Nogle dårlige ting er faktisk gode ting, sådan, after all. Gætter jeg på. Jeg har ondt, når jeg går. Det har jeg altid. Men det gør ondt på en anden måde. Det gør ikke nive-ondt. Jeg tror at faldet "i morges" (klokken var faktisk omkring 13, så "eftermiddag" er nok mere på sin plads) har fået skruen, som skulle knække, til at knække. Det føles sådan. I hvert fald virker det som om det er blevet "bedre" dernede, selvom det stadig gør ondt. Det gør ondt på en "jeg-har-forvredet-min-fod-måde" og ikke "jeg-har-brækket-min-ankel-måde". Jeg ser det som en god ting.
Jeg har ikke andet at brokke mig over i dag. Sygeplejerskerne (der kom 2) var først halv tolv, men allerede klokken halv ni kom en tømrer for at sætte nye spjæld i vores lejlighed, så vi kan få udluftning i stedet for skimmel. Cool. Så må vi se, om det virker :) Jeg har jo så haft kramper helt fra klokken 8 i morges og frem til ca. 13:30. De stoppede ret hurtigt efter jeg havde været på wc. Det er typisk, den slags, ikke? Hehe. Men heldigvis, har det (forhåbentligt!) vist sig at have haft en god slutning :P
Vi har spist aftensmad til en god film i dag. Det har været superrart og var grint og hygget os. Jeg har ellers haft nogle dårlige dage op til denne. I går var rigtig slem, faktisk. Det startede lidt i lørdags. Det har sgu været lidt træls, altså, men jeg har jo prøvet at holde gejsten oppe og forsøgt at tvinge mig selv til at være "normal". Om det lykkedes, skal jeg kunne sige. Det er vel også ligegyldigt. Jeg er jo okay igen nu, tror jeg. Jeg føler ikke tristhed. Men jeg skal nok ikke komme for godt i gang - i morgen skal jeg på hospitalet til tjek for infektion. Jeg er meget nervøs. Det er nok også derfor, jeg har været så træls her de her dage; såret har gjort ondt, og jeg er jo bange for, at lortet er betændt. Hun sagde også, sår-sygeplejersken, at hun ikke var helt sikker på, om der er infektion eller ej. Det er ikke det, man ønsker at høre. Men i morgen. Fastende. Yikes. Det er godt nok motherfucker mange timer, jeg skal være fastende! Ja, og hr. Rikke, for den sags skyld. Jeg har jo bestilt alle de blodprøver, der er at bestille. Vi kan lige så godt få det overstået når vi alligevel er derude. Men vi er jo oppe klokken 8, og vi skal altså først være der klokken 12:45 - shiiiit, det er mange timer uden hverken medicin, mad og drikke! Ja, vand må man jo så godt, men kun 2 glas. Det er virkelig bare... Og jeg kan jo ikke stå senere op, fordi jeg skal være klar og krampefri, når jeg bliver hentet. Og det er forholdsvis tidligt, i betragtning af, hvad tid jeg skal være der. Damn... Jeg hader det system, af og til. Virkelig. Det ville være nemmere, hvis vi havde vores egen bil. Vi skal garanteret sidde i 1 time og vente på at komme hjem igen. Det ville være hurtigere at tage hjem selv. Engang imellem hader jeg mig selv og min latterlige angst for mennesker. Mennesker?! De er allevegne, altså, jeg lever på en planet med mennesker. Jeg kan ikke undgå dem. Jeg er selv et menneske! Jesus Christ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar