Hej wordlings!
I dag har jeg lært en ting, jeg er klar over, at jeg helst gerne vil vide, men samtidig også gerne ville have været foruden.
"Hvad kan det dog være", tænker nogle af jer måske. Det skal jeg såmænd nok dele med jer lige nu: Der lever fugleedderkopper i den danske natur. De lever i frit i naturen, og kan bare spankulere rundt. Jeg er klar over, at de er ekstremt små, altså, de er under 2 cm i længden. Disse edderkopper lever langs de danske kyster, på skråninger og i klitterne - steder, hvor de kan grave tunneler men stadig komme frem og suge sol til sig. I nogle sove har vi endda områder hvor den sorte enke har slået sig ned. Jeg synes at vi skal holde en afstemning om hvorvidt disse EKSTREMT farlige dyr skal have lov til at blive boende i mit nærområde (strand og skov).
Anyways. Jeg sad lige og hørte mig lidt "We Are Chaos", her klokken lidt i 5 om morgenen, og det har vitterligt været endnu en søvnløs nat. Jeg hørte "Keep My Head Together", og Marilyn Manson synger (blandt så meget andet) "I fucking love you". Og det fik mig til at tænke. Den sang er skrevet til mig! Ej, bare rolig, det er ikke det, jeg tænker, jeg er ikke psykotisk eller noget. Han ved ikke engang at jeg eksisterer. Og han er lykkeligt gift (håber jeg da). Alt sammen ligegyldigt. For det jeg tænkte på var, om man kan sætte det næste album han laver ind i "kun" 2 båse, og så vædde om det? Jeg har en, jeg vil vædde med, nemlig. Men jeg tror, at enten så bliver det et positivt album, som han laver når retssagerne er overstået og han har vundet og er kommet på fode igen og vil takke blandt andet sin kone for at stå ved sin side under hele forløbet. Eller det kan blive et supervredt album som fordømmer Evan Rachel Wood og alle hendes minions. Hvad ønsker jeg? Dybest set, hvis jeg skal se helt 100% ærligt på det, var "Antichrist Superstar" er supergodt album. Og der var meget vrede i det album. Det har været adskillige plader imellem ("Mechanical Animals", "Holy Wood", "The Golden Age of the Grotesque", "The Lest We Forget", "EAT ME, DRINK ME", "The High End of Low", "Born Villain", "The Pale Emperor" og "Heaven Upside Down"), men af alle disse albums, hvoraf jeg faktisk aldrig har hørt "EAT ME, DRINK ME" færdig, selvom jeg har en fysisk kopi, var der ikke rigtig noget der sagde KAPOW! Men "Antichrist Superstar" og "We Are Chaos" er nok mine all-time-faves.
Marilyn Manson er også mester i at lave megafede covernumre af både nyere og ældre sange. Nogle af de sange, han har lavet, som jeg elsker mest, er "God's Gonna Cut You Down" (Johnny Cash), "Personal Jesus" (Depeche Mode) - snak lige om en video hvor Marilyn Manson er lækker som dagen er lang. "Sweet Dreams" (Eurythmics) og "Cry Little Sister" (theme fra The Lost Boys). Han har også indspillet filmmusik til "Queen of the Damned", en sang skrevet af Jonathan Davis specielt til filmen, sangen hedder "Redeemer", og det er den, som først får Jessies opmærksomhed rettet mod Lestat. Sange, der er lavet til soundtracks, er "Tainted Love" (originalt indspillet af Gloria Jones i 1964, men det er vist Soft Cells cover som Marilyn Manson har kopieret), som var themesangen til "Not Another Teen Movie", samt "The Long Hard Road Out Of Hell", som var featured på soundtracket til "Spawn" Men covernumre er bare det, de er. Der er så mange andre fede numre. Dette er nogle af dem, jeg elsker mest (ingen bestemt rækkefølge):
"The Dope Show"
They love you when you're on all the covers, when you're not, then they love another
"The Fight Song"
I'm not a slave to a god that doesn't exist, and I'm not a slave to a world that doesn't give a shit
"Disposable Teens"
I never really hated one true god, but the god of all the people I hated
"The Nobodies"
Some children died the other day, we fed machines and then we prayed. Puked up and down in morbid faith - you should have seen the ratings that day
"Coma White"
A pill to make you numb, a pill to make you dumb, a pill to make you anybody else. But all the drugs in this world won't save her from herself
"Man That You Fear"
You can kill yourself now, because you're dead in my mind. The boy that you loved is the monster you fear
"Tattooed In Reverse"
Dance motherfucker dance!
Jeg har ingen sange med fra "We Are Chaos", fordi alle sangene på den plade er sindssygt fede. Det er svært at vælge. Men jeg synes at vi skal indføre en "onsdags-sang". Jeg har kigget lidt på noget af det ældre musik, ikke lige Marilyn Manson, men mere ovre i det danske. Dansk musik kan være udemærket. Så I lige, hvad jeg gjorde dér? Vi kan hurtigt blive enige om, at det ikke hedder "udemærket". Men har I, dem af jer, der har været til en D-A-D koncert, lagt mærke til, at Jesper Binzer ofte skriger lige præcis dét? "UDEMÆRKET!" Og jeg har øjne på en sang fra D-A-D til denne uges onsdagssang.
Jeg er smuttet. Klokken er nu næsten 7 om morgenen, og jeg skal lige have klargjort noget morgenmad til min lille ninjakat. Hav en fantastisk onsdag!
Forresten: titlen på dette indlæg kommer fra "The Man That You Fear" af Marilyn Manson.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar