Det var så det...

THIS IS NOT TO BE TAKEN LIGHTLY, BUT...

I'M HAVING CHINESE FOOD FOR DINNER TODAY! 

Det er ikke noget, der sker på "ofte basis". Jeg ved ikke hvad det hedder. "Jævnligt". Noget i den retning. 

Nå. Men jeg fik så spist denne lækre middag, som jeg nød rigtig meget, og jeg må da sige, at jeg er ked af, at jeg skal skilles i morgen. Tilsyneladende er René så træt af at leve i mit rod og mine dårlige undskyldninger for mit  rod, at han har tænkt sig at pakke sit tøj i morgen og forlade vores fælles hjem. Well. How about that.

Jeg ville ikke have en opvaskemaskine. Så fik vi en, efter jeg havde sagt nej i flere måneder, og jeg vænnede mig temmelig kraftigt til den. Vi flyttede først i oktober. Den 8., faktisk, sidste år. Lige nu er det lige akkurat over midnat, og det er derfor den 22. Min opvaskemaskine er ikke sat til endnu, og jeg har stadig ikke fået klaret én hel opvask. Vores - mit - køkken ligner lort. Og det er da ikke fordi jeg ikke ved det. Det gør jeg da. Jeg har øjne i hovedet. Men jeg kan se absolut INGEN grund til, at kun jeg skal vaske op og lave mad 200 gange om dagen.

Og jeg ved godt, at René har pisseondt. Jeg ved godt, at han har megamange smerter. Men det har jeg også. Og modsat ham, får jeg ikke 15mg Metadon dagligt og 40mg pn, samt Fentanylplastre på 50 mikrogrram/timen. Når jeg har meget ondt, så tager jeg to Pamol på hver 500mg, samt 1 Ibumetin på 600mg.

Jeg er så træt af det her lige nu, at jeg faktisk tror, at jeg vil sørge for at der bliver gjort rent i køkkenet i nat, og jeg vil sørge for, at hans lort er pakket. Jeg skal bare have fundet mine egne dvd'er, som jeg insisterer på at beholde. Nogle af dem kan man ikke få længere. Men ellers ja. Så er han ude i morgen. For nu gider jeg ikke længere. Så må jeg lave et nyt budget og leve på fattigdomsgrænsen i stedet for. Bad luck, I guess, for jeg elsker René virkelig højt. Men han sårer mig konstant...