Jeg kan ikke rigtig finde ro, synes jeg. Jeg har haft en dårlig dag. Jeg har ikke været tilfreds med dagens resultater. Jeg har jo været til undersøgelse på hospitalet i dag, og det står nu klart, at min krop ikke kan lide den skinne, der sidder i, og ser den som et fremmedlegeme. Det er derfor, såret bliver ved med at være åbent.
Såøh... Jeg skal opereres på tirsdag. Jeg er meget bange omkring det, og jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre. Jeg er faktisk på vej til at hænge mig selv. Men det er nok mindre smertefuldt at dø under narkosen. Men min angst for at dø, og angsten jeg har for alt det efterfølgende, er også tynget af, at jeg er ked af, at René er angst for at jeg skal dø under narkosen. Det er meget, meget stressende, jeg er bange og jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal stille op med mig selv.
Det er muligvis luksusproblemer. Folk bliver lagt under kniven for komplicerede hjerne- og hjerteoperationer, for bare at nævne noget, og min er et skide ben. Men jeg er så bange! Jeg kan dø, og hvad med alt det, der kommer efter? Alle de følelser, der fulgte efter den første operation, kommer til mig nu, allerede inden operationen, og jeg er pissebange. Jeg kan slet ikke sætte ord på det her, så der er nok ikke nogen grund til at fortsætte med at prøve... Det er håbløst, når jeg ikke engang har ordene. Jeg burde faktisk, sådan i øvrigt, lige hive fat i KBJ og fortælle ham det. Jeg ringer til ham i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar