Jeg ... jeg har lyst til at græde. Jeg har en del årsager. Naturligvis er det først og fremmest fordi det er den første jul uden Mikie. Den smukkeste, sorte labrador jeg nogensinde har set. Han blev aflivet i efteråret. Jeg har ikke været hjemme hos mine svigerforældre efter... hændelsen... og jeg ved, at det bliver smertefuldt.
I dag ringede min svigermor og sagde, at min svigerfar har lidt vand i den ene lunge, og derudover lungebetændelse. Der var snak om at han skulle indlægges. Men nu har de så sendt ham hjem, efter en hel dag på hospitalet, og de (mine svigerforældre) vil ikke tage imod hjælp tilbudt ang. juleaften.
Derudover sker der i øjeblikket andre ting i mit liv, som jeg ikke kan skrive om offentligt, som jeg virkelig bare ... Det går mig sindssygt meget på. Jeg mister måske ikke søvn over det, men jeg tænker på det mange timer hver dag.
Alt modarbejder mig ligesom. Det er ikke længere "glædelig jul" for mig. Det er ikke glædeligt AT ALL.
I hate my life. Sometimes. Det er også derfor, jeg vælger at overdramatisere dette indlæg med en virkelig dramaqueen-like titel.
ønsker jeg kunne gi dig en kram ligenu.
SvarSletHar man vand i lungen så skal man helst sidde op og sove, jeg har oplevet det da jeg var lille og havde lungebetændelse ca. 2 gange om året og var syg i 3-6 uger af gangen.
Og labradoren blev vel aflivet fordi han var gammel og syg? Eller er det mig der er helt væk?
Jeg har det osse af helvedets til og har mange negative tanker fordi hold kæft hvor jeg rent faktiskt hader julen.
Den er blevet helt ødelagt under de seneste 12 år...
Sender dig mange kramme igenem tankerne og håber at alt bliver bedre for du er et sødt menneske <3
//Hatten
Jeg er faktisk ikke særlig sød, jeg har måske nok en tendens til at fremstille mig selv som værende "et offer" mere end jeg måske er, og ofte (alt for ofte) sætter jeg mig selv forrest. Det fortæller jeg bare næsten aldrig om. Jeg fortæller mest om de uselviske ting, jeg gør - og det værste er, at jeg ikke engang gør det for at "manipulere". Jeg forsøger ikke bevidst at gøre mig bedre end jeg er. Det ligger bare så dybt i min rygrad, at jeg er nødt til at være det og det, og leve op til det og det. I går brugte jeg 2 timer på at græde over Camilla og Mette - de to veninder, jeg mistede sådan ganske pludseligt en december aften i 1998.
SvarSletRené og jeg så "New Girl", og pludselig blev jeg så overvældet af de venskaber, de har i den serie - især Jess og CeCe. Jeg tænkte på Camilla og Mette, og jeg følte et brændende had, samtidig med at jeg savner det vi havde. Jeg ved godt, at vi var teenagere, der i slutningen (omkring 18 år), men bare det der med, at de ikke engang fortalte mig HVORFOR de skred... Og at jeg skulle høre fra en tredjepart at det var fordi jeg altid var sur... Jeg mener... De havde i sommerferien besøgt mig ude på Ungdomspsykiatrisk, og vi havde endda været rundt og set en eller anden sandbygnings-konkurrence mens vi snakkede, og de sagde at vi skulle blive gamle sammen, så jeg måtte stoppe med at forsøge at begå selvmord, hop 5 måneder frem, BANG, så er de væk?!
Hvorfor hader jeg dem stadig? Efter så mange år burde jeg være kommet over det og være ligeglad. Det var virkelig traumatisk for mig, og jeg havde ingen venner i lang tid. Jeg drømmer stadig om dem indimellem. Den sidste drøm, jeg havde, løb vi rundt på en sennepsmark, sådan "hånd i hånd" og sang og dansede.
Min veninde Katja var til en jubilæumsfest for nyligt, med den klasse. Folkeskolen. Jeg var den eneste, de ikke kunne få fat i, men de havde spurgt Katja om hun ville give invitationen videre. Jeg sagde nej tak. Hun kom og besøgte mig nogle dage senere og sagde "Jeg skulle hilse fra Camilla". Jeg blev ikke glad, eller noget. Jeg blev vred. Hvordan kan hun tillade sig at sige "hils Rikke"? Efter HUN behandlede mig sådan dengang? Jeg ringede til hende, jeg sagde undskyld... Den første jubilæumsfest var en katastrofe. Og så den, jeg (heldigvis) ikke var med til, ender med et "hils Rikke"??? Jeg ved godt, at jeg skal trække vejret dybt 10 gange og komme videre. Der er gået 18 år. Men jeg er fandeme stadig så arrig.
Men tak, hat, jeg håber naturligvis at du får en god, eller i hvert fald acceptabel jul.
Og ja, Mikie blev aflivet fordi han var syg.
Someone once asked a man how he was. He replied, “I’m going through hell!” Then said his friend: “Well, keep on going. That is no place to stop!” <3
SvarSletHehe - det er et meget godt citat :) Thanks. Jeg havde vist brug for det, tror jeg.
SvarSlet