Jeg fryyyser. Og derfor har jeg fundet min plaid frem. Nøj, hvor er den dejlig! Det er lige før det er hyggeligt at sidde her og fryse - hehe. Jeg tror, at når servicemedarbejderen smutter, ruller jeg ind i stuen og begynder på min nye bog. Det glæder jeg mig til. Det kunne være sjovere hvis jeg havde en færdigskrevet historie, men det har jeg så ikke, så den må komme fra fingrene. Det er vel egentlig også meget sjovt? Jeg bliver ikke færdig i dag, men jeg kommer i hvert fald i gang. Jeg regner med,at jeg forsætter i morgen aften. Men ellers senere på ugen - der er ingen deadline :P
Jeg har stadig ondt i øret. René må overtage hovedtelefonerne. Det tilbød han i går. Det er rart. For lyden fra fjernsynet gik lige i ørerne. Jeg synes godt nok at det er slemt med den ørepine. Jeg ønsker for mig selv, at det snart går væk! At jeg i det hele taget bliver sund og rask. Det her er sgu da ikke til at holde ud.
Men KBJ har ringet og spurgt, om han må ringe i morgen 13:30, fordi han har et afbud dér, og han så er fri til at snakke. Hvis vi skulle snakke i dag, skulle det presses ind mellem 2 konsultationer. Så det svarede jeg ja til. Lige i øjeblikket er dødsensbange for, at han mener at jeg har brug for tværfaglig behandling, og omstiller mig til Distriktspsykiatrien i Køge. Jeg har SÅ meget brug for KBJ, og jeg kan ikke overskue at skulle stoppe hos ham. Jeg kan jo godt vende tilbage, jeg kan jo bare få en henvisning og ringe til Lisbeth (sekretæren) og bede hende om at hive den ned fra Serveren. Der er ingen tvivl om, at jeg trænger til psykologhjælp. Det gør jeg. Men jeg er bange for at vælge en forkert psykolog. Vælger jeg at deltage i dis.psyk., er det valg allerede taget for mig.
Jeg vil gerne lige påpege, at når Susanne kommer tilbage med vores vasketøj, er alt vores tøj rent - bortset fra de laser, vi har på nu. Gamle, hullede bukser, gamle, hullede T-shirts, og gammelt, grimt undertøj. Alt det, vi normalt går i, er rent. Nøj, hvor er det bare rart!
René ligger og sover. Mens vi får gjort rent. Totalt arrogant. Haha. Men han er lige som mig. Hvis han ser en seng, bliver han træt og må sove. Jeg er lidt værre. Just a tad - men jeg er faktisk ret træt lige nu. Jeg burde tage en lur. O så træt denne skønne kvinde dog er!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar