HEJ!
Jeg ved ikke lige, hvad jeg har at fortælle. Vi kan snakke lidt om René. René har nogle seriøse problemer. Hans nyretal ligger lige nu på 23%. Hvis det tal rammer 10%, skal han i dialyse. Grunden til, at han har dette problem, er at han er født for tidligt, og at hans nyrer ikke er fuldt udvokset. Men for 2 år siden lå tallet på 44%. Nefrologisk ambulatorium i Roskilde, på Sjællands Universitetshospital, har fundet ud af, at de ikke ved en noget om, hvad han fejler. Han har for små nyrer, ja, men har han en decideret nyresygdom, de kan behandle? De kan ikke finde en. Da René var derude i går, fik vi at vide, at han har taget 2 piller for lidt (det er så min skyld, fordi der på pilleglasset står "2 tablet morgen og aften", men det betyder "2 morgen og 2 aften"), så det er blevet sat op, plus at de har smidt 2 ekstra ind i hans eftermiddagsdosis. Men han er så pumpet fuld af medicin efterhånden. Han får 11 Unikalk 400mg tabletter dagligt, 4 50+ Multivitamin dagligt, og 3 (ja, 3) forskellige blodtryksregulerende præparater, selvom hans blodtryk er fint. Så får han 2 forskellige doser af det samme ekstra stærke D-vitamin hver dag. Hans B-12 vitamin er også for lavt, så det tager han også 1 tbl dagligt for. Og 2 ekstra stærke jerntabletter. Så er der den antidepressive, og sovemedicinen, samt det smertestillende. Jeg synes at det er totalt overdrevet, men jeg synes ikke at det er min plads at blande mig for meget. Jeg tjekker bare alle præparater for bivirkninger og interaktioner, fordi sjovt nok udskriver de medicin til ham uden at fortælle ham hvordan han skal tage dem. Jerntabletterne må f.eks. ikke tages inden for en 2 timers margen for indtagelse af Natriumbikarbonat. Så vi har et ur sat dagligt til klokken 7. Der står en af os op, giver Bella morgenmad og sørger for at René får taget sin jerntablet. Så sover vi som regel videre til klokken 9, og så ringer den næste alarm. Så kan vi spise morgenmad. Så kan han tage den første medicindosis. Og så ringer den næste alarm klokken 15, fordi der skal Bella have frokost. Klokken 17 ringer den næste alarm, fordi der skal René og jeg spise aftensmad, eller der skal begyndes på madlavning. Så kan han tage 2. dosis af dages mediciner. Klokken ca. 21:00 spiser han en snack, og han tage den sidste dosis. Når klokken bliver 22:30, skal jeg i gang med at ordne dagens pligter, som f.eks. at give Bella natmad med den medicin hun får. Klokken 23:00 ringer den sidste alarm, og der tager René den sidste jerntablet. Og når det passer ind, tager han en Melatonin tablet, og ca. 30 minutter senere, en halv Zolpidem, hvis det er nødvendigt. Og ca. 15 minutter senere, lægger vi os til at sove.
Folk tænker (går jeg ud fra, for René siger det tit til mig) "hvordan kan en førtidspensionist være så stresset". Men jeg hælder maden op til Bella om aftenen, så det er klart til dagen efter, jeg skifter hendes bakke, jeg laver mad til René, selv når jeg ikke skal have noget, og jeg forsøger at holde styr på alle aftaler, fordi René ikke kan finde ud af det. René foretager de fysiske indkøb nede i centeret, men jeg sørger derudover for alle indkøb på nettet. Jeg sørger for, at der bliver købt mad til Bella, og at hun får sit kattegrus og filtre til hendes drikkefontæne. Jeg sørge for at fylde drikkefontænen op, og for at holde den ren. Jeg står for køkkenet, for opvasken, for oprydning, for udpakning af varer når vi har fået en levering eller når René kommer hjem med varer. Og ja. Det er nok til at jeg føler mig stresset. Jeg føler ikke, at der er nok tid til mig. Til at jeg kan sidde og bare høre musik eller hvad jeg har lyst til. Det pisser mig af. Men okay. Det er meget rart, når alle disse ting er ordnet. Så...
Jeg håber at du får den bedste weekend ever! 😘
Ingen kommentarer:
Send en kommentar