Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 15. januar 2014

Mangel på ord... Normalt ikke noget, der ramme mig

Jeg kan ikke rigtig finde ro, synes jeg. Jeg har haft en dårlig dag. Jeg har ikke været tilfreds med dagens resultater. Jeg har jo været til undersøgelse på hospitalet i dag, og det står nu klart, at min krop ikke kan lide den skinne, der sidder i, og ser den som et fremmedlegeme. Det er derfor, såret bliver ved med at være åbent.

Såøh... Jeg skal opereres på tirsdag. Jeg er meget bange omkring det, og jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre. Jeg er faktisk på vej til at hænge mig selv. Men det er nok mindre smertefuldt at dø under narkosen. Men min angst for at dø, og angsten jeg har for alt det efterfølgende, er også tynget af, at jeg er ked af, at René er angst for at jeg skal dø under narkosen. Det er meget, meget stressende, jeg er bange og jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal stille op med mig selv.

Det er muligvis luksusproblemer. Folk bliver lagt under kniven for komplicerede hjerne- og hjerteoperationer, for bare at nævne noget, og min er et skide ben. Men jeg er så bange! Jeg kan dø, og hvad med alt det, der kommer efter? Alle de følelser, der fulgte efter den første operation, kommer til mig nu, allerede inden operationen, og jeg er pissebange. Jeg kan slet ikke sætte ord på det her, så der er nok ikke nogen grund til at fortsætte med at prøve... Det er håbløst, når jeg ikke engang har ordene. Jeg burde faktisk, sådan i øvrigt, lige hive fat i KBJ og fortælle ham det. Jeg ringer til ham i morgen.

tirsdag den 14. januar 2014

Selvmedlidenhed med glasur

Først vil jeg gerne lige sige til hende Sarah fra "Luksusfælden", den kvindelige ekspert: Det klædte dig SÅ meget at du droppede den arrogante, dømmende måde, du var på før, til den person, du fremstod som i sæson 10 - du var simpelthen så sød og venlig og hjertelig at se på. Jeg kunne slet ikke lade være med at holde af dig, hvor jeg tidligere slet ikke brød mig om dig. Godt så. Du opdager nok aldrig dette, men måske kender du en, der kender en, der ved et tilfælde er faldet over det.

Videre i teksten. Jeg er begyndt at overveje - i det små, ikke alvorligt eller seriøst, mere sådan "på tegnebordet" - om jeg måske har fået en form for følgesygdom på grund af noget af al den medicin, jeg tager, fordi jeg falder i søvn spontant temmelig ofte, også uden at have lagt op til det selv. Jeg tror det faktisk ikke, men jeg har da bare tænkt lidt over det de sidste par timer, efter jeg lavede denne kommentar til et indlæg på en anden blogside:

Jeg er som regel træt, hvis jeg har sovet for lidt - eller for meget. "For meget" for mig er alt over 7-7½ timer. Jeg kan ikke rigtig vågne, jeg er sløv hele dagen og sidder rent faktisk her, lige her på min stol (som pt. er en spisestuestol) foran mit computerbord, med underarmene på kanten og fingrene hvilende let på tasterne - og sover. Det sker ret ofte for mig. At jeg falder spontant i søvn, fordi jeg er så træt. Forleden satte jeg mig i stuen i hyggebelysning og stearinlys på bordet for at læse noget om religion - og pludselig vågnede jeg med et sæt. Jeg kunne have brændt hele hytten af. Eller en dag jeg sad foran komfuret for at passe maden (jeg har problemer med ryggen, så når det er slemt, sidder jeg ned) og pludselig vågnede jeg med hovedet på armene - min albue var omkring 20cm fra en gryde med kogende vand. Det er sket gentagne gange, at jeg under en opvask vågner adskillige gange ved at jeg taber en gaffel, et glas, en skål - whatever - ned i vasken, så jeg får et chok. Jeg kan sagtens tage mig 3-4 timer på en opvask, der burde tage ½ time.

Men det er fordi jeg enten sover for lidt eller for meget. De dage, jeg sover mellem 7 og 7½ time, sker de her ting ikke. Det er meget bedre. Så der er kommet skema på. Jeg går i seng mellem midnat og 1 hver aften, og mit vækkeur ringer klokken 8 hver dag. I dag vågnede jeg klokken 7 - men jeg gik i seng klokken 1. Det bliver en dårlig dag. Jeg sidder allerede og hænger.

 Det satte det lidt i perspektiv, ikke? Fuck, hvor har jeg ondt i hovedet lige nu. Sådan... Virkelig ondt i hovedet. Og jeg kan ikke tage piller for det, for hovedpinen kommer muligvis fordi jeg tog piller i går. Jeg tog den dosis, der er ordineret (af Tramadol) og 1200mg MINDRE Ibumetin end det, jeg har fået ordineret. Så i går tog jeg i alt 200mg Tramadol og 600mg Ibumetin. Jeg tror at det er en gigantisk dårlig idé at tage smertestillende i dag. Men denne hovedpine er ond. Jeg har faktisk lyst til at gå i seng, men eftersom jeg skal være fastende fra klokken 3 i nat og frem til klokken 11 i morgen formiddag, er jeg ikke på vej i seng nu eller foreløbig. Jeg har ikke lyst til noget som helst lige nu - og jeg skal snart til at lave mad. Jeg kan slet ikke overkomme det, men altså; jeg sprang let og elegant over det i går - det sker ikke igen i dag. I dag skal jeg lave mad.

Renés fjernsyns-ting derovre er så højt... Hvorfor er Youtube-videoer så højlydte? Jeg overvejer at smække mit USB modem i den bærbare megagamle bærbare computer og sætte mig ind i stuen, hvor der er helt, helt stille. Ingen larm, bare mig og mine tastelyde. Det ville være rart. For der er ingen tastelyde på den computer. Den er fuckerlangsom - man den kan flyttes. Der er en computer derinde, men den er ikke tilsluttet, så skal vi først lige tilslutte en skærm og et keyboard, og der skal også findes en mus.  Men jeg gik forbi derinde tidligere, og det hele står ved siden af fjernsynet, nærmest som en "sampak" - den bliver jo brugt, når René skal fikse andres computere. Af og til kan det ikke ordnes via Teamview, og så må man stille op med sin computer - så er det meget smart at vi har en skærm, et tastatur og en mus stående, og computeren blev sat op, engang vi skulle have en gæst, der skulle benytte en computer samtidig med os andre.

Men den dér mad. René skal vist også i Netto. Bare jeg kunne gå med, men der er jo også hospitalet i morgen, og hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke kan klare hele turen ned til Netto, og jeg må gå tilbage - så får René en dobbelttur ud af det - det er ikke fair.

Jeg synes, at jeg er så tung i hovedet, at det truer med at kvase min krop under dets vægt. Jeg burde faktisk ikke engang sidde foran denne skærm. Men det er en god skærm, så den burde ikke forværre hovedpinen. Jeg ved det ikke, men altså, jeg føler det som om jeg er på vej i graven - for bare lige at have ondt af mig selv x100.

O tirsdag - hvorfor gør det ondt og man skal jo være varm

Jeg sidder her, tirsdag formiddag going on middag,og jeg læser lidt om gotisk metal. Det er spændende læsning, synes jeg, men nu tager jeg pause for at skrive med Katja. René skal også snart smutte, for han har jo en ny aftale hos tandlægen.

Jeg har haft en enkelt krampetrækning i dag, men de var ikke noget, som medførte andet end at jeg tabte en pakke Lätta på gulvet. Jeg har i øvrigt fået en lidelse som jeg har diagnostiseret selv. Jeg får smertejag overalt på kroppen, mest på lårene (udover ankelsmerterne), og jeg har konstateret, at de smertejag, der kommer, er stræk. Ganske enkelt. Det kan ikke være anderledes.

Jeg vågnede ved 7-tiden i dag, og kiggede ud af vinduet på sneen. Det var først da jeg havde kigget ud af vinduet i 2 minutter eller sådan noget, at det gik op for mig, at René stod ved siden af vinduet. Haha. Det dér gullige lys fra gadelygterne reflekteredes i hans hud, så han så orange ud - så jeg så ham bare ikke. Vi blev enige om, at han måtte have bidt lidt for meget af sin lillefingernegl, siden han var blevet så tynd at jeg ikke kunne se ham ved siden af vinduet (René er - som jeg - ret stor i det).

Jeg er glad for, at jeg ikke skal med ind til tandlægen i dag, for så var det "rigtige" sko, og pludselig kan jeg mærke, hvor utrolig skævt jeg gik før, og hvor utrolig ubehageligt, det faktisk er. Mine sko er fuldstændig udtrådte. Det kan jeg ikke lide. Jeg har et par vinterstøvler, men nej. De er store, tunge og halvsvære at få på - og især med en brækket ankel. Ja, man skal tage en del hensyn :)

Det er altså fantastisk koldt i dag, men ret skal være ret; jeg har ikke ret meget tøj på. Her er 0 grader, så jeg må altså lige smide et par bukser på understellet. Det er er vel egentlig også eneste sted, der mangler nu? Hæh. Tøj er min ven. Mæhn væhn! Jeg elsker tøj. Eller... Jeg elsker måske ikke tøj, men jeg elsker at have det på, og jo mere jo bedre. Jeg elsker at vågne om  morgenen og så have tøj på - allerede - fordi jeg om aftenen var forudseende og tænke "I morgen skal du ikke noget, så gå i bad nu og tag morgendagens tøj på, så kan du sove i det i nat og have det på i morgen" - og det gør jeg!

Ej, altså, jeg har fået diarre her til formiddag, og jeg har så meget behov for at komme på wc lige nu, men René sidder derude!!! Det er bare ikke optimalt!

Det der mousse, jeg bruger mod eksem i hovedbunden... Det lader til, at det virker, men hold da lige op, hvor er der bare hår ALLEVEGNE! Om det er fordi hårene til stadighed falder spontant af, eller om det er fordi jeg skal massere moussen ind i hovedbunden, og derved for "løsrevet" en masse hår, ved jeg ikke.

Men det bliver vel bedre på et tidspunkt. Det satser jeg på!!! Det er jo derfor, jeg gik til hudlægen til at starte med.

mandag den 13. januar 2014

Sammenbrud hos tandlægen

Dr. Josef Mengele. Det kom bag på mig, at hun aldrig havde hørt navnet. Jeg troede at alle kendte det navn - i hvert fald ned til vores generation. Men hun vidste ikke, hvem han var. Jeg forklarede hvem han var. Hun havde aldrig hørt om ham. Det kan godt være fordi jeg er yderst interesseret i 2. Verdenskrig at jeg kan huske den slags, for jeg er næsten 100 på, at vi har hørt om det i historietimerne i skolen. Men Mengele? Det er da et navn, man burde kunne huske. I hvert fald i vores generation, om ikke andet, så som den sidste.

Yeah, men ellers er dagen afsat til Olaf Petersens stole i hans tandlægeklinik i Solrød Center. Det bliver rart at komme derhen. Jeg glæder mig virkelig meget til at få renset mine tænder, virkelig, virkelig meget. Jeg ved ikke, om de er beskidte, men jeg kan bare godt lide følelsen af rene tænder :) Det gør mig glad.

Her til morgen har jeg ingen kramper. Se, det er noget der gør mig glad! Jeg elsker at stå op om morgenen, og så ikke have kramper. Det er simpelthen så skønt. Eller; jeg har sådan set ikke været oppe at stå, men jeg har da siddet her og skrevet i lang tid uden den mindste krampe, og jeg har lige snakket i telefon uden kramper. Yeah.

Huh, der er mange trappetrin op til tandlægen... :S Jeg er meget nervøs, jeg havde flere anfald af angst i går. Det primære symptom var svimmelhed og tunnelsyn. Det minder mig i øvrigt om, at jeg stopper med penicillinen i dag. 2 portioner mere, så er jeg færdig. Dvs. omkring klokken 16-17 stykker, så er jeg færdig - medmindre de på onsdag beslutter sig for at jeg skal starte op igen. Det ender galt, kan I mærke det? Det ender med, at jeg bliver resistent overfor penicillin. Så er jeg på skideren. Jeg er blevet pumpet med penicillin, og det kan k un gåden vej - og især hvis de smider mere i min retning. Såret har væsket BIG time, det er ulækkert, gulligt og ... adr. Plasteret er helt gennemvædet af noget gulligt snask, men fordi der sidder noget film ud over, kan jeg ikke mærke det - der er film over, i tilfælde af, at jeg ville i bad.

Jeg er ret bange for, faktisk, hvad sygeplejersken siger, hvis hun når at komme inden jeg skal gå. Det kan godt blive meget ubehageligt. Jeg er ret sikker på, at der er gået infektion i det, og hvis hun stemmer i, falder min verden sammen. Jeg skal ned på Køge sygehus i overmorgen, så må jeg høre deres dom. En læges dom: Er der infektion i, eller er der ikke? Og hvad skal der gøres ved det?

Jeg har fået hovedpine, ret slem, men om 10 minutter må jeg tage piller, så jeg snupper et par smertestillende. Jeg skal også have nogle senere, men jeg er nødt til at tage nogen nu, for min hovedpine er ret slem. Tunnelsyn igen. Hvad mon der er galt? Måske er det ikke angst, men mere ... bare ganske almindelig utilpashed? Eller er det almindelig utilpashed FORDI jeg er angst? Jeg er ligeglad. Gotta be.

***

Jeg brød sammen i venteværelset og tudede som en tøs. Men jeg fik ordnet tænderne, og fik at vide at jeg har sunde og meget stærke tænder. Det hjalp. Og nu er jeg kommet hjem, og føler ikke længere at jeg er i farezonen for et sammenbrud. Hold kæft hvor var det dejligt at være deroppe igen, at se dem, og lige snakke med dem igen. Det var skønt, selvom jeg tudede som en tøs.

torsdag den 9. januar 2014

FF, tandlægen og veninder, som alt for hurtigt glemmer

Jeg lytter faktisk til FF nu, for jeg fik helt lyst til det efter at have læst en kommentar om det på en anden side. Well... Det var mig, der skrev kommentaren. Men FF er fede, og jeg lytter til dem nu. Jeg elsker at lytte til deres bridges.  Deres musik er helt særegen, fordi de har den hårde musik, og så de bløde bridges. Det kan jeg enormt godt lide.

Tandlæge mandag. Jeg er nervøs. Ikke for tandlægen, det bliver rart, men det er lidt skræmmende at skulle ud. Men der findes Flextrafik. Woohoo! Så jeg hopper ned i en bil og bliver kørt direkte til Solrød Center og kan gå op til min tandlæge, Olaf Petersen, som plejer at passe godt på mine tænder uden at tage alle mine penge for det. Gratis reklame for Olaf Petersen, y'all. Megagode tandlæger dér, de er dygtige, venlige, smilende, og de er ikke dem, der tager flest penge for det :) Jeg kan kun anbefale klinikken! Solrød Center 57, 2680 Solrød Strand.

Jeg har nok et hul, tror jeg. Jeg er ret sikker. Det skal ikke laves på mandag, det skal jeg lige have styr på økonomien på. Der er brugt MANGE penge i denne måned allerede, og vi har ikke ret mange penge tilbage på nuværende tidspunkt.

Det er egentlig meget pudsigt, at folk, man har kendt i mange år, pludselig ikke længere ved hvem man er...

onsdag den 8. januar 2014

Ondt

Jeg har mange smerter lige nu.

Jeg er fristet af min seng - den kalder på mig!

These days come without a warning - there must be a sign on my roof...

Jeg en dårlig dag forude, tror jeg. Masser af hovedpine og kropslige smerter, træthed i kroppen, slaphed... Jeg er ikke meget værd i dag. Ussel, som jeg er, gemmer jeg mit ansigt bort i dag. Jonna vil gerne ses lørdag og jeg ved ikke, om jeg kan. Jeg skal have flere dage at vurdere det på. Og det er usselt at spise hende af på den måde hver gang.

Sengen bag mig kalder mit navn, men jeg nægtet at høre efter. I refuse to listen! Ehm, okay...

Jeg må have noget at drikke, men hvad med kramperne? Er er nogen? We'll see. We'll just see about that. Stupid motherfuckers.