Kunsten at skrive breve

Hm. Støvlen kom af i dag. Jeg har 3 uger til at vænne mig til at gå de første 2 uger må jeg slet ikke støtte på foden. Når jeg må støtte, har jeg 1 uge til at vænne mig til et liv uden hjælpemidler, og den 23. december skal jeg til det sidste tjek. Så er jeg "on my own". Nogen kommer til at købe mine julegaver i år! Medmindre jeg kan finde dem på nettet - så er det bedst for mig. Men jeg skal have fat i Renés mor ang. T-shirts til René. Igen i dag fik jeg sendt ham afsted i aircondition T-shirten. Det må simpelthen være noget så pinligt! Der er hul fra armhulen og til et godt stykke ned imod taljen. Hvordan vi begge to kunne overse det, er mig en gåde.


Jeg har sendt et brev til Hamid i dag. Det er ikke særlig ofte, jeg sender breve. Engang sendte jeg et brev stort set hver dag. Alle fik breve af mig, jeg elskede at skrive breve. Jeg har skrevet mange breve, hver dag, som jeg så alligevel ikke var tilfreds med, og krøllede og smed væk, skrev om og fik sendt. Jeg har haft adskillige pennevenner igennem tiden - jeg to af dem stadigvæk. Jeg snakker ikke så tit med Maria, men vi har kontakt. Og... Hamid snakker jeg jo mere eller mindre med hver dag. Han er blevet en ven. Ikke altid en god ven, ikke altid en dårlig ven - han er gennemsnitlig vel bare en... ven? Vi har mistet kontakten 3-4 gange i de 15 år, vi har kendt hinanden, og af mystiske årsager finder vi altid hinanden igen. Da jeg flyttede hjemmefra, havde vi ingen kontakt. Min mor og far boede i deres hus et års tid mere. Så fandt de et sted og flyttede. De fik lavet det - som alle andre gør - at posten, der bliver sendt til dem, på den gamle adresse, automatisk bliver sendt til den nye adresse. Den sidste dag, de havde den service, modtog jeg et brev fra Hamid - hvor heldigt. Men vi blev uvenner igen. Jeg tror, at det var i 2009 eller 2010  jeg ville ringe for at sige undskyld. Det var mig, der havde afbrudt vores venskab på en ikke-venskabelig måde. Jeg kunne ikke finde hans navn i telefonbogen, men jeg kendte hans fars navn og adresse, så jeg slog det op på nettet. Så ringede jeg til nummeret. Det vidste sig så at være Saras telefon, hans lillesøster, men Hamid var tilstede, for det var dagen før hans fødselsdag, så han troede (og tror stadig) at jeg ringede den dag fordi jeg vidste at han havde fødselsdag dagen efter.

Nå, menøh.. Det var det der med at komme i seng, så jeg kan komme op i morgen. Jeg skal være oppe klokken 8:00.