Renés voldsomme forbrug er gået for vidt. Så i dag har vi brugt 200 kroner på det gavekort, vi fik af Basse og Kirsten på at købe en varmluft-popcornmaskine. Den burde lave fedtfattige popcorn, fordi der ikke skal fedtstof i. Det er en "Severin" - ved ikke, om det er et godt mærke. Det er det samme som vores elkedel, og den fungerer fint nok efter 5 år. Nu har vi 300 kroner tilbage på gavekortet, men vi vælger det næste med omhu.
Cato tog hjem i morges. Det var knapt så hyggeligt som sædvanligt, fordi René og jeg var nødt til at gå i seng klokken 22 for at kunne komme på benene klokken 6 - René skulle jo følge Cato til stationen. Men han kom godt afsted til Kastrup lufthavn, og turen gik fint. Det er fair nok. Der skulle nødig ske ham noget.
Nu er jeg ikke interesseret i Cato, og jeg ville ikke kunne leve sammen med en mand som ham. Men ham og hans hustru, Elisabeth, oplever altid så meget, de har det skægt, og hun lyder som om hun er med på den værste og bare... Ja. Så i dag har jeg været lidt trist over at jeg er så kedelig. Så sagde René at han også er kedelig, og jeg tænkte, at ja - vi passer faktisk godt sammen på det punkt.
Jeg har købt noget Buko smøreost naturel 8% - jeg glæder mig til at smage det, men lige nu er jeg ikke så sulten. Den står på pasta med parmesanost i dag - jeg kæmpede hård for at få det til at gå i går, Jeg er træt nu - har vadet Køge by igennem, og nu trænger jeg sgu til at slappe af. Jeg overvejer faktisk at tage en lur... Er det skørt? Det er det nok... Pis med det - jeg går i seng alligevel. Så kan I lære det!
Jeg burde ringe til Hamid, men jeg ORKER ikke at tale med nogen, jeg vil bare gerne slappe af og... Ja, sove. Jeg tror at jeg vil rejse min lille sylfide popo op og gå ind i min seng. Bare fordi jeg kan.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletJeg tænker på dig, bare lige så du har det med i baghovedet <3
SvarSletTak - jeg har det på samme måde. Jeg tænker også på mig. Ej. Hehe. Jeg tænker også meget på dig <3
SvarSlet