BANG! ZIDADADA!

 Hey!

Så, i dag er vi midt i en kæmpe bunke af tankemylder. Det kan være svært at finde ud af at falde ned, når der er for mange tanker. Men jeg vil lige nævne noget andet først.

Jeg så "You People" på Netflix i går. Den var bedre end forventet, og jeg kunne godt lide den måde, den rejste spørgsmålet "var slavehandelen (afrikanere, der blev taget med til USA uden at have noget at skulle have sagt) værre end Holocaust eller omvendt?" For mig er der ingen tvivl om, at Holocaust var den værste af de to, selvom den varede i kortere tid. Jeg siger ikke, at slaverne i Amerika ikke havde det svært. Det havde de. De blev banket, pisket, voldtaget, måtte arbejde i mange timer, hårdt arbejde og ofte i stærk sol. De havde ingen rettigheder, de tilhørte deres ejere. Og det var jo i mange år, det skete. Men der var ikke en systematisk udryddelse af afroamerikanere i USA, som der var af jøder i Holocaust. 

Jeg har set på YouTube, at den er helt gal med de amerikanske skoleelever. Skolelærerne slår alarm, fordi en overvejende mængde af elever på 7. klasses niveau, faktisk ikke kan læse og skrive bedre end elever på 1. og 2. klasses niveau. De ved ikke hvem deres præsident er, hvilken stat de bor i, og de er ikke interesserede i at vide disse ting. For hvorfor skulle de? De fleste unge har en stor drøm om at blive populære influencers på f.eks. YouTube, Instagram eller TikTok. Og det kræver ingen uddannelse. Så hvorfor anstrenge sig?

Når jeg går i seng om aftenen, og skal til at sove, løber tankerne  igennem mit hoved. Det er meget filosofiske tanker. Som hvis du kender en, som er gammel nu, men som siger "ja, det var mig der var danser i den video", men der ikke er nogle lige-til-at-finde credits - vil man så tænke "Var min mormor virkelig med i den Rihanna video?" Eller vil det være mere som "Cool! Min mormor mødte Rihanna!"

Eller når man er så spændt på, hvad man skal lave dagen efter, så man man er nødt til at stå op og skrive en liste. Og det kan være sådan noget som "Arranger bøger i reol efter farve, størrelse, emne eller forfatter, alt efter hvad der ser bedst ud" (true story). Andre gange ligger jeg vågen i flere timer og tænker over, hvad for noget makeup jeg skal have på dagen efter. Hvilke farver øjenskygge, om der skal være et bestemt mønster, hvilken læbestift osv. Det er ekstremt hyggeligt. Eller når man ligger og er virkelig intenst indstillet på at sove, men man i stedet for ligger og tænker på, hvad man skal bruge sine lommepenge i den kommende måned. Eller bare hvad man skal huske at skrive på indkøbslisten. 

Lister er min last. Jeg har mange lister, jeg elsker lister, jeg lever for mine lister, jeg indånder dem, og hvis du vil se det, spiser jeg dem sikkert også. Jeg har arbejdet på en liste over vores dvd'er og Blu-Rays i LANG tid, men vi har så mange og der kommer hele tiden nye til. Jeg har det på samme måde med mine cd'er. Jeg elsker dem. Men i mangel af et anlæg/drev, lytter jeg ikke til dem lige nu. Jeg lytter meget til musik på YouTube, men også på Spotify. Og jeg skal virkelig holde hænderne i ro for ikke at lave lister over hvilke YouTube videoer jeg har gemt som et bogmærke i min browser, og især inde i Spotify, hvor jeg bliver sindssyg fordi jeg ikke har skrevet alle mine 115 playlister ned, så det er nemmere at finde rundt i det. Min plan er, at jeg på et tidspunkt køber alle de cd'er, jeg gerne vil have, for der er noget særligt over at have musikken selv. Jeg vil også gerne støtte de kunstnere/bands, jeg godt kan lide. Men det er blevet naturligt for mig at jeg lytter til sange  på Spotify inden jeg tager stilling til, om det er en cd jeg vil have. Min liste her vokser langsomt men stødt. 

Jeg har supermeget vand i kroppen i dag. Jeg skal vaske hår, jeg skal lægge makeup, og jeg har ikke engang nogle planer. Jeg har forestillet mig noget grønt i et par dage, men jeg er ikke sikker. Måske er sort eller grålig mere det, jeg skal vandre ud i, bare for en forandrings skyld! Eller måske et mere helt nøgent look med en meget stærk læbestift og en smule eyeliner? Hmm... Jeg må nok hellere tænke  over det.

Hav en dejlig dag, dig der læser dette, og vær klar over, at jeg sætter pris på at du gider. Jeg lytter til Gorky Park lige nu, og jeg kan berolige dig med, at jeg stadig synger teksten forkert. Min hjerne holder fast i "BANG! Zidadada! Tommy yes, lets build a fire!" Men hvis du gerne vil høre originalen, så kan du lytte til den her, og samtidig se den fantastiske mode som dette russiske band leverede i 1980'erne!

Jeg går helt og holdent ind for at man bare synger med på sangene, som man troede de blev sunget da man var barn og ikke forstod teksten!😁