Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 29. september 2014

Sidste ord på en mandag

Ad. Nu er det sgu foden der "knækker". Før var det knæene, anklerne... Nu er det tværs hen over foden. Der, hvor jeg har ondt efter at være faldet så mange gange med foden i en gang ballet-agtig U-form. Den er smertefuld, sådan generelt, men nu, hvor den knækker - ved hvert eneste skridt, jeg tager - er det altså blevet ret fælt. Udendørs eller andre steder med lidt larm gør det ikke noget, for så kan jeg ikke høre det - men det kan jeg når jeg går rundt i min lejlighed. Jeg kan høre OG mærke de dér knæk, og det er virkelig ulækkert. Jeg synes bestemt ikke om det. Men det ville da også være mærkeligt, hvis jeg gjorde.

Mine rygsmerter fra sidste mandag (da jeg havde det epileptiske krampeanfald) er jo, som jeg vist nævnte i går, eller tidligere i dag (jeg mener i hvert fald at jeg har skrevet det) kommet tilbage, det startede i går, og de er her stadig. Det er også en af grundene til, at vasketøjet bare får lov at "hænge". Men de her rygsmerter er centreret omkring lænden, lige i svajet, og der er sådan en kuglerund smerte. Min farmor synes at jeg skal få det undersøgt, og jeg er ligeglad. Det gør ondt, jeg har piller. Jeg ved jo godt, at de ikke kan gøre noget ved ryggen alligevel. Så er den bare ikke længere. Der er ingen grund til at rende til læge med det. Men hun er meget sådan... ja.

Jeg er på vej mod psykisk sammenbrud, for jeg magter bare ikke det her rehab længere, på trods af, at de kun har været her i en måneds tid, det vil sige ca. 8 gange. Jeg synes at der er alt for meget rengøring og tøjvask og ting, jeg skal gøre, som jeg ikke sådan helt magter, og jeg føler mig utilstrækkelig. Jeg er begyndt at gå at snakke til mig selv; jeg går og remser op hvad jeg skal nå. Det har jeg gjort i en uges tid nu. Hele tiden, den samme remse, for det er mere eller mindre det samme jeg skal hver gang. Jeg arbejder som en gal, og på et tidspunkt står kroppen af, og jeg kan ikke mere, og så begynder hjernen at tvinge mig i gang igen - det er det, jeg gør med de remser. "Jeg skal vaske den skål op, husk at tørre komfuret af, spisebordet skal også lige tørres af, husk at tømme opvaskemaskinen, husk at fylde den igen, vasketøjet skal lægges sammen, det skal på plads, der skal lige ryddes op, en let støvsugning i stuen skal der ske inden klokken  (x) og det er vigtigt at jeg husker at lægge rent tøj frem til i morgen, for ellers glemmer jeg det, det beskidte tøj som skal vaskes skal samles, jeg skal have fundet ud af en ret at lave til aftensmad, hvad kan jeg overkomme, hvad har vi, kan jeg nå at sætte tingene i opvaskemaskinen bagefter, eller skal jeg tage det i hånden, er der nok rene tallerkener til aftensmaden, har jeg husket at tage mozzarellaosten ud af fryseren" - jeg går rundt og mumler for mig selv. Hele tiden, de her ting. Jeg ved ikke helt, om det er "The Path" til psykisk sammenbrud, men det føles sådan, så jeg tænker, at det er det.

Jeg kan jo sagtens sidde og sige "Jeg er på randen af et psykisk sammenbrud" til dem, men de hører det jo fra en million mennesker hver dag, så det er der jo ikke noget i. Jeg vil heller ikke sidde og sige sådan. Bare sidde og blabre ud med noget. Hvis de skal vide, at jeg er på vej ind i et psykisk sammenbrud, må det jo være fordi de tilfældigvis kommer en dag, hvor det er sådan.

Men lige nu vil jeg sørge for at her er lidt "menneskeligt" så jeg kan - i det mindste prøve - gøre det lidt menneskeligt her. Psh.

Sov godt, alle sammen.

Pizzabuddet!

Oh no. Rehabberne kommer i morgen, og der skal vaskes tøj. Jeg skal have lagt alt dette tøj sammen inden
da.

For poserne skal bruges til netop det formål - i morgen. Lige nu er det mandag aften. Klokken er lidt over syv, og vasketøjet har stået der siden lørdag eftermiddag. Det er sgu hårdt, det dér med at finde overskud, tage sig sammen og komme i gang. Jeg skal simpelthen tage mig sammen her til aften, men indtil nu har jeg bare siddet og kigget sørgeligt på og nærmest fortrudt at vi har fået vasket det, selvom det skulle vaskes. Jeg har overvejet at fylde det ned i en kæmpe JYSK pose, jeg har, og så lægge det sammen i morgen eftermiddag, når jeg alligevel skal lægge alt det andet sammen. Jeg er stadig på idé-planet, jeg har ikke besluttet mig for noget endnu. Jeg ved bare, at disse tre poser skal tømmes i aften, og fyldes igen med det samme, med det tøj og sengetøj, som vi skal have vasket for at "komme til bunds" - vi har jo ikke fået vasket hele vasketøjskurven i flere måneder. Det er rart at det kan blive ordnet nu.

Jeg har lavet supermeget i dag, og jeg magter INTET, så den står på pizza i dag. Jeg sidder lige nu og venter på dens ankomst, og jeg vil se en film mens vi spiser. Jeg ved endnu ikke hvilken, for det er Renés tur til at vælge, og jeg får det først at vide, når han sætter den i afspilleren. Spændende.

Men det lader til, at min mad faktisk kommer netop nu - så det bliver et ganske kort indlæg. Men jeg fik da brokket mig over mængden af vasketøj, som skal lægges sammen. Det er min egen skyld, men det er godt nok også voldsomt.

René er faldet i snak med pizzabuddet. De får sig en god samtale, kan jeg høre. Det skal der også være plads til. Så kan man da håbe, at de efterfølgende kunder ikke får lunkne eller måske direkte kolde pizzaer.  Han har været her i 5 minutter nu. Vildt.

Emma er nysgerrig herinde, så hun står med sin lille fine snude helt oppe i døren, men hun kradser ikke. Hun er blevet bedre til at lade være med at kradse. Nu bliver jeg altså nødt til at sige noget, mand, han har taget pizzabuddet med ind i soveværelset, de bliver ved med at snakke - der er sgu da flere kunder efter os! Det er sgu da for åndssvagt. Nu må jeg lige hente ham.

Hello me, it's me again

Heys

Hej. Det er mig igen. Jeg synes at det er flot, at du gik hele vejen hjem fra hudlægen. Der er lang vej, det er dag, solen skinner og det er varmt. For slet ikke at tale om menneskemængden. Du klarede det godt. Jeg er stolt af dig. Også fordi du har så ondt - de smerter, du havde hele vejen hjem var jo grusomme. Men du gjorde et godt stykke arbejde. Well done, Rikke!

Du har lovet dig selv, at du lige skal få ryddet op i køkkenet inden nemlig kommer med de varer, du har bestilt, for der skal jo være plads til at kunne afsætte dem. Jeg har ikke bestilt så mange sodavand, så du eller René behøver ikke at slæbe så meget. Men der er mange mindre varer. Hvad jeg putte ind under den samlede kategori "kolonial", selvom jeg godt ved at det ikke var det, du sad og fandt varer under. I hvert fald ikke alle sammen.

Jeg ser frem til at de varer kommer, så det er overstået. Du skal også se, om jeg kan finde overskud til at få ordnet vasketøjet. Du skal bruge poserne i morgen. Shiiit. De er proppet med vasketøj, og det skal jo ud, så der kan komme nyt i. Kan du klare det, Rikke? At ordne det 2 gange? Det bliver du lidt nødt til... Jeg hader det her liv - Rikke bør sætte håret, det ligner en høstak. Der skal også laves aftensmad. Hvad skal jeg lave? Jeg må forhøre mig hos René...

torsdag den 25. september 2014

Somebody's watching me

Woopdidoo! Jeg skal SÅ meget se "After Dark" i morgen. Jeg har lige talt om den i dag, og jeg vil gerne se den nu, men har ikke tid. Jeg skal ud at gå om en halv times tid, og jeg kan nok ikke nå at se den inden sengetid. Vi er jo begyndt at sætte faste sengetider: vi går i seng mellem 22-23 og står op mellem 06-08. Det giver langt bedre dage. Indtil videre, i hvert fald. Det er lidt svært, når her er så koldt, og jeg ikke har noget at tage over mig, men jeg må have fundet det dér tæppe! Jeg har aftalt tøjvask med REHAB på lørdag, og igen på tirsdag. Så jeg behøver ikke at fryse i mange dage fremover. Heldigvis.

Nå. "After Dark" er min yndlings-dvd. Det er en dvd med masser af småklips og nogle musikvideoer af Type O Negative. Jeg har set den 100 gange, og de sidste 50 gange har jeg haft kommentarspor på. Jeg ved ikke helt, om jeg kan magte at høre Pete snakke henover de forskellige småinterviews, men jeg håber det inderligt. Jeg må jo også lære at acceptere hans død. Det er jo over 4 år siden, han døde. Jeg tænker på ham hver dag. Verden er meget, meget fattigere uden Pete, men... Et eller andet sted var det måske det bedste for ham. Siger jeg mellem mine tårer. Geniet. Men han havde det ikke godt. Og selvom hans sange var geniale, havde han ikke et genialt liv. Han havde mange problemer, måde med alkohol, stoffer og depression, og han var bare ikke særlig... Ja. Jeg tror at det var for det bedste, selvom jeg græder over det hver gang jeg tænker på hvad jeg - alle - har mistet. Og jeg ser frem til at se "After Dark" i morgen. Måske ser jeg også "Symphony For The Devil", men det er jeg ikke helt besluttet på endnu.

Jeg har bestilt varer hos OSUMA (megadyrt firma, som handler dagligvarer på coops vegne - men som har de ting, man står og skal bruge. Bredt udvalg, god service og flinke leveringsfolk. Det er pengene værd, hvis man har dem - www.osuma.dk ) for omkring 1.350 kroner i dag, inkl. levering. Jeg har købt ind til en stor del af næste måned, fordi jeg alligevel skulle købe ind til på tirsdag, fordi René har skadet ryggen og ikke kan komme ned og købe ind (i øvrigt kan man handle på kredit hos OSUMA - man kan betale 7 dage eller helt op til 15 dage efter man har fået leveret sine varer, selvom det koster 15 kroner. Eller 25. Eller andet i den stil - det er jo godt, hvis man står sidst på måneden og har NUL kroner i kassen). Jeg har rent faktisk - og det er KUN fordi det ikke kan lade sig gøre på andre måder - betalt næsten 13 kroner for en pakke Lätta, som jeg normalt kun betaler lidt under 11 kroner for. De fleste ting er billigere hos www.nemlig.com, men jeg havde kun omkring 1.500 kroner nu, og man skal købe for 400 kroner begge steder. Der var mange SUPERGODE tilbud hos OSUMA i denne uge, som jeg viiirkelig gerne ville have, og så måtte jeg sortere nemlig fra. Men jeg handler der på mandag eller tirsdag :) De er på samme niveau som Netto - så det er jo langt billigere! Det kan jeg lide. Haha. Jeg kan kan faktisk ikke fordrage at købe ind i Netto, så det passer mig fint! Jeg er rigtig glad for nemlig, også OSUMA, og jeg når René stiller personligt op i butikkerne, kan jeg godt lide Fakta og Kiwi.

Nå, men de kommer i morgen mellem 12-16, og jeg skal have sorteret vasketøjet, jeg skal lige have ryddet lidt op og sådan lidt forskellige ting - så skal alt nok gå. René har mange smerter. Jeg har besluttet mig for, at på tirsdag, når vores kontaktperson kommer og tager en ergoterapeut med, og har sagt at vi skal deles os i 2 hold; det ene går over og vasker, og det andet ordner nogle praktiske ting, at så er det MIG som går over at vaske, og René som ordner det praktiske herhjemme. Det har jeg besluttet, fordi det plejer at være omvendt, og de har godt af at se, at det bare slet ikke fungerer for os - for det gør det jo ikke. Det skal de selv finde ud af, og jeg synes, at den måde er bedst. Det kommer selvfølgelig an på, om jeg er psykotisk (og i så fald hvor meget) eller ej. Jeg har haft dem rendende her siden starteten af september,og jeg er allerede ved at bryde sammen af en form for blanding af... paranoia, tristhed, sygdomsfølelse, samfundsnasseri og mindreværdskomplekser. Jeg bryder på ingen måde om det her, og jeg hader at jeg er nødt til det for at kunne få så meget som en overvejelse om hjælp fra kommunal side. Jeg føler mig virkelig som en byld på samfundet. Jeg føler mig ikke tilrette, selvom jeg såmænd godt kan lide dem, som kommer her.

Jeg hader i det hele taget at være som en abe i et bur på denne både. Mit hjem bliver overvåget - JEG bliver overvåget. Det er ikke rart på nogen måde, og jeg har det skidt hver gang de ringer på døren. Vi har været igennem det her før, og det var en katastrofe - og teknisk set kan den søde kvinde, som kommer her, være en slange. Det er besværligt, og jeg kan ikke lide det. Det er rart at få hjælp og værktøjer til selvhjælp i forskellige henseender, men jeg bryder mig ikke om den måde det foregår på. Selvom der ikke er andre måder.

Bad boys

20,8 grader i min lejlighed lige nu. Mine fingre er som 10 istapper. Så, desværre, Marilyn Manson, kan jeg ikke tilslutte mig jeres "(...) we're five middle fingers on a motherfucking hand!" Det er nok snarere "I have five icy fingers on a motherfucking hand!" - det er bare knapt så catchy, am I right? Eh.. Whatcha  gonna do... (whatcha gonna do when they come for you, bad boys, bad boys, whatcha gonna do, whatcha gonna do when they come for you" - yeah, Inner Circle knew it!)

Uh, men ved I hvad? "Be My Druidess", som jeg blev vildt inspireret af forledes, hjemsøger mig stadig! Starten på den sang er noget så smuk og dejlig!

Be my druidess
Be my everything 
Be my druidess
Be mine

Around the pyre, circle of thirteen througout these woods - estatic screams
I look deeply into your eyes, I smell your hair, caress your thighs
Now we'll make love by the fire light, a blaze so high it lights the night
Long fingernails dug in my skin, yourself so wet, invites me in

Be my druidess
Be my everything
Be my druidess
Be mine

Our lust increased feeds desire, as we combust, yeah we on fire
I feel you shake so deep inside, oh scream my name and squeeze me tight

Sangen er naturligvis længere. Men det er denne del, denne vidunderlige del, som jeg virkelig elsker - sammen med en hulens masse andre kvinder (sikkert). Det er en Type O Negative original, det er ikke en coverversion af noget andet, og det er Peter, som har skrevet den.

En knapt så glædelig nyhed er, at jeg - ifølge René er en smule psykotisk. Ifølge mig selv, har det intet på sig. Han har ingen idé om, hvad han snakker om. Jeg har ikke foretaget mig noget psykotisk, jeg har faktisk ikke engang TÆNKT noget psykotisk. Så det er noget vrøvl. Psh.

onsdag den 24. september 2014

REHAB volume 2

REHAB... De kom klokken 17. Bravur! Vi måtte selv ringe for at få at vide at der var forsinkelser på. Psh!

René & Basse er kørt til Kvickly for at aflevere flasker. Vi havde - er I klar til det ekstreme? 12 plastiksække. Haha. Vi har ikke fået afleveret flasker i laaang tid. Hehe. Vi har stadig 3 derinde. Dem må vi aflevere en anden god gang :) Katja kommer snart og hjælper mig med Renés gave, det kan være, at hun vil hjælpe os med nogle af flaskerne. Nå! Der kom de sgu og hentede det sidste læs. Super! Men det løb så op i 13 poser og en Nettopose med ½ liters flasker. Vi har altså også bare samlet og samlet og samlet - vi har ikke de store muligheder for at komme ned og aflevere dem. Det er også meget rart, sådan set, at man i de virkelig stramme måneder, kan spørge en ven eller veninde om hjælp til at aflevere flasker og man så står med 2-300 kroner - eller omkring 1.000 kroner, som i dag. Dejligt. Det passer nemlig med, at der er for ca. 100 kroner i én pose. Dvs. 33 flasker i én pose. Jaaah... Sådan lige på nippet. Måske 30. 27, mindst. Vi plejer at stå med 100 kroner pr. pose, hvis flaskerne er "placeret optimalt" i poserne. Og var der jo 13. Eller 12½, så jeg lige, men det bliver jo så udjævnet med den Nettopose, som er fyldt med ½ liters, så det giver i sig selv 13 poser. Det passer med mindst 1.200 kroner, men for god ordens skyld, lad os sige 1.000 - så har jeg i hvert fald ikke regnet for højt. Vi har 885 kroner tilbage, plus dem, der skal gå til opsparing, så det er fuckermange penge. Vi får løn om 6 dage, right, og 885 kroner er rigeligt. Hvis vi lægger 1.000 kroner oven i, er det jo rent frådseri, så hvis vi i stedet smider de 1.000 kroner over på vores opsparing, kan vi rent faktisk lægge 3.000 kroner til side i denne måned. Jeg forstår ikke, hvordan kommunen er kommet frem til det beløb, vi får. Det er sindssygt mange penge, og vi har ikke behov for så mange penge. Det er vildt rart, men... Ja. Vi har kontaktet Udbetaling Danmark, som siger at der ikke er fejl i udbetalingen. Vi er lige steget i boligstøtte, men vores husleje er ikke ændret. Det drejer sig om 1.500 kroner - det dobbelte af, hvad vi fik før.Så nu får vi 3.003 kroner. Det er jo fuldstændig vildt. I forhold til de penge, vi ellers har. Men hold da op, hvor er det rart, at vi ikke absolut skal vende hver en krone hver eneste måned, men kun 2 ud af 3. Det er jo meget fedt.

Næste måned skal vi købe vinterjakker. Derfor lægger vi ikke de 3.000 kroner til opsparing. I oktober kommer der yderligere 2.000 kroner på opsparingen, og vores jakker kommer tilsammen til at koste 3.100 plus forsendelse, jeg skal bruge 1.000 til Renés gave, og så er der stadig penge, der kan gemmes. Dog ikke så mange, for René insisterer på, at det skal være "hele tal", så altså ikke noget med "500" -  derfor kan vi, hvis vi selv lægger lidt ekstra i puljen, godt spare 1.000 kroner op i oktober også. Det bliver bedre og bedre!

Nu er René, sammen med Basse, på indkøb - IKKE en god idé!!! Så går ovennævnte plan i stykker, for René er impulskøber,og når han forlader Superbest har han købt for 300 kroner, mindst, mere end han skulle. Det, vi aftalt, bliver omkring 200 kroner. Vi har de 885 korner, men vi har også 300 kroner i kontanter, og det vil være optimalt, hvis han bare... Ja. Men han kan ikke styres, når han køber ind, ikke engang selvom jeg hænger i røret. Engang imellem kommer han hjem med mærkeligt skrammel eller mystiske madvarer. Som Jacob Tingleff foreslog, da han skulle forklare, hvad Nettos spotvarer,som ligger i en stor bunke rod midt i butikken, blandt andet består af: "en Sneakers med fiskesmag". Jacob Tingleff er en af de mere kendte stand-up komikere, og har blandt andet, sammen med Thomas Hartmann, som er en af sværvægterne, lavet showet "Farvelagte Frustrationer", hvor showet er delt i to, og de hver især har deres halvdel. Jacob Tingleff er virkelig morsom, faktisk, han har en stil, jeg rigtig godt kan lide - men Mick Øgendahl er min yndlings. Han er simpelthen så... Ja. Genial dækker ikke engang. Og Jonatan Spang. Linda P. Nå, ja, og Anden, selvfølgelig, men han er lidt længere nede. Stewart Stardust er da meget sjov, men så sjovt er det altså heller ikke. "Tal for dig selv" er rigtig godt, det kan jeg godt lide - det der hvide/sorte show. Det er skægt. Burde faktisk se det i dag. Menøh... Resten af det, han har fremstillet... Jo, "Hva' snakker du om? - Den kan byttes! (volume 1)" med så jingles fra P3s børneradio. Den cd er virkelig bare så morsom! Men der er også mange missere. Jeg synes dog, alt i alt, at den er god. Jeg tror, at det er derfra, "Jul på Vesterbro" stammer, for den sang er på den cd, som jeg mener - men ikke er sikker på - er fra før julekalenderen.

Nå, menøh... Jeg må hellere slutte af inden min computer crasher endnu engang. Det gør den faktisk ret ofte, men den har endnu ikke gjort det mens jeg var i gang med at skrive noget - 7-9-13!

Men hav en god dag, y'all! Jeg skriver nok senere. Nå ja, min ryg er i bedring, så der er ikke noget galt. Pyha!

tirsdag den 23. september 2014

REHAB

Jeg har fået en rygskade, tror jeg, under anfaldet i går. Det føles som om jeg har en syl siddende i et led nederst i lænden. Det har jeg aldrig prøvet før. Det tidspunkt, det gør mest ondt, er går jeg går. Min ene skulder er blålig og har mange smerter. Men ryggen - den er værst. Ikke på grund af smerterne, jo, eller, også på grund af smerterne, men primært på grund af frygten for, at der er sket noget, er dukket op. Jeg syntes ellers, at jeg havde rigelig med frygt i forvejen. Jeg må tage mig sammen og komme igennem det. Og hvis intet andet hjælper - så må jeg tage til lægen.

En fra REHAB teamet kommer i dag, faktisk om lidt, og det kommer til at foregå i soveværelset, for René er sengeliggende i dag. Jeg kan ikke bære en stol derind, så det må personen selv gøre. Det er lidt usselt af os, men det er altså ikke hver gang, vi kan være klar til at kaste os ud i at være stærke - jeg kan i øvrigt heller ikke se, hvorfor vi skulle, frem for at opføre os, som vi plejer - og i dag må vi sådan set lidt melde en kombinationssygemelding, fordi vi ikke er i stand til noget som helst, men... Ja, de er højst kompliceret. Eller måske alt for ukompliceret? Vil vi i virkeligheden bare gerne have, at de får de dårlige dage med? Så det ikke kun er de gode?

Jeg har hovedpine. Men jeg har fundet nogle vinterjakker, som vi gerne vil bruge vores penge på, hvilket er awesome. Jeg glæder mig til at vi kan købe dem i næste måned. Der er ikke så lang tid til. Vi har jo stadig penge på - til - opsparingen, som ikke engang er blevet sat ind endnu. Derfor burde vi få råd til begge jakker OG Renés bryllupsgave her i oktober måned. Fair enough!

Så er der forsikringen i november, så kan jeg måske få nyt undertøj dér, og i december står den på julegaver. Hm-hm. Så er alt planlagt og tilrettelagt! Haha. René har allerede fået min ønskeseddel. Jeg har omhyggeligt skrevet artikelnumrene ned på det undertøj, jeg ønsker mig hos Ellos, hvad det hedder, hvilken størrelse, farve og pris, og så har han fået en liste med ting, jeg gerne vil have, men som ikke er så vigtige, også med en adresse, et artikelnummer, og en pris - så kan helt selv vælge hvad HAN synes, at jeg mangler mest. Undertøj eller nogle af de spændende ting - og i så fald, hvilke :)

Jeg ved ikke, om jeg giver René en julegave i år. Det tror jeg, at jeg gør. For der er i hvert fald 300 kroner mindre i gavepuljen, fordi Renés ældste niece ikke længere vil ha' nogle gaver. Jeg tror at hun er ... hmm.... 20 år nu. Den anden og yngste niece er fyldt 18, her i april, og jeg ved ikke, om René håndhæver reglen "18 år og ingen gaver herefter" - det er jo det, os "voksne" går efter, så det må lige som fastholdes. Vi bliver nødt til at være enige. I Renés familie er det lidt en "situation", fordi den yngste niece har en tvillingebror, som så er den ældste nevø. Han lider af Aspergers syndrom, og han forstår nok ikke det dér med,at når man bliver 18, er der ingen gaver. Eller, jo, han forstår det godt - han er ikke dum. Jeg tror bare, at han har lidt svært ved at sidde juleaften, og den eneste gave, der bliver givet fra morbror og tante, er til hans eneste lillebror (Renes søster har 4 børn i alt). Selvfølgelig får de alle gaver fra mormor og morfar, men... Ja. Det er besværligt. Det gør det også for mig, når min niece og nevø kommer i den alder, men det er nok mere mig. Min niece klarer det nok, hun er trods alt 4 år ældre end sin lillebror. Men vil jeg kunne sige "Du får ingen gaver, nu hvor du er fyldt 18"?

Anyways... Nu er der gået 40 minutter siden jeg skrev at hende/ham fra REHAB teamet er på vej, og personen er ikke dukket op endnu. Pis mig i øret, hvor er det fucking irriterende. Jeg ved godt, at det er +/- en halv time - men nu er der altså gået 40, og det er irriterende. Jeg ser det dog godt. Vi tager sikkert tid fra den næste. Jeg burde ikke have grund til at være så uhøflig. Jeg skal slet ikke være så uhøflig. That's it. Psh! Men jeg har ventet fra 11:30, nu, fordi det er +/- en halv time. Men teknisk set er personen jo kun 10 minutter over tid, så jeg er slet ikke berettiget til at klage.

Jeg fryser like shit, og jeg synes at solen varmer alt for lidt. I hvert fald her, hvor jeg sidder. Måske burde jeg tænde for min radiator? Jeg har faktisk overvejet det. Men der er et eller andet med, at den ikke kan varme før der en bestemt temperatur i en eller anden "centralmåler" ovre ved ejendomskontoret.Nej. Jeg glemte fandeme måleren igen i sidste uge!!! Det skulle have været søndag!!! Jeg bliver nødt til at finde en anden dag. F.eks. en dag som denne. Tirsdag klokken 10:30. Det kunne være et godt tidspunkt.Så er jeg stensikkert vågen, fordi REHAB kommer fra klokken 11:00, og det er jo et ret godt tidspunkt at være oppe på :) Jeg vil straks kode det ind i min kalender. Eller i hvert fald om lidt.

Og guess what? MOR har lige ringet, og nu har hun problemer med sin computer IGEN. Hun skal have hjælp til at lave sin computer IGEN, og René skal stille an. Denne gang klarer de det over telefonen, via Team View, tror jeg, for han har for mange smerter til at komme derned. Hun skal heller ikke ud´nytte ham, altså, sidste gang var lige grov nok, selvom hun ringede og sagde undskyld bagefter. Så nu hænger han i telefonen, og hvis personen fra REHAB teamet kommer nu, er vi sådan lidt på skideren... Måske jeg lige skulle spørge ham...