Back in the day

Jeg kom ikke på ortopædkirurgisk ambulatorium i dag. Superøv. Men det var mig selv, som tog beslutningen. Og jeg er egentlig meget glad for det. For i stedet for at sidde i en bil på vej til Køge sygehus, fik jeg et epileptisk anfald. Så det er jo sådan set okay. Men han har lavet en tid den 15. januar, og der skal jeg sådan set til fysioterapi, som jo så skal rykkes. Det gjorde vi også den 30. december - det begynder at blive lidt pinligt.

Foden er begyndt at gøre lidt ondt på den forkerte måde igen, synes jeg. Det generer mig. Ikke at der er noget at gøre ved det, men det er lidt tarveligt.

Min pakke er kommet i dag. Kæmpe stor, uhandy og f****** tung! Jeg lå og småsov, da den kom, men René sagde, at postbuddet var en lille, spinkel kvinde, der nåede ham "til patterne", og som så ud som om hun var lykkelig over at hun ikke skulle bære den op til øverste etage. Haha. 

Min veninde er vendt tilbage fra ferie igen, superrart, jeg sidder og "snakker" med hende nu, mand, jeg har savnet hende. Jeg skrev til hende da jeg vågnede efter anfaldet, og da hun svarede, blev jeg så glad inden i. Jeg har vist savnet hende mere end jeg var klar over. 

Det er utroligt, som de sange, jeg lytter til, bliver ved med at gå igen og igen, ikke? "Love Shot" med The Blue Van har ligget på yndlingslisten utrolig længe. Jeg har dog netop skiftet til D:A:D, for jeg er sgu vild med det band, altså, de har det bare going on. De er fede og jeg elsker dem! Jeg er i hvert fald 20-årig fan. Det passer nok meget godt, at jeg har lyttet til dem i 20 år, som et af yndlingsbandene.

Hold kæft hvor er jeg gammel.

Skruen uden ende - eller er den netop endt?

Nogle dårlige ting er faktisk gode ting, sådan, after all. Gætter jeg på. Jeg har ondt, når jeg går. Det har jeg altid. Men det gør ondt på en anden måde. Det gør ikke nive-ondt. Jeg tror at faldet "i morges" (klokken var faktisk omkring 13, så "eftermiddag" er nok mere på sin plads) har fået skruen, som skulle knække, til at knække. Det føles sådan. I hvert fald virker det som om det er blevet "bedre" dernede, selvom det stadig gør ondt. Det gør ondt på en "jeg-har-forvredet-min-fod-måde" og ikke "jeg-har-brækket-min-ankel-måde". Jeg ser det som en god ting.

Jeg har ikke andet at brokke mig over i dag. Sygeplejerskerne (der kom 2) var først halv tolv, men allerede klokken halv ni kom en tømrer for at sætte nye spjæld i vores lejlighed, så vi kan få udluftning i stedet for skimmel. Cool. Så må vi se, om det virker :) Jeg har jo så haft kramper helt fra klokken 8 i morges og frem til ca. 13:30. De stoppede ret hurtigt efter jeg havde været på wc. Det er typisk, den slags, ikke? Hehe. Men heldigvis, har det (forhåbentligt!) vist sig at have haft en god slutning  :P

Vi har spist aftensmad til en god film i dag. Det har været superrart og var grint og hygget os. Jeg har ellers haft nogle dårlige dage op til denne. I går var rigtig slem, faktisk. Det startede lidt i lørdags. Det har sgu været lidt træls, altså, men jeg har jo prøvet at holde gejsten oppe og forsøgt at tvinge mig selv til at være "normal". Om det lykkedes, skal jeg kunne sige. Det er vel også ligegyldigt. Jeg er jo okay igen nu, tror jeg. Jeg føler ikke tristhed. Men jeg skal nok ikke komme for godt i gang - i morgen skal jeg på hospitalet til tjek for infektion. Jeg er meget nervøs. Det er nok også derfor, jeg har været så træls her de her dage; såret har gjort ondt, og jeg er jo bange for, at lortet er betændt. Hun sagde også, sår-sygeplejersken, at hun ikke var helt sikker på, om der er infektion eller ej. Det er ikke det, man ønsker at høre. Men i morgen. Fastende. Yikes. Det er godt nok motherfucker mange timer, jeg skal være fastende! Ja, og hr. Rikke, for den sags skyld. Jeg har jo bestilt alle de blodprøver, der er at bestille. Vi kan lige så godt få det overstået når vi alligevel er derude. Men vi er jo oppe klokken 8, og vi skal altså først være der klokken 12:45 - shiiiit, det er mange timer uden hverken medicin, mad og drikke! Ja, vand må man jo så godt, men kun 2 glas. Det er virkelig bare... Og jeg kan jo ikke stå senere op, fordi jeg skal være klar og krampefri, når jeg bliver hentet. Og det er forholdsvis tidligt, i betragtning af, hvad tid jeg skal være der. Damn... Jeg hader det system, af og til. Virkelig. Det ville være nemmere, hvis vi havde vores egen bil. Vi skal garanteret sidde i 1 time og vente på at komme hjem igen. Det ville være hurtigere at tage hjem selv. Engang imellem hader jeg mig selv og min latterlige angst for mennesker. Mennesker?! De er allevegne, altså, jeg lever på en planet med mennesker. Jeg kan ikke undgå dem. Jeg er selv et menneske! Jesus Christ...

For fanden! Den slags sker sgu altid når man forventer det!

Jeg har forvredet min ankel. Den brækkede ankel. Jeg havde kramper. Pis. Epilepsi er en bitch. Når jeg fortæller det til René om lidt, får jeg en skideballe. Men jeg skulle tisse. Vandet stod oppe i øjnene. Jeg vidste, at jeg ville falde, og jeg var mere eller mindre forberedt på det. Jeg håbede at jeg ikke ville falde, men det gjorde jeg jo så. Jeg skal til tjek i morgen - men ikke røntgen. Blodprøve og samtale.

Godmorgen? Ja da - Godmorgen med ynk på

Gooodmorning Vie... Danmark!

Klokken er 8:05, and I am ON! Jeg har fået menstruation, tror jeg, men hey - den tager jeg med mig i faldet. Haha! René skal med sin mor ud og købe ind i dag - hygge hygge.

Smerterne er ret slemme i underlivet og i ryggen. Anklen gør generelt altid ondt, men lige nu er jeg mere optaget af, at René er bekymret over, hvor meget såret har væsket. Det ville måske være bedre, hvis han så på det uden at fortrække en mine og uden at sige noget. Men det ville jeg nok heller ikke synes var særlig fedt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke. Suk.

Ved I hvad jeg lige har indset? Jeg gider slet ikke at blogge. Hehe. Derfor vil jeg bare sige godmorgen og ynke mig selv.

Du finder denne titel spændende. SPÆNDENDE

René, det skønne menneske, har lavet al arbejde for mig i dag. Gjort klar til Jonnas besøg, købt ind og lavet aftensmad. Det eneste, jeg har lavet, er morgenmad og frokost til René. Utroligt. Hvad skulle jeg gøre uden min vidunderlige mand?

Jeg er 1 gang penicillin bagud i dag. Det er der ikke noget at gøre ved. Jeg kan ikke ændre det. Det bliver for sent, det andet. Jeg kan tage de næste her klokken 22, om 1 time, og så skal jeg vente 1 time med at gå i seng.

Jeg har en masse at huske på mandag morgen, så jeg skal have skrevet det ned på en huskeseddel. Teknisk set står det i min kalender, men det er ikke sikkert at den lige kommer frem, og så er det meget rart at kunne kigge på en huskeseddel - jeg kan jo sætte den fast på mine piller inden jeg går i seng søndag aften. Jeg har overvejet at gøre det nu, men jeg tror at det er en dårlig idé. Jeg er lidt usikker på det. Men jeg har fået skrevet til lægen for at forhøre mig, om jeg kan få taget helbredstjek (blodprøver) på både René og mig. Jeg er interesseret i blodsukkeret hos os begge to, derudover kalium hos mig, og blodprocent hos René. I 2011 blev han jo hasteindlagt og fik jeg ved ikke hvor mange liter blod, fordi hans blodprocent var nede på... Jeg blander det sammen med mit eget kaliumtal, men det var vist 4%. Så vidt jeg husker, fortalte han, at han fik 3 poser med blod. Det var fordi en speciallæge i anæstesiologi havde ordineret 1800mg Ibumetin i døgnet. Fuldstændig vanvittigt. Men ingen af os tænkte over det, før jeg fik smidt René til lægen - hans afføring var helt mørkerød og stank af jern. Det var stort set bare gammel blod, der kom ud. Han havde fået mavesår. Så aldrig noget gigtmedicin til René igen. Lidt ærgerligt, når han lider af gigt. Men det skal i hvert fald tjekkes igen. Det er alt for lang tid siden det sidst er blevet tjekket. Jeg regner med at få svar fra lægen om at blodprøve-bestillingen er smidt på serveren her i løbet af søndag eller mandag. Det er tirsdag vi skal på Køge, men hvis jeg ikke har hørt noget, kan jeg jo eventuelt lige ringe tirsdag morgen.

Det er en superkedelig dag, vi går i møde. Den tirsdag. Vi skal have taget blodprøver, og så går der 2 timer, før de kan få resultaterne, så vi skal gå rundt og glo i 2 timer på Køges elendige sygehus. Men vi kan da gå op på røntgenafdelingen og bede den evigt smilende og utroligt flinke sekretær om en udprintning af mine røntgenbilleder. Vi havde ikke tid sidst. Men vi har de andre de andre røntgenbilleder, så det kunne være rart at have disse også. Altså, de ligger på dvd'er, så kan man bare se på dem på skærmen, det er ikke på papir. René har også sine MR-scanninger. De ligger jo i vores sygejournaler. Det er rart at have de papirer, hvis man skulle få brug for dem - så jeg har dem liggende i et ringbind. Når jeg får mine elastikmapper, vil jeg sætte dem ind i dem, så de bliver opdelt. Psykiatri, neurologi, anæstesiologi, reumatologi, almen praktiserende læge, etc. Det er altid rart at have opdelt den slags ting :)

Jeg glæder mig SYGT til mine elastikmapper og mine papirblokke kommer! Det bliver simpelthen så fedt! Jeg håber at de sender mig den mail på tirsdag om, at pakken er blevet afsendt! Det vil være freaking awesome! Jeg kan ikke komme ind på postdanmarks hjemmeside, så jeg kan ikke se, om man stadig kan få genudbragt sine pakker, og hvad det koster. Måske ved min kusine det. Narh. Bare fordi man er postbud, behøver man jo ikke at vide den slags. Jeg tror ikke, at hun kører pakkepost. Men jeg kan da prøve at spørge hende :)

Jeg tror, at jeg vil skylle opvasken af - jeg synes at jeg vil gøre en indsats for at hjælpe René en lille smule, nu hvor han har hjulpet mig så utroligt meget i dag :) Og så skal jeg i øvrigt også noget andet. Hav en fantastisk aften, jer alle, på denne dejlige lørdag, husk af feste igennem, og jer som ikke gider at feste igennem, må hygge max derhjemme eller sove godt ;)

10 store, solmodne appelsiner for 35 kroner

Lige nu, 00:15, er der 5 minutter til jeg må indtage mad igen. Når klokken slår 00:20 vil jeg spise en is. Eller en appelsin. Eller måske endda begge dele! Jeg har købt nogle virkelig store, flotte appelsiner. Dem glæder jeg mig til at spise!

Jeg har spist en hjemmelavet burger til aftensmad i dag, jeg havde lavet to, men jeg kunne kun klare den ene. Den var så... bastant. Jeg havde puttet løg, agurk og tomat i, udover ketchup og Miraclewhip. Der var også Quornbøffen, osten og bollen. Det var nok til at slå mig fuldstændig ud! Jeg var så mæt, så mæt.Nu rammer den sgu snart midnat! Jeg skyllede lige af, når nu jeg alligevel var i køkkenet for at hente en appelsin :) Så fik jeg også lige ryddet op derude :) Alle varerne lå jo stadig på køkkenbordet. Ja, altså, jeg bestilte jo varer til levering i dag (fredag).

Jeg sad og læste i dag, ved spisebordet, med stearinlys tændt. Pludselig vågnede jeg. Siddende, lige op og med en kuglepen i hånden. Jeg havde siddet op og sovet. 1 meter foran tændte stearinlys. Fuldstændig uansvarligt. Men hvis jeg vidste at jeg var træt, ville jeg slet ikke have sat mig derind. Jeg gik i seng 16:30 for lige at få ½ time inden tiden, for varerne ville komme mellem 17-18. Men... Jeg sov til 18:40, jeg hørte intet. Jeg vågnede selv, og René sagde at de havde været der, og han havde båret varerne ind, og at jeg ikke skulle hjælpe ham med at pakke varerne ud. Det gjorde jeg heller ikke. Men jeg satte dem på plads ;)

Mens vi spiste, så vi "Mr. & Mrs. Smith" - dammit, jeg elsker den film! Tænk hvis jeg aldrig havde købt den! Øv! Men heldigvis købte jeg den for "mange" år siden, og René og jeg så den i dag. Jeg tror faktisk, at det er første gang, vi har set den sammen :)

Anoreksi? Mig? Nej

René har fablet om det i flere måneder, og nu siger min mor det også. Jeg viser tegn på begyndende anoreksi. Jeg synes virkelig at det er noget pjat. Jeg ved godt, at jeg har svært ved at spise og at jeg med vilje undgår det. Det går bare ikke for mig. Jeg kan ikke spise. Men anoreksi? Nej. Det har jeg ikke. Jeg ved godt, at jeg lyder som enhver, der benægter at de har anoreksi. Men seriøst? Jeg er ikke på vej ind i anoreksi. Fordi jeg ikke spiser mad, sker det jo ikke, at jeg ikke spiser. Det store problem for min krop og mine tænder er jo, at jeg fylder mig med frugt. Det er ikke godt, men det vil jeg hellere spise. I dag er jeg brudt sammen i telefonen, fordi jeg skulle fortælle min mor, at jeg har udviklet angst for at spise, fordi jeg konstant er ved at blive kvalt i maden, og at jeg ikke tør at spise, hvis jeg ikke har et helt glas sodavand foran mig, og helst en flaske ved siden af, så jeg hurtigt kan hælde op, hvis det ikke er nok. Mine stemme rystede, knækkede og jeg begyndte at græde. Jeg lovede min mor at ringe til KBJ på mandag.

Anoreksi... Hvordan de forbinder det med mig, forstår jeg ikke. Måske ved jeg bare ikke en skid om anoreksi. Når man hører om det, er det altid om personer, der mener at de er for fede eller grimme og gerne vil være tyndere, fordi de mener at det vil hjælpe dem. Eller noget i den retning. Men det er jo slet ikke de tanker, jeg har? Eller; jo, men det er ikke dominerende tanker hos mig, og jeg ved godt, at jeg ikke taber mig på en sund måde, og havner på hospitalet og så videre. Det er slet ikke noget i den retning, jeg er ude i. Men er anoreksi andet? Jeg burde sætte mig ind i det, når de to mennesker, der er tættest på mig, mener det. Men det virker altså bare virkelig urealistisk og jeg har næsten ikke overskud til at beskæftige mig med ting, der ikke interesserer mig.

Jeg fortsætter på min normale måde. Jeg er sulten nu, men jeg ved at jeg kløjs i maden, så jeg drikker bare lidt ekstra "TOPFORM LIGHT" fra Harboe. Den er genial. Jeg er faktisk glad for, at jeg blev træt af cola, for den her smager meget, meget bedre - selvom den er dyrere end den cola, jeg drak før: "Cola Z" fra Coop. Den hed tidligere "X-tra Cola Light" - hehe. Lækker cola, faktisk, men pludselig en dag kunne jeg bare ikke drikke det længere, og så købte jeg Topform. Lækker sag. Måske spiser jeg en appelsin eller to :)