Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 8. august 2011

Her er det lovede billede!

Okay. Jeg brugte min pizzadej til mine hvidløgsflutes. Fordi jeg kun skulle bruge en halv portion dej, brugte jeg 2½ dl lunkent vand, 25g gær, 1 spiseske olie, lidt salt og hvedemel, indtil dejen havde en god konsistens. Så skar jeg dejen ud i stykker, rullede dem ud og smurte dem med en blanding af tomatkoncentrat, hvidløg, chiliolie og hvidløgsolie. Derefter puttede jeg mozzarellaost på og lukkede dem.

Til pølsehornene brugte jeg samme dej, men tilføjede omkring 25ml oliemargarine og 75 gram sukker. Jeg skar tre oste-grillpølser i 3 dele, og så rullede jeg dej ud i små stykker og rullede hver pølse ind i. Så i alt fik jeg 9 pølsehorn. 

Til sneglene brugte jeg pølsehorn-dejen og lavede en blanding af brun farin, oliemargarine og kanel. Jeg rullede dejen ud i en rektangulær firkant og smurte massen udover. Derefter rullede jeg dejen sammen og skar den i skiver. Da de kom ud og var kølet lidt ned, lavede jeg en super tyk glasur og tegnede forskellige mønstre med dekorationsglasur. Da jeg havde brug al glasuren, lavede jeg en ny portion glasur og tilsatte en lillebitte smule romessens og dryssede derefter krymmel ud over.

Hvidløgsflutes bagt i almindelig ovn på 200 grader, pølsehorn og snegle på varmluft 200 grader - snegle på nummer to rille, og pølsehorn på nederste. 

Her er resultatet: 
 Nu bliver det spændende at prøve, om sneglene smager godt, når de er bagt af pizzadej! Jeg prøver nu, og kan sige, at sneglene er vellykkede! Pølsehornene må vi tage Renés ord for: "De smager rigtig godt" - og jeg synes selv, at fluetesene er ganske lækre! Det er jo superheldigt. Men så ved jeg da det; mælk er ikke nødvendigt, når man skal bage! Pølsehornene er i øvrigt de lange brød. Hehe.

Ellers intet nyt fra østfronten! Jeg har jo også lige skrevet et indlæg, og bare rolig; jeg kan nå at skrive mange flere! 

Kanelsnegle af pizzadej???

Det har aldrig - og jeg mener aldrig - regnet så meget i Herfølge, mens jeg har boet her, som det gør lige nu...! Det er sygt. Og så tordner det også. Hov, nu lyner det også! Hold da bare lige op, altså.. Jeg er glad for, at jeg ikke gik ned og handle!





Jeg er gang med et forsøg. Jeg ville bage snegle, men mælken, som kunne holde sig til i dag, og ikke var åbnet, var sygt klumpet. Så nu bager jeg hvidløgsflutes. Det er bare vand, gær, mel og salt, og så ost, lidt olie og hvidløg. Men! Nu har jeg delt dejen i to og tilsat lidt oliemagarine og sukker i den, for at se, hvordan sådan nogle snegle bliver! Haha. Sikkert hæslige. Men så er det da afprøvet, da det regner for meget til at gå ned og handle, når det bare er for en liter mælk... Haha. Jeg skal nok fortælle om resultatet!

Mit skab!

Det er faktisk ret irriterende, at jeg ikke kan passe mine forpulede jeans. Jeg vil have dem på! Jeg er træt af joggingtøj - man kan jo hverken have pæne bluser eller makeup eller noget på, når man har joggingbukser på! Argh! Men jeg klarer det nok. 

Mine hænder er supertørre, smurte dem 3 gange med 1 minuts mellemrum - de sugede bare cremen til sig så hurtigt. Vildt alligevel. Mit hår krøller rigtig meget i dag! Yay! Jeg er ked af, at jeg ikke har et billede af mine skabe. Vent, jeg har vist et billede fra min 25-års fødselsdag, hvor man kan se det!
Der er det her dobbelte skab, der indeholder 1 hylde og en stang til bøjler, og ved siden af, et skab i én stor skabslåge, med adskillige hylder i! Åh! Perfekt! 


For fanden! YES MA'AM! Min farmor har lige ringet. Hun har sat 500 kroner ind på min konto! De går så meget til de sidste to gaver til min smukke mand! Så nu har jeg en fuld adventskalender! Yay!

søndag den 7. august 2011

Lidt af hvert

Ih... Jeg glæder mig så meget til at flytte. Jeg ville helst gerne flytte lige nu, men det kan vi jo ikke. Vi skal have søgt om alle de forskellige tilskud, og så skal vi finde ud af, hvordan det skal gå til - men det bliver spændende. Den næste måned kommer til at blive hyggeligt spændende! Jeg tror, at vi vælger at opsige lejligheden til 31. oktober, fordi vi så har to uger at flytte i samt gøre rent. Det er fint nok. 1. oktober er nok første dag, vi kan sige den op - men vi gør det deromkring 1. november i stedet. Jeg vil bare gerne have en dejlig bryllupsdag den 1. november, Hehe. Det bliver en god dag! 

Jeg ville så gerne have at René ville pakke solbrillerne op nu. Han får ikke en fuld kalender alligevel. Måske en adventskalender - men intet er sikkert. Viskestykkerne kommer til vores bryllupsdag. Badeforhænget og bademåtten kommer jo allerede ved indflytning, og så står jeg med et par solbriller og Farscape. Men. Hvis jeg er mega heldig, kan jeg skrabe lidt penge sammen her i løbet af efteråret og købe en el-tandbørste og ekstra børster. For så har jeg fire gaver - jeg ville helst give ham Farscape i julegave, men så mangler jeg en pakke igen. Så faktisk tror jeg, at jeg holder mig til sidste søndag i advent som jo er den 18. december. 27. november er den første advent. Jeg kan også droppe el-tandbørsten og de andre børster og købe de termoglas, han gerne vil have. Men bliver det over 1000 kroner. Det er lige en tand for meget til mig... Så jeg holder mig til tandbørsten.

fredag den 5. august 2011

Vi fik lejligheden! Lykke!

Den 4. august 2011. Det er dagen, hvor vi endelig fik brevet, der fortalte os, at vi har fået den lejlighed, vi blev tilbudt i sidste uge.Vi har simpelthen fået den! Stedet ligger bare så godt, og det er genialt. Jeg glæder mig sådan til at se lejligheden som den ser ud i virkeligheden. Det har jeg jo ikke endnu. Jeg kan ikke huske, om I har fået en plantegning. Så her kommer den.
Den ser fed ud, ikke? Den er på 88 kvadratmeter. Det lille værelse til venstre skal være vores soveværelse,og det lidt større værelse til højre skal være vores arbejdsværelse. Og stuen er bare stuen. Jeg er sikker på, at det bliver rigtig fedt. I starten har vi ikke råd til møbler, så må vi nøjes med dem vi har. Men vi sparer op, og så skal vi nok få købt dem efterhånden som vi får sparet sammen. Jeg synes at det er rigtig dejligt, og jeg glæder mig rigtig meget.


Jeg ser frem til at forlade det her hell hole, og jeg glæder mig til at slippe væk fra alt det ballade og irriterende naboer. Det bliver simpelthen så fedt. Jeg er rigtig glad for, at vi endelig fik den lejlighed. Vi skal have alt muligt fedt til vores lejlighed, og det bliver bare fedt!


Renés kalendergave er jo så hermed aflyst, så han må nok få noget af det som julegave og noget andet som bryllupsdagsgave. Det bliver rigtig hyggeligt, den dag, det er jeg sikker på. Renés og min bryllupsdag plejer at være superhyggelige. Det er dejligt, og i år er jo den fjerde af dem. Det er så hyggeligt. Jeg glæder mig meget til at komme væk herfra, det kan slet ikke beskrives hvor begejstret jeg er. Jeg er vildt engageret, og jeg har hentet flyttekasserne ind fra skuret. Jeg regner med at begynde så småt at pakke ned på søndag - så har de nok tørret det, de skulle. Jeg har lovet Katja grillen, kosten, skovlen, ukrudtsfjerneren og græsslåmaskinen. Nå ja, og havebænken. Det bliver så rart at få det væk. Og jeg kan få alle mine bøger og mine cd'ere op i reoler! Jeg glæder mig altså virkelig meget. Jeg har ikke indrettet lejligheden i hovedet, men jeg har tjekket at vores seng kan stå på den rigtige led i soveværelset. Det er 286 cm langt,og vores seng er 200 cm. Og 86 cm er fint nok til at komme rundt om. Det ser bare ud som om der er et skab lige dér for enden... Det er ikke så fedt. Men vi må se på det. I hvert fald, så glæder jeg mig rigtig meget!
 

torsdag den 4. august 2011

Lidt af hvert

Er kærlighed ikke bare det skønneste i verden? Jeg kan slet ikke forestille mig noget, som er bedre. Det er det ultimative! 

Jeg har haft en dejlig dag. Både mens René har været hjemme, og mens han ikke var. Jeg synes at det har været skønt at få ordnet nogle ting, og den lur, jeg tog, da han kom hjem, var fantastisk. Jeg sov skønt. Jeg elsker at sove. Det er ingen hemmelighed.

Derudover er jeg ret sikker på, at jeg lider af forstoppelse,og jeg er ret sikker på, at jeg må på afføringsmiddel-vejen til bæ'en. Den vil ikke ud, og der er store problemer med hele kroppen, efterhånden. Så jeg vil have det væk, og det skal afføringsmiddel hjælpe mig med! 

Lige nu er klokken godt og vel halv tolv, og jeg overvejer at gå i seng. Det er ved at være på den tid, hvis MOR kommer i morgen. HVIS. Men jeg vil i hvert fald gerne være klar, hvis hun dukker op. 

Men der er jo det dér med det fede musik... Jeg har det altid dårligt med at gå i seng, når jeg lytter til god musik. Det er jo også vildt cool. Jeg skal også have downloaded flere plader at anmelde. Jeg regner med at logge ind på tdc her om lidt, lige tjekke hvad der er nyt og spændende! 

Ellers sker der ikke noget. Kedelig som jeg er. Hehe. Tror jeg går i seng efter at have tjekket tdc.

Må ikke læses af René

Pyha. Jeg har det godt nok varmt. Det er jo stort set for varmt til at lave noget som helst...! Jeg har en hemmelighed, jeg gerne vil dele med jer. Jeg gør det her, fordi René ikke læser den her blog. Og hvis du gør, skat, så stop HER.

Jeg fik den første af hans kalendergaver i tirsdags. Det var en rar overraskelse. Det er en full collection box med en sci-fi serie, der hedder Farscape. Den er han rigtig glad for - så vidt jeg husker, og jeg håber inderligt, at jeg har ret! I dag har jeg så købt den anden kalendergave. Jeg har købt et par nye solbriller. Dem har jeg ikke fået lov til at købe (til at bruge pengene) så jeg får nok en megaskideballe for det. Men det er det værd. 

Jeg er sådan lidt... hvad kan man kalde det...Vi har 4.400 kroner tilbage, René har 300 i pungen, som han vil bruge på pizza. Det er dem, jeg havde regnet med skulle dække tabet af pengene på solbrillerne. Vi skal bruge 1.260 kroner på sodavand. Jeg ved godt, at det er uden pant,og at panten kommer oven i, men som vi får pengene tilbage fra. Det er jo 387 kroner, de dækker jo nogle af de andre sodavand. Men stadigvæk. Det er ikke penge, der er i overskud i de her måned. Jeg havde ikke regnet med en telefonregning fra Kurt på 650 kroner. Hvordan kan den mand ringe så meget, når han ikke betaler. Han er oppe på 3.000 kroner nu, som han skylder, og René er sikker på, at vi får dem. Jeg er begynd at tvivle. Men det er en måned som den her, vi godt kunne bruge dem.

I går spiste René og jeg en lækker middag, og sad og hyggesnakkede. Det var simpelthen så rart. Bare os to, god middag og ikke noget fjernsyn. Skønt. Jeg nød det virkelig meget. René havde lavet en perfekt marinade. Det var virkelig skøn mad. I dag skal vi bare have hjemmelavet pizza. Vi er uartige og bruger købe-dej, fordi jeg ikke har overskud til at bage dejen selv, selvom det ellers er det, vi foretrækker. Jeg er nu glad for, at vi fandt ud af, at købedej er okay, når det skal være sådan.

MOR kommer i morgen. Jeg har ikke tiltro til at det rent faktisk sker. Hun vil ikke herind sent, og varerne kommer som regel ved 14-15 tiden. Så er det for sent, og så kommer hun ikke. Nå, ja, hun får leveret varer én gang om ugen, hver fredag. Så jeg regner med, at hun i morgen ringer og siger at det er for sent. 

Men det går godt. Jeg har haft vanvittigt ond i venstre ben siden i lørdags. Smerten kom fra ryggen. Men i dag har der intet været, som første dag - hvor er det skønt. Så er der bare lidt hovedpine at slås med. Det er fair nok - det kan man sgu altid klare. Jeg er træt, jeg er lige vågnet fra en lur, men jeg skal til at lave mad snart. Tror jeg faktisk, at jeg vil gøre nu. Jeg kunne forestille mig, at René er ret sulten.