At blivet vi'et

Da jeg gik i seng i går aftes, efterlod jeg alt til René - inklusiv slukning af min pc. Da jeg kom herind i dag, omkring klokken 10, var den slukket, så jeg tændte den naturligvis, og tastede min kode ind. Så tænkte jeg ikke mere over det. Men nu har jeg lagt mærke til, at jeg ikke har skulle logge på nogen steder, hvilket jeg normalt altid skal. Altså, bare lige for at fortælle jer det: Det er IKKE René, som har fyldt min computer med spyware. Men det er mærkeligt. Både blog.dk, blogspot og min e-mail...? Weird.

Men klokken er sgu efterhånden ved at nærme sig 12, og jeg skal lave aftensmad. I dag skal vi have dobbeltpanerede svinemørbradbøffer. Jeg forstår ikke Renés fascination af dobbeltpanering, men jeg vil give ham, at det smager vanvittigt godt, når paneringen er "crisp" og ikke bare den almindelige slatne. Jeg har lavet meget om på mine madlavningsvaner siden jeg begyndte at lave mad til René på daglig basis. Jeg lært at lave en opbagt sovs. Det kunne jeg ikke før. Jeg panerede heller ikke noget. Og så er der jo retter, jeg laver, som jeg kan lave, fordi vi er to, og ikke kun én. Jeg har lige indset noget, vi en simpelt stavefejl! I denne lille korte sætning: fordi vi er to, og ikke kun én, stavede jeg "vier" som ét ord. Og det er jo det, man gør, når man bliver gift! Man vier sig. bliver til "vi" i stedet for "jeg" eller "mig". Hvorfor har jeg aldrig tænkt på det? Det er en genial idé fra gammel tid, hvor det ellers ikke vrimlede med geniale ideer af den slags. Der blev da opfundet en del gode ting, det vil jeg give tidligere tider, men der var fandeme også meget øv!

Jeg har sgu fået ondt i ryggen igen, kom her tilmorgen - jeg ved faktisk ikke hvorfor... Jeg har taget smertestillende piller, som jeg skulle. Lidt forsinket, så jeg håber bare på en forsinket virkning. One never knows. NEVER!

Men selvom jeg er træt som en der er RIGTIG træt, og måske endda lidt mere, så har jeg fundet overskud til at få taget mine støttestrømper på SELV i dag. De sidste dage har jeg ikke haft ryggen til det, og i går kunne jeg slet ikke - hvorfor, ved jeg faktisk ikke. Men René kunne ikke i dag, her til formiddag, og jeg kunne ikke gå en dag mere uden. Så jeg kæmpede og vandt, og nu sidder de der, strømperne. Jeg kan allerede mærke en god virkning i det ene ben. Det særligt dårlige ben.

Hvis jeg hopper i seng nu, kan jeg godt lide nå 1-1½ time før jeg skal lave mad. Det gør jeg. Det føles også som om min krop af at hvile inden jeg skal derud og okse med maden.

She's mine!

Jeg bad min mor om at købe ind til Renés fødselsdag. Jeg skulle bruge flødeskum, men kun på kanterne af lagkagen og til den varme kakao. Vi aftalte, at jeg skulle sende hende en indkøbsseddel pr. e-mail. And so I did. Så ringer hun så, og siger dette:

"Hvad bruger I det til?"

Hvorefter jeg forklarer hende, at det er Renés fødselsdag, og hun selv er inviteret med som gæst. Hun siger, at både hun og min far har smagt det der flødeskum på dåse, og at det smager som  sæbevand, og at hun hellere vil købe piskefløde. Jeg har haft den liggende i baghovedet siden den 3. april nu, hvor denne samtale fandt sted. "Hvad bruger I det til?" Det lyder som om de er noget, vi altid bare har stående, og at vi som en selvfølge ved hvordan smager. Er det mig, eller er det sådan lidt halv-uforskammet? Nu tager jeg mig ikke så meget af det, fordi det er min mor - men alligevel... Man bør ikke sige den slags. 

Lige nu render der et ukendt antal mænd, men i hvert fald 2, rundt i min lejlighed. René er gået "på bænken" med Anna, og mændene gør mit køkken hovedrent. Det kommer til at koste os nogle tusinde kroner, men forhåbentligt er vi tilfredse til slutresultatet. Det er et professionelt rengøringsfirma - jeg skrev om dem i går. De er ikke danskere. De kan ikke dansk. Deres "boss" kan snakke dansk, faktisk næsten perfekt, men de snakker engelsk, og det er fint nok til mig :) I hvert fald når jeg skal være alene med dem heroppe i lejligheden.  Det er så akavet, når man ikke kan forstå hinanden. 

Solen skinner som en gal i dag, synes jeg, jeg har lige rullet ned for gardinet fordi det sgu blev for varmt. Jeg magtede det ikke. Pyha... Men det er så også instant cool down, så nu har jeg det godt tempereret ret hurtigt :)

Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke er træt. Træt! Og jeg har faktisk lyst til at sove. Men det kan jeg jo naturligvis ikke. når de her gutter render rundt, også i mit soveværelse, fordi der lige er et noget derinde, der skal fikses. Og når René ikke er her, er det højst uhøfligt bare at gå i seng og tage en lur mens andre gør rent i ens køkken. Når de er gået, og jeg har fundet på, hvad vi skal spise, har lavet det og vi har spist, tager jeg en lur, selvom det nok bliver ret sent... Det er jo allerede sent nu.

Jeg har bestilt helt spritnye varer til vores skab hos Osuma - Going Shopping -  for over 2.000 kroner, og det har lidt sådan... væltet vores økonomi, for der er en lille loppefanger, som ligger og kigger på mig, men lukker øjnene hver gang jeg ser på hende, og lader som om hun sover, der skal have indkøbt mad i denne måned. Jeg har udvalgt specielle ting hos Zooplus, og det bliver 1000 kroner. Faktisk får hun meget mere end os, for det meste af vores er drikkevarer. Jeg har ikke trykket "udfør køb" endnu, men jeg bliver nok nødt til at vente til maj med at købe al hendes mad. Jo, altså, hendes sædvanlige tørkost skal hun jo have, men de specielle blandinger på dåse må hun undvære lidt, tror jeg. Det er ikke sådan, at vi ikke har nogen penge, for jeg har fået penge tilbage i skat, men der er også den gave, "René har købt til mig", som ligger og svæver til betaling i næste uge til 1.200 kroner, og så dukker der sør'me også et frisørbesøg op - vi skal altså ned hos frisøren i denne måned. Men det kan jeg nemt sige. Måske bliver det først i maj. 

All in all... bliver jeg nok nødt til at tage Emma op af hendes papkasse, for hun ser bare så sød ud, og jeg kan ikke stå for hende. Hun er min!

bare lige for at vise at jeg stadig lever.

(Eller hvad man kalder dette) I morgen, omkring klokken 10-11 stykker, kommer en mand fra rengøringsfirmaet 2talRent. De er blevet anbefalet til os af en medarbejder på kommunen, fordi vi har problemer med skimmelsvamp i vores køkkenskabe, og der er noget skimmelsvamp i "Renés hjørne" i soveværelset. Ham, der kommer, vil se på det, og give os et bud på, om de kan fjerne det, og hvad det vil koste - og eventuelt fjerne det med det samme. Det er noget, jeg ikke har prøvet før, men jeg vil lade min oplevelse gå videre, nok allerede i morgen, når han har været her, medmindre han skal vende tilbage for større rengøring. Så vil jeg først anmelde firmaet på det tidspunkt på den sædvanlige side.

Min far har foræret os alle hans dvd'er, bortset fra hans musik-dvd'er. Han er typen, som køber koncerter på dvd. Filmene har jeg en forventning til. Vi har endnu ikke fået dem, jeg er ikke helt sikker på, at vi helt nogensinde når dertil, for min mor er ikke enig i, at René og jeg skal have dem. Hun vil gerne selv have dem. Hun er som René: hun kan godt lide at se film igen og igen. Jeg er som min far: når en film er set, er den set. Muligvis er der en visning mere i, efter adskillige år, men skal den virkelig stå og fylde i 10 år for det? Og så har de heller ikke nogen dvd-afspiller, og min far mener at dvd'en som medie er på vej ud. Jeg kan godt se, hvad han mener. Livestreaming og downloading, samt Blu-Ray er store konkurrenter. Min far køber normalt kun "specielle" film. Film, som er anmelderroste. "Flammen og Citronen", f.eks., var han meget begejstret for, men også "Schindler's List" og "Pink Floyd" Jeg tror dog ikke, at han går af med "Pink Floyd". Det er jo mere eller mindre også en musikfilm, selvom det ikke er en koncert.

Min far lærte mig så meget om musik, da jeg var yngre, hvilket jeg ofte har fortalt. Jeg har ofte været trist tilmode over, at jeg ikke har haft samme mulighed over for nogen. Det har vist sig, at jeg har haft en indflydelse af en vis grad på René. Han ser ikke længere på Marilyn Mansons og Type O Negatives musik som noget larm, og kan faktisk godt "holde ud at høre det". Det betød meget, da han sagde det. Om små 4 dage siden er det 5 år siden Pete døde.

Hvad med at ringe inden påske?

Jeg er bitter. Super bitter. Jeg rendte rundt her i lørdags og knoklede med at få støvsuget, jeg ordnede køkkenet i fredags, all because jeg havde inviteret gæster til søndag. Det er jo okay, sådan set, men den 19. marts sagde vores rengørings-assistent at der var påskeferie i Servicekorpset, så vi ville blive ringet op ingen påske. Gjorde vi det? Nej. Det gjorde vi ikke. Vores næste, faste rengøringsdag lå på Skærtorsdag. Der hørte vi naturligvis intet, for det var jo påske, og var har jo været påskelukket helt frem til i dag. Hvor de så ringer, klokken 8:45 og siger "Ja, det er fra Servicekorpset. Vi skylder jer en rengøring. Kan vi komme i dag halv elleve?" Jeg sagde "Jaja", jeg var jo oppe. Så tænkte jeg, "fint, så har jeg lidt tid til lige at samle vasketøjet og den slags". Så, halv ti, ringer det på døren. "Nå, ja, jeg er lidt tidlig på den" Og så skulle jeg turbo-sortere vasketøj. Og jeg havde ØDELAGT mig selv og min ryg blot 2 dage forinden, fordi de ikke kunne ringe inden påsken satte i gang? Jeg er så gal lige nu.

Men det får jeg jo ikke noget ud af. Næste rengøring er jo så om 1½ uge. Til normal til, hvis ingen laver noget om. For de kører efter deres faste tider. Jeg hader at være afhængig af andre til disse opgaver!!! Misforstå mig ikke; jeg er taknemmelig for at leve et sted, hvor den slags overhovedet er muligt, men hvor ville jeg ønske at de kunne... få det til at virke. Ikke? Få deres ellers skidesmarte system til at virke. Jeg har svært ved at overskue at være dansker engang imellem. Har overvejet at flytte til Canada eller sådan noget. Men et eller andet måde hører man nok til et sted? Eller hvad? Er det en realistisk tanke at flytte til Canada? Hvad med Norge? Nej, jeg fatter ikke hvad de siger. England... Hmm... Vejrmæssigt er det nok det, der ligger tættest på vores eget, hvis man sammenligner det med Canada, men Canada... Det er lidt mere der er nok et bedre klima for min psyke. Men ikke for min krop. Eller for Renés krop. På den side er det nok det samme. Canada har også et flag, det er muligt at tegne. Når alt kommer til alt: Hvor er der mest fred/mindst kriminalitet? Her, hvor jeg bor nu, er jo i hjertet på en større bande, og i familien har jeg fået et bandemedlem fra en anden bande. Jeg vil gerne bo et sted, hvor der ikke er den slags. Men det er nok urealistisk, efterhånden.

Jeg har snakket med lægen i dag, ang. medicin, og jeg foreslog at skifte Ibumetin ud Seractiv, hvilket han synes er en glimrende idé. Så han har smidt piller på serveren, som bare lige skal hentes. Det skal René gøre, men jeg har ikke sagt noget til ham i dag, fordi jeg mere eller mindre har sovet hele dagen. Hehe. Men jeg prøver lige at tage Seractiv fast, virker det ikke, må jeg henvises til en fysioterapeut. Men skridt 1 er i hvert fald taget.

Renés søster og dennes skønne kæreste Michael var her til en god gang Zhou i søndags, og nøj, hvor havde vi det hyggeligt. Mille og René har haft en periode, hvor de ikke har snakket så meget sammen, men de har ligesom "genfundet" hinanden, og det er så dejligt at se dem sammen. Mille har jo kræft, og jeg tror at det er en ret stor faktor for, at René har åbnet op igen, tror jeg. Jeg er bare så glad for Mille, hun er det skønneste menneske, og jeg snakker utrolig godt med hende. Det er dejligt at opleve, synes jeg. Jeg har det godt med Michael også, hvilket er sært, eftersom jeg normalt ikke sådan rigtig "bare lige bonder" med familiens kærester/koner/mænd. Michael kunne jeg lide fra starten. Milles tidligere kærester har være nogle fjolser, men Michael er cool. Ham kan jeg godt lide. Og han elsker virkelig Mille, hvilket er et plus i min bog.

Min farmor har jeg ikke fået ringet til siden i søndags, da jeg jeg sluttede vores samtale af med "Famse, jeg kan høre dem ude på trappen, jeg smutter nu! Vi snakkes!" Jeg har ringet til hende i dag, så det er lidt løgn, men hun var ikke hjemme. Hun har sikkert været ovre for at købe ind, for det er kun om torsdagen, hun går til banko. Jeg synes faktisk, sådan objektivt set (kan man det?) at det er meget frisk gjort af min farmor, som fyldte 89 år 2. januar i år, stadig selv tager bussen hen i Rødovre Centrum for at handle i SuperBest og tage hjem igen. Hehe. Der er sådan en "servicebus" som er til alle med rollatorer, barnevogne, stokke osv., og den tager hun, for så ved hun, at hun har så og så lang til at handle, hun ved hvor varerne står henne, og skal der købes ekstra ind, tager hun bus 2 hjem - der er langt flere med, men hun har gode snakke med dem, der sidder ved busstoppestedet. Min farmor arbejdede med teknik, da hun arbejdede. Hun reparerede f.eks. kaffemaskiner og fjernbetjeninger. Men nu kan hun ikke finde ud af at bruge fastnettelefonen. Hun bliver ved med at fucke den op, og min far har indtastet hendes telefonbog ind 40 gange og vist hende 500 gange hvordan man ringer. For hun kan ikke ringe ud, men folk kan godt ringe ind. Ved et rent tilfælde opdagede min far, hvad hun laver: Hun taster telefonnummeret ind, og så trykker hun på den grønne knap - den, med det grønne rør - og hun holder den inde, indtil der sker noget. Men der gør der ikke, før hun giver slip, og så har tallene slettet sig selv fra displayet. Hun er SÅ elendig til det dér med teknik. Man frygter at skulle give hende noget med ledning eller batterier, fordi man ved, at det kommer til at tage endeløse timer i telefonen eller personligt opmøde, hvor man tegner og fortæller, og fatter minus. Men bustiderne, hvor varerne står og alt det dér - det kan hun. Hun er dejlig. Famse. Jeg skal have skrevet til hende, men jeg er død for brevskrivning!

Jeg er stadig sur over den rengøring. Mest fordi jeg selv lige har smadret min ryg fuldstændig for 3 dage siden, og de så ringer og sender rengøring - for så var her jo ikke engang særlig beskidt! Pis mig i øret, mand!

Godt jeg kan nyde en kop varm kakao. Jeps. En kop varm kakao.. Eller en kop varm te. Et glas koldt cola - en af de 3 ting. Nu vil jeg i hvert fald slutte af for nu, og så lige hilse og sige: PEACE

Et heldags-indlæg

Yeah, so, jeg har gjort køkkenet rent. Mangler at støvsuge. Jeg er ret smadret, men hele lejligheden skal støvsuges i dag. Heldigvis slipper jeg for at lave lagkage - min mor både laver den og tager den med! Så kan man ikke elske hende mere! Det er netop, hvad jeg har brug for at få at vide i dag.

Emma sidder derude og spiser gammel tørkost fra i går aftes. Jeg må hellere skifte det ud. Så kan jeg samtidig sætte nogle rundstykker i ovnen :) God start på dagen! Dette bliver et af de indlæg, der bliver skrevet på hele dagen!

Jeg kom til at give Emma en dåse med laks, og hun skal slet ikke have vådkost nu - det skal hun først i aften... Dammit!

Jeg skal finde ud af, om jeg vil give René hans gave ved midnat, eller om han skal have den i morgen tidlig.

***

En lur og en gang Knorr Oriental Rice senere, og her er jeg igen. René støvsuger badeværelset lige nu, og Emma er sært fascineret af mig, og har været oppe og nusse to gange i næsten 10 minutter pr. gang. Det er ellers ikke noget, hun gider. Noget, der undrer mig, er at Knorr har lavet en "Indian Rice" blanding med ris, karry, rosiner, ærter og lidt andre ting, og det, man skal blande i, ud over vand, er... oksekød?

Jeg har ikke hørt mere fra Hamid, det var nok et uheld han fik skrevet til mig, så jeg lader det bare falde til jorden.

Min ene støttestrømpe, den hvide, som skal sidde inderst, har fået et kæmpemæssigt hul på læggen, fordi jeg havde en flosset negl, da jeg skulle hive den op (de falder konstant ned). Jeg har 2 par. Det andet par har huller på tæerne fordi neglene har været flosset og skåret igennem dér, når jeg har smadret en storetå ind i et eller andet hårdt. Jeg har fået dem af hjemmeplejen - jeg må finde et sted at købe at par nye :)

Den gave, jeg har udvalgt og købt og har liggende til René, og som ikke kan byttes, er fra 2009. Jeg fandt ud af, forleden, at der er udkommet en ny version i 2014. Jeg ved ikke, om den er bedre. Om der er mere med. Men det pisser mig af, at jeg ikke tjekkede det INDEN jeg købte det. Det har faktisk ødelagt det rigtig meget for mig.

Og lige nu, klokken 17:50, gider jeg slet ikke at holde fødselsdag, fordi jeg er blevet sur. Jeg har glemt hvorfor jeg er blevet sur, fordi det er 5 minutter siden, men jeg føler mig stadig forurettet. Nu vil jeg støvsuge mit køkken. Jeg mangler stuen og soveværelset, også. Men køkkenet er nok det vigtigste.

Jeg tror faktisk, at jeg stopper indlægget her. Ha! How about that. Jeg havde lovet et langt indlæg, som jeg ville skrive på hele dagen, og det... Ja, det er jo ikke blevet aften endnu, så jeg har jo sådan set holdt mit løfte. Oh well.  Jeg skriver i hver fald ikke mere lige for nu.

Rikke signing off

For now.

Da torsdag blev til fredag. Laaang fredag

Jeg har endnu et af livets store spørgsmål ved hånden. Dette indlæg blev igangsat Skærtorsdag. Hvilket teknisk set var for 2 minutter siden. Og så er jeg tilspørger mig selv: Hvorfor, Rikke, skriver du altid indlæg, når du mere eller mindre er på vej i seng eller på vej ud af døren? Lige nu er den jo så 00:03 den 3. april. Det betyder at der er 2 dage til René har fødselsdag, og det betyder fest i gaderne! Hooray!

Ej. Seriøst. Jeg har været ude og lufte kræet i dag. Nej, ikke René. Emma. Vi spurgte hende, om hun ville gå ind i transporteren, og det ville hun gerne. Så strappede vi den fast til rollatoren og kørte en tur i mørket. Transporteren var selvfølgelig dækket lidt til, men så hun stadig kunne se ud. Det lader til, at det var lige hvad hun trængte til, selvom jeg er imod at vi gør den slags ved hende.

Jeg glæder mig sådan til på søndag, og nu er der kun 2 dage til! Det er virkelig cool! Nøj, hvor jeg bare... YEAH! Jeg har jo "fået" min gave. Jeg får 4 nye bh'er, et par skridsikre, varme sokker og en ny Dunlopillo hovedpude. En af bh'erne er denne:

- Den er flot, ikke? Jeg glæder mig rigtig meget til at få den! De er ikke kommet endnu. Jeg vil også overveje meget kraftigt at én i brug og så gemme resten. Problemet er jo bare, at jeg kun har 2 bh'er i øjeblikket, og sikkert ikke kan holde mig fra dem.

Apropos det der med gaver, har jeg tænkt mig at lave en mappe med billeder og medfølgende tekst/forklaring eller foto af kort og lægge det på et af mine drev i en mappe der er delt i undermapper, der tydeligt specificerer hvem gaven og kortet er henvendt til. Det vil være noget, jeg opretter i forbindelse med Renés fødselsdag, så jeg har frem til 18. april før næste fødselsdag - og det er en dobbelt, for det er tvillingerne, som fylder 19. Og så min far den 20.

Livets store spørgsmål

Jeg har 36 faneblade åbne i firefox, og jeg behøver faktisk ikke langt over halvdelen. Sygt.

Men jeg kan jo ikke lade være med at tænke over tingene. Der er ting, der skal tænkes over, ting, som måske slet ikke er blevet taget op til spekulation før.

• Hvis alle blomster i verden var lilla, og der pludselig dukkede en gul rose frem, ville den så "kun" blive mere værd, eller ville den overgå i historiebøgerne - eller begge dele?
•  Hvis en ting har et navn, som gør den til en kick-ass sej ting, skal man så give den et nyt navn? Løvetanden levede i pagt med naturen og var skidefarlig og løvetands-agtig, indtil Heidi og morfar kom og "børne-timeraliserede" den, og den blev til "mælkebøtte", så alle piger render rundt med den engang så glorværdige løvetand i håret og dens stædige plettende safter på deres hud. Jeg ved godt, at det ikke passer sammen tidsmæssigt, fordi "Heidi og morfar" (som vist bare hed Heidi. Hed hun overhovedet Heidi?) er langt efter mælkebøtter i håret.
• Man laver mad med forskellige ingredienser, og ofte får retten et navn efter en af ingredienserne. F.eks. persillesovs. Persillesovs smager vildt godt. Den der tykke, hvide sovs med de grønne klumper flydende nede i... m-m-m! Da jeg var barn, kunne man få Pernillechokolade. Nu vil jeg så være lidt racistisk og sige: har jeg så ikke fået min egen chokolade fordi mit navn er Rikke? For jeg synes et rigtig godt navn til et stykke slik/chokolade vil være "Rikkelade" - det kan man jo også bruge om en roulade. Jeg burde opfinde min egen kage og kalde den det der. Rikkelade.

Slutspurt: I morgen kommer der en ny anmeldelse på Er det bar' i orden?, som jeg ikke har benyttet længe. Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre, hvad det er.

Godt så.

Sov godt! Det er blevet onsdag, kan jeg se, og endda 22 minutter over! Så jeg må hellere se at få min røv i seng!