Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 7. november 2013

9 skide år!!!

Undskyld, men er det her, man ser lækker ud, lige så snart man træder ud af badet? Yeah. Det er her. Sjovt, som jeg i Vestertorp var i stand til at tage de lækreste billeder af mig selv, men at jeg bare ikke kan få nogle ordentlige shots her. Det er jo selvfølgelig lyset, men det er simpelthen så irriterende - det er stort set ligegyldigt hvor jeg er i lejligheden, så bliver det et kikset billedet. Men stol på mig. Lige nu? Hot as hell. That's me.

I morgen, når jeg står op og sidder her og chatter med Katja (hvis jeg gør det - jeg ved ikke, om hun er på arbejde - vil jeg lægge Essie Luxedo neglelak på mine negle. Ja, hvor ellers, tænker man. Og det er jo et spørgsmål der ikke kan besvares, for i min fantasi putter man kun neglelak på sine negle, når der er tale om ens krop og ikke en form for maske/dukke eller lignende. Luxedo er en farve, som har en dyb, vinrød farve. Jeg glæder mig SÅ meget til at få den på mine negle og se, om mine øjne har ramt rigtigt og har fundet den helt rigtige farve. Den farve er det samme som Rikke Aagrens negle - og nu bliver den det samme som Rikke Poulsens negle. Derfor skal det helst være den samme farve. Ellers har jeg købt en bordeaux neglelak med en anelse "shimmering" (glimmer er ikke det rigtige ord, men den skinner/glimter sådan lidt) - den hedder After Sex. Det bliver også spændende at prøve den. Som altid står man og tænker "hvad skal jeg vælge først" - men i mit tilfælde går jeg efter Luxedo først. Jeg er begejstret og vil helst gerne prøve den nu - men klokken slår snart midnat, og det er deromkring, vi har planlagt at gå i seng. Så det bliver i morgen - som jeg startede med at fortælle :)

René bakser med skabet i køkkenet. Opvaskemaskinen, vi har sparet sammen til og købt, står bare og fylder, fordi ham, der skulle hjælpe os med at installere lortet, ikke sådan heeelt lige gider alligevel. Han ringer i hvert fald ikke, og maskinen har stået der i 2 uger. Det er SÅ belastende. René har besluttet sig for at gøre det selv, men han kan ikke, kan jeg se, han har alt for ondt, og det er simpelthen så dumt. Men... Det er hans eget valg. Altså, ja, vi skal sgu have skabet ud, og vi er nødt til at gøre det selv. Men lige her på falderebet, uden smertestillende og på sovepiller... Virkelig dårlig idé. Han anstrenger sig alt for meget, det kan jeg høre - men han går også og gaber. Jeg kan ikke få ham overtalt til at lade være. Men nu er der gået 5 minutter yderligere, og nu stopper han for i dag. Godt. Det er jeg tilfreds med.

Midt i min samling af mystisk musik, som René har lagt ind på min computer, for at vi har et fælles musikbibliotek, fandt jeg en sang med en band, UNITE, som lavede "Butterfly" i ... Ja, det er i hvert fald nogle år siden. Butterfly

OH MY GOD! Jeg faldt lige over den her, den er I nødt til at se. Denne pige er fantastisk! Jeg aner ikke hvad de snakker om, for jeg forstår ikke hollandsk, men hold kæft, mand... Hun er 9 år!


Nå, men det var det dér med at komme i seng - hehe. Sov godt, alle jer derude!


onsdag den 6. november 2013

Det er en god opgradering!

Jeg kom ikke til Slagelse i dag. Kramper. You know the story. Jeg mente selv, at jeg burde kunne være taget af sted, men jeg respekterede Renés frygt for, at jeg skulle falde på stentrappen. Så det bliver aflyst. Indtil videre er det kun transporten, som er aflyst. Det afsnit, jeg skal hen på... Kan det passe, at hedder endokrinologisk afsnit? Nå, noget i den retning. De bliver pissesure, når man aflyser en konsultation samme dag, og især samme tidspunkt, man skal være der - og det er 100% forståeligt. Men når de giver en den allerførste tid på dagen den kommende dag, er det unægtelig lidt svært at melde afbud i god tid. Men jeg kan godt forstå, at de bliver sure. Det kan jeg sgu godt. Der er bare ikke sådan helt noget at gøre ved det. Jeg skal være der om 30 minutter. Men turen tager langt længere tid en det.

Jeg har sgu ellers sovet godt. Fra 22:00-5:30. Men alligevel kramper. KBJ ringer i dag, så ringer vi til neu.amb. i morgen, når vi har snakket tingene igennem med KBJ. Nu begynder jeg at få ondt i ørerne igen. Det begynder at gå mig på nerverne. Jeg magter det altså snart ikke mere! Åndssvage ører!

Jeg har fået en e-mail fra PostDanmark i dag. De har sendt min pakke.
Der hører en lille notits med, hvor de skriver, at den bliver leveret i dag. Det er meget fornemt - det er en god service, de har fået, synes jeg. Jeg har aldrig oplevet det før, men jeg kan lide det! Det er jo skønt. Jeg synes virkelig at det er cool. Det skal de have kredit for.

Nå, nu fik vi fat på endo.afsnit, og de lød nærmest som om, sagde René, at de tror at vi aflyser fordi vi ikke gider. Hvis det kommer til det - så kommer der en klage. Det kan der vist ikke være nogen tvivl om. De har med syge mennesker at gøre. 2 gange har det være på grund af epilepsi, og én gang på grund af en brækket ankel (opereret dagen forinden). De skal fandeme ikke slippe afsted med af at afslutte os dernede fra, fordi de tror at vi ikke gider. Psh!

Men hold da op for en hovedpine, der har sænket sig over det smukke land, der kaldes Rikkes hoved. Jeg bliver nok nødt til at tage nogle piller. Jeg kan også tage en lur. Det hjælper 50% af gangene. Jeg gætter på nej. Jeg tager ikke en lur lige nu.

"Rikke". Det er mærkeligt at se på, og det er mærkeligt at det er mit navn. Sært at jeg pludselig har fået den fornemmelse, ikke? Jeg føler mig lige pludselig så fremmedgjort. Nå. Dette indlæg slutter her.

Tak for i aften. Her klokken 09.20. Jeg skriver måske senere men for en sikkerheds skyld!

tirsdag den 5. november 2013

O kvinde!

Jeg fryyyser. Og derfor har jeg fundet min plaid frem. Nøj, hvor er den dejlig! Det er lige før det er hyggeligt at sidde her og fryse - hehe. Jeg tror, at når servicemedarbejderen smutter, ruller jeg ind i stuen og begynder på min nye bog. Det glæder jeg mig til. Det kunne være sjovere hvis jeg havde en færdigskrevet historie, men det har jeg så ikke, så den må komme fra fingrene. Det er vel egentlig også meget sjovt? Jeg bliver ikke færdig i dag, men jeg kommer i hvert fald i gang. Jeg regner med,at jeg forsætter i morgen aften. Men ellers senere på ugen - der er ingen deadline :P

Jeg har stadig ondt i øret. René må overtage hovedtelefonerne. Det tilbød han i går. Det er rart. For lyden fra fjernsynet gik lige i ørerne. Jeg synes godt nok at det er slemt med den ørepine. Jeg ønsker for mig selv, at det snart går væk! At jeg i det hele taget bliver sund og rask. Det her er sgu da ikke til at holde ud.

Men KBJ har ringet og spurgt, om han må ringe i morgen 13:30, fordi han har et afbud dér, og han så er fri til at snakke. Hvis vi skulle snakke i dag, skulle det presses ind mellem 2 konsultationer. Så det svarede jeg ja til. Lige i øjeblikket er dødsensbange for, at han mener at jeg har brug for tværfaglig behandling, og omstiller mig til Distriktspsykiatrien i Køge. Jeg har SÅ meget brug for KBJ, og jeg kan ikke overskue at skulle stoppe hos ham. Jeg kan jo godt vende tilbage, jeg kan jo bare få en henvisning og ringe til Lisbeth (sekretæren) og bede hende om at hive den ned fra Serveren. Der er ingen tvivl om, at jeg trænger til psykologhjælp. Det gør jeg. Men jeg er bange for at vælge en forkert psykolog. Vælger jeg at deltage i dis.psyk., er det valg allerede taget for mig.

Jeg vil gerne lige påpege, at når Susanne kommer tilbage med vores vasketøj, er alt vores tøj rent - bortset fra de laser, vi har på nu. Gamle, hullede bukser, gamle, hullede T-shirts, og gammelt, grimt undertøj. Alt det, vi normalt går i, er rent. Nøj, hvor er det bare rart!

René ligger og sover. Mens vi får gjort rent. Totalt arrogant. Haha. Men han er lige som mig. Hvis han ser en seng, bliver han træt og må sove. Jeg er lidt værre. Just a tad - men jeg er faktisk ret træt lige nu. Jeg burde tage en lur. O så træt denne skønne kvinde dog er!

Råben og skrigen

Godmorgen, læsere. 

I dag har jeg lyst til morgenmad. Derfor spiser jeg om lidt krydderboller. For at forkæle mig selv, for jeg er jo normalt ikke den store morgenmadsspiser. Men to varme krydderboller, når jeg sidder i iskoldt gennemtræk må være sagen. Det er egentlig også mærkeligt, at jeg sidder i gennemtræk, når jeg har ondt i ørerne? Hm. Jeg har hovedtelefoner på. Det hjælper vel på det.

Jeg har fået en pludselig opstået trang til at lytte til Type O Negative. Aahh... Brings back memories... "Christian Woman" spiller lige nu, og jeg får en form for... "nu er jeg kommet hjem"-agtig følelse. Den følelse, "Bloody Kisses"-pladen bringer op i mig, er rigtig rar. Jeg føler mig hjemme. Velkommen. Længe ventet. Jeg var været væk i et godt stykke tid. Nu er jeg tilbage.

Men ellers går jeg rundt og er i vildrede. René er de sidste par dage begyndt at råbe og skrige urimelig meget af mig, og han er ekstremt hidsig. Jeg ved godt, at det er en kombination af hans smerter og min evne til at gøre tingene på en nem måde, men altid skal gøre det sværere for mig selv. Jeg irriterer ham, og han magter mig ikke. Det har jeg fået smækket i hovedet i et par dage. Lækkert nok, ikke? "Jeg magter dig ikke!" fra ens mand. Jeg skulle have valgt det dér behandlingssted, frem for at komme hjem. Det går ikke, det her. Vi ender i den helt forkerte grøft.

Og det har taget så lang tid at skrive dette, at jeg vil afslutte denne blog med

God formiddag, læsere

Dette har jeg købt!

Jeg vil vise, hvad jeg har købt hos Matas! Det blev i alt 548,60 kroner, og der er 20 kroner oven i for levering. Men her er det.
Jeg er meget, meget spændt på Matas' foundation. Jeg er vant til at bruge Maybelline. Det er ganske godt, men jeg vil prøve noget andet. Jeg har så købt en Max Factor pudder - jeg håber, at det går sammen.

Jeg fryser rigtig meget, og klokken har lige passeret midnat. Jeg har derudover ondt i ørerne. Det går mig virkelig på - jeg kan ikke engang lytte til musik! Nej... Det er simpelthen så irriterende. Måske skulle jeg rykke ind i stuen indtil det er væk, for Renés fjernsyn går også i ørerne, og jeg vil ikke have at han skal sidde og glo på billeder uden lyd.

Åh, men han har tilbudt at overtage mine hovedtelefoner. Så kan jeg sidde her i fred og ro og bare... slappe af uden en lyd. Det bliver skønt. Jeg glæder mig. Jeg har simpelthen så ondt.

Jeg burde gå til lægen. Jeg kan ikke komme derned. Yay. Hurra for toge og trapper. SUK! Vent. Øre... Det er jo en ørelæge det skal ligge på det, og dem er der masser af her i Køge. Spørgsmålet er, om René kan klare til at gå derned med en kørestol, og om der ligger en i stueetagen? Mange af lægerne i Køge ligger på 1. etage, fordi bygningerne er gamle og høje. Men nu skal jeg ikke tage sorgerne på forskud. Jeg slapper af. Men fuck hvor har jeg ondt!

mandag den 4. november 2013

Morgenmad!

Det er længe siden, jeg har fået skrevet sidst, kan jeg se. Det skal der også være plads til. Tænker jeg.

I dag skal jeg afsted til ortopædkirurgisk ambulatorium, fordi jeg har været lidt nervøs for, om der er noget i vejen med mit operationssår. Det væsker nemlig. Og så har jeg i øvrigt ikke fået nogen anvisninger om, hvordan såret skal passes. Jeg har jo ikke plaster på, jeg sådan en "gaze-sok" på. Det hedder egentlig rørgaze. Men såret væsker igennem det. Og jeg ved ikke, hvad for noget plaster, jeg skal have på - og om jeg overhovedet skal bruge plaster. Jeg tænkte ikke over det, før min mor spurgte mig. Men nu må vi se, hvad der sker.

***

Nå, blev hentet klokken 8 som aftalt :) Jeg har ikke sådan lige umiddelbart betændelse i såret, men jeg skal på penicillin. Bagefter smuttede jeg ned og fik taget blodprøver, og så kom jeg hjem. Jeg har hørt det rigtig mange gange nu, "Du må ikke støtte på benet overhovedet". Kirurgerne er meget bestemte. Så jeg bliver nødt til at være mere fokuseret på at passe på :/ 

Og så fryser jeg i øvrigt ad pommerns til på den raske fod. Jeg burde tage en ekstra strømpe på. Klokken er snart 11:40, og jeg skal snart spise morgenmad.

Rikke signing off
For now

fredag den 1. november 2013

You & I

Yeah. Jeg har haft en dejlig dag.  Mmm.... Dejlig. Dejlig oksesteg, hygge og godt humør! Jeg havde grøn makeup på i dag, limegrøn, for det er åbenbart Renés yndlings, og jeg var supersmuk :)  Det har han også sagt flere gange i dag. 

Det har været en skøn dag, en dag med megen romantik og kærlighed, og jeg vil gå i seng om lidt med en glad og varm følelse inden i. Det er så dejligt at have en dag som denne!

Skøn dag! Jeg glæder mig til næste år! Hehe.