Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 9. august 2023

Raise hell

 Hej til alle Wordlings, men især jer, som elsker en god sang!

For jeg har fundet en samling på 7 sange, som jeg lytter til mest. Men det er en samling med kun kvindelige sangere, hvilket ikke er direkte i lige linje med min daglige musik-lytning. Men "the ladies" skal også hyldes engang i mellem. Så jeg har nu fundet 7 af de absolut bedste. 7, fordi 7 er mit yndlingstal. Jeg ved ikke, hvad der er med det tal. Det ser godt ud, det føles godt at sige det, og det er en dejlig ting at skrive. Jeg har haft det tal i hovedet siden mine mellemskoleår i folkeren (dvs. tilbage i 4.-5. klasse). Hvis det ikke er "bare" 7, er et tal med "7" i det næstbedste. Jeg har dog  også en ekstra sang. Det er ikke en del af listen, det er ikke en nummer 8. Det er et "encore". Jeg er næsten færdig med "Rememberings", skrevet og læst op af Sinéad O'Connor, og jeg blev temmelig chokeret over hendes død. Jeg ville vente til den første til at smide en sang ind, fordi min næste anmeldelse bliver den bog, men jeg synes at vi tager denne sang og lægger ind her. Der er dog en del at vælge imellem, men fordi jeg lige har fundet ud af at jeg ikke er ateist, som jeg har troet hele mit liv, men derimod en agnostiker. The more you know.

Den første sang, jeg har valgt, er med Dorothy. Jeg har valgt denne sang, fordi jeg hører den meget. Dorothy har en virkelig cool stemme, men videoerne er i top, og denne video er virkelig god. Jeg elsker denne video så meget, hvilket er årsagen til, at jeg har valgt den. For der er Dorothy sange, jeg hører oftere.


Jeg burde måske lige sige, at denne liste ikke er i nogen speciel rækkefølge. 

Næste sang, jeg har valgt, er med LP. Hun har en meget karakteristisk stemme, og jeg kan godt lide hendes vibe. Hun er anderledes - som de andre kvinder på min liste også er det. Jeg lyttede først meget til "No Witness", men pludselig, ved et tilfælde, faldt jeg over "Muddy Waters", og nu er det den der kører på repeat.

 

Den næste gruppe, jeg vil hive frem, er In This Moment, som jeg ADORE. I hvert fald Maria. Jeg har aldrig hørt en mere perfekt stemme. Jeg kunne sagtens fylde hele denne liste med kun hendes sange, men sådan bliver det ikke. Jeg vil også sige, at valget på denne sang ikke var nemt, fordi der var så mange gode at vælge imellem.

Jeg havde 3 andre sange med i kapløbet, og hvis du har lyst til at høre mere til In This Moment, kan du eventuelt lytte til "River of Fire", "Mother", og "Fly Like An Eagle"

Den næste video er lidt en "same situation" som In This Moment. Jeg kan virkelig godt lide det meste af Bebe Rexhas musik. Men jeg lyttede til nogle forskellige sange, og valgte til sidst denne, fordi jeg godt kunne lide den vibe, sangen havde. Men en sang som "I'm Gonna Show You Crazy" er også virkelig fed.

Men denne sang, "I Got You", kan ikke hjælpe dig, hvis du ikke ønsker at danse. I'm sorry. 

Hvem er Gin Wigmore, udover kvinden der har lavet denne skide gode sang?

Det ved jeg ikke! Men da Gin Wigmore sagde "Jeg indspiller Black Sheep", gjorde hun det helt rigtige! Jeg har hørt flere af hendes sange, og de er ikke lige mig. Men denne sang er super-mig. ONCE YOU GO BLACK, YOU NEVER GO BACK! Hehe. I hear you, Gin!

Vi er ved at nærme os enden på listen med sang nummer 6, som jeg har (husk: tilfældigt) besluttet bliver The Warning og deres samarbejde med Alessia Cara, som for et par år siden lavede et cover af "Enter Sandman" (originalt et Metallica-nummer, men det er der vist ingen, der ikke ved. Jeg hader det fucking band så meget, især deres trommeslager, men de har da lavet nogle gode sange. Jeg ville med glæde snakke om HVORFOR jeg hader Metallica så meget, men dette indlæg handler om glæden ved musik).

Jeg er ikke helt sikker på hvorfra i verden Alessia kommer, men jeg er ret sikker på, at disse tre unge kvinder, som udgør The Warning, er et spansk band. Jeg har hørt en del musik med dem, og de sparker røv på de fleste af sangene. 

Den sidste plads på min 7-plads-liste kommer fra en oldtimer, som jeg faktisk ikke engang ved om stadig er i live. Det er heller ikke fordi jeg har hørt så meget af hendes musik - jeg tror kun at jeg kender en anden sang. Den er dog ikke vigtig, jeg er ret sikker på, at i mine øjne vil det største hit, hun har lavet, altid være dette: "Son of a Preacher Man". Ladies & Gentlemen: DUSTY SPRINGFIELD!

Disse sange er alle nogle, jeg værdsætter dybt. Jeg tror, at første gang jeg hørte "Son of a Preacher Man", var det et cover lavet af Hanne Boel. Det var ret godt, faktisk. Men i mange tilfælde er originalerne bedre. Det er dog lige så tit, synes jeg faktisk, hvor man falder over kopier, som er bedre. Se f.eks. på Prince og Sinéad O´Connor. Tilbage i ... For mange år siden. Over 15, mindre end 20, købte jeg 2 greatest hits cd'er med Prince, det var et par, der hørte sammen, og på en af disse var der Princes version af "Nothing Compares 2 U". Jeg opdagede først der, at Prince havde skrevet nummeret, som jeg faktisk troede var en Sinéad O'Connor original. Prince & The Revolution lavede den ret godt. Men der er ingen tvivl hos de fleste om, at Sinéad ejede den sang så snart hun indspillede den, selvom Prince skrev og indspillede den først. Det er dog ikke den sang, jeg sætter ind her, fra nogen af dem. Den næste sang, jeg smider ind, er fra en anden tidsperiode. 

Jeg har to albums med Sinéad O'Connor. Jeg har et "So Far, So Good" greatest hits album, og jeg har et andet, som er nyere, men ikke "nyt" som sådan. Jeg kan ikke huske hvad det hedder, og alle mine cd'er er gemt væk. Men: Sangen hedder "No Man's Woman". Jeg kan godt lide denne sang fordi jeg godt kan lide Sinéad. Normalt er vi en anti-religiøs blog, men man kan ikke diskriminere på den måde (synes jeg). Hvis man virkelig oprigtigt synes at en religiøs sang er cool, så kan man sgu da bare høre den, uanset hvilken religion den handler om. Denne er skrevet ud fra et katolsk udgangspunkt, fordi Sinéad var katolik på dette tidspunkt. Den blev lavet inden hun skiftede til islam. Anyways: nyd dette ekstranummer, jeg lige serverer. Jeg burde nok have lavet en top 10 i stedet for, men... Jeg smider lige nogle "honourble mentions" ind efter videoen med Sinéad.

 
(Note: Pladen hedder "Faith And Courage")

Skulle jeg gå fra en top 7 til en top 10, ville jeg skulle finde 3 sange, som burde have været med. Når jeg kigger i mine "Yndlingssange-lister, er det disse, der springer frem:

 Elle King "Try Jesus"

 Cui Tianqi "Mad World" 

(det er bedst hvis du ser denne video, da det er dybt imponerende)

Ana Deguez "Penny Dreadful Opening Song Finale"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar