da.
Jeg har lavet supermeget i dag, og jeg magter INTET, så den står på pizza i dag. Jeg sidder lige nu og venter på dens ankomst, og jeg vil se en film mens vi spiser. Jeg ved endnu ikke hvilken, for det er Renés tur til at vælge, og jeg får det først at vide, når han sætter den i afspilleren. Spændende.
Men det lader til, at min mad faktisk kommer netop nu - så det bliver et ganske kort indlæg. Men jeg fik da brokket mig over mængden af vasketøj, som skal lægges sammen. Det er min egen skyld, men det er godt nok også voldsomt.
René er faldet i snak med pizzabuddet. De får sig en god samtale, kan jeg høre. Det skal der også være plads til. Så kan man da håbe, at de efterfølgende kunder ikke får lunkne eller måske direkte kolde pizzaer. Han har været her i 5 minutter nu. Vildt.
Emma er nysgerrig herinde, så hun står med sin lille fine snude helt oppe i døren, men hun kradser ikke. Hun er blevet bedre til at lade være med at kradse. Nu bliver jeg altså nødt til at sige noget, mand, han har taget pizzabuddet med ind i soveværelset, de bliver ved med at snakke - der er sgu da flere kunder efter os! Det er sgu da for åndssvagt. Nu må jeg lige hente ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar