Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 27. december 2016

MUSIK! - 'Cause I love it!

En catch phrase eller sådan noget. Det vil jeg have. Som "That's hot" eller "You're fired" - bare noget cool i stedet for. Men alting er jo mere eller mindre sagt før. Jeg tænker i retning af "That's lethal", "That's brutal", eller måske "Awesomeness right there" (eller "Awesomeness right here"). Man kunne også direkte stjæle fra folk. "If you live with apes it's hard to be clean" (Marilyn Manson), eller "Just wipe your own ass and shut your mouth" (Pain). "Where is your savior now?" (Fear Factory) eller "I love it" (Icona Pop) - der er masser af gode ting at snuppe fra.

(Ikke min video, den er fra Youtube, lavet af Yousif Del Valle, 
musik: Fear Factory, "Pisschrist")

Denne sang er en af mine yndlingssange. Jeg har den som den ultimative vinder inden for Fear Factory alene, men blandt alle sange, er det "bare" end af yndlingssangene. Grunden til det, er nok at den er temmelig "rå", men har sine "melodiske" øjeblikke, og jeg er en sucker for sange, der skifter mellem den slags "øjelikke". Jeg tror faktisk bare, at de hedder "bridges" på engelsk, men jeg er ikke sikker. 

Jeg vil sammensætte min ALLTIME TOP 20, bare for jer, så I kan se hvorfor jeg så sjældent skifter musik herinde - jeg hører generelt det samme altid... 😉

På 20. pladsen sætter jeg "Personal Jesus" ind - Marilyn Mansons version.
På 19. pladsen sætter jeg "Don't Blame Me" - Ozzy Osbourne
På 18. pladsen sætter jeg "Million Reason" - Lady Gaga
På 17. pladsen sætter jeg "Good For You" - Selena Gomez
På 16. pladsen sætter jeg "502" af Megadeth
På 15. pladsen sætter jeg "Creamer (Radio Is Dead)" - Limp Bizkit
På 14. pladsen sætter jeg "Nightcrawler" - Judas Priest
På 13. pladsen sætter jeg "Be My Druidess" - Type O Negative
På 12. pladsen sætter jeg "Godeatgod" - Marilyn Manson
På 11. pladsen sætter jeg "15! af Marilyn Manson 
* ENTERING TOP 10*
På 10. pladsen sætter jeg "I Don't Like The Drugs (But The Drugs Like Me)" - Marilyn Manson
På 9. pladsen sætter jeg "I'll Get Even" - Megadeth
På 8. pladsen sætter jeg "Blood & Fire" - Type O Negative
På 7. pladsen sætter jeg "Pink" - Aerosmith
På 6. pladsen sætter jeg "Dream on" - Aerosmith
På 5. pladsen sætter jeg "Pisschrist" - Fear Factory
På 4. pladsen sætter jeg "It Was Always You" - Maroon 5
På 3. pladsen sætter jeg "Who Will Save The Sane?" - Type I Negave
På 2. pladsen sætter jeg "Devil Beneath My Feet" - Marilyn Manson
Aaaaaand drumrooooolllll..... NUMMER 1:
"Anesthesia" - Type O Negative 💓🎇🎆

mandag den 26. december 2016

Ang. George Michaels død

Her til morgen vågnede jeg op til en sms fra Hamid. "George Michael er død". Jeg tjekkede det på nettet, og ganske rigtigt - han døde i går. Jeg har ikke noget dybere personligt forhold til George Michaels musik, og jeg ved ikke, om jeg har nogen læsere, som har. Men hvis jeg har det, vil jeg gerne sige, at jeg virkelig føler med jer. George Michael var meget talentfuld og er et tabt for musikverdenen i dag. Jeg mistede for 6½ år siden min inspirationskilde, min "go-to-guy", når jeg havde brug for at føle en ganske særlig følelse, som jeg faktisk ikke kan beskrive. Han lærte mig, igennem sin musik, at forstå en masse ting, at skrive bedre og blive et bedre menneske. Jeg savner ham så meget... Stadig, når jeg sætter bandets musik på, kan jeg begynde at græde. Jeg savner ham så meget, og selvom man kan sige, at jeg jo stadig har det musik, de har lavet, så er jeg stadig ked af, at jeg aldrig får mere end det. Jeg er bare så ... Huh! Ikke?

Så jeg sender mine dybeste medfølelser ud til jer, jeg tænker på jer og I skal vide, at selvom det gør ondt, og det ikke virker sådan, så bliver det bedre. Det tager bare tid.

søndag den 25. december 2016

JUL

What's up, guys and gurls? Har I haft en god juleaften? Eller bare en god 24. december? Det er ikke alle, der fejrer jul, jo. Her var der gang i krøllerne, vi havde sgu allesammen krøller. Nej, ikke helt, men jeg havde krøllet mit hår, og min svigerinde og hendes døtre havde krøllet deres hår. René har naturkrøl. De andres krøller var sådan lavet med et krøllejern der nærmest lavede en form for bølger i håret (jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde dem - ikke som beachwaves, men mere som giga-crepe) og mine var jo så krøllet med et "almindeligt" krøllejern. Hvilket resulterede i, at deres hår slet ikke lignede mit. De sagde, at mit så naturligt ud, og det tager jeg da som en kompliment. Det var lidt det, jeg gik efter 😉 Jeg havde også fået lagt en forholdsvis pæn makeup, og selvom jeg - som jeg havde regnet med - spildte på mig selv, var det ikke meget, og jeg kunne nemt fjerne det med en serviet uden at efterlade mærker. Derudover var jeg ikke den første - svigermor kom før mig.

Renés niecer spurgte mig om jeg havde mascara på, da jeg fortalte dem, at jeg havde haft problemer med at vælge hvilken slags jeg skulle vælge, efter jeg havde haft mit sammenbrud i nat. Men:
Udviklingen kom langsomt:
Dette var resultatet af ca. 1 time alenetid med mig og mit krøllejern!
Bagefter blev det sat op i denne smukke badehætte for at sidde natten over, så det kunne holde til en lille nat på puden. Smukt, ikke?
Derefter fandt jeg alle disse ting frem:
Da jeg havde puttet dem i fjæset, først Manhattan Clear Face 2-in-1 makeup i nuancen 76. Derefter puttede jeg NYX Proof it! på øjenlågene, så min øjenskygge ville blive siddende hele aftenen, selv hvis jeg skulle begynde at tude (det sker ofte). Derefter puttede jeg Maybelline Color Tattoo 24hr ind over min ... hvad hedder det... Det hedder "crease" på engelsk. Så lagde jeg en hvid "highlight" med en Max Factor øjenskygge (Wicked White), og til sidst lagde jeg lidt af den farve fra paletten fra H&M, som jeg har markeret med en rød pil, på selve mit øjenlåg. Og så blendede jeg Maybelline og H&M til jeg var helt ør, og jeg lagde GOSH kohl i farven "Stone", og en L'ORÉAL kohl i farven "Snow White", den hvide i min "waterline", og den grå i den nedre øjenvippekant. Jeg sluttede af med et lag Rimmel Scandal Eyes. Jeg sprayede mit ansigt med Urban Decay Setting Spray og puttede lidt Lancôme Juicy tube lipgloss.
Så dette er mig, i går, juleaften, og jeg slayed the "nude-look", jeg så skidegodt ud, havde skidedårligt, men jeg så godt ud mens jeg gjorde det! HA!

Men juleaften var kaos, den var ikke supergod, og efter en snak med svigermor i dag, indrømmede hun da også, at det var sidste år, de holdt jul. De kan ikke klare det længere. Men det havde vi på fornemmelsen allerede sidste år. Det kom ikke som en overraskelse. Hvem der overtager det næste år, ved jeg ikke. Det bliver nok os eller Mille & Michael. Det er også et spørgsmål om hvor vi bor til den tid. 

Nu vil jeg ringe til min mor, derefter til min farmor, og så vil jeg... Se noget om jeg kan finde noget spændende på Youtube, inden jeg skal lave aftensmad. 

Jeg håbet at I havde en god aften i går, og fortsat god jul/god ferie til jer alle.

lørdag den 24. december 2016

Smukt hår - hell yeah!

Nå. Det er blevet den 23. december, guys, og jeg synes at jeg vil ønske jer alle sammen en glædelig jul inden I tager afsted på juleferie eller begynder at varme op til at modtage halve eller hele familier til middag i morgen. Som min farfar altid sagde "Glædelig for-jul". Og han sagde det med stor glæde hvert eneste år. Nogle af dem, jeg kender og har nære, har ikke modtaget et julekort fra mig i år. Der er forskellige årsager. Nogle mennesker har jeg ikke nuværende adresser på. Andre har jeg ikke sådan rigtig nogen "føling med", dvs. at jeg ikke rigtig har vidst, hvad jeg skulle skrive, selvom jeg har haft lyst til at skrive et kort. Nogen har slet ikke modtaget et. Mine forældre, f.eks., har ikke fået det, jeg har sendt til dem. Posten har vist også meget travlt. Men det er alligevel ærgerligt.

Ja. Og pludselig fik jeg travlt. Der hobede sig en masse op. Lige pludselig var det rent faktisk den 24. december, så nu er det ikke længere "glædelig for-jul", men bare straight out "glædelig jul". Jeg sidder lige nu, i skæret fra min ensomme lampe, klokken er 03:05, og jeg kan ikke sove. René er faldet i søvn for længst. Jeg har det svært lige nu. Jeg har en eller anden sindssyg panikangst for juleaften. Hvorfor? "Tell me why I don't like Christmas, tell me why..." Den mindre gode gamle Boomtown Rats sang, "I don't like Mondays" passer titelmæssigt dejligt her, hvis man erstatter Monday med Christmas.

Men jeg har glædet mig,og jeg kan godt klare mig. Nu, hvor klokken så er kommet helt frem til 04:30, og jeg stadig ikke har sovet, siden jeg stod op klokken 11 i går formiddags, er jeg på ingen måde træt, men kan mærke at udmattelsen er ved at nærme sig. Det er så åndssvagt. Min "to do" liste er kilometerlang.

Jeg har dog fået taget et billede af mit look (tror jeg), som jeg regner med, at det bliver. Jeg har krøllet mit hår, men ikke lagt makeup, i tilfælde af, at jeg ønsker at tage mig en lur. Jeg krøllede håret for at opnå en bedre holdbarhed når jeg skulle sætte det op. Men guess what! I min "all forgotten" pose fandt jeg denne hårelastik:
Jeg tænker, at jeg kan arrangere mine krøller, så de sidder superpænt, så man kan se dem, og samtidig sidde i den der elastik. Jeg er nødt til at have en BLAX inden i, som holder håret ordentlig fast, men jeg har masser af dem, i brune. Jeg tror at det kan gå. Mit hår ser således ud nu, det kan være, at jeg skal touche det lidt op i morgen:
Jeg har ikke hårlak i, netop af den årsag, og derfor sidder jeg lige nu med en eller anden cheap ass plastic badehætte fæstnet med spænder for at holde lidt sammen på krøllerne, så jeg forhåbentlig i morgen kan finde ud af, hvad jeg vil. Makeuppen er bestemt, jeg ved ikke om jeg tager en langærmet eller en kortærmet bluse på, men jeg gætter på det første. Jeg tager nok en T-shirt med, for jeg skal have menstruation i morgen. Jeg kan få både hedeture og fryseture.

Bør jeg gå i seng? Hvis jeg går i seng nu, bliver jeg da supertræt, når jeg så skal op... det er nok bedst at blive oppe... Det er også en dårlig idé. Men klokken er 04:45, og René er vågnet = jeg er faldet lidt til ro.

torsdag den 22. december 2016

Emma, René og Emma igen!

HEJ!

Det er for ganske nyligt blevet torsdag d. 22. december. Og René er snothamrende forkølet. It's SO bad! Han snotter som jeg ved ikke hvad, og jeg er ret sikker på, at han har feber.

Men alligevel har han været en dejlig far og har været til dyrlægen for at købe medicin til Emma. Hun skal have sådan nogle "dråber" i sin mad 1 gang om dagen frem til den 31. december. Der skal hun have 1 dråbe klokken 11, 1 klokken 17 og 1 klokken 23 - så burde hun sove roligt igennem fyrværkeriet ved midnatstid. Da han var dernede, købte han også en FELIWAY, som er en tingest, man sætter ind i en stikkontakt, og som afgiver "dampe" som beroliger katte. Det var et starterkit, han købte, så han måtte af med 213 for det.

Men shout out til dyrlægen; vi bor i nærheden af, hvor klinikken ligger, og den anden dyrlæge, der arbejder dernede, sagde, at Kaare ofte er flink til at køre ud med større poser (f.eks. 2kg) kattemad, hvis man køber det hos dem - så skal man bare sørge for at have pengene kontant, så vidt jeg forstod på samtalen. Men hvis man kan købe kattemaden der, til kun få kroner (20) mere, og samtidig støtte vores egen dyrlæge, som kan vejlede os lidt mere med at sammensætte en perfekt kost for Emma - then hell yeah! Men jeg er ikke sikker på, om hun er interesseret i Royal Canin. Hun kunne ikke lide det vådfoder, jeg købte, Royal Canin Hairball Control. Det var IKKE et hit. Jeg er lidt sådan... Den mindste pose tørfoder er på 2kg. Dem, vi køber nu, Perfect Fit Senior 8+, som hun elsker, er på 750g. Dem får jeg 3 af for 100 kroner + 29 kroner i fragt hos zooplus. Men hun får ikke Perfect Fit vådfoder, for hun gider kun at spise Sheba, og så er det selvfølgelig det, hun skal have.

Hun har været så mange ting igennem, det lille myr, og hun skal have det lige som hun vil have det - også selvom det betyder at hun er dronning her, og vi bare føjer hende. Og hun ved godt, at hun kan sno os om sin mindste pote. Hvis hun ikke får nok opmærksomhed, kradser hun i en stol. Mens man kigger på hende og siger nej. Og så bliver hun bare ved, indtil man sprøjter lidt vand på hende. Hehe. Den lille hårbolle. Jeg knuselsker hende så meget at jeg indimellem tuder når jeg sidder med hende. I situationer som denne, f.eks.
Jeg ved da godt, at billedet er pissedårligt, pga lyset, men se lige, hvordan hun putter sig ind til mig, gemmer sig for verden og det bare er "mor og Emma". Det er den slags der kan få mig til at tude. 

Klokken er lige om få minutter 2 om natten, jeg skal have ordnet hendes bakke, men det er sgu alligevel utroligt. Jeg er MINUS træt, og vi får rengøring i morgen, jeg er nødt til at sove, jeg skal lægge vasketøj for 1 måned på plads inden Anja kommer, plus pakke det nye. Shit. Jeg når det aldrig...

tirsdag den 20. december 2016

Tøm hovedet!

Mandag. Den mest mandag-agtige dag om ugen.

Hvad gør man, når man ikke kan kommunikere med sin partner, fordi man bare ikke "får fat i alle fakta" og bliver dømt for ikke at lytte efter, selvom man faktisk forsøger at lytte efter, men har tusind tanker samtidig? De bliver tænkt "højt" inde i hovedet, så der foregår 1000 samtaler inde i ens hoved PLUS den man har med ens partner, som bliver ked af det og frustreret fordi man fremstår som om man ikke lytter efter eller måske slet ikke viser interesse... Det er fandeme ikke bare sådan et "bump" på vejen i et forhold, det er en virkelig svær situation, som jeg befinder mig i. Jeg er virkelig ked af det over det, og jeg ønsker naturligvis at ændre det. Men hvordan? Hvordan tømmer man sit hoved for alle tanker og koncentrerer sig om kun én, hvis man ikke er helt sikker på, hvilke tanker man skal sortere i, og hvilken der skal blive tilbage og blive til en fuldbyrdet samtale? Hvordan kan man koncentrere sig, når man ikke kan koncentrere sig? Findes der en øvelse, man kan lave? Jeg har ikke et sted, jeg kan gå hen, lukke døren og være helt mig selv og aflukket, hvor jeg kan meditere, eller hvad jeg skal. Jeg kan høre musik eller sove. Og så kan jeg ikke koncentrere mig. Ofte glemmer jeg at fjerne mine hovedtelefoner, når René snakker til mig. Ofte falder jeg i søvn mens (ja, jeg falder i søvn mens vi taler sammen) og det er ikke fordi jeg synes han er kedelig! Overhovedet! Det skaber en masse gnidninger i vores hverdag, det er ikke nemt at leve med, og jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre.

Hvad gør I, når I skal tømme hovedet? Hvad er jeres hemmeligheder? For jeg tænker konstant på det næste jeg skal lave, den næste sang, der kommer i playlisten, en film, jeg ønsker at se, en cool ting, jeg har set, en idé, jeg har fået, og det værste er, at jeg næsten altid er 2-3 tanker "foran", så der er myldretrafik døgnet rundt. Jeg har tilbragt 4 timer eller sådan noget, i dag, med én drøm, som jeg kunne huske, da jeg vågnede: at jeg havde fået et job som læbestift-tester. Hvorfor drømmer jeg om det? Det er da noget af det mest uinteressante. Men den der farve, det var en Jeffree Star liquid lipstick, og den eneste farve, jeg skulle teste, var "Unicorn Blood", men jeg skulle teste den hele dagen, hver dag - og det var ikke den samme. Jeg skiftede hele tiden til en ny. What the... ?!

fredag den 16. december 2016

SLUT på ALT godt i verden!

Jeg ... jeg har lyst til at græde. Jeg har en del årsager. Naturligvis er det først og fremmest fordi det er den første jul uden Mikie. Den smukkeste, sorte labrador jeg nogensinde har set. Han blev aflivet i efteråret. Jeg har ikke været hjemme hos mine svigerforældre efter... hændelsen... og jeg ved, at det bliver smertefuldt.

I dag ringede min svigermor og sagde, at min svigerfar har lidt vand i den ene lunge, og derudover lungebetændelse. Der var snak om at han skulle indlægges. Men nu har de så sendt ham hjem, efter en hel dag på hospitalet, og de (mine svigerforældre) vil ikke tage imod hjælp tilbudt ang. juleaften.

Derudover sker der i øjeblikket andre ting i mit liv, som jeg ikke kan skrive om offentligt, som jeg virkelig bare ... Det går mig sindssygt meget på. Jeg mister måske ikke søvn over det, men jeg tænker på det mange timer hver dag.

Alt modarbejder mig ligesom. Det er ikke længere "glædelig jul" for mig. Det er ikke glædeligt AT ALL.

I hate my life. Sometimes. Det er også derfor, jeg vælger at overdramatisere dette indlæg med en virkelig dramaqueen-like titel.