2013 startede med en forkølelse, som ramte både René og mig. Det har været et meget sygdoms-præget år. Jeg har haft store problemer med mine ben, jeg har bakset med ødemer, infektioner og ankelbrud samt operationssår, som ikke vil hele. Psykisk synes jeg, at det er gået bedre, efter min dosis i Abilify blev sænket med 66%. Jeg har været hos KBJ, min psykiater, 5 gange i 2013. Jeg er der normalt ca. 1 gang om måneden, men der har været ferier og sygdomme, og nu kom den brækkede ankel. Jeg har fået taget blodprøver hele 7 gange 2013, mens jeg kun har set mine forældre 4 gange. Hmm... René fik førtidspension, og det har været en stor lettelse for os begge to, fordi hans videre forløb var meget omdiskuteret. Han keder sig en del nu, men han er hurtig til at finde på interesser. Han har skiftet Metadonen ud med en anden type medicin i stedet for. Det går godt.
På den religiøse front har året været godt. Den kære Jonna har været her hele 27 gange i 2013, altså 27 lørdage ud af 52. Det er ikke så lidt - det giver faktisk kun 25 lørdage, hvor hun ikke har været her. Jeg har læst en masse om kristendom, og det er faktisk utrolig spændende læsning.
Noget af det, der har optaget mig mest i 2013, har været indvandrere. Overalt vælter læser jeg om folk, som er blevet dårligt behandlet af indvandrere. Om det er sandt/overdrevet, ved jeg ikke. Jeg har til gengæld et voksende angstproblem fordi der er opstået en del bander i mit område. Men jeg har lagt mærke til, at i december måned har der ikke været helt så mange politibiler og ambulancer, som der ellers er. Det betyder forhåbentlig noget godt.
Jeg har fået skrevet lidt noveller i 2013, og jeg følte det som en hjælpende hånd ud af skiveblokaden, som ellers prægede mig hele året.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar