VELKOMMEN TIL MIN BLOG! Jeg har hørt at det er en døende kunstform, men jeg holder stædigt fast i den. Følg mig i min rejse! (Eller lad være, der er intet pres)
Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!
Jeg har fået en god idé. Jeg har ikke selv udtænkt den, men jeg har fået en idé viderebragt til mig fra kanalen Niki Sky på YouTube.
Dette er mine læber.
Jeg fandt disse to produkter frem, og blandede dem sammen i en lille beholder.
Alt efter hvor intens farven skal være, hælder man den røde konditorfarve i primeren. Med pegefingeren eller med en vatpind eller sådan noget, kan man påføre denne lipstain på læberne (som man nok lige skal exfoliere først), og med den mængde, jeg har påført i min blanding, fik jeg denne farve:
Billedet her er taget i et lidt andet lys end det første, men de er lettere pink. Bare et hint. Efter at have spist og drukket lidt, så mine læber således ud:
Så det er ikke noget, der skriger "JEG ER PINK", og det er ikke noget, der bare forsvinder. Men det fjernes nemt med en vådserviet eller køkkenrulle med lidt vand på.
Man kan også lave denne lipstain i andre farver, med øjenskygge/blush i stedet for konditorfarve, men resultatet er det samme. En god opskrift!
Jeg vil gerne starte med at ytre dyb bekymring. Emma er på opkastnings-binge. Hun kastede op i søndags, mandags, 2 gange i tirsdags, og her til morgen. I går aftes fik jeg en pludselig indskydelse, jeg ved vitterligt ikke hvorfor, men jeg sorterede hendes afføring fra, da jeg rensede hendes bakke, og jeg knækkede pølserne over. I en af dem var en elastik. Jeps. En af de der brune "madelastikker". Jeg passer så meget på med dem, for jeg ved at hun elsker at lege med dem - René passer også på. Men der kan være sprunget en elastik på et tidspunkt, og så har hun fundet det stykke. Det er ca. 3,5-4 cm langt. I dag, her til morgen (så snart de var villige til at tage telefonen) ringede vi til dyrlægen, og han sagde, at han har en kollega i Solrød (vi valgte at beholde Emmas egen dyrlæge i Køge, da vi flyttede), som er dygtig, og at de kan gå derned i morgen tidlig. Så lige nu er jeg meget bekymret.
Når det er sagt: Fuck hvor er Linda P's "Just Divorced" bare genial. Den plade er altså bare... Der er både gode melodier, geniale tekster og der er masser af humor - for slet ikke at tale om, at Linda P rent faktisk synger ret godt. Jeg har skamlyttet til pladen siden i går, selvom jeg har haft den liggende lidt længere. Jeg er så småt ved at danne mig mine yndlings-sange.
Vores nye Blu-Ray/DVD afspiller ankom i ... var det mandags? Det tror jeg. Men vi satte den først til i går. Og i dag har vi kastet os frådende over "Jul på Vesterbro". Ingen af os kan forklare hvorfor, men det var som om vi begge to, uafhængigt af hinanden, havde haft lyst til at se den. Jeg glæder mig overdrevet til næste måned, når pengene til "Mick Øgendahls Fest" er der. Den mand er altså bare supersjov, han skuffer aldrig.
"... Hver gang din telefon den ikke ringer, så ved du det var mig..." Ja. Linda P. Det er fandeme for genialt. Jamen, den kvinde har altså talent.
Nå. Men i dag står den på ananasfad, og jeg er spændt på at skulle spise, for klokken er lidt over 16, og jeg har ikke spist siden lidt over 9, og jeg er ærligt talt ret sulten. Det var heller ikke meningen, meningen var at jeg lige skulle have et måltid ind imellem de to måltider. Men så skete der det, at maden var enormt lang tid at tilberede. Men om 5 minutter... Så har jeg været i gang meget længe, og så er maden endelig færdig! YES BITCH!
Måske skal jeg lige "tisse af først". Jeg tror at jeg har glemt at skrue ned for ovnen. Det er ikke særlig heldigt, når nu jeg har en psyko-ovn.
Det er muligvis ikke noget særligt. For mig føltes det ikke som om jeg havde rystet Jorden eller noget. Men da jeg fik at vide, at jeg skulle gå 1500 skridt om dagen, blev jeg bange helt ind til mit skelet, for jeg tænkte: "Hvordan skal jeg nogensinde opnå det på ét døgn?!" Men første dag, jeg gik rundt med min telefon på mig hele dagen, som skridttæller, formåede jeg (fra ca. 12:30-22:55) at gå 1.516 skridt. Hell yeah! I can do this! Min diæt er mere komplex. Jeg syntes vitterligt at det lød voldsomt at jeg skulle spise al den mad. Jeg havde ikke taget højde for, at hvis man spiser små mængder flere gange om dagen, holder man forbrændingen oppe, og kan derved nemmere få plads til maden. Faktisk, så føler jeg mig småsulten til rigtig hungrende hele dagen. Jeg er vant til at spise 500g vindruer om morgenen, og så en portion aftensmad. 2-3 gange om ugen spiser jeg "ekstra frugt" eller slik. Det er jo så også stoppet nu. Jeg kan godt se, at jeg er nødt til at holde det skema, jeg har fået lagt af diætisten.
Det er meningen, at jeg skal spise 1,5dl havregryn med 2-2,5dl minimælk samt 2 teskeer sukker uden top til morgenmad. Det gjorde jeg her til morgen. Diætisten anbefalede mig at spise det fra en dyb tallerken i stedet for en skål, fordi sukkeret så fordeles bedre. Men jeg gjorde som hun sagde, og følte ikke at jeg havde nogen effekt af sukkeret what so ever. Derfor vil jeg i morgen prøve at spise mine havregryn uden sukker.
I dag skal jeg gå 2 omgange om fællesarealet. Det har jeg besluttet mig for, efter jeg så hvordan tallet så ud i går. Jeg skal også have lavet en vasketid, gerne til i morgen 😊 Vi har ikke mere rent tøj, og har ikke haft det i meget lang tid. Det er et helvede at vi ikke kan få hjælp til vask, men okay; i det mindste kan vi bestille vasketiderne, så vi går ikke forgæves, når vi går derover.
Min DISHWASHER er blevet tilsluttet, og jeg kan nu vaske op! ENDELIG! Det har jeg ventet på siden jeg flyttede ind i oktober. Lige nu kører den på et renseprogram. Men bagefter kører jeg en almindelig vask på den. Yay!
I dag, klokken 15:20, har jeg allerede opnået halvdelen af de skridt, jeg skal gå i dag. Jeg har endnu ikke været ude at nyde det dejlige frostvejr, men jeg sidder og kigger ud på min frosne terrasse og glæder mig over at jeg har en rollator! Haha. Det er dog sådan lidt "bob-bob", fordi den er halv-flad. Hjulene mister luft, når den ikke bliver brugt i længere tid ad gangen. Sært, ikke? Nå, men jeg glæder mig til turen i dag. I går gik jeg 1 gang om fællesarealet, og jeg satser stærkt på at opnå 2, eller i hvert fald mindst halvanden, i dag. Og jeg regner med at gå, når opvaskemaskinen er færdig. Det er den om ca. 2 timer. Så går vi, bestiller en vasketid på vejen, og så kan jeg sætte endnu et læs i opvaskemaskinen bagefter, og derefter lave mad.
Jeg befandt mig på neurologisk ambulatorium i Roskilde i går, da jeg pludselig blev vildt usikker på mig selv. Der var propfyldt med ventende mennesker, og René og jeg måtte presse os ned. Men René gik op til skranken og "meldte min ankomst", og fortalte dem samtidig om LED-bloklys, fordi de ikke var klar over, at der skulle skiftes batterier, og han viste dem, hvor de skulle sidde. Jeg sad ved siden af to kvinder, som bare hadede mig på max niveau. Jeg forstod ikke hvorfor. Men jeg følte at jeg stegte. Da René kom hen og satte sig ved siden af mig, gik det lidt bedre, men han snakker så højt, og han sagde noget, som han selv syntes var totalt skægt (noget om at han havde en lille røv efter al den aerobics han ikke havde lavet) og slog en stor latter op, samtidig med, at der kom nogle patienter ind i venteværelset. Den ene var en yngre kvinde, omkring først i tyverne, og med piercinger i hele kajen. Hun havde camouflagebukser på, og en beaniehue. Hendes kæreste (tror jeg) var med. Hun kiggede på René, og han kiggede på hende. Jeg blev pludselig ramt af angst for, at hun troede at han grinte ad hende, fordi der er ingen værre følelse end når folk griner af en.
Da vi kom hjem, kom jeg i tanke om de der to kvinder, der virkelig bare ikke kunne lide mig. René sagde "Det kan jeg da godt forstå". Jeg blev sådan lidt forbavset og spurgte "Hvorfor?" René sagde: "Så du, hvordan de så ud? De var nogle øgler."
Jeg spurgte René tidligere på ugen, om jeg ser grim ud, når jeg græder. Fordi jeg kunne huske, at jeg i et klip af Keeping Up With The Kardashians (er det ikke det, programmet hedder? Jeg har aldrig set et helt afsnit) sagde Courtney (den lyshårede, som måske, måske ikke, er OJ's datter) til Kim at hun havde et grimt tudefjæs. Og siden har jeg lagt mærke til, hvordan folk ser ud når de græder. Og jeg kan lige se for mig hvor fæl jeg må se ud når jeg åbner for sluserne. Men... René sagde bare "Skat... Du er ikke grim når du græder. Du er næsten aldrig grim." Når han siger "næsten aldrig", hentyder det til når jeg har haft det samme makeup ( = ikke har fjernet det) på i 3 dage, og jeg efterhånden ligner en mild udgave af en blanding af The Joker og Marilyn Manson. Af og til har jeg også bare fået lagt en viiirkelig grim makeup. Men at han står og siger det til mig, mens jeg græder, tørrer mine tårer bort og smiler til mig, både med munden og i øjnene, gør mig bare så lykkelig. I LOVE MY MAN!
Jeg vågnede i nat og så den smukkeste måne. Forsøgte at tage et billede af den, men det blev ikke så godt. Sikkert fordi jeg sad indenfor, men jeg havde ikke mulighed for at åbne vinduet og taget billedet.
Det er næsten fuldmåne. Det lignede fuldmåne i nat, men René sagde at det ikke var fuldmåne i nat. I mandags, omkring klokken 11 eller 12, tog jeg dette billede:
Det regnede rigtig meget og det blæse en halv pelikan. Er det ikke det, man plejer at sige? I can't remember.
I dag nyder jeg musik, mens jeg pakker ud (flyttekasser), og jeg har endda set nogle dokumentarfilm om vilde dyr, der lever side om side med mennesker, eller har formet venskab med andre dyr, som ikke er af samme race som de selv er. F.eks. var der en ... jeg er ret sikker på at det var en antilope, men det kan også have været en gazelle, men den havde forelsket sig hovedkulds i en giraf. Og den skulle springe over et hegn for at komme ind til giraffen, men man kunne tydeligt se, at den også var vild med antilopen, fordi de stod og nussede hinanden, og trak til sidst væk fra de andre dyr - sammen. Der var en rapport om at han havde forsøgt at parre sig med Camille - det hedder giraffen. Jeg kan ikke huske hvad antilopen hed. Og Jessica, hun var havnet foran et hus under en regnstorm i Sydafrika, og det par, der boede der, tog sig af hende. Hun havde stadig sin navlestreng hængende og alt muligt - det var ikke muligt at finde moderen. Så hun voksede op hos parret, der opfostrede hende med en speciel te, og når det var tid til aftensmad, kom hun bare ind i huset og spiste det, der blev fodret til hende, og gik igen bagefter. Af og til lå hun bare og snorksov på deres veranda sammen med deres hund, og så masserede de hende. Men hun var stadig fri. Hun levede i det fri, men hun holdt bare fast i det par. Og der var et par, som havde et lille landbrug kørende ved siden af deres almindelige arbejde, og de havde sørget for at få nogle befrugtede hønseæg, så de kunne få deres egne høns. Men katten fik fat i kyllingerne, da æggene klækkedes. Det var dog sådan, at det var sket lige præcis inden for en meget snæver tidsperiode på få timer, hvor hun selv havde født nogle killinger, og hun så de der kyllinger som sine unger. Hun fodrede dem endda sammen med sine killinger - og man skal lige huske på, at kyllinger normalt ikke vokser op med mælk. Men kyllingerne blev lynhurtigt store i forhold til killingerne, og hun kunne ikke blive ved med at holde dem i hendes "kurv". Så hun tog killingerne og kyllingerne med ud på ture i haven... Og der var manden, som var far, mor og partner til en isbjørn. Han var dyreopdrætter til dyr der skulle bruges i film, og var blevet bedt om at skaffe en isbjørn. Men det er ikke bare sådan lige.
Heldigvis var der en zoologisk have, som havde en tudsegammel isbjørn, der havde fået en unge, den ikke kunne tage sig af pga. alderen. Så denne lille bitte isbjørn, som vist ikke engang var et år gammel, kom hjem til denne opdrætter, som tog sig af hende. Han har nu et forhold til den, som gør at han kan stole 100% på den - så længe han giver hende hele sin opmærksomhed. Manden har også en kone, og hvis hun blander sig for meget, så manden fjerner sin opmærksomhed fra bjørnen, bliver hun jaloux. Og de sagde begge to, at en jaloux isbjørn ikke er rart.
En anden mand studerede hyæner, og hende, som lavede dokumentarfilmen, stod i et bur af trådnet midt på savannen, mens han legede med de der hyæner. Der var en flok løver, 3 hanner og en hun, som havde en alfaløve i form af en forholdsvis lille kvinde, men hun havde styr på de løver. De var 17 måneder gamle, og det var meningen at de skulle sættes ud i det fri om snart. Men man så, at hun lå og sov sammen med dem. Der var en grand danoir, som var bedste ven med en hjort, og en orangutang, som havde fået sit eget kæledyr i form af en herreløs hund. Jeg er vild med dem! Programmerne, jeg så, er begge fra Wild Things kanalen på Youtube. Jeg kan godt lige smække dem ind her:
Denne video er fra YouTube, uploadet af Wild Things.
Jeg har ingen rettigheder til den, jeg synes bare
at den er fantastisk.
Den handler om dyr og deres kæledyr, bærer titlen
"Animal Odd Couples (Full Documentary)"
Denne video er fra YouTube, uploadet af Wild Things.
Jeg har ingen rettigheder til den, jeg synes bare
at den er fantastisk.
Den handler om dyr og deres forhold til mennesker,
bærer titlen
"Animal Odd Couples: Animals And Their Humans
(Full Documentary)"
----
Begge videoer er uploadet i december 2016.
----
Jeg håber at I alle sammen får en dejlig dag. Eller; jeg håber at I alle sammen har haft en dejlig dag, og får en fantastisk aften. Det er nok mere præcist. GOOD MORNING! Oh, in case I don't see you: Good afternoon, good evening, and goodnight!" Thanks, Truman!
Jeg sætter også linket ind nede i min link-boks på denne side, så den ikke kun fremstår i dette indlæg.
Hav en fantastisk onsdag! I know I will! Jeg får leveret dagligvarer i dag, og jeg har bestilt FRUGT! Jeg har bestilt en ananas, en vandmelon, 2 x 500g kernefri vindruer, 4 bananer, 3 æbler og 3 appelsiner. All for me. MUMS! Det bliver spændende at se om jeg kan overkomme at gemme noget til i morgen...
Okay... Jeg tog åbenbart på vej. Jeg skal ikke skilles i dag. Eller nogensinde. Det var tilsyneladende mig, som sagde at René bare kunne pakke sit tøj og skride. Jeg er ikke enig, men det er okay. Jeg gider bare ikke at skændes om det længere.
Det er ikke noget, der sker på "ofte basis". Jeg ved ikke hvad det hedder. "Jævnligt". Noget i den retning.
Nå. Men jeg fik så spist denne lækre middag, som jeg nød rigtig meget, og jeg må da sige, at jeg er ked af, at jeg skal skilles i morgen. Tilsyneladende er René så træt af at leve i mit rod og mine dårlige undskyldninger for mit rod, at han har tænkt sig at pakke sit tøj i morgen og forlade vores fælles hjem. Well. How about that.
Jeg ville ikke have en opvaskemaskine. Så fik vi en, efter jeg havde sagt nej i flere måneder, og jeg vænnede mig temmelig kraftigt til den. Vi flyttede først i oktober. Den 8., faktisk, sidste år. Lige nu er det lige akkurat over midnat, og det er derfor den 22. Min opvaskemaskine er ikke sat til endnu, og jeg har stadig ikke fået klaret én hel opvask. Vores - mit - køkken ligner lort. Og det er da ikke fordi jeg ikke ved det. Det gør jeg da. Jeg har øjne i hovedet. Men jeg kan se absolut INGEN grund til, at kun jeg skal vaske op og lave mad 200 gange om dagen.
Og jeg ved godt, at René har pisseondt. Jeg ved godt, at han har megamange smerter. Men det har jeg også. Og modsat ham, får jeg ikke 15mg Metadon dagligt og 40mg pn, samt Fentanylplastre på 50 mikrogrram/timen. Når jeg har meget ondt, så tager jeg to Pamol på hver 500mg, samt 1 Ibumetin på 600mg.
Jeg er så træt af det her lige nu, at jeg faktisk tror, at jeg vil sørge for at der bliver gjort rent i køkkenet i nat, og jeg vil sørge for, at hans lort er pakket. Jeg skal bare have fundet mine egne dvd'er, som jeg insisterer på at beholde. Nogle af dem kan man ikke få længere. Men ellers ja. Så er han ude i morgen. For nu gider jeg ikke længere. Så må jeg lave et nyt budget og leve på fattigdomsgrænsen i stedet for. Bad luck, I guess, for jeg elsker René virkelig højt. Men han sårer mig konstant...
