Forestil jer en solrig eftermiddag, det er sommer, og en let brise fejer hen over kornmarkerne. Midt imellem går en "traktorsti", så både traktorer, biler og mennesker på gåben kan komme frem. Jeg kommer susende på min motorcykel, da Daves (Megadeth) stemme pludselig lyder i mit hoved: "Er min plade god, Rikke?" Jeg suser videre. "Jeg skal se på det," siger jeg, for jeg vil gerne gøre Dave en tjeneste - han har gjort så meget for mig. Pludselig skifter drømmen, Paulie Shore er en dværg og bryder ind i et hus, beboerne kommer hjem, og han lader som om han er en paraplyholder, og de lægger ikke mærke til det. Så vågnede jeg. Thank God, for Mr. Shore reallys does suck!
Yeah. Ellers en okay nattesøvn. Jeg har ikke mere ondt nu, end dag jeg gik i seng. Mindre, tror jeg faktisk. Jeg tog penicillin klokken 9:15, så der er omkring ½ time til min morgenmad - og jeg er sulten. 35 minutter er sgu alligevel lang tid, når man sidder og venter.
Jeg har bestilt varer fra nemlig, de skulle meget gerne komme i dag mellem 17-18. Jeg glæder mig, for jeg har bestilt appelsiner. Jeg elsker appelsiner, men spiser dem sjældent, pga. tænderne. Jeg må blive bedre til lige at skylle munden med vand bagefter :) Jeg har også købt 2 flasker Tuborg Squash, ford jeg pludselig blev inspireret, og der heldigvis var tilbud på dem. Jeg ledte efter Pepsi regular, som de ikke havde på lager - og fik øje på den gule dér... Hehe. Jeg er vist gået lidt amok i appelsiner... :S Jeg har også købt en ananas og en bakke med de bedste pærer, man kan få - og håber at de ikke er dårlige!
Jeg venter på, at der kommer en sygeplejerske og kigger på mit sår. Jeg ved ikke, hvad der skal ske nu. Jeg er blank. Fuldstændig. Der kan være tale om, at sårskorpen skal pilles af, så såret kan hele indefra. Det begynder at blive klamt, ikke, kan I mærke det? Så prøv at være mig! Fuck, jeg ryster skræk lige nu. Det gør mig så pissebange! Smerte er ikke mig. Min smertetærskel er meget, meget lav.
fredag den 3. januar 2014
torsdag den 2. januar 2014
Headsets og penicillin mig i røven!
Jeg hader, hader, hader penicillin piller! SUK! Det der med tom mave og mad og rend mig i røven hvor er det irriterende! Jeg kan virkelig ikke klare det, mand, jeg går snart nedenom og hjem! Helt til på tirsdag! ØV! Men okay - det tager jeg med. Jeg kan sgu da sagtens klare det shit, mand, I'll manage!
Jeg har fået så latterligt røvondt i min ankel. På lørdag er det lørdag - og det er allerede i overmorgen, og jeg har simpelthen ikke fået læst en skid bibel! Jo, altså... Den artikel, Jonna mente jeg skulle læse. Men... Jeg har ikke sådan rigtig læst noget andet. Jeg skammer mig, men jeg må jo følge op på det i morgen! Jeg har også lørdag formiddag. Jeg har vist i øvrigt glemt at skrive til Jonna at vi godt kan. Kan hun så overhovedet stadigvæk? Kan jeg klare det, når jeg har så ondt? Jeg bliver nok nødt til at se smerterne an til i morgen. Det skriver jeg lige til hende. Så.
Men nu har jeg faktisk fået lyst til at sidde med det, i ro og mag, og læse om det. Her er ikke ro og mag, for René voldtager volumen-knappen på sit fjernsyn - men måske kan jeg tilbyde ham et headset? Så er der ro for mig til at læse! Sikke dog en fantastisk idé :) Men jeg må først forhøre mig - det er jo ikke sikkert, at han indvilliger i det. Det gør han, men jeg går i stuen i stedet for - det er mere "venligt" eller hvad man kalder det. Han skal jo også kunne ligge ned :)
Jeg har fået så latterligt røvondt i min ankel. På lørdag er det lørdag - og det er allerede i overmorgen, og jeg har simpelthen ikke fået læst en skid bibel! Jo, altså... Den artikel, Jonna mente jeg skulle læse. Men... Jeg har ikke sådan rigtig læst noget andet. Jeg skammer mig, men jeg må jo følge op på det i morgen! Jeg har også lørdag formiddag. Jeg har vist i øvrigt glemt at skrive til Jonna at vi godt kan. Kan hun så overhovedet stadigvæk? Kan jeg klare det, når jeg har så ondt? Jeg bliver nok nødt til at se smerterne an til i morgen. Det skriver jeg lige til hende. Så.
Men nu har jeg faktisk fået lyst til at sidde med det, i ro og mag, og læse om det. Her er ikke ro og mag, for René voldtager volumen-knappen på sit fjernsyn - men måske kan jeg tilbyde ham et headset? Så er der ro for mig til at læse! Sikke dog en fantastisk idé :) Men jeg må først forhøre mig - det er jo ikke sikkert, at han indvilliger i det. Det gør han, men jeg går i stuen i stedet for - det er mere "venligt" eller hvad man kalder det. Han skal jo også kunne ligge ned :)
There's a new sheriff in town...
... and she's not taking crap from anyone!
You know... Der kommer mange indlæg fra mig i dag. Jeg kan føle det. I can feel it in my guts. Jeg er en hungrende kvinde. Jeg er så sulten, at min mave er ved at æde sig selv. Lyder det mærkeligt? Den er så fyldt med syre, at den truer med at smide det overbords så jeg brækker ... intet ... op. Rar tanke, ikke? Min mave rumler og gør ondt, men René skal først ned og købe ind. Jeg tror, at hvis jeg putter væske ned i maven nu, bliver det endnu værre, men jeg er simpelthen så usandsynligt tørstig!
Jeg er ellers stolt af mig selv! Det er lykkes mig at rydde op på mit bord - på en pæn og ryddelig måde. Man kan ikke engang se, at jeg tabte min mascarabørste på bordet i formiddags. Ja, og på T-shirten og på min hånd. Jeg har fået en sort plet på hånden, T-shirten er ikke til at redde - men heldigvis, kan man sige, er den sort i forvejen. Så det er jo bare sort på sort. Og den er ikke så forvasket, så da fjernede "the leftovers", har det åbenbart besluttet sig for at arbejde sig ind i T-shirten og tørre dér - for der er stort set ingen spor. Heller ikke på den hvide bh inden under! Se, det er jo noget, jeg kan lide ;)
Men! Jeg har været til fysioterapi i dag. Jeg tænkte bare "SKANDALE" fordi jeg havde seriøst ondt. Men ...? Surprise, surprise - det går bedre end sidste gang! Jeg har normal bevægelighed i anklen! Woohoo! Det var simpelthen det, jeg længtes efter at høre! Pia masserede mit ben, for at hjælpe noget af vandet op fra anklen - alt det dér, både alt det, hun udsatte min ankel for, og det, hun lavede med mit ben, gjorde så ... ondt at jeg troede at jeg ville skrige. Men jeg klarede det faktisk. Til gengæld var jeg virkelig en "pussy" da jeg skulle rejse mig fra den briks, jeg lå på. For jeg havde godt nok fået ondt i ryggen. Er du så færdig, jeg havde ondt i ryggen. René hjalp mig op at sidde, men jeg troede seriøst at jeg ikke ville komme hjem. Det kom jeg dog så (overraskelsen stopper aldrig), og nu sidder jeg så her og venter på at René får sin røv ned i Fakta og køber... Hvad det så end er, han vil købe, for vi har alt, hvad vi skal bruge til at lave ris med grøntsager og sød chilisauce. Hvad mere vil han have? Ja, jeg ved at han vil have et par colaer, men jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke kan spise først - Fakta lukker klokken freakin' 21!
Jeg har gode nyheder omkring såret! Jeg gik i bad i dag, fordi jeg mente at jeg manglede et bad, og jeg skyllede plasteret godt og grundigt, fordi jeg var bange for, at gazebindet, sygeplejersken lagde under, ville klistre fast til såret. Jeg havde en idé om, at det ville gøre mindre ondt, hvis blot det var godt gennemvædet. Det var så også en god idé - men såret havde udviklet en sårskorpe! Der er to mindre "huller", men det store har fået en lille sårskorpe på. Jeg ville gerne vise jer det, men det er sgu nok lige en tand for klamt. Men så vi satte bare et nyt plaster på. Birgitte kommer i morgen, hun skal nok informere os om, hvordan vi skal gøre - og om hun eventuelt skal komme lidt oftere i en periode.
Ellers går jeg rundt i spænding og venter på min pakke! Jeg går ud fra, at jeg får en mail, når de afsender den :) Den har jeg ikke fået endnu. Sjovt, for jeg har handlet hos dem en million gange, og alligevel kan jeg ikke huske det med bekræftelses-mailen...? Haha. Men de har ikke trukket pengene endnu.
Ti minutter i seks - René er stadig ikke gået. Nu laver jeg snart mad. Jeg magter det ikke længere. Jeg må have mad! NU!
(Münchausen By Proxy, "Keystar")
You know... Der kommer mange indlæg fra mig i dag. Jeg kan føle det. I can feel it in my guts. Jeg er en hungrende kvinde. Jeg er så sulten, at min mave er ved at æde sig selv. Lyder det mærkeligt? Den er så fyldt med syre, at den truer med at smide det overbords så jeg brækker ... intet ... op. Rar tanke, ikke? Min mave rumler og gør ondt, men René skal først ned og købe ind. Jeg tror, at hvis jeg putter væske ned i maven nu, bliver det endnu værre, men jeg er simpelthen så usandsynligt tørstig!
Jeg er ellers stolt af mig selv! Det er lykkes mig at rydde op på mit bord - på en pæn og ryddelig måde. Man kan ikke engang se, at jeg tabte min mascarabørste på bordet i formiddags. Ja, og på T-shirten og på min hånd. Jeg har fået en sort plet på hånden, T-shirten er ikke til at redde - men heldigvis, kan man sige, er den sort i forvejen. Så det er jo bare sort på sort. Og den er ikke så forvasket, så da fjernede "the leftovers", har det åbenbart besluttet sig for at arbejde sig ind i T-shirten og tørre dér - for der er stort set ingen spor. Heller ikke på den hvide bh inden under! Se, det er jo noget, jeg kan lide ;)
Men! Jeg har været til fysioterapi i dag. Jeg tænkte bare "SKANDALE" fordi jeg havde seriøst ondt. Men ...? Surprise, surprise - det går bedre end sidste gang! Jeg har normal bevægelighed i anklen! Woohoo! Det var simpelthen det, jeg længtes efter at høre! Pia masserede mit ben, for at hjælpe noget af vandet op fra anklen - alt det dér, både alt det, hun udsatte min ankel for, og det, hun lavede med mit ben, gjorde så ... ondt at jeg troede at jeg ville skrige. Men jeg klarede det faktisk. Til gengæld var jeg virkelig en "pussy" da jeg skulle rejse mig fra den briks, jeg lå på. For jeg havde godt nok fået ondt i ryggen. Er du så færdig, jeg havde ondt i ryggen. René hjalp mig op at sidde, men jeg troede seriøst at jeg ikke ville komme hjem. Det kom jeg dog så (overraskelsen stopper aldrig), og nu sidder jeg så her og venter på at René får sin røv ned i Fakta og køber... Hvad det så end er, han vil købe, for vi har alt, hvad vi skal bruge til at lave ris med grøntsager og sød chilisauce. Hvad mere vil han have? Ja, jeg ved at han vil have et par colaer, men jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke kan spise først - Fakta lukker klokken freakin' 21!
Jeg har gode nyheder omkring såret! Jeg gik i bad i dag, fordi jeg mente at jeg manglede et bad, og jeg skyllede plasteret godt og grundigt, fordi jeg var bange for, at gazebindet, sygeplejersken lagde under, ville klistre fast til såret. Jeg havde en idé om, at det ville gøre mindre ondt, hvis blot det var godt gennemvædet. Det var så også en god idé - men såret havde udviklet en sårskorpe! Der er to mindre "huller", men det store har fået en lille sårskorpe på. Jeg ville gerne vise jer det, men det er sgu nok lige en tand for klamt. Men så vi satte bare et nyt plaster på. Birgitte kommer i morgen, hun skal nok informere os om, hvordan vi skal gøre - og om hun eventuelt skal komme lidt oftere i en periode.
Ellers går jeg rundt i spænding og venter på min pakke! Jeg går ud fra, at jeg får en mail, når de afsender den :) Den har jeg ikke fået endnu. Sjovt, for jeg har handlet hos dem en million gange, og alligevel kan jeg ikke huske det med bekræftelses-mailen...? Haha. Men de har ikke trukket pengene endnu.
Ti minutter i seks - René er stadig ikke gået. Nu laver jeg snart mad. Jeg magter det ikke længere. Jeg må have mad! NU!
Døbt af den lille egypter: Rik Pylsen
Jeg har ondt i tungen i dag, sådan "jeg har bidt mig i tungen", og det er det lange - hele vejen ned langs siden. Jeg har jo epilepsi, og jeg til dags dato ikke prøvet at bide tippen af tungen. Kan det overhovedet lade sig gøre? Nå, men mine kindtænder bider hul på tungen hele vejen ned langs siden. Det sker altid når jeg har anfald, og altid på venstre side. Det er også der, det gør ondt nu, selvom jeg ikke har haft et anfald.
I mandags blev jeg hentet, på hospitalet, af en udenlandsk taxachauffør. Han var en lille mand, et halvt hoved mindre end mig. Han havde et skæg (gråt) fra det ene øre til det andet, men kun der. Ned ad den ene kind, rundt om hagen og op ad den anden kind. Det var ikke langt, det var måske 2 cm. Han havde en meget, meget svag lys brunlig hudfarve, og store brune øjne, og han bar en hue. Pludselig sagde han, at han kom fra Egypten. Jeg blev helt paf, fordi i det sekund, han sagde det, tænkte jeg "selvfølgelig!" og så straks alle Asterix tegneserierne for mig (min mor har nogle indbundne Asterix tegneserie-hæfter). Han var totalt stereotyp egypter af udseende. Jeg har været helt fascineret af det lige siden. Virkelig, altså, han kørte stilen fuldt ud! Han var flink, men han forstod ikke så godt dansk, og han var ekstrem dårlig til dansk. Men på egyptisk/dansk hedder jeg nu officielt Rik Pylsen - så kan I lære det!
Meeen... Dejlig dag indtil videre, ikke? Told you yesterday! Min albue på venstre arm gør hele tiden seriøst ondt,og jeg har et kronisk blåt mærke på armen. Hver gang det lige er gået væk, kommer det igen. Samme størrelse, samme sted. Hvad er det?! Haha. Sært med mig og alle mine lidelser ;) Måske kommer der en dag, bare en enkelt, hvor jeg intet fejler? Kunne det ikke være fantastisk? Haha. Sørgeligt at det er en af de ting, man ønsker sig, ikke? :P
I mandags blev jeg hentet, på hospitalet, af en udenlandsk taxachauffør. Han var en lille mand, et halvt hoved mindre end mig. Han havde et skæg (gråt) fra det ene øre til det andet, men kun der. Ned ad den ene kind, rundt om hagen og op ad den anden kind. Det var ikke langt, det var måske 2 cm. Han havde en meget, meget svag lys brunlig hudfarve, og store brune øjne, og han bar en hue. Pludselig sagde han, at han kom fra Egypten. Jeg blev helt paf, fordi i det sekund, han sagde det, tænkte jeg "selvfølgelig!" og så straks alle Asterix tegneserierne for mig (min mor har nogle indbundne Asterix tegneserie-hæfter). Han var totalt stereotyp egypter af udseende. Jeg har været helt fascineret af det lige siden. Virkelig, altså, han kørte stilen fuldt ud! Han var flink, men han forstod ikke så godt dansk, og han var ekstrem dårlig til dansk. Men på egyptisk/dansk hedder jeg nu officielt Rik Pylsen - så kan I lære det!
Meeen... Dejlig dag indtil videre, ikke? Told you yesterday! Min albue på venstre arm gør hele tiden seriøst ondt,og jeg har et kronisk blåt mærke på armen. Hver gang det lige er gået væk, kommer det igen. Samme størrelse, samme sted. Hvad er det?! Haha. Sært med mig og alle mine lidelser ;) Måske kommer der en dag, bare en enkelt, hvor jeg intet fejler? Kunne det ikke være fantastisk? Haha. Sørgeligt at det er en af de ting, man ønsker sig, ikke? :P
Goodbye Irene! Jeg elsker Pia!
Jeg er sikker på, at jeg får en god dag i morgen! Jeg skal til fysioterapi. Jeg har pisseondt, jeg kan næsten ikke gå, og jeg ved at det bliver endnu værre, når jeg kommer hjem. Men jeg eeelsker Pia. Hun er den mest pissedejlige fysioterapeut man kan forestille sig! Jeg er SÅ glad for, at jeg træner hos hende. Jeg har altså været heldig med "hjælpere". Birgitte som sygeplejeassistent, og Pia som fysioterapeut. De to... De er fandeme guld værd! Jeg skal jo på ortopædkirurgisk ambulatorium på tirsdag. Jeg satser inderligt på, at jeg kan komme afsted. Ja, altså, har jo fået en sen tid, så jeg kan godt komme afsted uden kramper, det er mere et spørgsmål om hvor ondt det gør. Der er låne-kørestole på Køge sygehus, men de blive faktisk ret fornærmede hvis jeg kommer i kørestol. Det gjorde de sidst. Er du så færdig, mand, hende sygeplejersken så sur ud. Hun kommenterede det også. Lægen sagde bare "Du støtter på den, ikke?" og det gør jeg jo - ellers kan jeg jo ikke komme rundt i lejligheden. Og det er jo det, jeg skal, men Køge hospital er altså forholdsvis besværligt at komme rundt på, og jeg skulle både til røntgen OG ned hos dem bagefter. Det er sådan her: Køge hospital er langt. Det er bare én lang bygning. 2 etager. Stuen og 1. sal. Hvem fanden laver sådan et hospital? Man skal gå 46 kilometer for at få taget en blodprøve! Well... Næsten, i hvert fald.
Min farmor bliver 88 år i morgen. Faktisk er det nu, for det er den 2. januar. Klokken er 10 over nu. Jeg må hellere rydde op efter aftensmaden, så René kan stå op og lave sin morgenmad i god ro og orden. Han orker det ikke nu. Jeg ved godt, at jeg ikke kan klare det, og at jeg nok lidt ødelægger træningen i morgen - men jeg gør det for Renés skyld. Så må træningen bare... Ja... Være "let" i det.
Jeg vil slutte af med det, min mor altid siger:
GOODBYE IRENE!
(jeg ved ikke, hvem Irene er, og jeg tror heller ikke at min mor ved det)
Min farmor bliver 88 år i morgen. Faktisk er det nu, for det er den 2. januar. Klokken er 10 over nu. Jeg må hellere rydde op efter aftensmaden, så René kan stå op og lave sin morgenmad i god ro og orden. Han orker det ikke nu. Jeg ved godt, at jeg ikke kan klare det, og at jeg nok lidt ødelægger træningen i morgen - men jeg gør det for Renés skyld. Så må træningen bare... Ja... Være "let" i det.
Jeg vil slutte af med det, min mor altid siger:
GOODBYE IRENE!
(jeg ved ikke, hvem Irene er, og jeg tror heller ikke at min mor ved det)
onsdag den 1. januar 2014
Postdanmark er virkelig på nipperen til en røvfuld!
Jeg har lige købt mig fattig i mærkelig ting hos Creativ Company - en hobbybiks - på nettet, og jeg lover jer for, at det har René også! Haha! Han har købt for sindssygt mange penge! Jeg har købt for 490 kroner, det koster 72 kroner i fragt. Det betyder at René har shoppet for lige knapt 1.100 kroner - haha. Han skal bruge så mange ting - magnetbånd, sandpapir, skæreplader osv. Det løber jo op.
Da jeg vågnede havde jeg fucker ondt i ryggen. Mand, det var vildt. Jeg snuppede et par piller (tre - én Ibumetin og 2 Tramadol) men blev så træt, så det, jeg skrev, ikke gav nogen mening, og der kom lange passager med f.eks. "kkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk" - det går jo ikke. Jeg er sikker på, at det ikke var pillerne. Jeg reagerer ikke på dem, andet end at de lige tager toppen. Sådan plejer de i hvert fald at virke.
Jeg er i tvivl omkring såret. Jeg burde skifte plasteret i dag, men jeg faktisk ikke, om jeg må, og om det skal. Det sidder gaze under plasteret, og det er trukket igennem. Føj. Det kommer til at gøre FUCKERondt når det plaster skal af! Jeg er nervøs og "bange" allerede ved tanken! Sygeplejersken kommer jo først i overmorgen. Jeg retøh.. Hvad skal jeg sige... Jeg er bange for, at det plaster ikke må sidde så lang tid. Det er jo 5 dage - på samme plaster. Det er vist lige i overkanten.
Jeg skulle på toilettet her for en times tid siden, men jeg lod René, som også skulle tisse, komme først. BAD mistake. Jeg tissede i bukserne.Det er ikke løgn. Jeg åbnede for sluserne 20 sekunder før jeg satte mig på toilettet. Bittert - bukserne var nyvaskede. Hader den slags. Men det er lidt komisk alligevel. Og man ved det godt, for jo tættere man kommer på toilettet, jo mere skal man tisse.
Jeg glæder mig sådan til pakken fra cchobby kommer, for jeg får det linierede papir! Så skal jeg fandeme skrive! Det bliver så fedt, så fedt! Jeg har bestilt elastikmapper, A4 papir, blyanter og stifter til dem. Det er det, jeg har købt. Grunden til at det er så dyrt, er at jeg har valgt at købe 2 pakker med elastikmapper. Det koster jo 150 kroner. Men der er 24 i hver - så nu har jeg hele 48 elastikmapper! Uh! Dejligt! Især når jeg har 10 linierede A4 blokke at grifle ned på! Det bliver så skønt at kunne studere mere, det går bare ikke for mig på kvadreret papir. Jeg synes virkelig at det er irriterende. Linieret papir er sagen! Jeg regner med, at jeg kommer til at bruge alle 48 elastikmapper - med tiden :)
Men første dag i 2014, og jeg har faktisk haft en god dag, selvom jeg måtte tage en middagslur. Den har da fungeret fint alligevel - haha. Jeg elsker at være vågen, men det er nu rart med en lur engang imellem. Hæhæ. Ellers er jeg tilfreds med, at jeg slipper for at lave mad i dag. Jeg har alt, alt for ondt til at lave mad,og derfor er det SKØNT at René gider "at lave mad" til mig. Når René laver mad, involverer det en brochure og et telefonnummer. Og det er lige præcis det, jeg har brug for i dag. Det er jo så også den 1. januar, så det er nok pizzeriaernes travleste dag på hele året. Derfor er det nok en meget god idé at ringe i god tid inden de lukker.
En klage er på sin plads. Postdanmark er simpelthen så frække, at de fremover (i år) tager 9 kroner (ja, NI kroner) for at sende et ganske almindeligt brev på 50g eller under. Hvad fanden sker der oppe i hovedet på dem? Javist, der er gået e-mail i systemet, men alligevel? Og deres service bliver bare virkelig ... Tal om at trille med fuld fart ned ad bakke! Jeg skulle sende et brev, som jeg fik tilbage 4 gange (ja, FIRE gange) før jeg endelig fik det igennem ved at klistre et stykke hvidt papir oven på adressen (som i øvrigt var korrekt de første 3 gange) og skrive adressen igen, og oven over skrive "BOR PÅ ADRESSEN!!!!" og overstrege det med en high light tusch, så det stod med neon, og så smide et nyt frimærke på. Det var åbenbart det, der skulle til. Hvad fanden er det for en service, altså! Det koster jeg ved ikke hvor meget for at tilsendt en pakke, når man køber den via nettet, og den skal sendes ud med Postdanmark. Det er sygt, så mange penge de tillader sig at tage for deres vildt ringe og dårlige (ikke-eksisterende) service! Og jeg synes 9 kroner er MANGE penge for et frimærke. Da jeg var 13 år, dvs. for 20 år siden, kostede et frimærke 3,75 kroner. Og når det steg, var det med 25 øre eller 50 øre. Nu er det jo en hel krone eller mere - om året! Det er fuldstændig vanvittigt!!! Jeg kan ikke lide Postdanmark! Heller ikke selvom jeg benytter det, fordi jeg har en svaghed for håndskrevne breve.
Da jeg vågnede havde jeg fucker ondt i ryggen. Mand, det var vildt. Jeg snuppede et par piller (tre - én Ibumetin og 2 Tramadol) men blev så træt, så det, jeg skrev, ikke gav nogen mening, og der kom lange passager med f.eks. "kkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk" - det går jo ikke. Jeg er sikker på, at det ikke var pillerne. Jeg reagerer ikke på dem, andet end at de lige tager toppen. Sådan plejer de i hvert fald at virke.
Jeg er i tvivl omkring såret. Jeg burde skifte plasteret i dag, men jeg faktisk ikke, om jeg må, og om det skal. Det sidder gaze under plasteret, og det er trukket igennem. Føj. Det kommer til at gøre FUCKERondt når det plaster skal af! Jeg er nervøs og "bange" allerede ved tanken! Sygeplejersken kommer jo først i overmorgen. Jeg retøh.. Hvad skal jeg sige... Jeg er bange for, at det plaster ikke må sidde så lang tid. Det er jo 5 dage - på samme plaster. Det er vist lige i overkanten.
Jeg skulle på toilettet her for en times tid siden, men jeg lod René, som også skulle tisse, komme først. BAD mistake. Jeg tissede i bukserne.Det er ikke løgn. Jeg åbnede for sluserne 20 sekunder før jeg satte mig på toilettet. Bittert - bukserne var nyvaskede. Hader den slags. Men det er lidt komisk alligevel. Og man ved det godt, for jo tættere man kommer på toilettet, jo mere skal man tisse.
Jeg glæder mig sådan til pakken fra cchobby kommer, for jeg får det linierede papir! Så skal jeg fandeme skrive! Det bliver så fedt, så fedt! Jeg har bestilt elastikmapper, A4 papir, blyanter og stifter til dem. Det er det, jeg har købt. Grunden til at det er så dyrt, er at jeg har valgt at købe 2 pakker med elastikmapper. Det koster jo 150 kroner. Men der er 24 i hver - så nu har jeg hele 48 elastikmapper! Uh! Dejligt! Især når jeg har 10 linierede A4 blokke at grifle ned på! Det bliver så skønt at kunne studere mere, det går bare ikke for mig på kvadreret papir. Jeg synes virkelig at det er irriterende. Linieret papir er sagen! Jeg regner med, at jeg kommer til at bruge alle 48 elastikmapper - med tiden :)
Men første dag i 2014, og jeg har faktisk haft en god dag, selvom jeg måtte tage en middagslur. Den har da fungeret fint alligevel - haha. Jeg elsker at være vågen, men det er nu rart med en lur engang imellem. Hæhæ. Ellers er jeg tilfreds med, at jeg slipper for at lave mad i dag. Jeg har alt, alt for ondt til at lave mad,og derfor er det SKØNT at René gider "at lave mad" til mig. Når René laver mad, involverer det en brochure og et telefonnummer. Og det er lige præcis det, jeg har brug for i dag. Det er jo så også den 1. januar, så det er nok pizzeriaernes travleste dag på hele året. Derfor er det nok en meget god idé at ringe i god tid inden de lukker.
En klage er på sin plads. Postdanmark er simpelthen så frække, at de fremover (i år) tager 9 kroner (ja, NI kroner) for at sende et ganske almindeligt brev på 50g eller under. Hvad fanden sker der oppe i hovedet på dem? Javist, der er gået e-mail i systemet, men alligevel? Og deres service bliver bare virkelig ... Tal om at trille med fuld fart ned ad bakke! Jeg skulle sende et brev, som jeg fik tilbage 4 gange (ja, FIRE gange) før jeg endelig fik det igennem ved at klistre et stykke hvidt papir oven på adressen (som i øvrigt var korrekt de første 3 gange) og skrive adressen igen, og oven over skrive "BOR PÅ ADRESSEN!!!!" og overstrege det med en high light tusch, så det stod med neon, og så smide et nyt frimærke på. Det var åbenbart det, der skulle til. Hvad fanden er det for en service, altså! Det koster jeg ved ikke hvor meget for at tilsendt en pakke, når man køber den via nettet, og den skal sendes ud med Postdanmark. Det er sygt, så mange penge de tillader sig at tage for deres vildt ringe og dårlige (ikke-eksisterende) service! Og jeg synes 9 kroner er MANGE penge for et frimærke. Da jeg var 13 år, dvs. for 20 år siden, kostede et frimærke 3,75 kroner. Og når det steg, var det med 25 øre eller 50 øre. Nu er det jo en hel krone eller mere - om året! Det er fuldstændig vanvittigt!!! Jeg kan ikke lide Postdanmark! Heller ikke selvom jeg benytter det, fordi jeg har en svaghed for håndskrevne breve.
Lidt om 2013
2013 startede med en forkølelse, som ramte både René og mig. Det har været et meget sygdoms-præget år. Jeg har haft store problemer med mine ben, jeg har bakset med ødemer, infektioner og ankelbrud samt operationssår, som ikke vil hele. Psykisk synes jeg, at det er gået bedre, efter min dosis i Abilify blev sænket med 66%. Jeg har været hos KBJ, min psykiater, 5 gange i 2013. Jeg er der normalt ca. 1 gang om måneden, men der har været ferier og sygdomme, og nu kom den brækkede ankel. Jeg har fået taget blodprøver hele 7 gange 2013, mens jeg kun har set mine forældre 4 gange. Hmm... René fik førtidspension, og det har været en stor lettelse for os begge to, fordi hans videre forløb var meget omdiskuteret. Han keder sig en del nu, men han er hurtig til at finde på interesser. Han har skiftet Metadonen ud med en anden type medicin i stedet for. Det går godt.
På den religiøse front har året været godt. Den kære Jonna har været her hele 27 gange i 2013, altså 27 lørdage ud af 52. Det er ikke så lidt - det giver faktisk kun 25 lørdage, hvor hun ikke har været her. Jeg har læst en masse om kristendom, og det er faktisk utrolig spændende læsning.
Noget af det, der har optaget mig mest i 2013, har været indvandrere. Overalt vælter læser jeg om folk, som er blevet dårligt behandlet af indvandrere. Om det er sandt/overdrevet, ved jeg ikke. Jeg har til gengæld et voksende angstproblem fordi der er opstået en del bander i mit område. Men jeg har lagt mærke til, at i december måned har der ikke været helt så mange politibiler og ambulancer, som der ellers er. Det betyder forhåbentlig noget godt.
Jeg har fået skrevet lidt noveller i 2013, og jeg følte det som en hjælpende hånd ud af skiveblokaden, som ellers prægede mig hele året.
På den religiøse front har året været godt. Den kære Jonna har været her hele 27 gange i 2013, altså 27 lørdage ud af 52. Det er ikke så lidt - det giver faktisk kun 25 lørdage, hvor hun ikke har været her. Jeg har læst en masse om kristendom, og det er faktisk utrolig spændende læsning.
Noget af det, der har optaget mig mest i 2013, har været indvandrere. Overalt vælter læser jeg om folk, som er blevet dårligt behandlet af indvandrere. Om det er sandt/overdrevet, ved jeg ikke. Jeg har til gengæld et voksende angstproblem fordi der er opstået en del bander i mit område. Men jeg har lagt mærke til, at i december måned har der ikke været helt så mange politibiler og ambulancer, som der ellers er. Det betyder forhåbentlig noget godt.
Jeg har fået skrevet lidt noveller i 2013, og jeg følte det som en hjælpende hånd ud af skiveblokaden, som ellers prægede mig hele året.
Abonner på:
Opslag (Atom)