Jeg har så meget efterhånden. Så jeg går i gang, og når jeg føler at nu er det nok, ser vi, om det er på tide at stoppe med indlægget, eller bide det over i to dele.
Tilbage i ... tidligere på året, købte jeg nogle af disse fantastiske heatless curlere. Jeg kunne ikke uploade et billede af dem i mit hår, men jeg har fået taget et billede nu. Og jeg kan sige, at det er krøller, der vil noget. Jeg sætter dem i vådt, nyvasket hår om aftenen, skifter mellem størrelserne, så der ikke er uniforme krøller nogle steder. Så tager jeg et hårnet på og går i seng. Og så vågner jeg op dagen efter, kan tage curlerne nemt ud, og så har jeg dette hår.
Der kom også en Goodiebox Crush til mig, og jeg beskrev indholdet i en af mine tidligere indlæg. Jeg vælger at lægge billedet op her:Jeg har pt brugt øjenskyggen og liplineren, men den løse pudderbronzer og makeup svampen har jeg ikke brugt. Jeg ved endnu ikke, om jeg giver det væk. Måske. Jeg har brugt den GOSH "Just Click It!" mascara (den lyserøde), som jeg fik gratis med til mine to GOSH parfumer. Men det er ikke en særlig god mascara-wand. Derfor har jeg shoppet hos Matas også. Her fandt jeg disse ting:En Maybelline tattoo eyeliner, en essence waterproof mascara og en GOSH tinted lipbalm i farven berry. Jeg er ikke glad for mascaraen, fordi den wand er sær. Men bedre end GOSH. Jeg har en anden version af GOSH tinted lipbalm i farven vintage rose, og den jeg har, er med en sponge applikator, mens denne nye, jeg har købt, er med en plastic applikator. Og jeg bryder mig ikke om den måde, den faktisk spreder produktet på mine læber, der næsten føles som sand når jeg har den på.
For længe siden (sidste år, tror jeg) købte jeg "Heathers" på dvd. Ja, jeg er en af dem, der bedst kan lide at have visse ting stående på hylden, og ikke bare er afhængig af en streamingtjeneste. "Heathers" blev lavet til en serie på et tidspunkt, som blev vist på HBO. Men jeg ville gerne se filmen. Den originale Winona Ryder film. Og - kære læser - vil jeg fortælle dig alt om den film, som jeg så forleden for at anmelde til dette indlæg. Jeg havde ikke set filmen før nu, fordi René ikke gad at se den, og min computer ikke har det godt med dvd'er. Men nu har jeg et eksternt blu-ray drev, så nu kan jeg se og høre stort set alt.
De 3 Heathers styrer skolen, og de har en vis rangorden inden for deres egen kreds. Veronica hænger ud med dem, men hun er ikke en del af dem. Der starter en ny elev på skolen, en lækker snack, som straks viser interesse i Veronica - og hun kan godt lide denne nye, interessante Jason Dean. Han vil gerne have hende væk fra the Heathers, men da han overtaler Veronica til at gøre Heather Chandler syg, efter hun har været ude en aften, lyver Jason for Veronica, og det ender med, at Heather Candler rent faktisk dør. De skriver derfor et selvmordsbrev, hvilket om muligt gør Heather Chandler mere populær på skolen end hun var før. Til hendes begravelse siger præsten:
"I blame not Heather, but rather a society that tells its youth that the answers can be found in the MTV video games". Hvordan kan det ikke blive mere perfekt udtrykt?
Veronica og Heather McNamara tager på en dobbelt date med Ram og Kurt, som er to af skolens football spillere. Den ender i noget værre lort, og Veronica og Heather Mcnamara skrider. Men Ram og Kurt kan ikke bruge det til noget. De finder på en slesk historie, om hvordan Veronica havde sex med dem begge to. På et tidspunkt forsøger Heather McNamara at begå selvmord, men hun bliver forstyrret og reddet. Veronica bliver naturligvis meget vred da hun bliver konfronteret med rygterne dagen efter i skolen, og da hun snakker med Jason, beslutter hun sig for at tage hævn.
Til deres fælles begravelse siger Kurt om sin søn:
"If there's any way you can hear me, Kurt buddy, I don't care that you really were some... Pansy. You're my own flesh and blood, and you made me proud. My son's a homosexual, and I love him. I love my dead, gay son". Og igen: det kan bare ikke siges bedre. Heather Duke rykker hurtigt ind og overtager pladsen efterladt fra Heather Chandler, og hun nyder al opmærksomheden. Veronica faker sit selvmord og Jason tilstår alt overfor hvad han tror, er hendes døde krop. Han planlægger at bombe skolen. Det er nu op til Veronica at redde alle de elever, der er der.
Det lykkedes. Det sidste spil sker, når Heather X og Veronica mødes på gangen og har denne samtale.
Heather: "You look like hell."
Veronica: "Yeah, well I just got back." (hun tager den røde sløjfe ud af Heathers hår, som symboliserede at hun var Heather 1 og placerer den i sit eget hår).
Heather: "What are you doing?"
Veronica: "Heather, my love. There's a new sheriff in town."
Denne film er genial. Den er skæv, den er 80'er, og Winona Ryder spiller godt - som hun altid gør. Den er lidt anderledes fra den tv-serie, der blev vist på HBO (altså, selve historien), men hvis jeg skal sammenligne dem begge efter hvad jeg synes om dem, er de begge gode. Men filmen, som er aktuel her, får 9/10 RAP'er fra mig. GOOD ONE!
Men! Det må være nok. Jeg er vist kommet igennem alt, hvad jeg ville sige. Det tror jeg i hvert fald. Heldigvis kan jeg da altid vende tilbage!
Hav en dejlig uge!