2023

 Hej!

Så blev det den sidste dag her i 2023. Er det nu, man skal reflektere over hvordan året er gået? Det kan jeg heldigvis godt gøre. Så, 2023 har været et meget problematisk år for René og mig, rent fysisk, og vores lille bundle of joy, Bella, har heller ikke været så nem. Men selvom det er balladetid stort set hver nat, vil jeg ikke bytte hende for noget. Hun er jo trods alt kun en killing. Mere eller mindre, i hvert fald. Hun bliver 3 år her til april, så måske ikke killing, men meget ung kat. Og hun er smuk og dejlig. René har stadig ikke fået udredt sine problemer. Vi ved ikke, om hans nyreproblemer skyldes en sygdom (og i så fald hvilken) eller om hans problemer er en bivirkning af for tidlig fødsel. Min mormor har for nyligt fået konstateret kræft i halsen. Hun har klaret det meget godt, men i går blev hun hasteindlagt, fordi hun var dehydreret; hun har ikke kunnet få vand ned igennem sit spiserør fordi tumoren er så stor. Jeg snakkede med min mor i går, men vi afventer stadig nyt. Jeg har haft myoklonier igennem hele julen, hvilket ikke er noget, jeg sætter pris på. Men: Jeg kom igennem det. Jeg har fået et en masse gode film og tv-serier, lyttet til en masse gode bøger, og jeg har opdaget meget ny musik.

Jeg har også opdaget, at for at få øjenskygger som er gode, holdbare og pigmenterede, behøver jeg ikke at købe Jeffree Star øjenskygger. De er virkelig flotte, men lige ovre i England har de en butik, BeautyBay, som sælger øjenskygger (i alle farver) der er lige så gode, og de koster et fragtment af prisen, plus at  fragten her til Danmark kun er 65 kroner. Jeg køber alle mine øjenskygger dér fremover, regner jeg med. 

Efter at have haft min Huawei 20 Mate Pro (var det ikke det, den hed?) i lang tid, jeg tror at jeg har haft den i 4 år, eller sådan noget. Den blev købt da telefonen kom på markedet. Den tog virkelig crappy billeder. Jeg kunne ikke få de rigtige farver frem. De var altid falmede på en eller anden måde. Når man kiggede på det, man tog et billede af, og så det billede man havde taget, var det altid skuffelse man sad tilbage med. Men min nye telefon, Google 8 Pixel Pro (mener den hedder det) tager virkelig perfekte billeder. Farverne er flotte, og der er ikke noget, der ser forkert ud. Lige da vi fik dem, havde vi problemer med opkald. Folk  kunne ikke ringe til os. Kun engang imellem. Så kom der en opdatering, og det fiksede problemet. Det er også røv, ikke, når ens telefon er fra Google, og man ringer til Google, som så beder en om at lægge ens telefonnummer, så de kan ringe tilbage, men de har måske 15% chance for at komme igennem fordi telefonen er defekt. Men det blev ordnet, så det er dejligt. 

Jeg ved ikke, hvad mit "album of the year" er. Jeg har lyttet til SÅ meget musik, men det er ikke alt sammen fra i år, og det er ikke alt sammen hele albums. Skulle jeg vælge, må jeg nok sige, at Dorothy er den, der har været mest på repeat. Men Smah Into Pieces og In This Moment er også nogle af dem, jeg har lyttet meget til i år. 

Jeg har købt mig selv en ny parfume, "Taboo" af Naomi Jon, som jeg tror sagtens kunne gå hen og blive en god, standard duft for mig. Jeg har lige bestilt "Bite Me" også, som jeg tænker det samme om, men den har jeg ikke duftet til endnu. Jeg har også købt nogle Torino glaskrus fra Lyngby, jeg købte dem i Imercos webshop. Og så har jeg købt de basale ting, som jeg ligesom "skal have", så som foundation, concealer, settingpowder samt noget at fjerne det med igen. 

Jeg regner med, at min nytårsaften bliver cool. Vi har ikke planlagt hvilken, men jeg tror at vi ser en film mens vi spiser. Jeg regner med, at vi hører musik når folk begynder at skyde af (for Bellas skyld, selvom hun ikke er bange for fyrværkeri), så jeg har lavet en virkelig god playliste, som jeg tænkte vi kunne smække på. Problemet er lidt, at jeg bliver ved med at fjerne sange, og jeg har stadig 4 timers materiale. Maden er der styr på. René er i sin sandwich-æra, så vi køber nogle specielle fladbrød, noget pålæg i delikatessen (det er bestilt), og så is til dessert. Det skal nok blive hyggeligt. 

Men der er sket noget mærkeligt med mig. Jeg er begyndt at ... hvordan skal jeg forklare det... Af og til, når jeg køber ind, kigger jeg på kød. Jeg ser navne som "svinekæber" og "sprængt kalvetunge" og får det dårligt med det samme. Sådan har det altid været. Men nu er det blevet værre. Når jeg kigger på bøffer, hakket kød, kyllingebryster... Jeg har vitterligt ikke lyst til at spise det. Nu har vi jo kørt med plantebaseret fars og andre plantebaserede erstatninger i lang tid. Det, vi købte engang, Quorn, kan vi ikke længere købe. Så vi må købe Naturli'. Og det smager ikke lige så godt. Faktisk langt fra. Så der er det, plus at stort set alle veganere/vegetarer på et tidspunkt vender tilbage til at spise kød, fordi de bliver syge af det andet. Har jeg ladet mig fortælle. 

Men godt nytår til alle jer, der læser disse linjer i dag, og vel også i morgen og dagen efter det. Jeg regner med at have en boganmeldelse klar til i morgen! Jeg har en kat her, som er meget insisterende, så jeg smutter.

En opdatering (allerede)

 Jeg har en opdatering, der er så dejlig, at jeg må dele den med det samme, nu hvor jeg skrev så meget om det sidst. Min storebror, som blev gift i maj måned og skilt 3 måneder efter, er nu kommet oven på igen, og har fundet sig en ny kæreste. Han er head over heels, og det er dejligt at han virkelig er en "all for love" kinda guy. Hehe. Der er ingen tvivl om, at den gut virkelig er glad for at være forelsket. 

Og min niece tager på sprogskole i Australien først i januar. Hun har mod. Alle klamme dyr er 10 gange større og 20 gange klammere i Australien. Men okay, hun er ikke alene; hun kommer vel til at være hos sin morfar en del, hvilket jeg synes er cool. Det er cool at hun kan lære sin morfar bedre at kende. Han har boet der siden før hun blev født. 

Okay. Jeg ville bare lige fortælle om min dejlige familie. Og min mand, som er på vej ud af døren for at køre sin mor ned i slikbutikken, så hun kan få slik til sin fredags-slikdag. Hehe. Det er sødt at de har det forhold.

En sidste hilsen inden jul (regner jeg med)

 Hello wordlings!

Ja, man kan vel godt efterhånden sige glædelig jul. Jeg får højst sandsynligt ikke skrevet noget hverken lørdag eller søndag. Men jeg vil gerne ønske jer, der har været forbi her, eller som er her nu, en glædelig jul, eller bare en god ferie, og et godt nytår. 

Jeg har fået ordnet alt, hvad jeg havde sat mig for, og jeg har fået nogle fede gaver, som jeg selv har valgt og pakket ind, men som jeg venter med at pakke ud til søndag. Jeg tror, at det bliver meget specielt for mig. Ikke fordi jeg som sådan har brug for 3 lamper - men det er mere det de kan. Jeg vil se frem til at få dem sat til. Jeg skal nok fortælle mere om det, for eftersom jeg ikke selv har købt tingene, ved jeg ikke 100% hvad de forskellige ting kan og gør. Men det bliver spændende at finde ud af. 

Jeg brugte dagen i går på at lave chiliketchup til René. Men han sagde at det ikke smagte af ketchup, men mere af chilisauce. Han kunne dog godt lide den. Jeg havde købt ind til det, så jeg havde både et patentglas, Atamon, eddike, chilier og en rød peberfrugt. Hvidløg havde vi allerede, og der skulle også ketchup, tomatkoncentrat og sukker i, hvilket jeg havde hjemme. Jeg knuste nogle sorte peberkorn i en morter og puttede i, samt lidt tørrede chiliflager. Men jeg kunne ikke smage det til, fordi jeg kan ikke lide ketchup. Så det var meget heldigt, at René kunne lide den. Jeg var samtidig i gang med at bage et kanelbrød (troede jeg), men jeg ved ikke om jeg har brugt en anden opskrift end den jeg plejer, eller om jeg blev væk i tiden. Men der var så meget dej, at jeg var nødt til at lave 2 kanelbrød. Og der er HELT klart ikke nok remonce i. De smager næsten ikke af kanel. Det kan godt være, at de har virket lidt ekstra tørre, fordi jeg smagte det ene uden glasur på. Men jeg gad ikke at putte glasur på da jeg skulle smage. 

Pia har været forbi her, er her faktisk stadig, selvom det lyder som om hun er stilnet lidt af. Det var slemt i nat. Det var det sikkert ikke, hvis man bor længere nede. Men heroppe, hvor vi har den store glasvæg... Der har været super meget knirkeri hele natten, og jeg må indrømme at jeg fik lidt nervøse tiks da klokken var halv fire i morges. Jeg var bange for, at væggen ville blæse ind. Men jeg lagde mig i sengen med mit headset i ørerne, og jeg lyttede til Bobby Browns "Dirty Rocker Boys". Jeg har haft den liggende længe uden at høre den. Men jeg har allerede de næste 4 bøger, der skal anmeldes læst færdig, jeg ved ikke, om jeg smækker Bobby Browns bog ind, eller om jeg skifter en af de andre ud. 

Så... hvad har jeg ellers foretaget mig... Ikke rigtig noget, hvis jeg skal være helt ærlig. Mine forældre var her i tirsdags, det var superhyggeligt og rart at se dem. Det ville være rart, hvis de ikke boede hele vejen nede i Gedser. Men det tror jeg også selv at de synes. Jeg er lidt irriteret på en jeg kender, fordi han bliver ved (og det er ikke noget, jeg forestiller mig, det sker rent faktisk) at sige at jeg er paranoid. Og det er jeg ikke. Normalt ville jeg nok ikke tænke så meget over det, men når fakta er, at den der rent faktisk har en lang historie af paranoia er lige præcis ham, så begynder det at gå mig mere og mere på. Så skriver han ting, som han ved jeg bliver irriteret over, og hvis jeg siger det til ham, siger han "det er bare en joke. Sort humor." Og det irriterer mig også, fordi han ikke har sort humor. Han har en humor, men det er ikke en sort humor, og det er ikke den samme som min. Og hvis alt andet fejler, så skriver han at det bare er "et digt" og at jeg da må kunne se det, fordi "jeg er en bedre forfatter end H.C. Andersen" - Åh! So exhausting! Han komplimenterer mig (tror han) fordi han tror at jeg får det bedre med mig selv. Og jeg kan godt se hvor smålig og ynkelig jeg fremstår lige nu. Men vi har været venner siden jeg var 17 år, og et eller andet sted burde det nok ikke have varet så længe. Så siden han pissede mig af i fredags, har jeg sådan set ikke rigtig skrevet til ham. Og jeg ved, at det gør ham ked af det, og af grunde jeg burde forstå, men ikke kan, gør det mig ked af det. Det gør mig ked af det, fordi jeg et eller andet sted har dårlig samvittighed over at være blevet sur over noget ligegyldigt som at blive kaldt paranoid i en uge. Teknisk set er jeg jo paranoid skizofren. Det lyder diagnosen på. Men jeg har tit spekuleret over det, for det er sgu lidt sært. Jeg stoler på alle, indtil de har bevist at jeg ikke kan stole på dem. Indtil de har vist mig, at de er "up to no good". Nå, det skal ikke ødelægge min jul. Jeg skriver til ham senere. 

Har jeg nogensinde fortalt jer, at jeg har en storebror? Oh, but I do. Han har 2 børn med sin ekskone. Eller... Ja. Jeg har en niece og en nevø, som begge klarer sig ret godt. Min niece blev student i år, men vil gerne have et sabbatår, som hun vil tilbringe hos sin morfar i Australien, og virkelig suge noget af alt "australsk" til sig, inden hun vender tilbage til sine studier. Min nevø er åbenbart blevet spottet af en eller anden, fordi han startede til fitness med sine venner, og han kan virkelig godt lide den dér romaskine. Og nu er han vist blevet "udset" til måske at deltage i OL næste gang, eller i 2032. Lige nu er han jo kun 16 år. Nå. Han fyldte 16 år den 14. maj i år. Maj er en god måned, ikke? Jeg har fødselsdag, og mine forældre besluttede sig for at blive gift på min fødselsdag, fordi min mor havde en fantasi om at blive gift den 1. maj på Københavns rådhus, hvilket jo ret åbenlyst ikke kunne lade sig gøre, og så tænkte de "Den 4. maj, der skal vi alligevel fejre Rikkes fødselsdag!" Så det skete da jeg var 4 år. Og den 13. maj i år, dagen inden min nevøs 16 års fødselsdag, blev min bror og hans nye kæreste gift. De havde været kærester i ret kort tid, men ikke desto mindre var min bror fuldstændig væk. Han levede på og i en lyserød sky. Hans udkårne havde 2 børn, nogenlunde samme alder som min brors børn. Så dette nye, smukke par fandt et hus, hvor alle kunne være i. Så de blev gift, og flyttede ind i deres nye 9,5 millioner dyre hus i Brønshøj, med hele 4 etager. Der var værelser, så alle 4 børn kunne få deres eget værelse (selvom min niece har valgt at bo hos sin mor), og min bror og hans nye hustru kunne få deres soveværelse, og naturligvis skulle der være et gæsteværelse. De brugte nogle penge på gulvafslibninger og nye vinduer, men ellers var huset i tip top stand. Ved brylluppet, som jeg ikke var med til, holdt de nogle smukke taler til hinanden, og hun gav ham et smukt ur til 42.000 kroner. Min bror er den type, der er fattig hvis han ikke har 100.000 lagt til side til en rainy day. Han er også den type, der har en månedsløn på 100.000 kroner. Alt var bare rigtig smukt. Men efter 3 måneder smed hun ham ud. Som min bror sagde "Vi er åbenbart bedre til at være kærester end til at være gift". Så huset blev sat til salg, det er allerede blevet solgt for de 9,5 de selv gav, men de har så tabt de penge, de har brugt på gulvafslibning og de nye vinduer. Og den nye ex-kone bor der så indtil marts, når huset skal overtages af de nye ejere. Min bror og min nevø er flyttet til en lejlighed igen, som de gjorde da den første ex-kone smed ham ud. Alt dette er noget, jeg har fra min far. Jeg snakker ikke rigtig selv med min bror, andet end på fødselsdage. 

Mine fingre er iskolde, og Bella har gemt mine vanter. Jeg fandt lige nogle andre. Jeg har de der "one-size" fra H&M. De er tilpas små, så jeg kan have dem på når jeg sidder her ved mit keyboard og skriver fantastiske indlæg om min familie. Jeg har ikke mere spændende familiegossip. Well, jeg har lidt. Det er gammelt, men jeg har først lige lært om det nu. Min mors biologiske mor, som forlod hende og hendes storebror hos min morfar, er adopteret. Det vidste jeg godt. Men da jeg fortalte min mor, at jeg havde købt et testkit fra MyHeritage, kom vi til at snakke om det. Min mor sagde, at jeg havde mødt hende (hun hed Ellen. Min mormor, som jeg kender hende, hedder Emmy) da jeg var barn. Det viste sig, at Ellen ikke kunne holde sin mand (min morfar hed Verner) ud, men gerne ville tage del i min  mors liv, da hun blev voksen. Så de havde siddet og snakket, og Ellen havde spurgt min mor, hvad jeg så skulle kalde hende. Om "mormor" var okay. Min mor sagde, at jeg allerede havde en mormor, og Ellen foreslog "tante", hvilket også blev slået ned. Min mor besøgte Ellen, der havde en masse dyre, fine og gamle ting og møbler. Det viste sig at være hendes mors, som boede på plejehjem. Min mor sagde et eller andet om at det var for dårligt at Ellen havde alle de ting stående når hendes mor sad på et plejehjem. Min mor arbejdede på et plejehjem dengang. Hun vidste, hvordan det var. Så hun frabad sig yderligere kontakt fra Ellen. Men Ellen døde af kræft, så vidt jeg husker. Min mor fortalte mig det for mange år siden. Min mor har faktisk haft et ret hårdt liv, men det særeste er, at da hun blev gravid som teenager, kunne hun ikke blive godkendt til at få en abort. Min mormor var taget med, men den sygeplejerske, de snakkede med, sagde at min mor ikke virkede "nervøs" over at være "med barn", fordi hun "ikke bed negle". Så da min mor var 16 år, fødte hun en søn. Hun bortadopterede ham. Jeg tror ikke at hendes plan var at få børn. Hun har sagt at hvis hun ikke havde fået et barn når hun blev 30, ville hun ikke have børn. Men der havde været et medicinsk problem, jeg kan ikke huske hvad, og hun havde ikke taget P-piller i et stykke tid, selvom hun var sammen med min far. De mødtes i 1978. Det var i 1979, hun opdagede, at hun var gravid - og mine forældre er begge to 30 år ældre end mig. Så jeg er heldig at eksistere, faktisk. Havde jeg skulle svare på det for 20 år siden, havde jeg nok bare grinet hånligt og ønsket mig selv død endnu mere. Men jeg lever ret godt. Jeg er hverken ulykkelig eller fattig, for det meste har jeg det varmt og godt, jeg har en dejlig mand, og min kat er supersød, i hvert fald at se på, for hun laver meget ballade, hende Bellafisen. Men altså... Hun er 2½ år gammel. Hun er pisseirriterende, men hun er stadig en lille pige. Min plan er, at hvis jeg forsøger at lave mindre i løbet af en dag, og i stedet for lege mere med hende, bliver hun måske for træt til at lave al den ballade. Jeg vil også gerne have et tættere bånd til hende, selvom hun allerede er ret glad for os begge to. 

Nå, men der kommer en sygeplejerske om lidt, fordi jeg skal have skiftet støttestrømper. Derfor skal jeg lige have taget dem af, som jeg har på. Jeg vil derfor lukke ned for i dag. Hav en exceptionel god jul, y'all!

Idé

 Jeg sad lige og tænkte på, at en blog hvor jeg skriver om fordelene og ulemperne ved at være i et fast parforhold, ville være fantastisk. Jeg tænkte, at jeg ville kalde den noget i stil med "The Married Life with Rikke". Men jeg kan ikke administrere 2 blogs, jeg har prøvet flere gange. Jeg har overvejet at gøre det til en ugentlig, måske månedlig ting på denne blog, men... Jeg tænker nærmere over det. Lige nu ville jeg bare informere om mine tanker og ideer. Jeg har flere af dem, men lige nu tænker jeg over dette.

Stress! Men ikke over julen, det er bare normal hverdags-stress

 HEJ!

 Jeg ved ikke lige, hvad jeg har at fortælle. Vi kan snakke lidt om René. René har nogle seriøse problemer. Hans nyretal ligger lige nu på 23%. Hvis det tal rammer 10%, skal han i dialyse. Grunden til, at han har dette problem, er at han er født for tidligt, og at hans nyrer ikke er fuldt udvokset. Men for 2 år siden lå tallet på 44%. Nefrologisk ambulatorium i Roskilde, på Sjællands Universitetshospital, har fundet ud af, at de ikke ved en noget om, hvad han fejler. Han har for små nyrer, ja, men har han en decideret nyresygdom, de kan behandle? De kan ikke finde en. Da René var derude i går, fik vi at vide, at han har taget 2 piller for lidt (det er så min skyld, fordi der på pilleglasset står "2 tablet morgen og aften", men det betyder "2 morgen og 2 aften"), så det er blevet sat op, plus at de har smidt 2 ekstra ind i hans eftermiddagsdosis. Men han er så pumpet fuld af medicin efterhånden. Han får 11 Unikalk 400mg tabletter dagligt, 4 50+ Multivitamin dagligt, og 3 (ja, 3) forskellige blodtryksregulerende præparater, selvom hans blodtryk er fint. Så får han 2 forskellige doser af det samme ekstra stærke D-vitamin hver dag. Hans B-12 vitamin er også for lavt, så det tager han også 1 tbl dagligt for. Og 2 ekstra stærke jerntabletter. Så er der den antidepressive, og sovemedicinen, samt det smertestillende. Jeg synes at det er totalt overdrevet, men  jeg synes ikke at det er min plads at blande mig for meget. Jeg tjekker bare alle præparater for bivirkninger og interaktioner, fordi sjovt nok udskriver de medicin til ham uden at fortælle ham hvordan han skal tage dem. Jerntabletterne må f.eks. ikke tages inden for en 2 timers margen for indtagelse af Natriumbikarbonat. Så vi har et ur sat dagligt til klokken 7. Der står en af os op, giver Bella morgenmad og sørger for at René får taget sin jerntablet. Så sover vi som regel videre til klokken 9, og så ringer den næste alarm. Så kan vi spise morgenmad. Så kan han tage den første medicindosis. Og så ringer den næste alarm klokken 15, fordi der skal Bella have frokost. Klokken 17 ringer den næste alarm, fordi der skal René og jeg spise aftensmad, eller der skal begyndes på madlavning. Så kan han tage 2. dosis af dages mediciner. Klokken ca. 21:00 spiser han en snack, og han tage den sidste dosis. Når klokken bliver 22:30, skal jeg i gang med at ordne dagens pligter, som f.eks. at give Bella natmad med den medicin hun får. Klokken 23:00 ringer den sidste alarm, og der tager René den sidste jerntablet. Og når det passer ind, tager han en Melatonin tablet, og ca. 30 minutter senere, en halv Zolpidem, hvis det er nødvendigt. Og ca. 15 minutter senere, lægger vi os til at sove. 

Folk tænker (går jeg ud fra, for René siger det tit til mig) "hvordan kan en førtidspensionist være så stresset". Men jeg hælder maden op til Bella om aftenen, så det er klart til dagen efter, jeg skifter hendes bakke, jeg laver mad til René, selv når jeg ikke skal have noget, og jeg forsøger at holde styr på alle aftaler, fordi René ikke kan finde ud af det. René foretager de fysiske indkøb nede i centeret, men jeg sørger derudover for alle indkøb på nettet. Jeg sørger for, at der bliver købt mad til Bella, og at hun får sit kattegrus og filtre til hendes drikkefontæne. Jeg sørge for at fylde drikkefontænen op, og for at holde den ren. Jeg står for køkkenet, for opvasken, for oprydning, for udpakning af varer når vi har fået en levering eller når René kommer hjem med varer. Og ja. Det er nok til at jeg føler mig stresset. Jeg føler ikke, at der er nok tid til mig. Til at jeg kan sidde og bare høre musik eller hvad jeg har lyst til. Det pisser mig af. Men okay. Det er meget rart, når alle disse ting er ordnet. Så...

Jeg håber at du får den bedste weekend ever! 😘

Forkælet eller "I'm worth it"?

Jep. De sidste par måneder har det regnet. Regnet med gaver ned over mig. Uden årsag. Jeg har fået disse ting:

Jeg er superglad for mit nye headset. Det er mit første trådløse, men jeg snakker generelt ikke i telefon når jeg er ude, så de bliver brugt til at lytte til bøger, til YouTube, eller til når René er ude. Tabletten, som ikke er helt ny længere - modellen er fra 2021 - er dog en, som jeg er glad for og allerede bruger super meget. Jeg har fundet det perfekte cover, som jeg har bestilt og venter spændt på! Min nye telefon, Google Pixel 8 PRO sparker røv. Er I klar over, hvor gode billeder, det bæst tager? Jeg tog dette billede i dag:

Prøv at se alle de detaljer! Jeg har allerede en masse gode ideer til, hvad jeg skal tage billeder af! Uret er endnu ikke taget i brug. Jeg har valgt to nye remme, som jeg hellere vil have end den, der allerede sidder på. 

Jeg har bestilt en DNA test hos My Heritage, og den ser jeg frem til. Det bliver spændende. Det er nok mest dansk, svensk og polsk, men det ville da være skægt hvis der var lidt andet indblandet! Angiveligt kan de skelne mellem over 1.000 regioner. Det tror jeg nu skal tages med et gran salt, men! til 300 kroner med forsendelse, kan jeg ikke klage! Jeg har naturligvis også købt parfume. Jeg ønsker mig 2 parfumer, og jeg gik lige ind og brugte 200 kroner på den ene. Det er Naomi Jons "Taboo". Og dermed har jeg 13 kroner tilbage til denne måneds lommepenge. Men jeg blev lidt rørt, da René sagde, at sådan noget som "ting jeg skal have, naturligvis ikke kommer ind under lommepengeordningen", fordi jeg sagde at jeg ville bruge de 200 kroner på foundation, og så siger han dét. Han ved, at det er noget jeg skal have, og han synes det er cool. Jeg elsker min mand så meget, og ikke bare fordi han giver mig gaver. Han er altid så dejlig. I love that guy!

GODT SÅ. Jeg har skrevet 50 julekort til netværkshuset. Min mentor fik dem med sidst hun var her. Jeg havde gjort dem meget individuelle, gjort meget ud af at hver enkelt modtager skulle føle sig godt tilpas. Jeg skrev en hel del om, at vi nok er den sidste generation, der oplever en hvid jul, men "heldigvis har vi sne på dåse og julekalendere i spandevis". 2 dage senere vågner jeg op til nyheden om at DMI spår at vi får en hvid jul. Se, det er pinligt. Jeg fik lyst til at skrive 50 nye. Men det tog virkelig lang tid at skrive de skide kort. Grrr...

Jeg vil nu finde 13 billeder af TacoBella, Patti LaBella, Ninja in black, Hell's Bells, så jeg kan få lavet en kalender. Jeg vil tage et af disse billeder af Bellafis og få lavet et lidt større billede, som jeg vil give René til jul. Ha! There is no chance in hell he'll guess!

BTW: Hvis du har Amazon Prime, så se den serie der hedder "Bridget & Eamon". Det er en irsk serie, der udspiller sig i 1980'erne, og den er bare så intenst morsom! Love it! Desværre er der kun 4 sæsoner, og det er alt, alt for lidt. 

Thanks for visiting! See you next time!

Stephen King: "Pet Semetary"

Ja... Så jeg opdagede ikke lige at det var den 1. december i går. Så min anmeldelse af en bog i december kommer i dag.

Og jeg har læst. Eller, jeg har lyttet til. Vi kan lige så godt slå fast, at jeg lytter til bøger, fordi jeg ikke kan samle koncentration til at læse. Jeg har for mange tanker. Men: dette indlæg er om en bog, jeg faktisk godt kendte til, men ikke havde læst - og jeg har ikke set filmen. Det er Stephen Kings "Pet Semetary" - på dansk "Ondskabens Kirkegård", der blev udgivet i 1989.

Det er rigtig mange år siden, jeg sidst har læst en Stephen King bog. Men jeg tænkte, da jeg sad inde hos Audible, at dette måtte være tiden. For jeg tror faktisk, at sidste gang, jeg læste en bog, King har skrevet, var da "Den grønne mil" udkom. Jeg er ikke helt sikker på, hvornår det var - men det er mange år siden. Som regel fanger hans historier mig ikke rigtig. De er altid lige en tand over "for" bizarre. "Pet Semetary" starter med et ualmindelig langt forord, læst op af Stephen King (tror jeg), jeg har glemt det siden jeg har hørt bogen. Jeg har allerede hørt januar-bogen. Men introen, som er i bogen, hvor der bliver fortalt om Kings liv op til denne bog, hvordan han selv synes at det var en syg bog og ikke ville udgive den, men hans kone syntes at den var rigtig god, så han prøvede alligevel... Det er fint nok, at have den slags i en bog. Men det fortsatte i evigheder, og jeg var lige ved at opgive håbet. Men så kom kapitel 1, og jeg kunne gå i gang med at nyde historien. For det er en god fortælling, som gutten, der læser op, virkelig lægger sit hjerte i. Han laver lidt om på sin stemme alt efter hvilken karakter der taler eller snakker til dem selv, og det kan jeg faktisk rigtig godt lide. 

Vil jeg anbefale den til andre? Det kan I tro. Vil jeg læse den igen? Nej. Ikke fordi den var kedelig eller uhyggelig, men bare fordi der er andre ting, jeg gerne vil læse. Vil jeg se filmatiseringen? Nej. For jeg kan ikke lide gyserfilm. Når det kommer til denne bog, får den 7 RAP's ud af 10. Grunden til, at den ikke har fået en højere score, er ganske simpel: Dean Koontz eksisterer, og han leverer gys meget bedre. De film der er lavet ud fra hans bøger er knapt så gode - men han har skrevet så mange bøger, der er ekstremt fede, at jeg tror jeg kunne læse dem alle sammen 2 gange og aldrig blive helt færdig. 

Men "Pet Semetary" er også god. Bare ikke den bedste.