I nat var en af de bedste i lang tid. René kunne ikke sove. Så fra ca. midnat og frem til lidt over 4, da jeg ikke kunne hænge sammen længere, og lagde mig til at sove, lå vi bare og hørte musik på YouTube. Det var virkelig hyggeligt og rart. Når det kommer til musik fra 80'erne har vi en hel del mere tilfælles end alle andre tidsperioder. Jeg ville være blevet længere oppe hvis jeg kunne. Men sådan lå kortene ikke for mig. Ikke denne gang.
Jeg har faktisk ikke noget at sige. Jeg skal bare lige tjekke at alt fungerer som det skal med mit nye, orange tema. Jeg synes at det sorte var virkelig pænt, men det var unægtelig svært at se hvad der stod osv. Dette burde være bedre!
Jeg gennemgår mine gadges og ser om noget skal opdateres! Hav en dejlig eftermiddag, aften, nat eller morgen, måske endda formiddag!
Jeg har spændende nyt! Jeg har fået svar fra MyHeritage, som jeg købte et dna-kit fra i december. Jeg forventede en stor del dansk, en stor del svensk og en mindre del polsk. Dette er, hvad resultaterne viste:
De var så venlige at tilføje et kort, som jeg faktisk blev endnu mere (og mere positivt) overrasket over.
Er det ikke spændende? Min biologiske mormor var adopteret. Det har sikkert bragt en masse nyt ind i familietræet, som jeg ikke helt havde taget højde for før. Jeg var godt klar over, at min mormor ikke var min biologiske mormor, men det er bare ikke noget man render rundt og spekulerer over i hverdagen. Slet ikke, når hun er ved at afgå ved døden. Hun har fået en tumor i spiserøret. Den er for stor til at blive fjernet. Hun ventede for længe med at gå til lægen. Nu har hun problemer med både at spise og drikke, og blive jævnligt indlagt for at få "stacket" op på væske og mad. Men jeg "kender" hende ikke så godt. Jeg har ikke set hende i årevis. Hun har aldrig været en særlig moderlig type overfor mig, som min farmor var, men min farmor havde 1 barn. Min mormor havde 4 børn, plus de to hun overtog fra min morfars ekskone. Og da jeg snakkede med min mor i går, sagde hun, at min mormor angiveligt havde bedt om at få lov at beholde dem, fordi min biologiske oldemor (uha, det bliver en længere og længere forklaring) ville adoptere min mor og hendes storebror, efter deres mor (hendes datter) forlod min morfar. Jeg ved ikke hvorfor hun gjorde det. Min mor har hintet at det var fordi hun ikke kunne holde ham ud længere. Jeg ved ikke, om det er korrekt. Jeg siger ikke at min mor er ved at blive dement. Men mange ting, hun har fortalt mig for flere år tilbage, har ændret sig og nu fortæller hun andre ting, som hun aldrig har sagt før. Så... Men hun er også 73 år gammel. Man kan ikke være ung for evigt. Det minder mig om at jeg har en e-mail jeg skal svare på.
Da jeg fortalte min far om resultaterne på denne dna-test, sagde han, at han ikke havde tiltro til de firmaer, der tilbyder denne service, fordi de vil have betaling for det. Jeg kan huske første gang jeg hørte en sige det. Jeg tænkte "ja, det er sgu da rigtig nok". Men jeg fik det dna kit for 300 kroner. Jeg brugte 2 minutter på at foretage prøven, jeg pakkede den selvadresserede konvolut, der fulgte med, og printede et pakkelabel ud, så det kunne blive sendt til Tyskland. Her brugte nogle mennesker, eller et enkelt menneske, who knows, ca. 4 uger på at teste det og lave en flot filmfremvisning til mig. Jeg kan købe ekstra services, men det ønsker jeg ikke. Jeg ville bare have det kort. Og hvis folk ikke skal have betaling for at sidde og lave arbejde - hvorfor så overhovedet tilbyde de kits? Jeg synes at det er helt fair at betale 300 kroner for at få dette ud af det. Og nej, jeg kan ikke være 100% sikker på, at det er korrekt. Men hvad nu, hvis det er? Se, det er nemlig skidespændende! Uh, pardon my french. Så nu skal jeg lære lidt mere om de lande, jeg måske, måske ikke, har aner i. Det gør mig glad at Frankrig er med, og sådan set også at jeg lige er dækket ind i Norditalien, for de har sådan nogle festlige måder at sige "hej" og "farvel" på. Men Holland ved jeg ikke en skid om, jeg ved ikke særlig meget om Tjekkiet, og jeg kan altid lære mere om Skotland, Irland og Wales. Belgien, Schweiz og Finland kender man jo godt, men ikke sådan rigtig alligevel. Det er mest bare... Ja. Jeg vil også dykke ned i dem.
Angående bloggen her, skifter jeg tema inden eller d. 1. februar. Så der kommer anderledes farver, der måske gør den nemmere at læse. Jeg har også, mere eller mindre, skrevet de vigtige 4 ugentlige indlæg, som jeg har planlagt kommer til at ske fremover. Jeg glæder mig til at gå i gang, og jeg håber at I er med, selvom blogging efterhånden er et uddødt fænomen. Det er i hvert fald, hvad jeg hører.
Men nu er det tid til morgenmad! Hav en dejlig dag.
Jeg har besluttet at jeg kommer til at have en klumme på denne blog, som handler om ægteskab. Mere præcist hvordan det er at bo sammen hver dag i 16 år, 24/7/365, to personer der er fundamentalt forskellige og har svært ved at forstå hinandens issues. Hvert indlæg vil blive lagt op hver 14. dag, det bliver den samme overskrift på alle indlæg, men med et #00 og videre. Dagene bliver udregnet fra den første i måneden.
Den 3. uge i en given måned vil jeg snakke om ting jeg har købt og give min mening om dem.
Den 1. i hver måned vil jeg fortsat anmelde en bog.
Jeg overvejer at lave nogle deep dives i de emner, der interesserer mig, men der kommer ingen fast dag.
Jeg overvejer også at skifte farvetema og måske ændre lidt på de forskellige gadgets.
I morgen er en af de dage jeg bestemt ikke glæder mig til. Jeg er dog nødt til det. Jeg håber at din tirsdag var perfekt.
Well, så jeg sidder her klokken halv fire om morgenen. Jeg vågnede fordi jeg havde hovedpine. Besluttede mig for at stå op og gå på WC. Jeg skal have foretaget en kikkertundersøgelse på onsdag. Så jeg er på afføringsmiddel. Men allerede i går, en halv time inden jeg skulle tage de første piller, begyndte diaren. Great. Men jeg har ikke været derude i nat. Andet for nummer 1.
Jeg tænkte, at jeg ville tage mig lidt tid til at snakke om ting, jeg har brugt tid på de sidste par dage. Vi har fået en ny konge. Det er ikke så tit at jeg rent faktisk kan finde godt materiale om det danske kongehus på YouTube, men jeg er interesseret i det. Ikke så meget for... Det jeg gerne vil sige er, at jeg er optaget af historien. Som f.eks. at Christian X blev kaldt "Europas svigerfar", fordi han stort set havde et barn i alle de europæiske monarkier. Han var gift med dronning Louise. Men hun kom fra Tyskland. Og i går faldt jeg over en gennemgang af alle Europas nuværende monarkiers indhold af tysk blod. De havde 10 monarkier på listen. Og vi var nummer to! Haha! Vi er stort set et monarki ledet af tyskere. Ej, men det er sjovt at se, hvor mange procent "danskhed" de forskellige royale personer i de andre kongehuse har. Jeg nød at se det. Jeg så naturligvis også at Frederik blev konge. Ikke direkte, og ikke på dansk tv. Jeg så nogle "recaps" på YouTube. Men den sidste af disse ting, vi så, var Kong Charles III, og jeg skal være ærlig at sige, at det var meget præget af "the old ways" og pomp og pragt. Fordi Elizabeth lige var død, var ingen glade, og det virkede som om folk ikke rigtig respekterede Camilla. Men her, ved Frederiks "kroning", var det så enkelt. Der blev underskrevet nogle papirer, og fordi Margrethe selv valgte at gå af, og ikke er død, var det en glædelig ting at se. Jeg kan godt lide at se Frederik og Mary sammen, for de virker så "rolige" sammen. Jeg synes at det er virkelig rart, at der ikke var det der middelalderlige islæt over det. Jeg synes at det er cool.
Jeg har planer for i dag, denne tirsdag januar dag. Jeg går i gang med et kreativt projekt, som jeg har ønsket at starte på længe, men som jeg har udskudt alt for længe. Men nu er der købt materialer. Jeg har også købt nogle kunstige fjer. Mine planer for dem, er ganske enkle. Men jeg afslører intet endnu. Ikke andet end 1 ting: Jeg skal bruge dem til noget, som jeg har set HopeScope på YouTube lave med dun.
Nå. En uge senere. Intet er sket. Jeg er ikke kommet i gang med mit projekt, og jeg kom ikke til undersøgelsen pga. dårligt vejr. Men jeg har været hos lægen, og i går var min mentor her. Det var ret hyggeligt.
Jeg har fået en ny tid til en ny endoskopi, hvilket betyder en ny omgang med afføringsmidler. Jeg har den sidste uge spist 2 pakker Nupo Breakfast Pancakes, drukket 1 Nuposhake, drukket ca. 4L Coop Cola Light, spist 3 fladbrød fra Lidl, spist 5 gulerødder, spist en portion fusilli med revet parmesanost, og torsdag aften begyndte mine lægge pludselig at lække vand. I går var den også helt gal. Jeg fik pludselig overdrevet ondt i maven, omkring klokken 22. Så jeg gik i seng. Men jeg fik kvalme. Jeg holdt det nede, men så skulle jeg på toilettet. Jeg har haft tynd mave hele ugen, og da jeg sad derude i går aftes ved 23-tiden, skulle jeg pludselig kaste op. Jeg formåede igen at holde det nede. Så gik jeg i seng. Sov til klokken 5. Vågnede med mavesmerter og havde ikke lyst til at drikke noget. Første gang jeg drak, var lidt over 8, da jeg drak et halvt glas Coop Cola Light. Senere drak jeg et halvt glas mere. Da klokken var 11, besluttede jeg at tage min morgenmedicin. René sov stadig. Jeg var sulten, men jeg havde ikke plads til mad overhovedet. Så jeg tog alle piller minus de 3 vitaminpiller. Og så drak jeg et halvt glas sodavand til pillerne. Da klokken var omkring 16, lavede jeg morgenmad. René fik flødekartofler med noget vegansk plantehalløj fra Vemondo, og jeg spiste lidt risengrød og drak 1 helt glas cola. Jeg har stadig dårlig mave, det er lørdag, og på mandag skal jeg starte med udtømningen igen.
Men alt det, der i morges, hvor jeg sad i skæret fra min bølgeprojektor og hyggede mig, kom jeg til at tænke på min sommerferie i 1992. Det var den bedste sommerferie ever. Jeg ved ikke helt, hvad der var så magisk ved den. Andet end at jeg ikke skulle møde op i skolen. Jeg havde opdaget Guns N' Roses. De var mit nye all-time yndlingsband. Jeg vågnede ved 8-tiden hver morgen. Jeg stod op, gik i bad, tog mine grønne Everlast joggingbukser på, og en Guns N' Roses T-shirt alt efter hvilken en der var ren. Og så satte jeg mig på en af de to gynger der stod på fællesarealet ude foran det rækkehus, mine forældre boede i. Jeg var kun 13 år. Jeg sad der, og jeg sad og ventede på at mine veninder skulle komme ud. Og når de kom ud, var der forskellige ting, vi lavede. Naturligvis rullede vi en del rundt på vores rulleskøjter. Men vi var efterhånden også nået op i en alder, hvor drenge var rigtig spændende. Og man skal ikke sige, at de ikke havde været spændende før, men der skete bare så meget. Guns N' Roses var HAPPENING, og vi var de piger, som vadede rundt med en ghettoblaster og blæste Guns N' Roses ud over Maglekæret. Cool days. Men den start på dagen... Det gjorde ikke engang noget, at solen skinnede og at det var varmt - for det var sommerferie, der var drenge i farvandet, og der var Guns N' Roses i min ghettoblaster. Og det bedste var, at mine veninders forældre var venner med mine forældre, og de ofte sad og hang ud hjemme hos os, ude på terrassen, drak en masse Lambrusco og grinte, spiste kiks og ost og lyttede til musik. Det var dage, den gang. Those were the days. Inden man for alvor fandt ud af at livet stinker det meste af tiden, indtil man finder sin plads i det.
Jeg mindes hvordan vi havde det med de albums, som Guns N' Roses havde udgivet på det tidspunkt - det vil sige frem til "Use Your Illusion II". Jeg har sammensat en liste med de 20 sange, jeg bedst kan lide, og jeg har lavet en liste med de 5 bedste videoer.
Min top 20 sange kommer til at have nummer 1 som den første, og af grunde jeg ikke helt kan forklare, har den sang, jeg har valgt som nummer 1, bare altid været min yndlingssang med Guns N' Roses.
"Back Off Bitch"
"Civil War"
"Right Next Door To Hell"
"Welcome To The Jungle"
"Estranged"
"Paradise City"
"Think About You"
"You Could Be Mine"
"I Used To Love Her"
"Knockin' On Heaven's Door"
"Patience"
"Shotgun Blues"
"On In A Million"
"Perfect Crime"
"Pretty Tied Up"
"You're Crazy"
"Double Talkin' Jive"
"Get In The Ring"
"Nightrain"
"Since I Don't Have You"
Den sidste sang er fra deres femte album, "The Spaghetti Incident", og det er den eneste gode sang, der er på den plade. Jeg er ret sikker på, at alle sangene på den plade er covernumre. Jeg kan godt lide sangen, jeg synes at den er god - men videoen er forfærdelig.
De videoer, som jeg synes er bedst, har jeg valgt blandt dem, som jeg synes er "creme de la creme".
"Garden of Eden"
"Yesterdays"
"Estranged"
"You Could Be Mine"
"Welcome To The Jungle"
"Garden of Eden", som jeg sætter ind under denne beskrivelse, er den ubestridte vinder, fordi den er sjov. Det ser ud som om, at de havde det sjovt da de lavede den video. Jeg kan ikke lade være med at grine, når jeg ser den.
"Yesterdays" har jeg valgt fordi det er en video, der ser ud som om det har det godt sammen. Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal beskrive det. Jeg kan godt lide det sort/hvide tema, og jeg synes at Axl ser sund ud i denne video.
Som afslutning på min Guns N' Roses turne igennem alle de gode minder, synes jeg, at vi ikke må glemme at hylde Axl for hans sans for dramatik. Han har altid en perfekt dans, som han virkelig kan fyre af, så man ikke kan lade være med at grine lidt af ham, eller da han svømmede med delfinerne i videoen til "Estranged", som var ved at være lidt for meget, men sangen er ret god, og videoen er sådan set også ret god, bortset fra delfin-halløjet. Ud af "Don't Cry", "November Rain" og "Estranged", er sidstnævnte klart den bedste, uden sammenligning. De andre to sange er ikke engang med på min top 20 over gode sange! Og hvad man slet ikke må glemme, er Axl sans for stil. Alle de fantastiske leggings, alle med forskelligt print, og hans tendens til at bære meget korte cykelshorts på scenen - havde han mon undertøj inden under? Og de ikoniske (dog ikke specielt pæne) Charles Manson T-shirts han havde på, da de turnerede med "Use Your Illusions"-albummene. En sidste, men meget vigtig ting, som man faktisk slet ikke KAN glemme, er at tilbage da Guns N' Roses var THE TITS, der sang Axl som en engel. Han havde den bedste stemme. Den var både sprød, skrigende, og på mystisk vis også følsom på samme tid. Han kunne synge disse sange, "Garden of Eden" og "Yesterdays", som ligger i hver sin ende af spektret, uden problemer.
Jeg synes også at vi skal give en hånd til mig, der først for et år siden, ca., opdagede at Slash ikke er en solbrun hvid mand med krøllet hår og brune øjne. Jeg måtte rent faktisk høre det fra en anden, der sagde det som om det var noget alle vidste. Det burde jeg også have vidst, men jeg tænkte ikke over det. Jeg var interesseret i Axl. Jeg tror da heller ikke at det er mere end 2 år siden, da jeg så en dokumentarudsendelse om Mariah Carey, at det gik op for mig, at hun heller ikke er en hvid kvinde. Jeg mener... Come on. Er jeg totalt clueless? Heldigvis er det ikke noget, der betyder noget. Det betyder noget i det sekund det går hen og bliver negativt, men det er det ikke, jeg synes bare at det er sjovt (og lidt pinligt) at jeg aldrig har skænket det en tanke.
René og jeg ser den amerikanske version af "The Office" for tiden. Jeg ELSKER den serie. Jeg tror, at det er ...Fjerde gang vi ser den nu, over en periode på måske 10 år. Vidste I, at det er den mest sete Sitcom i USAs historie? Det gør mig glad. Rigtig glad. Skadefro, faktisk. For hvem ligger nummer to? Det gør "Friends". Og hvem er med i "Friends"? Jennifer Aniston. Og nu indrømmer jeg noget, som jeg på ingen måde er stolt af. Jeg synes at det er pinligt, og jeg synes ikke at noget menneske burde have den slags følelser overfor en person de aldrig har mødt. Men hader Jennifer Aniston som pesten. Virkelig intenst. Fordi hun gik rundt og var så skide hellig da hendes mand forelskede sig i Angelina Jolie, som jeg absolut elsker. Og hun spillede offer overalt. Overalt var der forsider med Jennifer der indrømmede at det var hårdt at blive forladt af Brad Pitt, men at hun var en "tough cookie" og bla bla bla. Det kan godt være, at Brad Pitt ikke skulle have gjort som han gjorde. Men da han var sammen med Angelina, og faktisk også da de var separerede, lagde han ikke skjul på, at han var gået fra Jennifer fordi hun kedelig og han kedede sig ihjel, og at Angelina var det modsatte. Og jeg ved godt, at Angelina har været shady omkring den skilsmisse og trukket den ud alt for længe. BUT OH MY GOD den gut fortjener det. Ikke børnene. Kun Brad. Og så det åndssvage vinslot. Hele verden græd fordi de havde det vinslot sammen, der skulle sælges, da de gik fra hinanden. De lavede en aftale om hvordan det skulle foregå, og Angelina brød aftalen ved at finde en rig russer der købte hendes andel. Men hvad gjorde Brad? Han tog sine vindruer og sine vintønder og lavede hudplejeprodukter, som koster mere end hvad almindelige mennesker kan betale. Og det bedste? HAN BRUGER IKKE SELV HUDPLEJEPRODUKTER! Det har han selv sagt! Han tjener kassen på at beholde det vinslot, og så kan det være det. Hvis Angelina har det godt, og hvis børnene har det godt, er jeg tilfreds. Men jeg grinte alligevel lidt, da jeg så et eller andet på YouTube hvor der var en liste, hvor de 5 bedst betalte mandlige skuespillere var på. Og Brad Pitt lå som nummer 4, eller sådan noget, under Leonardo DiCaprio, som jeg heller ikke kan lide, men som jeg ikke hader. Men når alt kommer til alt, og jeg erkender at jeg er en (snart) 44 årig kvinde i Danmark, som aldrig har mødt hverken Angelina, Jennifer eller Brad (eller Leo, for den sags skyld), og stensikkert aldrig kommer til det - så er det virkelig dårlig stil at sidde med disse følelser og hidse mig op over deres drama. Men jeg er kun et menneske. Et menneske, som tilbringer det meste af sin tid foran sin computer, og det kan ikke undgås at der kommer sladder ind.
Så, i dag er vi midt i en kæmpe bunke af tankemylder. Det kan være svært at finde ud af at falde ned, når der er for mange tanker. Men jeg vil lige nævne noget andet først.
Jeg så "You People" på Netflix i går. Den var bedre end forventet, og jeg kunne godt lide den måde, den rejste spørgsmålet "var slavehandelen (afrikanere, der blev taget med til USA uden at have noget at skulle have sagt) værre end Holocaust eller omvendt?" For mig er der ingen tvivl om, at Holocaust var den værste af de to, selvom den varede i kortere tid. Jeg siger ikke, at slaverne i Amerika ikke havde det svært. Det havde de. De blev banket, pisket, voldtaget, måtte arbejde i mange timer, hårdt arbejde og ofte i stærk sol. De havde ingen rettigheder, de tilhørte deres ejere. Og det var jo i mange år, det skete. Men der var ikke en systematisk udryddelse af afroamerikanere i USA, som der var af jøder i Holocaust.
Jeg har set på YouTube, at den er helt gal med de amerikanske skoleelever. Skolelærerne slår alarm, fordi en overvejende mængde af elever på 7. klasses niveau, faktisk ikke kan læse og skrive bedre end elever på 1. og 2. klasses niveau. De ved ikke hvem deres præsident er, hvilken stat de bor i, og de er ikke interesserede i at vide disse ting. For hvorfor skulle de? De fleste unge har en stor drøm om at blive populære influencers på f.eks. YouTube, Instagram eller TikTok. Og det kræver ingen uddannelse. Så hvorfor anstrenge sig?
Når jeg går i seng om aftenen, og skal til at sove, løber tankerne igennem mit hoved. Det er meget filosofiske tanker. Som hvis du kender en, som er gammel nu, men som siger "ja, det var mig der var danser i den video", men der ikke er nogle lige-til-at-finde credits - vil man så tænke "Var min mormor virkelig med i den Rihanna video?" Eller vil det være mere som "Cool! Min mormor mødte Rihanna!"
Eller når man er så spændt på, hvad man skal lave dagen efter, så man man er nødt til at stå op og skrive en liste. Og det kan være sådan noget som "Arranger bøger i reol efter farve, størrelse, emne eller forfatter, alt efter hvad der ser bedst ud" (true story). Andre gange ligger jeg vågen i flere timer og tænker over, hvad for noget makeup jeg skal have på dagen efter. Hvilke farver øjenskygge, om der skal være et bestemt mønster, hvilken læbestift osv. Det er ekstremt hyggeligt. Eller når man ligger og er virkelig intenst indstillet på at sove, men man i stedet for ligger og tænker på, hvad man skal bruge sine lommepenge i den kommende måned. Eller bare hvad man skal huske at skrive på indkøbslisten.
Lister er min last. Jeg har mange lister, jeg elsker lister, jeg lever for mine lister, jeg indånder dem, og hvis du vil se det, spiser jeg dem sikkert også. Jeg har arbejdet på en liste over vores dvd'er og Blu-Rays i LANG tid, men vi har så mange og der kommer hele tiden nye til. Jeg har det på samme måde med mine cd'er. Jeg elsker dem. Men i mangel af et anlæg/drev, lytter jeg ikke til dem lige nu. Jeg lytter meget til musik på YouTube, men også på Spotify. Og jeg skal virkelig holde hænderne i ro for ikke at lave lister over hvilke YouTube videoer jeg har gemt som et bogmærke i min browser, og især inde i Spotify, hvor jeg bliver sindssyg fordi jeg ikke har skrevet alle mine 115 playlister ned, så det er nemmere at finde rundt i det. Min plan er, at jeg på et tidspunkt køber alle de cd'er, jeg gerne vil have, for der er noget særligt over at have musikken selv. Jeg vil også gerne støtte de kunstnere/bands, jeg godt kan lide. Men det er blevet naturligt for mig at jeg lytter til sange på Spotify inden jeg tager stilling til, om det er en cd jeg vil have. Min liste her vokser langsomt men stødt.
Jeg har supermeget vand i kroppen i dag. Jeg skal vaske hår, jeg skal lægge makeup, og jeg har ikke engang nogle planer. Jeg har forestillet mig noget grønt i et par dage, men jeg er ikke sikker. Måske er sort eller grålig mere det, jeg skal vandre ud i, bare for en forandrings skyld! Eller måske et mere helt nøgent look med en meget stærk læbestift og en smule eyeliner? Hmm... Jeg må nok hellere tænke over det.
Hav en dejlig dag, dig der læser dette, og vær klar over, at jeg sætter pris på at du gider. Jeg lytter til Gorky Park lige nu, og jeg kan berolige dig med, at jeg stadig synger teksten forkert. Min hjerne holder fast i "BANG! Zidadada! Tommy yes, lets build a fire!" Men hvis du gerne vil høre originalen, så kan du lytte til den her, og samtidig se den fantastiske mode som dette russiske band leverede i 1980'erne!
Jeg går helt og holdent ind for at man bare synger med på sangene, som man troede de blev sunget da man var barn og ikke forstod teksten!😁
Denne måneds bog endte med at blive en bog, jeg aldrig havde troet, at jeg ville læse - og endda ville synes var ekstremt god. Ladies and gentlemen, I give you "Empire Of Imagination - Gary Gygax And The Birth of Dungeons & Dragons".
Skrevet af Michael Witwer og udgivet i 2015, beskriver denne bog livet levet af Gary Gygax, manden der opfandt Dungeons & Dragons. Bogen beskriver hans liv, fra han er barn og til hans død. Hans interesse startede i tegneserier, og på et tidspunkt endte det ud i Dungeons & Dragons.
D&D er et rollespil, men det er ikke et larp-spil. "larp" står for "live action role play". Nej, Gary havde udviklet et spil der fungerede med terninger og et velfungerende sæt af regler, en dungeon master som styrede spillet, og selve navnet, som hans datter navngav.
Gary havde en stor familie. Og det var i sig selv ikke sært. Han så, hvordan hans familie blev større og større, og D&D udviklede sig til et kæmpe samfund af personer, der skulle bevise, at det ikke var taberagtigt at være en nørd.
Der er mange små, søde anekdoter i historien om Garys liv. Som f.eks. da han havde været i biografen og havde set "The Thing", og på vejen hjem følte at han blev forfulgt. Han så en skygge og tænkte ikke over det to gange, før han begyndte at løbe, for det var klart "The Thing" der var efter ham.
Dungeons & Dragons, rollespillet der gjorde det at være en nørd til noget cool, blev på et tidspunkt solgt, og det var ikke med Garys gode vilje. Store dele af hans liv, levede han og hans familie på fattigdommens rand, men han kunne lige akkurat klare sig igennem. Når man tænker på Dungeons & Dragons tænker man sikkert på troldmænd og andre overnaturlige figurer. Men Gary og hans familie var faktisk fra Jehovas Vidner. Måske var det derfor, at han langsomt mistede dem.
D&D, som kom stærkt igennem 80'erne, satte gang i "The Satanic Panic" over i USA, men han klarede sig igennem, og Gary Gygaxs arv, spillet, der begyndte det hele, er hans arv til verdens entusiastiske rollespillere.
Bogen var spændende, den var godt fortalt. Det er en af dem, jeg nok godt kan høre igen. Jeg vil give den 8 ud af 10 RAPs. Nej. Den får 9 i stedet for. 9/10, fordi den vitterligt er så meget bedre end jeg havde forestillet mig at den ville være.
.png)
