Hej!
Jeg er så langt bagud at det næsten er til at græde over. Men jeg har stadig ingen stol, og jeg har ingen udsigt til hvornår jeg kan få en. Men lige nu har jeg en midlertidig løsning, fordi jeg måtte lade alle vide, i tilfælde af at det skulle være gået hen over deres hoveder, at Marilyn Manson har udgivet 2 nye singler. Jeg er superfan. De er megafede begge to. Den første, "As Sick As The Sickness Within", er virkelig god, og videoen er meget som dem der blev lavet tilbage i 1990'erne. Den anden single, "Raise The Red Flag", er efter min mening endnu bedre, og selvom jeg ikke altid kan se videoen, fordi den ikke er specielt god for folk med juvenil myoklon epilepsi, så synes jeg at den video også er fed. Den er fed på en helt anden måde. Marilyn Manson har aldrig, efter min hukommelse, lavet en video som denne. Hvor der i baggrunden er et band, der spiller, som ikke er "dressed for the occation", det hele foregår i et hvidt rum med lys, og man ser bandmedlemmerne. Manson står naturligvis forrest, fordi han lidt er den vigtigste figur. Men noget jeg lige lagde mærke til var, at i slutningen af den første video, når han sætter sig op, har han det tøj på, som han har på i den anden video.
Hvad er der mere at sige? Indtil videre er musikken meget som 90'er æraen. Nu hvor han er stoppet med at drikke og tage stoffer, og er kommet i form igen, kan man høre en forskel på hans stemme. Den er ikke helt som i gamle dage. Men det gør vitterligt intet for mig, og det burde ikke gøre noget for nogen andre. Det vigtigste er at holde ham kørende. Men omkring slutningen af sidste årti havde han taget en del på, og hans videoer var ikke så fantastiske. Efter han har fået styr på sig selv, må jeg sige, at det virkelig har gjort en forskel. Dette billede er fra "Raise The Red Flag" videoen.
Denne mand fyldte 54 år i januar. Han ser ud som om han har smidt 20 år af sit udseende. Det er naturligvis et stillbillede, som jeg lige snuppede, og jeg tog også et af bandet. Trommeslageren bliver også vist flere gange, men lige her er han skjult bag Manson. Som vitterligt ligner at han er trådt ud af 1990'erne. Det er helt vildt. Mange jeg har set synes at denne video er kedelig fordi den mangler det der Manson-oompf. Det artistiske aspekt. Men eftersom han aldrig har lavet en video som denne før, og sangen handler om "the accusors", gør det så noget? Og hvis han synes at det er en god idé, så er det vel også en god idé?Når alt kommer til alt, vil jeg anbefale alle at lytte til disse to sange. De kan blive fundet (blandt andet) på YouTube:
As Sick As The Sickness Within
Det er ikke fordi at den er "klam" eller noget, der er ikke noget seksuelt, voldeligt eller blodigt over den, men videoen til As Sick As The Sickness Within bør ses på eget ansvar.
Bloggen bliver opdateret i næste uge, jeg ved ikke præcis hvornår, men det er der, det kommer til at ske. Jeg har fået taget nogle billeder, der burde have været uploadet, og jeg har misset for lang tid, fordi jeg har svært ved at sidde ved mit skrivebord uden min stol. Men denne midlertidige løsning gør tingene en anelse nemmere, så i næste uge skal jeg nok tage mig sammen.
Indtil da: Tak fordi du læste med, og husk at tjekke Marilyn Mansons nye musik ud, og husk at give det et like (er det nu også det, det hedder?), så vi kan støtte ham så meget som muligt!
Glædelig søndag!
(forresten: grunden til at jeg har kaldt dette indlæg The God of Rock og har skrevet Hehe i parentes, findes på ep'en med Marilyn Manson, "Smells Like Children". Det er ikke helt det samme, men... If you know, you know)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar