Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 13. november 2011

Maybe we could taste the rain

Stor, gul, mægtig, sød, sur. En ananas. Skåret i tern. For det er sådan, jeg kan lide det. Jeg er komplet i tvivl om, hvorvidt jeg burde skrive en novelle. Jeg er i gang med 2, men jeg har ikke skrevet nogen af dem færdige. Jeg overvejer stærkt at udgive dem i en blog. Lave en blog, måske, kun til mine tekster. Men det er skørt. Jeg har min hjemmeside. Tror jeg takker nej til endnu et års fornyelse af mit domæne til sommer, når jeg skal betale 45 kroner som et årligt gebyr. Tror bare, at der er flere læsere i en blog end på en hjemmeside. Hm. Men jeg ved det ikke. Jeg kan ikke beslutte mig. Jeg synes at det kunne være sjovt at at have en blog med historier, men... Ja. Don't know. Indtil videre beholder jeg min hjemmeside.

MAYBE YOU COULD LET ME STAY, MAYBE JUST FOR ONE MORE DAY

torsdag den 10. november 2011

En note

Lige nu, i dag og et ukendt antal dage kan jeg findes på 



grundet psykisk nedtur.

...

Jeg har ikke lyst til at gå til gynækolog i dag.

onsdag den 9. november 2011

Blog.dk

Tja. Den søde Tilde kan ikke skrive til mig, for der er problemer med min eller hendes e-mail, så nu har jeg taget det valg at hoppe på blog.dk igen. Dog ikke som skribent, og jeg kommer ikke til at læse indlæg. Jeg er derinde kun for Tilde. Både fordi jeg ikke gider det andet, og fordi jeg har en aftale med en anden sød person om at jeg ikke blogger derinde længere (nej, det er ikke mig selv). Jeg vil bare gerne høre fra Tilde.

Ellers har jeg læst i "Mustaine" - damn, den er fængende! Jeg elsker at læse i den! Jeg synes dog at det er lidt mærkeligt, at der ikke er et omslag med til bogen; den er indbundet - så plejer der at være et papiromslag med. Derfor har jeg skrevet til Saxo for at spørge, om der mon findes et omslag og jeg bare har været uheldig. Jeg fik et svar tilbage, der sagde at de vil bestræbe sig på at behandle sagen inden for 24 timer. Det er fint nok, jeg har ikke travlt.

Jeg har ondt. Overalt. Selv steder jeg ikke troede man kunne have ondt. Sært. Jeg ved godt at jeg er hypo, men seriøst; jeg kunne næsten ikke gå hjem fra Kiwi, fordi smerterne var så stride. Det var svært nok at komme derned. Men vi kom da derned og hjem igen uden der skete noget, og jeg fik købt det brød, jeg havde glemt at købe i Kvickly.

Er Janis Joplin egentlig ikke bare vildt cool? Jeg er især glad for "Son of a Preacherman" - den er genial. Desværre gider jeg ikke at lede efter den på 'tube, for jeg er doven, og jeg har ikke behov for at sidde og stene Youtube. Jeg skal ud og ordne mit køkken. Jeg har spist smertestillende medicin, fordi jeg har så fandens ondt, men jeg synes ikke at de virker ordentligt. Ikke desto mindre skal jeg lige have ordnet køkkenet. Man kan ikke have sådan et rodet køkken: Husk det, venner. Gør rent. Eller i det mindste vask op eller bare skyl af. Hehe

Jeg er smuttet. Jeg skal lige finde mine sutsko (vildt koldt, egentligt) og så er jeg bare i gang med det køkken. Og nej, der er intet perverst i det, you perverts. Hvis I ikke kan forestille jer det, smiler jeg til jer og sender jer et lille blink for at afsløre at det er mig der er den perverse. Men når man har det tatoveret på ryggen, må man leve op til det.

Dave Mustaine

It has come.
 And now I must read.

En lille tak til PostDanmark for at hænge denne pakke med 20cm stikkende ud af min postkasse, så hvem som helst kunne have taget den. SHAME ON YOU!

tirsdag den 8. november 2011

Noget forkert, død og forvekslinger

Noget er forkert. Seriøst. Der er noget, der ikke er, som det skal være. Jeg har været inde og vække René 2 gange, fordi det lød som om han ikke trak vejret regelmæssigt. Hver gang jeg drømmer, drømmer jeg om død. Jeg har været oppe 3 gange i nat/morges. Jeg siger jer, at noget er galt. Er nogen, jeg kender, døde? Jeg kan ikke ringe til alle nu... Jeg er bange, træt, og har sygt ondt i hovedet. Jeg forveksler alt. Jeg sidder her og skriver denne blog, men flere gange er det som om jeg skriver til min veninde.Så skal jeg lige læse tilbage og se, om jeg har skrevet "du" nogen steder. Jeg ser skygger, der ikke er der... Den er sgu nok ikke helt god. Men der ER altså sket eller er ved at ske eller kommer til at ske noget forkert, og jeg er vildt bange fordi jeg ikke aner, hvad det er.

mandag den 7. november 2011

Bare fordi jeg kan!

Renés voldsomme forbrug er gået for vidt. Så i dag har vi brugt 200 kroner på det gavekort, vi fik af Basse og Kirsten på at købe en varmluft-popcornmaskine. Den burde lave fedtfattige popcorn, fordi der ikke skal fedtstof i. Det er en "Severin" - ved ikke, om det er et godt mærke. Det er det samme som vores elkedel, og den fungerer fint nok efter 5 år. Nu har vi 300 kroner tilbage på gavekortet, men vi vælger det næste med omhu.

Cato tog hjem i morges. Det var knapt så hyggeligt som sædvanligt, fordi René og jeg var nødt til at gå i seng klokken 22 for at kunne komme  på benene klokken 6 - René skulle jo følge Cato til stationen. Men han kom godt afsted til Kastrup lufthavn, og turen gik fint. Det er fair nok. Der skulle nødig ske ham noget.

Nu er jeg ikke interesseret i Cato, og jeg ville ikke kunne leve sammen med en mand som ham. Men ham og hans hustru, Elisabeth, oplever altid så meget, de har det skægt, og hun lyder som om hun er med  på den værste og bare... Ja. Så i dag har jeg været lidt trist over at jeg er så kedelig. Så sagde René at han også er kedelig, og jeg tænkte, at ja - vi passer faktisk godt sammen på det  punkt.

Jeg har købt noget Buko smøreost naturel 8% - jeg glæder mig til at smage det, men lige nu er jeg ikke så sulten. Den står på pasta med parmesanost i dag - jeg kæmpede hård for at få det til at gå i går, Jeg er træt nu - har vadet Køge by igennem, og nu trænger jeg sgu til at slappe af. Jeg overvejer faktisk at tage en lur... Er det skørt? Det er det nok... Pis med det - jeg går i seng alligevel. Så kan I lære det!

Jeg burde ringe til Hamid, men jeg ORKER ikke at tale med nogen, jeg vil bare gerne slappe af og... Ja, sove. Jeg tror at jeg vil rejse min lille sylfide popo op og gå ind i min seng. Bare fordi jeg kan.