Af og til får man købt noget, som er virkelig tåbeligt. Jeg har købt "House of Gucci", som jeg har glædet mig til at se. Og så har jeg købt den version, som jeg ikke kan se på mit eksterne drev. Yes. Men fordi jeg allerede havde pillet folien af, sagde René, at jeg bare kunne købe en ny. Så det har jeg gjort. Og nu, hvor jeg sidder her, bliver jeg helt i tvivl om det er en dansk version eller en svensk, for denne gang købte jeg den hos CDON. Men okay. Jeg har fået en kvittering. Jeg kan tjekke. Okay. Den er svensk. Jeg er en tåbe. Men der er engelsk tale og danske tekster. Så skal det nok gå!
Jeg har købt en anden film også, men den er der ingen problemer med. Det er "The House Jack Built". Jeg har ville se den film i årevis efterhånden, og jeg glæder mig til at se den. Jeg håber at det bliver i morgen. Den kom i dag, men René gad ikke at se den i dag, og det er sådan set en, jeg har købt til ham.
Er der nogen andre, udover mig, som er virkelig trætte af YouTube? Jeg elsker normalt at se YouTube, jeg kan godt lide den måde man kan lære ting på. Ting, man ikke vidste. Eller få bekræftet ting man godt vidste ikke var rigtige. Men hvorfor skal alle videoer være 1 time eller mere? Hvad er der sket med videoerne der bare varede en halv time? Det er fint nok, når det er et emne man virkelig er interesseret i, men i dag, f.eks., er der INTET på YouTube, som jeg gider at se, som varer under 1 time. Og så er det, jeg begynder at blive utålmodig.
I morges faldt jeg igen, fandeme, mens jeg var på vej i seng. Jeg havde været oppe i nogle timer, og var blevet træt igen. Så jeg ville gå i seng igen. Mens jeg lige rettede mit sengetøj, faldt jeg. Så René måtte ringe efter nogle der kunne komme og løfte mig op. Så jeg kom op at sidde på sengen, og fik sovet nogle flere timer. Dejligt nok. Men jeg har haft myoklonier hele dagen, hvilket jo også var af den årsag, jeg faldt i morges.
Inde på Amazon Prime er der en serie, der hedder "My Lady Jane", og det er den bedste serie jeg har set længe. Det er en komplet omskrivning af historien omkring Jane Seymour, dronning Mary og dronning Elizabeth I. Ja, og sådan set Kong Edward 5. Jeg synes at det er den bedste serie jeg har set længe, og hende, der spiller Jane, og ham, der spiller Guildfort (tror at det staves sådan) er et meget godt par. Der er bare den bedste kemi imellem dem, det virker næsten som de rent faktisk er erotisk tiltrukket af hinanden. Og den måde, de i starten nægter hinanden... I love that shit!
"Hellbound" på Netflix er også en serie, som virkelig rørte mig. Jeg syntes at den var megafed. Jeg smider den ind på min Netflix-recomend liste.
Og Nedtælling til Marilyn Mansons nye album. Udkommer d. 22/11. Jeg kan umuligt være den eneste der er spændt AF. I love that guy. Jeg kan godt lide den vej, de tre nye videoer har taget. Klokken er 21 nu, og jeg bliver nødt til at gå i seng snart, fordi myoklonierne bliver ved, og jeg er træt af at tabe eller vælte alting.
Forhåbentlig bliver det bedre i morgen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar