Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 21. juli 2024

Hvad der var i Crush boxen (uden billeder) og lidt andre ting

 Damn... Jeg kan slet ikke komme mig over, at der kommer til at gå så lang tid før jeg får en stol. Men jeg skal nok klare det. Hvorfor? Fordi jeg er kongen af alt. Er det ikke cool?

Så jeg har endelig fået pakket min Crush box op, og der var nogle spændene ting i den. Men fordi jeg ikke vil tillade Google at snoope rundt i mine ting, kan jeg ikke uploade et billede. Jeg har taget et, fordi jeg troede at det ville være lige så nemt som på min pc, men nej. Så i stedet vil jeg fortælle jer hvad der er i den. Der er en GLOV Picture-perfect makeup blender. Så dvs. en lille, meget fin og delikat makeup-sponge, som f.eks. Beauty Blenderen, som de fleste af os kender. Der var også en løs mineral bronzer i farven Starshine. Den er fra mærket Bellapierre. Der var en liquid eyeshadow fra mærket Elikya Beauty, der står umiddelbart ikke noget om hvilken farve den har, men den er, efter min vurdering, hvad man ville kalde sart rose, eller måske "vintage pink", og med en anelse shine i. Meget smuk. Den sidste ting er en Tromborg lipliner. Farven på den hedder bare "Lipliner Magical". Jeg kan eventuelt se om jeg kan finde ud af, hvor tingene kan købes og hvad deres pris er. 

Okay. Makeup-blenderen kan fås på GLOVs egen side. https://glov.eu Den koster lige omkring €13.

Bellapierre bronzeren er umulig at finde, medmindre man vil have den som en compact powder. Men hvis man gerne vil have en bronzing highlight, er den der, på Bellapierres hjemmeside. Find den her for ca. €13.

Elikya beauty øjenskyggen kan du finde på ebay og steder som der, for elikya beuaty sælger den ikke længere. Men det er en lille tube med 8ml i. Det er et fransk firma, og mange af tingene derinde står på fransk. Men man kan godt gætte hvad der står, og det kan da også være, at der er en oversætter et sted. Men med æjenskyggen er på lidt, som med bronzeren, på egen hånd. 

Tromborg Lipliner Magical kan du finde på www.parfumerihamoghende.dk til den nette sum af 140 kroner.

Disse fire ting var i min GOODIEBOX Crush. som jeg får hver tredje måned til 129 kroner. Så det er fint nok. 

Som videre, som en vej til næste emne - er der nogen, der har set Marilyn Mansons hjemmeside for nyligt? Det billede, som er ... Hvad kalder man det? Det billede, der møder en når man kommer ind på siden... DUDE! www.marilynmanson.com - prøv lige at se det engang. Det er sort, hvidt og rødt. Og jeg er forelsket i det billede.  Det signaliserer så meget styrke, magt, overlegenhed og karma at hvis det bare havde haft lidt mere, havde det måske været for meget at se på. Men det er det bedste billede jeg har set af ham i lang tid, GODDAMN, den gut er smuk. Men det har jeg vidst siden jeg var 18 år, altså, fordi han af og til laver ringe musik, bliver han jo ikke lige pludselig en mere utiltrækkende person. Jeg ved godt, at han bruger sin "grill" ret meget, men hvis man ser hans tænder i tidliger vidoer, som f.eks. dem fra "Antichrist Superstar", "Mechanical Animals" og "Holy Wood" æraen, og de videoer han har lavet fra tid til anden uden sin grill på, de er perfekte. Hans tænder er smukke som dagen er lang. Han havde bøjle på som barn, måske har det meget at sige, men hans tænder er nogle af de flotteste, jeg har set. Og hans næse er ekstremt fint udformet. Den er vitterligt helt lige og sidder perfekt i hans ansigt. Og det billede, som man ser som det første på den hjemmeside, viser ikke noget af det, men det er superdejligt at se, at han er tilbage i god form. Han sagde jo også til sin fødselsdag, at 2024 ville blive hans år. Faktisk sagde han "our", fordi han snakkede til alle dem der var der sammen med ham. 

Jeg glæder mig til det nye materiale som jeg aldrig har glædet mig til noget før, tror jeg. Det føles i hvert fald sådan lige nu. Hehe.

Men det var det, jeg havde at fortælle i dag. Eller ... klokken er 3 om natten, og dette er skrevet fra min sengekant, hvor jeg sidder med min tablet, keyboard og mus og får ordnet de ting, jeg gerne vil have ordnet, som jeg ikke kan ordne så længe jeg ikke kan sidde foran min computer. Det er lidt "boredom city", men jeg klarer det! Hav en god søndag!

onsdag den 17. juli 2024

Juli haul #FAIL

 Jeg havde planlagt dette indlæg til mandag. Men min stol gik i stykker søndag aften, og lige nu venter jeg på at de ringer fra kommunen ang. en ny. Jeg har derfor boet i min seng siden søndag aften,  og hele dagen i går havde jeg myoklonier. Jeg har kørt spisebordet (det er på hjul) ind til min seng og jeg sidder lige nu med min tablet og forsøger at skrive.  Det går ikke så godt. Jeg savner mit keyboard og min mus. 

onsdag den 10. juli 2024

Hvem er Guds udvalgte folk mon?

Så. Gæt hvad jeg har set! Jeg fandt, på YouTube, en video uploadet af Tyler Oliveira, som han havde kaldt "I Investigated The City That Banned Police...". Er nogen i tvivl, er det den amerikanske by Seattle i staten Washington. Eftersom videoen i sig selv ikke har noget med dette emne at gøre, linker jeg den ikke. Det er muligt at du kan finde den selv, dog, ved at søge på hans navn og videoens navn. Det, der sker, som jeg vil snakke om, sker ca. 35-40 minutter inde.

Men Tyler går rundt og interviewer folk på gaden, da han render ind i nogle afroamerikanere, som står med nogle borde, pjecer og en bibel. Tyler spørger dem, hvem de er. De er "the black hebrew israelites", og da Tyler spørger om de vil uddybe dette, gør de netop det. En af dem forklarer:

"Israelites are God's chosen people. God said that he created his chosen people, the Israelites, which would be the so-called blacks, hispanics and native americans of today, to be above all other nations of people that are  on the face of the Earth." Og han fortsætter. "When you actually read the Bible you find out that the most high God does not actually love everybody. He only loves his chosen people." Og igen "God is all in support of war." 

En mand ved siden af ham, som står med en bibel, udgyder (han småråber) "THE LORD IS A MAN OF WAR!" 

Den første mand snakker videre, som om den anden ikke havde afbrudt ham. "Even back in the bible-days, he's always about war. He is about an eye for an eye, a tooth for a tooth - and revenge." Tyler spørger ham, hvem der er Guds fjender, fra Guds eget perspektiv. Her er listen: 

  • Caucations
  • Chinese
  • Japanese
  • Arabs
  • The modern day Jewish man

 Samtidig er jeg en person, som ser ting. Altså, på YouTube. Jeg ser mange ting. Jeg følger naturligvis med i drama i mange kategorier, og jeg elsker makeup relateret videoer. Men det, jeg måske nok elsker mest af alt, er dokumentarer. Det er næsten lige gyldigt hvad emnet er. Jeg har dog emner, jeg går mere efter end andre. Der er altid dokumentarer om hvordan mennesket opstod, hvordan Jorden blev til det, den er nu, historie af forskellig slags - og religion. De dokumentarer, jeg normalt ser om religion kommer som regel fra 2 steder: de er lavet og uploadet af katolikker, eller de er lavet og uploadet af ateister. Og faktisk fandt jeg en video fra en af de ateister, jeg ser en del til, som jeg tænkte "Den vil jeg helt klart skrive noget om" - den var virkelig god. Men jeg havde mega hovedpine, og jeg kunne ikke tage de nødvendige kommentarer. Så jeg så videoen. Den hedder "Why hasn't God destroyed Satan Yet? | 5 Horrible excuses!", og den mand, der har den kanal, har valgt at kalde den for "Mindshift". Og den er virkelig, virkelig god. Jeg synes de fleste af hans videoer er fantastiske, og denne er bestemt ingen undtagelse.

Jeg har hovedpine igen, nu. Det er 3. dag i træk med tung hovedpine. Nå.

René faldt over en dansk serie på Amazon Prime, som vi besluttede os for at se. Det er en krimiserie, Der er 3 sæsoner, og indtil videre har vi kun set sæson 1. Men det er sådan lidt... Serien er sat i den politikreds der hedder Midt- og Vestsjælland. Men i sæson 1 bliver "Jan" sendt ud til noget bandehalløj i Køge, og de andre skal til noget efterforskning i Greve. Nu er det sådan, at René og jeg begge er vokset op i Jersie, som er en del af Solrød Strand. Og Solrød Strand ligger dead center lige mellem Køge og Greve. Og næsten det hele drejede sig om Greve. Men de blev ved med at nævne det. "Det er sket i Greve", "Ofrene blev fundet i Greve" - den slags. Mellem Solrød Strand og Greve ligger der en lille by, der hedder Karlslunde. Men hvad hed deres chef i den serie? Hun hed Karlslund. Uden 'e'. Og fordi det er et område, man kender, er det bare virkelig noget, der går en på. Det er så dovent og fantasiløst. Men selvom jeg ikke har været der i mange år, så var det lidt sjovt at se nogle af stederne igen, for mange af tingene har ændret sig meget. Og andre ting har ikke. Da vi flyttede fra Køge, var det allerede blevet ret slemt med de bander der. Min psykiater og hans kone blev ofte stoppet på vej hjem fra arbejde og blev tjekket for våben - af bandemedlemmer. Der var 2 bander, mindst, som sloges konstant, skød hinanden og alt muligt. Den ene var i nærheden af en rivaliserende (stoffer) rockergruppe, som havde en rockerborg lige i nærheden af hvor vi boede.

Dang, den hovedpine er slem. Jeg har ellers skruet helt ned for lyset på min skærm og tændt en lampe ved siden af i stedet for, med mildere lys. Jeg tager lige et par Treo'er.

Jeg håber at du får en dejlig dag. Tak fordi du læste med!

mandag den 8. juli 2024

Married Life For Mere Mortals #11

Så, kan vi huske dengang, hvor jeg var nyforelsket i min mand hele tiden? Snakkede om ham konstant, som om jeg så ham igennem superstore lyserøde briller? Og tingene lige så langsomt ebbede ud, fordi det blev hverdag, og jeg blev TRÆT af at blive misforstået, skældt ud og alt muligt andet, som jeg objektivt kan se, skyldes andet end at "jeg bare ikke gider"?

Jeg har nu gået rundt og tænkt over dette i lang tid, for hvad man ikke tænker over, er noget, der skal skrives bøger om. Og jeg indså, at de dage, som René og jeg har, hvor der ikke er nogle skænderier, eller nogle synderligt store skænderier (eller diskussioner), er meget, meget bedre end dem hvor der er. Det mærkede jeg især forleden, da René var på indkøb. Han var nede i centeret, og som han gik og snakkede med mig, tænkte jeg "Hans stemme er sexet. Hvad er anderledes?" Vi skal ikke glemme, at jeg faldt for ham med det samme, da jeg hørte ham præsentere sig selv, vi kiggede ikke på hinanden, vi sad i en bil, han steg ind og sagde "Hej. René." Jeg var hooked fra det øjeblik. Der gik yderligere flere timer, før jeg så ham, jeg hørte bare hans stemme. Men René har en tendens til at blive ret vred over ting, han selv er skyld i, og derfor kan der opstå diskussioner, som er unødvendige. Og når han så snakker helt almindeligt til mig i et stykke tid, som er længere end bare et par timer uden afbrydelser, begynder jeg at føle, at det sexede kommer tilbage. 

Jeg er godt klar over, at det er noget af det, som man på engelsk ville kalde et "red flag" eller "toxic relationship". Men sådan en dag, hvor vi har fundet en serie, der sparker røv og vi kan bingewatche den en hel dag eller mere - de dage, dem elsker jeg. Og vi er lidt i sådan en stime nu. 

Derfor føles det som om jeg er forelsket i René all over igen, lige i øjeblikket, selvom jeg ved, at det vender tilbage til hverdagen igen på et tidspunkt. Jeg er ligeglad. Jeg lever for disse tider. 

Shit & Chanel - "Smuk og dejlig", fundet på Rune Zetterströms YouTube kanal. Jeg ved godt, at "Smuk og dejlig" er en sang skrevet til en kvinde fra en kvinde - men i dette tilfælde er det en sang som jeg, en kvinde, dedikerer til min mand. 

Hav en dejlig mandag aften! Tak fordi du læste med.

lørdag den 6. juli 2024

I'm always thinking about negative stuff too!

 Min mor bliver 74 år i dag. Den 6. juli. Jeg ringede til hende for at sige tillykke, men hun tog ikke sin telefon. Jeg tænkte at den nok var til ladning. Så jeg ringede til min far og spurgte hvad de lavede. Han sagde at hun nok sad foran fjernsynet, og at han ville give hende telefonen. Da han kommer hen til hende, siger han til mig "Du får hende nu, Musser." Det er det, de begge to kalder mig. I baggrunden hører jeg så min mor sige "Jeg vil ikke snakke med nogen." Damn. Så siger min far "Hun vil ikke tale med nogen," med en overrasket tone, fordi hun som regel altid gerne vil snakke med mig. Jeg sagde "Jamen, så må du jo ønske hende tillykke med fødselsdagen." Og så lød han igen overrasket og sagde "jamen, det skal jeg nok". Det er første år nogensinde, tror jeg, at jeg ikke har haft muligheden for at ønske min mor tillykke på hendes fødselsdag. Jeg er ... skuffet?

Nå. Jeg har gang i et projekt. Jeg ledte efter specifikke billeder, og faldt over dette:

Jeg er nødt til at indrømme, at jeg bare elsker dette meme. Jeg faldt også over en dokumentar, som jeg ikke har set før, men som jeg synes var virkelig god. Like, REALLY good. Og hvis du kan lide Type O Negative, eller gerne vil vide mere om dem, så se denne video.
Videoen hedder "The Strange History of TYPE O NEGATIVE (they would be canceled), den varer knapt 21 minutter og er lagt op på kanalen The Punk Rock MBA, som også har mange andre gode dokumentarer om mange andre gode ting. 

En anden kanal, som jeg varmt anbefaler til alle jer, som godt kan lide metal af enhver art, er Wyatt's Metal. Jeg lægger et link ind et sted på et andet tidspunkt, med en beskrivelse om hvad jeg sådan har af holdninger til det hele.

Lige nu skal jeg i seng, og sengetiderne skal også passes. Åbenbart.

mandag den 1. juli 2024

Review: Donnie Darko (MANY SPOILERS)

 "Donnie Darko" er en film, som udkom i 2001, åbenbart, selvom der står 2002 på min dvd. Den varer 108 minutter. Der er store og mindre stjerner med, men hovedrollen, Donnie Darko, bliver spillet af Jake Gyllenhaal.

Drew Barrymore spiller Karen Pomery, som er Donnies engelsklærer. Jena Malone spiller Gretchen Ross, som er pigen, han er vild med. Noah Wyle spiller Dr. Kenneth Monnilot, som også er  lærer på skolen. Dave Moreland er inspektøren, og den stereotype, snerpede lærerinde, Miss Kitty Farmer, bliver spillet af Beth Grant. Donnies far, Eddie, spilles af Holmes Osborne, og hans to søskende spilles af Maggie Gyllenhaal (Elizabeth) og Daveigh Chase (Samantha). Moren, Rose Darko, bliver spillet af Mary McDonnell. Frank bliver spillet af James Duvall. Der er en ... jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde ham... lifestyleguru/coach, som viser sig at være et virkelig dårligt menneske. Han bliver spillet af Patrick Swayze. 

For lige at sætte en stemning: Filmen foregår i oktober 1988.

Okay. Vi lægger hårdt ud. På en stille vej 'up in the hills', ligger en ung mand. Ved siden af ham ligger hans cykel. Han vågner forvirret op, men hopper op på sin cykel og kører hjem. Da Darko-familien spiser aftensmad senere den dag, anklager Elizabeth Donnie for at være stoppet med at tage sin medicin. Vi ved endnu ikke, hvorfor han tager medicin. Moren spørger ham, hvor han tager hen om natten, men han vil ikke fortælle det.

Senere, efter han er gået i seng og faktisk allerede sover, bliver han vækket af en stemme, der siger to ord til ham igen og igen "come closer". Da Donnie når helt ud, ser han, at det er en kæmpe "rabbitbunny" (men vi kalder ham Frank, fordi han kalder sig selv for Frank). Han fortæller Donnie, at der er 28 dage, 6 timer, 42 minutter og 12 sekunder til verden går under. Han bliver vækket på byens golfbane med en permanent marker i den ene hånd, som han har brugt til at skrive "28:06:42:12" på den anden arm. Vi finder ud af, at en jetmotor havde løsrevet sig fra et fly, og var faldet ned, smackdown i Donnies værelse. Som han ikke var i, fordi Frank havde kaldt ham ud. Ingen andre i huset kom noget til, selvom Elizabeth lige var kommet hjem efter at have været til fest.

Da Donnie snakker med Dr. Thurman, som er hans psykiater, fortæller han, at han har fået en ny ven. Hans psykiater spørger ham, om det er en usynlig ven, eller om det er en virkelig ven. Donnie fortæller at det er en usynlig ven.

Natten efter vågner Donnie igen, efter Frank har kaldt på ham. Det er nu d. 6. oktober 1988, og han har en økse, som han bruger til at smadre nogle rør. Umiddelbart ser man ikke hvor han er henne, men man får at vide, at der er 24 dage tilbage til at Jorden går under. Mere viden viser sig at det var skolen, som Donnie vandaliserede. Alle rum er oversvømmede, øksen sidder i skolens bronzestatue af deres maskots hoved, og der står, med sort spraymaling på jorden foran den: They made me do it.

Donnie har tidligere siddet i fængsel for at sætte et hus i brand. Det var tomt, men det var stadig kriminelt. Derfor kan han ikke få et kørekort før han bliver 21 år. Vi ved at han får medicin, og at han går i søvne. 

Under hypnose, som Dr. Thurman foreslår efter snak om Gretchen Ross, den nye pige, som han er blevet glad for. Hun vil gerne høre mere om Frank, men i stedet fortæller Donnie, hvor meget (og hvem) han har lyst til at have sex med. på et tidspunkt har han åbnet sine bukser og skal til at masturbere, da Dr. Thurman bringer ham ud af hypnosen og dermed gør ham en smule pinligt berørt.

I skolen er Miss Farmer helt ekset med lifestyle personen Jim Cunningham, som har lavet en selvhjælpsvideo. Den handler om, "The path". Så i den ene ende er der "The path of fear", og i den anden ende er der "The path of love". I mellem de to modsætninger, er en lang streg, og eleverne får nogle kort med situationer, som de skal læse højt og herefter placere et kryds på den streg, og dermed vurdere om det er mere frygt eller kærlighed. Da Donnie bliver kaldt op, siger han sin mening om det, og han får at vide, at hvis han ikke gør, som hun siger, har han ikke bestået. Så han beder hende om at stikke det skråt op, og naturligvis bliver hans forældre indkaldt til samtale på inspektørens kontor, hvor Miss Farmer også er tilstede. Inspektøren kan ikke forstå hvad problemet er, og Donnies far kæmper for at holde sin latter inde. Men han får sin straf. Han bliver suspenderet fra alle efter-skole aktiviteter i 6 måneder. 

D. 10 oktober 1988, da der er 20 dage tilbage til Jordens undergang, kommer Frank og fortæller Donnie at han kan vise ham vejen. Dr. Kenneth Monnilot fortæller Donnie om tidsrejser, efter Donnie har vist interesse i emnet. Donnie fortæller Dr. Thurman om tidsrejser og hvad den ældgamle dame "up in the hills", Roberta Sparrow (også kaldet Grandma Death på grund af hendes alder. Hun er 101 år gammel) sagde til ham, da hans far næsten ramte hende med bilen et par dage før: "We all die alone". Hun hviskede det næsten lydløst ind i hans øre. 

En aften ser han syner, sådan nærmest som en hallucination, og han går oven på, hvor han føler sig direkte draget til hans forældres skab, for han finder en pistol. Den er pakket forholdsvist godt ind, men det er som om han ved det. Hans forældre snakker med Dr. Thurman, som mener at han lider af paranoid skizofreni, og hun vil gerne give ham mere medicin, samt indbygge hypnoterapi. Hans forældre accepterer.

En eftermiddag, da han kommer gående hen ad fortovet, ser han pludselig en tegnebog bare liggende. Han tager den op. Den tilhører Jim Cunningham. Han hører Frank sige "Nu ved du, hvor han bor henne."

Så, Donnie og Gretchen går i biffen for at se en Living Dead film. Gretchen falder i søvn. Der er kun de to. Pludselig sidder Frank på den anden side af Gretchen. Donnie beder Frank om at tage sit dumme kostume af. Da Frank gør det, ser han, at Frank ikke er en mand. Men Frank forklarer, at han er Frank som han far, og dennes far før ham. Han siger til Donnie, at han skal kigge på skærmen. Pludselig bliver Jim Cunninghams hus vist i et flammende helvede. Tilbage til filmen. Frank forlanger af Donnie at han sætter Jims hus i brand. Så han tager afsted til huset, overhælder det med benzin og sætter ild til det. Han når tilbage til at sidde ved siden af Gretchen, som vågner og ikke ved, at han har været væk.

Jim Cunningham er på skolen, hvor der afholdes et show for forældrene, som kan se hvor dygtige deres børn er til at optræde. Jeg vil dog sige, at den dansetrup, som jeg ikke kan huske hvad hedder, der danser til "Notorious" af Duran Duran er meget seksualiseret, selvom der ikke er noget nøgenhed. Næste dag kommer det frem, at Jims hus er brændt ned, men ikke nok med det - han havde en "man-cave" som blev brugt eksklusivt til hans ring af børneporno. 

4 dage før verden går under, fortæller Donnie Dr. Thurman om, hvordan han oversvømmede skolen og brændte Jim Cunninghams hus ned. Han kalder ham "den perverse stodder". Det skal noteres, at han er under hypnose. Han virker en smule modvillig i denne session, og da han vågner op i sin psykiaters arme, er han desorienteret. 

Men da der er 1 dag tilbage til Jordens udslettelse, fortæller Elizabeth Donnie, at hun er kommet ind på Harvard. Deres far er på forretningsrejse, og moren er rejst med Samantha og dansetruppen til en slags mesterskab, fordi Miss Farmer, som skulle have været afsted, er nødt til at blive hjemme for at forsvare Jim Cunningham imod "those viscious lies". Det er også halloween. Så de holder en fest. Midt i festen ringer Dr. Thurman og beder Mrs. Darko om at ringe hurtigst muligt, og ingen opdager opkaldet under festen. Gretchen dukker op til festen, ude af den, fordi hendes mor er forsvundet, og det lader til, at det ikke noget godt. Gretchen Ross er ikke Gretchens rigtige navn. Hendes stedfar har forsøgt at slå hendes mor ihjel, så moren og Gretchen er på flugt, begge har nye navne. Man får ikke at vide, hvad Gretchens rigtige navn er. Donnie modtager en besked fra Frank, der står nedfældet på køleskabet. Pludselig ved han, at de skal op til Grandma Deaths skur. Så Donnie, Gretchen og to af Donnies venner, cykler derop. Tingene går ikke som planlagt, og de bliver overfaldet. Gretchen dør. Donnie skyder Frank, og de andre stikker af. Han bærer Gretchen hele vejen hjem. Pludselig ser han et sært vejrfænomen på himlen. Noget flyver i luften langt væk. Hans mor og Samantha sidder i det fly, der rammer uvejret, der opstår tumult, og man får en tydelig fornemmelse af, at flyet styrter ned.

Men det viser sig, at Donnie har skrevet et brev til Roberta Sparrow. Det læser han højt til sidst, for os eller sig selv. Og nu ser vi stort set hele filmen i reverse, hurtig, mens alt det, som sket med Frank, bliver "undone". Tiden stilles tilbage til 2. oktober 1988. Og Donnie ligger og sover dejligt i sin seng, da jetmotoren styrter ned direkte i hans seng. Familien står udenfor huset og virker desorienterede, mens militær m.m. render rundt og indsamler data, og en pige kommer cyklende forbi. Hun spørger en dreng, hvad der er sket. Han siger at en jetmotor er faldet ned, og at deres søn er død. Han spørger hvad hun hedder. Hun siger Gretchen, og vinker til moderen. Det gør drengen også. Hun står og ryger op ad et træ i deres forhave, mens hun vinker tilbage. 

Filmen glider over i Gary Jules' version af "Mad World", som oprindeligt er en Tears for Fears sang. Sangene, som er med i filmen, er kickass, og det er nogen man kender. 

Men hvad skete der? Hvad endte denne film med? Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro. Jeg er vitterligt blank. Jeg søgte på "Donnie Darko Ending Explained" på YouTube, men der var så mange forskellige muligheder. Hvis du har lyst til at se denne film og danne din egen mening, så synes jeg, at du skal gøre det, fordi det er en virkelig fed film. Og hvis du ved, hvad du synes slutningen er, er det cool. 

Jeg tror lidt, at ideen om, at han sidder og ser på det der vejrfænomen, og den tingest der falder ned langt fremme, faktisk er den jetmotor, som gør at flyet styrter ned, og det svar, han fik fra Roberta Sparrow, hjalp ham til at indse, at han måtte ofre sig selv, og alt det, der var sket, derfor blev "ugjort", og han døde til sidst, som det skulle have været til at starte med. Som en slags "skæbne", hvilket han også lufter med Dr. Monnilot.

Min DVD er dansk. Og på coveret står der under 5 stjerner fra Cinemazone "en gennemført imponerende præstation." Også 5 stjerner fra Berlingske Tidende: "en minutiøs balance imellem realisme og fantasi." Politiken har givet filmen 5 hjerter og skriver "usædvanlig virtuøst og fascinerende." Min anmelder-skala går ikke kun til 5, den går til 10. Derfor må jeg sige, at "Donnie Darko" får 9 RAP'er fra mig. Også selvom Jake og Maggie IGEN er med den samme film. Har de lavet noget, hvor de ikke begge to er med i?