Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 14. november 2013

Lad ham nu komme til mig

René har været inde hos Anna nu, i TO timer. Det er for lang tid til mig. Jeg savner ham. Jeg kan sgu ikke klare det her. Han må straks komme ind til mig. Skal jeg ringe? Nej. Det er synd for Anna. Hun havde brug for at snakke. Jeg må også lade René have et liv uden mig.Vi er altid sammen. Ej, i dag har han været ude og købe ind med sin mor. Han har stort set ikke været hjemme i dag. Det kan ikke være rigtigt. Jeg må straks have ham hjemme, hvor han hører hjemme. Men Anna... Kan jeg tillade mig det? Jeg gør det ikke. Jeg gør det IKKE. Jo jeg gjorde. Han kommer om lidt. Jeg ved ikke, hvad der går af mig. Jeg har ikke haft det sådan her meget længe. Det er mærkeligt.


JEG ELSKER DIG, RENÉ

onsdag den 13. november 2013

Det er et hit!

Jeg har fundet en plade, jeg tror, at jeg kan høre fra start til slut uden at skippe - men jeg er stadig 5 sange fra for at kunne konstatere det med sikkerhed. Jeg er faktisk allerede ret vild med den, der har ikke været noget dårligt indtil videre, men fra nummer 1 til 9, er "Swine" min yndlings. Jeps. Jeg har været fascineret af Lady Gaga i lang tid. År. Hun er interessant. Hendes stemme er speciel, den er anderledes. Jeg kan lide den. Når jeg hører en sang med Marilyn Manson, jeg ikke har ikke har hørt før, er jeg ikke tvivl om, hvem kunstneren er. Det kan jeg godt blive med Lady Gaga. Men - det er ikke dårligt. Fordi Lady Gaga har jo alle sine forskellige "skins", og det er egentlig specielt, at hver har sin stemme. Hendes videoer er altid kunstneriske, og hun har en ydre skønhed, der bare drager mig til hende. Hun er guddommelig at se på. Jeg er imponeret over, at hun har en finger med i spillet af skriveriet af stort set alle hendes sange. Hun er bare... Wauw. Jeg elsker nu, ved nummer 12, "Swine" og "Donatella" allermest. Nå ja, og "Applause", men den er old news efterhånden. Og er i øvrigt sidste sang. Jeg mangler sådan set kun 2 sange for at have et overblik over pladen. Der er 15 i alt, og den sidste er "Applause". Så der må være 2 numre tilbage. "Dope" og "Gypsy".

Oh damn, jeg trænger sådan til at ligge under min dyne og bare slappe af og lægge mig til at sove. Men fucking penicillin  forhindrer mig i det. Klokken skal være i hvert fald 22:15. Det er om 5 kvarter. Jeg hader pillerne allerede. Jeg skal op klokken 8 i morgen, for jeg skal jo tage de satans penicillinpiller. Jeg er nødt til at komme ind i en anden døgnrytme, end dem jeg har haft indtil nu. Forskellen er hvornår jeg spiser, drikker, tager en lur og - og går i seng om aftenen. Jeg er helt totalt bombet oveni. Det kender I godt. Det der med at være tømt for energi. Jeg ved ikke helt hvorfor, men sådan har jeg det nu. Sur røv. Men sådan er det.

Oh - by the way: jeg pissede en HEL tissetår ud på gulvet, da jeg gik på potten, og det lå overalt mine bukser, strømper - og mine støttestrømper. de er blevet vasket og hængt til at tørre på en radiator. Hvis de ikke kan nå at tørre til i morgen tidlig, kan jeg jo ikke få dem på... Men det er ikke sikkert, at de skal de skal komme i morgen, for René skal på indkøb med sin mor. Jeg er alene hjemme, og jeg har svært ved at komme ud og åbne døren. Såøh... Jeg tror at jeg aflyser i morgen. Udsætter til en anden dag, eller bare holder aftalen til på næste onsdag.

I øvrigt virker opvaskemaskinen fra i dag ;) - René kan sgu alligevel sit job. Jeg er så stolt af ham! Jeg burde have taget nogle billeder undervejs, faktisk. Vi har jo en "dagbog" med billeder og beskrivelser af det, han laver - men det med opvaskemaskinen har han jo selvfølgelig ikke lavet selv. Holst har hjulpet. Men vi tjekker det lige i morgen. Der var jo hullet i væggen, og der er jo slanger og alt det dér nu, som der kan/skal dokumenteres. Det kunne faktisk  være rart hvis vi havde det :) René tog vist også et billede af selve stikket, fordi det var et ganske almindeligt lampeudtag. Det hele bliver sgu da godt!

Nu er der efterhånden kun lidt et kvarter til jeg kan komme i seng - det er et hit!

tirsdag den 12. november 2013

90 penicillinpiller - true story...

What the hell... Lorte dag. Virkelig bare. LORTEDAG. Jeg er blevet afsluttet fra Slagelse Sygehus uden at være begyndt, jeg er blevet afsluttet af hjemmeplejen selvom lægen på Køge Sygehus har sagt noget andet - og jeg har lige fundet ud af, at jeg skal tage de mest overdrevne lorte penicillinpiller - og 90 af dem! Freaking HALVFEMS penicillinpiller - 6 om dagen. Og her er det herlige:

Du må ikke tage Dicloxacillin Arrow i forbindelse 
med et måltid mad. Kapslerne skal synkes hele
med mindst et halvt glas vand og ikke i liggende
eller umiddelbart før sengetid. Dosis skal tages
mindst 1 time før eller 2 timer efter et måltid.


Normaldosis for voksne er 500mg dagligt, 3 gange om dagen. Det er NORMALDOSIS. Ved svære og alvorlige infektioner, skal man tage 6g. Og det er det, jeg skal?! Hvorfor skal jeg tage så freaking mange piller, når der ikke engang er infektion i såret, og det bare er "forebyggende"??? Jeg forstår det ikke... Jeg magter det ikke. SLUT. 6 piller i 15 dage. Det er altså... lige pludselig har jeg 36 piller i døgnet, i stedet for blot de 30, som jeg har svært ved i forvejen. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal tage alle de skide piller? Normalt for man en kur på 20-30 piller. 90??? Get a grip, man!

Jeg er i chok. Og nu skal jeg til at rode med at klage over Slagelse sygehus. Men de slipper fandeme ikke godt fra det her. De skide røvhuller!

mandag den 11. november 2013

Kunsten at skrive breve

Hm. Støvlen kom af i dag. Jeg har 3 uger til at vænne mig til at gå de første 2 uger må jeg slet ikke støtte på foden. Når jeg må støtte, har jeg 1 uge til at vænne mig til et liv uden hjælpemidler, og den 23. december skal jeg til det sidste tjek. Så er jeg "on my own". Nogen kommer til at købe mine julegaver i år! Medmindre jeg kan finde dem på nettet - så er det bedst for mig. Men jeg skal have fat i Renés mor ang. T-shirts til René. Igen i dag fik jeg sendt ham afsted i aircondition T-shirten. Det må simpelthen være noget så pinligt! Der er hul fra armhulen og til et godt stykke ned imod taljen. Hvordan vi begge to kunne overse det, er mig en gåde.


Jeg har sendt et brev til Hamid i dag. Det er ikke særlig ofte, jeg sender breve. Engang sendte jeg et brev stort set hver dag. Alle fik breve af mig, jeg elskede at skrive breve. Jeg har skrevet mange breve, hver dag, som jeg så alligevel ikke var tilfreds med, og krøllede og smed væk, skrev om og fik sendt. Jeg har haft adskillige pennevenner igennem tiden - jeg to af dem stadigvæk. Jeg snakker ikke så tit med Maria, men vi har kontakt. Og... Hamid snakker jeg jo mere eller mindre med hver dag. Han er blevet en ven. Ikke altid en god ven, ikke altid en dårlig ven - han er gennemsnitlig vel bare en... ven? Vi har mistet kontakten 3-4 gange i de 15 år, vi har kendt hinanden, og af mystiske årsager finder vi altid hinanden igen. Da jeg flyttede hjemmefra, havde vi ingen kontakt. Min mor og far boede i deres hus et års tid mere. Så fandt de et sted og flyttede. De fik lavet det - som alle andre gør - at posten, der bliver sendt til dem, på den gamle adresse, automatisk bliver sendt til den nye adresse. Den sidste dag, de havde den service, modtog jeg et brev fra Hamid - hvor heldigt. Men vi blev uvenner igen. Jeg tror, at det var i 2009 eller 2010  jeg ville ringe for at sige undskyld. Det var mig, der havde afbrudt vores venskab på en ikke-venskabelig måde. Jeg kunne ikke finde hans navn i telefonbogen, men jeg kendte hans fars navn og adresse, så jeg slog det op på nettet. Så ringede jeg til nummeret. Det vidste sig så at være Saras telefon, hans lillesøster, men Hamid var tilstede, for det var dagen før hans fødselsdag, så han troede (og tror stadig) at jeg ringede den dag fordi jeg vidste at han havde fødselsdag dagen efter.

Nå, menøh.. Det var det der med at komme i seng, så jeg kan komme op i morgen. Jeg skal være oppe klokken 8:00.

søndag den 10. november 2013

Vigtigt med hjemmesidekundskaber når man har en

Om jeg er klam? Hvorfor ikke være klam? Jeg har sagt at jeg ikke ville lægge det nye billede af såret op til public display. Oh well, nu kommer det alligevel, for jeg er medieliderlig og vil gerne vise mit klamme ben til alle, der gider at glo på det! Ha! Better learn!
Som I kan se, er såret ikke helet, som der skulle være nu, på den 6. uge for operationen. I morgen er det 6 uger siden jeg fik støvlen på. Nogen snakker om 8 uger, men jeg ved det ikke med sikkerhed.

Nå! Jeg er ligeglad med foden - det vil jeg i hvert fald være. Hehe. Jeg bliver nødt til at få skrevet noget - nogle noveller eller noget. Filmanmeldelser eller musik. Min hjemmeside har stået stille siden januar. Not cool. Jeg bliver nødt til at lære at smide ting på selv. Det kan sgu ikke være René hver gang. Jeg må få det fortalt og så skrive det ned, så jeg har det på papir. :) Så kan jeg sgu bare lige smække en anmeldelse op, når der dukker en op - det er cool. Det må jeg sgu lige hive fat i ham omkring. Det gør jeg senere :P

Jeg er ellers godt tilfreds med i dag, jeg har slappet af og har haft det rart. Ej, okay, måske ikke ligefrem "rart" - jeg er temmelig bombet. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er helt kraftesløs. Som om jeg har lavet noget hele ugen, og dette er min eneste fridag i 14 år. Jeg har det bare mærkeligt. Ganske enkelt. Uden at have foretaget mig en skid. Psh.

Men jeg lærer det med hjemmesiden i dag. Det håber jeg. Det hører jo også med til at have en hjemmeside. At kunne putte ting på.

Uden at det passer, hverken i sammenhæng eller i virkeligheden, vil jeg benytte mig af en af Østkyst Hustlers' mange guldkorn:

"Jeg' sgu for gammel til det skrammel, så vi ses!"

Juice til mig - yeah

Så er det igen søndag eftermiddag, eftermiddagsmedicinen skal indtages om 10 minutter, jeg har lige fået skiftet plaster, det ser ikke for godt ud. Det kommer ikke op. Ikke fordi det er ulækkert, men fordi jeg ikke har specielt meget lyst til det dér med "public display" omkring mine bjørneben. Her er ganske koldt, synes jeg. Jeg håber at det er almindelig "frysning", som jeg jo plejer at have - for hvis det er feber, ved jeg bare ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg kan muligvis godt finde lidt symptomer på halsbetændelse, men hvad nu, hvis det ikke er tegn på halsbetændelse, men "bare" en betændelsestilstand? For så er det stensikkert feber på grund af operationssåret. Men min temperatur er 37,1. Ingen feber. Ingen grund til stor bekymring.

Men! Jeg har snart drukket 1½ liter æblejuice. Det er bare et no go når man sidder på et bækken. Haha! Men jeg elsker altså bare æblejuice. I fredags drak jeg 2 liter appelsinjuice. Okay, jeg er lidt en sucker for juice. Haha. Hvad mon jeg i øvrigt skal producere til aftensmad? Åh nej. Det samme spørgsmål dag efter dag. Engang imellem bliver jeg sgu frustreret over, at jeg ikke bare har skabe, der bugner med mad. Med det værste er: Det har jeg! Det skal bare sammensættes på den korrekte måde. Det er det, der er så skidesvært. Jeg tror dog, at jeg har fundet det, jeg laver i dag.

Jeg steger noget bacon og lægger det på noget køkkenrulle, så alt det dér klamme baconfedt lidt løber lidt af. Så skærer jeg nogle løg og svitser dem i lidt oliemargarine. Så kommer jeg hakkede tomater i. Jeg krydrer det med hvidløg, stødt paprika, salt og peber. Jeg kan først rigtig smage den til med salt, når der er kommet bacon i til sidst. Imens det her er foregået, har jeg i min riskoger lavet ris, basmati, og så kan jeg bare servere det. Det er meningen, at der skal et eller flere kyllingebryster i tern, eller måske kalkun (det bruger jeg, hvis jeg har noget - René kan ikke lide kylling) Så skal man putte dem i når løgene er svitset, og de skal steges i gryden til er gennemstegte inden de hakkede tomater kommes i.

Men det er en utrolig velsmagende ret. Man kan lave den, som man vil. Den eneste ingrediens, som man er nødt til at bruge, er hakkede tomater. bacon, løg, krydderier, fjerkæ. Man vælger selv hvad man vil have i. Jeg laver den engang imellem blot med løg og krydderier. Det smager også fortrinligt. Lige nu spiser jeg et hvidløgsbrød, som vi købte til i dag, da vi bestilte mad fra Marios i Køge i går. Ingen af os kunne overskue at lave mad med det køkken, efter René og Holst havde kæmpet med det i timevis, lignede det en slagmark, og vi kiggede bare på hinanden. Pizza. Men som sagt bestilte vi et hvidløgsbrød til i dag. Jeg har i øvrigt anmeldt Marios pizza her en af dagene, anmeldelsen hedder "Sulten".

Jeg vil spise mig brød, og så vil jeg drikke mere juice.

lørdag den 9. november 2013

Hitler - nu rykker jeg videre!

Hej. Jeg har kramper igen i dag. Yay for det. Tabt min mor 3 gange. Så bliver det da ikke bedre. Nu kan hun sidde og være bekymret for mig. Indtil jeg ringer igen.

Jeg er seriøst ved at være 100% overbevist om, at en penicillin kur er en splendid idé. For det ser meget rødt ud dernede. Jeg synes at det er uforsvarligt at lade være med at tage den. Men... Hvem skal hente den? René kan ikke... Hvem så? Jeg er ikke tilfreds.

Mine varer, som skulle komme mellem 17-18 i går, kom 18:50. Jeg ret irriteret, men jeg ringede derind da klokken var 18:30, og jeg blev glad igen, da gutten sagde, at leverancen var på vej. Derudover sagde han, at de ville fjerne 100 kroner fra prisen som kompensation for, at varerne kom næsten en time for sent. Jeg sagde bare "tak", men det er ikke i orden. Jeg skal ikke have nedslag i prisen fordi deres chauffør er forsinket. Der kan være sket så meget på vejen. Han var endda så venlig at bære varerne ind og stille dem på spisebordet. Dejlig mand. René gav ham 100 kroner i drikkepenge. Det blev vi enige om, ved blot et lille nik til hinanden. Nemlig. Husk på det, jer, som køber ind på nettet .www.nemlig.com

Jeg her studeret lidt om Göring, og er nu rykket videre til Goebbels. Jeg ved, at jeg inde i arbejdsværelset har en bog, som hedder "Hitlers hjælpere" - den kunne jo være god at læse i disse studier :) Jeg købte den fordi jeg var dødtræt af at høre om Hitler. De er jeg stadig. Hitler. Altid Hitler. Kedeligt. Det er ligesom blevet tid til at rykke videre.

Okay, nu kommer den værste; jeg skal tisse, og jeg er nødt til at rejse mig op. Men jeg har kramper, og jeg falder højst sandsynligt.

Nå, det gjorde jeg ikke. Katja og Holst kommer, men de kan ikke nå at købe penicillinpillerne med. Jeg er MEGET imod at spørge min mor og far. Men ... Kan jeg vente til i næste uge? Det er jo ikke så mange dage, der er tale om. Håber jeg. Jeg ved ikke helt, hvor det her bærer hen... Men jeg har kigget på Renés operationsbilleder fra hans rygoperation, og det ser meget værre ud end mit, så jeg er ikke længere bekymret. Jeg tror, at grunden til, at mit sår stadig væsker, er fordi jeg har så meget vand i benet. Ganske enkelt. Derfor slapper jeg bare af. Jeg skal jo alligevel til kontrol på mandag.