Emma. Cuz my cat is better than yours

 Emma. En kat, som alle der kommer her straks synes om. Hun er min baby, jeg vil gå i døden for at redde hende, hvis jeg på nogen måde står i en situation, hvor jeg skulle det. René har det på samme måde. Det er dejligt at vi kan have det sådan begge to. Jeg ved godt, at mange sikkert vil sige "slap af. Det er bare en kat". Men ikke for os. Hun er så meget mere end det. Jeg tager 500 billeder og videoer af hende hver dag. Jo ældre hun bliver, jo mere bekymret bliver jeg. 

Men her er hun: 

Begge disse billeder er fra den 4. september. Det er min seng, hun ligger på. Efter jeg fik hospitalssengen, og den skulle rykkes ud hver aften, fandt vi ud af, at det er nemmere at vi bare sover ved siden af hinanden, sådan, med en halv meter i mellem os. Emma elsker at hoppe fra den ene seng til den anden. Men hun er 15 år nu. Hun er ikke en ung mis længere.

Dette billede er fra den 11. september:

Jeg elsker det virkelig. Hun ser så sær ud. Som om hun overvejer noget virkelig ondskabsfuldt. Men der er ikke en ond celle i hendes krop.

I går morges løb hun rundt og legede. klokken var omkring 6:30. Og lige pludselig sprang hun op på min brystkasse. Normalt er det ok, når jeg ligger i min seng, men jeg sov. Like, i dyb søvn. Og jeg ved ikke, om jeg havde et mareridt eller hvad, men da jeg slog øjnene op, var det ikke Emma, jeg så, og jeg skreg. Big time skreg. Jeg har altid spekuleret på, hvad der ville ske, hvis jeg stod  i en situation hvor andre ville skrige, fordi det ikke ligger til mig at skrige. Men... I går morges skreg jeg. Så jeg kan åbenbart godt. 

Jeg har opdateret min liste over godkendte hjemmesider og YouTubekanaler, og listen over den mest cool musik for tiden er også opdateret. Og nu smutter jeg ind på min anden blog, min makeup blog, og opdaterer den. Jeg er klar over, at den ikke på noget tidspunkt har klaret sig særlig godt, men... Do we really care? Du kan hoppe derover og læse om min (måske) nye karriere senere i dag, når jeg er færdig med at skrive derinde. 

Hav en god dag!

En sludder for en sladder

 Hej!

Jeg keder mig lige nu. Ved ikke helt, hvad jeg skal... Jeg regner med at få dagligvarer i dag, inden for de næste 2 timer. Skal også ned med skrald, ud lige at få noget luft under vingerne, og så skal jeg se nogle flere afsnit af Pretty Little Liars. Ser den sammen med René. På HBO Nordic. Jeg må sige, at dem, som har skrevet den, forstår at trække tingene i langdrag. Vi er ca. midt i sæson 3 nu, og det er stadig det samme drama som i sæson 1, og der er 4 sæsoner tilbage. Wow.

Min farmor er faldet. Hun kom på hospitalet, men havde ikke brækket noget. Til gengæld havde hun en urinvejsinfektion, og skulle blive på hospitalet i nogle dage. De overførte hende derefter til et aflastningshjem i hvad der skal være 2 uger, for lige at afgøre om hun overhovedet skal hjem igen, eller om hun skal på plejehjem. De fleste af os (i familien) vil helst gerne have at hun kommer på plejehjem. Det er noget lort, ja, og hun har fortjent bedre. Men lige nu... Hun har ret slemt fremskreden demens, og hun sidder derhjemme og skal selv sørge for opvarmning af den mad, hun får, hun skal selv stå for sin egen hygiejne, og hun ryger indendørs. Hun bliver 95 år den 2. januar. Min farmor og farfar blev begge født i 1926. Men min farfar døde da han var 78 år gammel. Han var ikke syg og døde. Han fik bare en hjerneblødning og kollapsede på badeværelset derhjemme, med nummer to i floder omkring sig. Min farmor sørgede for at ringe 112, men hun sørgede også for at han blev gjort ren. Tænk over det. En 78-årig kvinde gjorde det. Min farfar var en stor mand. Ikke tyk, men han var høj. De var et flot par, da de var unge. Min farmor er så ked af deres bryllupsbillede. Fordi den rosenkrans hun havde bedt om, ikke sådan passede. Det lignede en væg af røde roser, som balancerede på hendes hoved. Men hun kan ikke huske min farfar længere. Hun kan ikke engang huske hvordan jeg ser ud. Hun kendte min stemme i lang tid. Men jeg kan ikke besøge hende eller ringe til hende nu, fordi hun er der hvor hun er, og situationen er som den er. 

Skadedyr igen. Denne gang nogle andre. Ved ikke helt, hvad det er. Jeg er ikke sikker på, om det er skadedyr. Men René er. Og han har fået posttraumatisk stress syndrom efter at vi havde skadedyr i Køge. Så nu har jeg snakket med skadedyrsbekæmperen, og vi har lavet en aftale på fredag. Jeg håber for en gangs skyld at det ikke regner på fredag, så, fordi Emma skal med ned, og vi skal være ude i 45 minutter. På den anden side har vi bilen. Vi kan bare sætte os ind i den, hvis vejret er dårligt. No biggie. 

Nå. Der kom dagligvarerne, og de blev sat på plads. Når René lige er kommet sig lidt efter at have båret alle de kasser ind, går vi ned med skraldet og går en lille tur med det samme. Jeg ved endnu ikke, hvad aftensmaden byder på. Jeg har købt nogle økologiske falafler til René, som jeg vil stege og putte i pitabrød med salat og dressing. Jeg er ikke så god til falafel. Så jeg spiser nok noget andet. Jeg har købt en del frugt, så måske noget af det. Eventuelt mens vi ser Pretty Little Liars.

Jeg er ellers ved at starte en ny karriere op. Der er i hvert fald tale om det. Jeg har mere eller mindre sagt ja. Men jeg kan ikke starte op på nuværende tidspunkt, COVID-19 and all, så jeg venter nok til næste år. Så har jeg også tid til at forberede mig mere. Det er  noget, der sådan lidt bare er faldet ned i skødet på mig, så jeg har ikke en uddannelse eller noget. Derfor er en masse reseach en god idé. Men jeg håber at det vil være en god  mulighed for mig. 

Vi er i dag ved den 13. oktober. Det betyder 19 dage til min og Renés 13-års bryllupsdag. Jeg er blank. Jeg ved godt, hvad hans gave er. Det gør han også, for den har jeg allerede fortalt ham om - det var jeg nødt til. Det er en kombineret bryllups- og julegave, og det er en Nintendo Switch, en taske at have den i, to ekstra Joycons, headset, 3 spil efter eget valg og nogle andre ting, jeg havde valgt, men har glemt. Det bliver omkring 5.500 nu, så jeg ville gerne have at han køber det omkring Black Friday. Der kan han forhåbentlig spare nogle penge, og eventuelt købe nogle ekstra spil. Maden er straks mere kompliceret. Jeg gider ikke at lave mad. Men på vores bryllupsdag... Der skal han have noget særligt. Fuck, hvor jeg hader at Restaurant Shanghai her i Solrød lukkede... De lavede den bedste mad der findes i universet. Når vi var der, måtte vi altid sidde og kæmpe for hvad vi ville spise, for stort set alle retterne smagte vidunderligt. Det var også dem, der leverede buffeten til vores bryllup. Der kom nogle mænd fra restauranten, satte deres udstyr op, og i løbet af 10 minutter var alt færdigt. Alt. Selv maden var klar i fadene. Det var supersmukt. Og alle kunne lide den mad. Hende, der ejede restauranten, hun hed Julia, hun var så sød. Og hun var altid klædt på i de traditionelle kinesiske "kjoler", i mangel af bedre ord. Og restauranten var smukt indrettet. Den så ikke ud af så meget udefra. Men indenfor... Der var det virkelig hyggeligt. Men skal jeg gå efter en ret som er speciel fordi den tager lang tid at lave, eller fordi det er en "sensuel" ret, eller skal det bare være fordi det er noget, vi spiser yderst sjældent? Nytårs aften spise vi frikadeller med kartoffelmos og brun sovs. Og det var DEJLIGT. Det får vi stort set aldrig. Jeg ved, at René elsker frikadellesandwiches, og at han sjældent for dem. Og jeg ved, at han elsker sødsyltet agurkesalat, men at man ikke kan få det nogle steder, fordi det bare ikke er noget, der bliver lavet. Men hans mor laver dem. Måske er det frikadellesandwiches, vi skal have? Med sødsyltede agurkesalat, rødkål og nystegte frikadeller? Det er ligefør jeg tror det. Jeg spørger hans mor om råd ang. den opskrift, og så skal han nok få sin sødsyltede agurkesalat.

Godt, så. Aftensmaden er overstået, skraldet er smidt ud (jeg læste "PLASTIC" som "PAPIR", og i går forvekslede jeg René med en lille kvinde i en grå dynejakke. René er 180cm høj og har altid enten en sort jakke eller en sort T-shirt på, og så har han altid kasket på. At jeg kunne tage fejl, fra ca. 50meters afstand, er pinligt. Jeg må til øjenlægen og lige få øjnene tjekket), vi gik en tur og har set... 2 eller 3 afsnit af Pretty Little Liars, og nu sidder jeg her, har lidt hovedpine og er egentlig klar til at gå i seng. Men så nemt er det aldrig, vel? Nej. Jeg skal have ryddet lidt op her hvor jeg sidder, ikke ved mit skrivebord, men på mit ekstrabord. Jeg vil gerne have at der er mere orden. Det irriterer mig at det ligner en slagmark. Jeg har også et halloween look, jeg gerne vil afprøve. Så det gør jeg nok også, men det sidste bliver nok først i morgen. 

Myoser i nakken dræber mig langsomt, men jeg har fundet noget, der hjælper lidt. Det er en eller anden elixir som jeg har fået i en Goodiebox i tidernes morgen, som jeg aldrig har brugt.  Det er sådan en roll on tingest som er lavet af en masse forskellige ekstrakter af urter, og så kan den hjælpe mod alle de spændinger, jeg har.  

Jeg håber, at alle har det godt. Jeg skriver ikke så meget herinde længere. Jeg skriver ikke særlig meget nogen steder længere. Jeg har overvejet at stoppe helt med at skrive, men lige nu arbejder jeg  på 2 bøger, den ene om COVID-19, den anden om den kvindelige krop. Der kommer flere ting til nummer to. Det er fordi jeg skriver en bog til min venindes datter, men hun er kun lige 2½ år gammel nu. Derfor vælger jeg at skrive tingene, dvs hvert emne, i sektioner, så min veninde kan tage dem i den rækkefølge hun ønsker at give dem til sin datter i. Jeg er derfor også i gang med at skrive om makeup, og der er mange flere emner, som vil finde vej til denne bog. Muligvis lægger jeg min COVID-19 bog ind som en sektion i bogen til min venindes datter.

Min mening om Mignonnes/Cuties/Dansetruppen + WE ARE CHAOS

 Jeg ved, at der er gået evigheder siden jeg skrev sidst. Men for at være lidt forklarende, har jeg jo startet en ny blog op. 

Jeg har dog valgt at skrive i dag, her, fordi jeg føler at jeg har noget vigtigt at sige. Jeg skriver sikkert noget på min nye blog også, men jeg er ikke sikker på det endnu. Mine ord denne gang drejer sig primært om den nye film på Netflix, "Dansetruppen", eller som den også hedder, "Cuties" eller originalt på fransk "Mignonnes", da det er en fransk film, der foregår i Frankrig. Jeg har set mange snakke om denne film og hvor horribel den er. Der er lavet mange YouTube videoer om den, det er helt vildt. Alle siger, at det er en klam film, som er lavet til pædofile, og at den udnytter børn. 

Så nu har jeg set den. Lad mig starte med lidt basic info: filmen er fra 2020, og den er instrueret af Maïmouna Doucouré, som også har skrevet screenplayet. Filmen varer 1 time og 36 minutter, og kan streames på Netflix. 

Jeg indsætter lige en hurtig SPOILER ALERT her, til dem der ikke har set filmen, men gerne vil, fordi jeg forklarer hele handlingen i min tekst her.

Filmen lægger ud med at en ung pige, denne films hovedperson, 11-årige Amy, flytter ind et nyt sted, og derefter er til et slags bønnemøde med en masse muslimske kvinder. En af kvinderne snakker meget malerisk om, at synd er hæftet på kvinder, men ikke på mænd, og der som følge deraf er flere kvinder end mænd i helvede, og at kvinder derfor skal gøre alt hvad de kan for at gøre Allah og deres mænd tilfredse. 

Efter det møde går Amy rundt i den opgang, hun er flyttet ind i, og i vaskeriet ser hun en pige, som danser virkelig udfordrende, mens hun vasker sit tøj og glatter sit hår med et strygejern. Amy kan ikke stoppe med at kigge på den jævnaldrende pige, og hun er fuldstændig fascineret af hende. Hun føler sig tiltrukket af den dans, som pigen havde danset, og hun øver sig, da hun kommer tilbage i lejligheden. Hun binder sin bluse op i en knude midt på maven, men da hendes mor og tante pludselig kommer hjem, kan hun ikke nå at binde den op, og i stedet gemmer hun sig under sengen. Fordi hendes mor og hendes tante ikke ved at hun er der, snakker de frit. Amy har flere gange spurgt hvornår hendes far kommer hjem, fordi han lige nu er ude på en rejse. Amys mor afslører i 2 telefonopkald, opfordret af tanten, at hendes mand er i Senegal for at hente en kone, han har giftet sig med. Han har taget sig en anden kone, så han nu har to, og han har stillet en seng op ved siden af "den gamle kones" seng i lejligheden. Amy hører sin mor græde, og selv ligger hun under sengen og bider sig i hånden for ikke at græde. 

Amys fætter bringer gaver fra Senegal, som er fra hendes far. Amy hjælper fætteren med at tømme bilen for alle disse gaver, og i mellemtiden stjæler hun hans mobiltelefon, som ligger på forsædet i bilen. I opgangen, hvor de bor, bliver den pige, Amy så i vaskeriet jagtet af en sur nabo, og hun lukker hende ind i sin lejlighed, og låser døren. Pigen, som hedder Angelica, siger til hende, at hun skal sige til manden at Angelica ikke er der, og at hvis han ikke går, ringer hun efter politiet. Amy føler at hun har fået en veninde i Angelica. Angelica er en del af en dansetrup, The Cuties, som består af 4 piger fra den skole, hvor Amy går. Fordi hun føler at hun har fået et venskab med Angelica, gør hun dumme ting for at beholde sin fascinerende nye veninde. Som f.eks. at gå ind på drengenes toilet og videofilme en dreng tisse, som de andre piger havde bedt om. Han blev meget sur, for at sige det mildt. 

Amy er draget  mod  popkulturen og især kvinder der viser stort sexappeal. Under et bønnemøde trækker hun sit tørklæde ned over sit hoved, og sidder og kigger på musikvideoer på den mobiltelefon, som hun stjal fra sin fætter, og for at blende ind, bruger hun hovedtelefoner. Ingen opdager at hun ser den slags. 

På et tidspunkt ringer hendes far hjem fra Senegal, og han snakker med Amys mor. Hun rækker Amy telefonen, og siger at hendes far gerne vil tale med hende. Amy lytter til hendes fars stemme, når han siger "Amy? Hallo?" og så kigger hun på telefonen, hvorefter hun bare smider den ud af vinduet. Hun er megasur over at han har fundet en ny kone, og at han udsætter både hendes mor og hende selv for dette. 

Samtidig begynder hun at hænge mere ud med The Cuties. På et tidspunkt befinder de sig en skov, og en af pigerne (Coumba) finder et kondom, som hun puster op. Hun siger "Se, jeg har fundet et bryst til Amy", fordi det lidt er en stående joke at Amy er "flad" på begge sider. Pludselig skriger de andre piger op, fordi kondomet sådan set er brugt. Coumba siger "Slap af, det er pink", som i "Der er da ingen drenge der vil have et pink kondom på. Det er en ballon". De andre piger begynder at råbe om at man kan få kondomer i alle farver, og at man kan blive smittet med AIDS. Derfor tager de hjem til en af pigerne og skrubber Coumbas tunge med sæbe, en skuresvamp og en elektrisk tandbørste. Denne hændelse gør, at Amy blender bedre ind i venskabet, hjulpet på vej af hendes awesome mobiltelefon. 

En af pigerne i gruppen, Yasmine, og Angelica, bliver uvenner og kommer op at slås. Dette er over en dreng. Men Yasmine bliver sparket ud af Cuties, og det lader til, at deres håb om at vinde den konkurrence, som hele filmen leder op til, er helt fortabt. Men Amy har set en masse musikvideoer, og hun har studeret deres rutine. Hun kan erstatte Yasmine, og hun kan levere en masse sexede moves, som man normalt ikke ser hos 11-årige piger, men snarere hos kvinder i starten og midten af 20'erne. Hun bliver en slags koreograf for gruppen, men den dag, hvor de indledende prøver finder sted, har hendes tante besluttet sig for, at hun skal lære at være en kvinde, og dette opnår hun ved at lave mad til sin fars bryllup. Amy stikker til sidst af for at deltage i prøven, men kommer for sent. Da hun kommer hjem igen, har hun fået menstruation, og hendes tante griner af hende, og fortæller hende en historie om da hun var 14 år og fik menstruation, og få måneder efter blev hun giftet væk. Næste scene viser Amy på sit værelse. Hendes mor stikker hovedet ind, siger "Du er blevet en kvinde nu", hvorefter hun bare lukker døren og skrider igen. 

Amy begynder at klæde sig udfordrende, og hun kan lide den opmærksomhed hun får. Hun kan lide at hun har fået veninder, og hun stjæler penge fra sin mor for at tage sine 3 nye veninder (Coumba, Jess og Angelica) på en shopping tur, og hendes lillebror er også med. 

Nogle forberedelser til den nye kones ankomst skal foretages, og Amys fætter dukker op for at samle ting. Han opdager ved et tilfælde at Amy har hans mobiltelefon, som han har ledt efter. Han vrister den ud af hendes hånd, og hun forsøger at købe den tilbage med sex. Han bliver dybt chokeret, og i farten tager hun hans telefon, låser sig inde på badeværelset, tager et billede af sin vagina, hvorefter hun uploader det til sin Instagram. Dette bringer store problemer. Hendes mor er rasende, hendes tante er rasende, hendes skole er rasende - men Angelica, Jess og Coumba er også trætte af det. De smider Amy ud af deres gruppe, og tager Jess tilbage. Imens forsøger Amys mor og tante at uddrive hendes dæmoner, men selv efter en præst har talt med hende må de indse, at der ikke er nogle dæmoner i hende. 

Dagen for konkurrencen, er Yasmine på vej. Amy står gemt bag en mur, og idet Yasmine er gået forbi, skubber Amy hende i havnen. Det viser sig, at Yasmine ikke kan svømme, så Amy bliver stående og kigger på indtil hun er sikker på, at Yasmine har fået fat i noget, der kan holde hende oven vande. Og så tager hun til konkurrencen, hvor hun overrasker de tre andre. De har ikke tid til at reagere, fordi de bliver præsenteret på scenen samtidig med at hun dukker op. De danser den hyper-sexede dans, som Amy har koreograferet, og i starten er alle i publikum og dommerne med, men efterhånden som det skrider frem, bliver det værre og værre og grænser sig til noget som små børn ikke burde se. Inden Amy stak af hjemmefra for at tage til konkurrencen, kom hun til at vælte en gavekurv til det nye brudepar derhjemme, og i den var der noget guld-konfetti. På et tidspunkt under denne dans, falder der et par stykker af disse guldfragmenter ned fra hendes hår. Hun begynder at græde og løber hjem. 

Derhjemme bliver hun mødt med "Du ligner en luder" fra hendes tante, som er ekstremt vred over det. Hendes mor beskytter hende, giver hende et kram, og siger at hun ikke behøver at tage med til brylluppet. Næste scene viser Amys dansetøj på sengen, ved siden af den kjole hun skulle have haft på til brylluppet.

Filmen slutter med, at Amy løber ned ad trapperne iført almindeligt tøj. Ude på gaden er der nogle piger, både yngre og jævnaldrende, som hopper med et sjippetov. Amy begynder at hoppe, og filmen toner ud til Amy der hopper højere og højere og får et større og s tørre smil på læben.

Godt så. 

Min vurdering af denne film er: Det er måske ikke et mesterværk. Men det er en fantastisk film.  Amy bor i et hjem, hvor den muslimske tradition bliver håndholdt, der er de bønnemøder, og hun må ikke det samme som sine veninder. Som en 11-årig pige  kan det være EKSTREMT svært at skille sig ud. Det føles meget som om at det er hendes families tro, som bliver lagt på hende, og ikke noget, som hun ønsker for hende selv. 

Og er det ikke det, vi kender fra stort set alle religioner? Forældrene bestemmer om deres børn skal være religiøse eller ej, og ikke alene det, de vælger også hvilken religion det skal være, indtil barnet er stort nok til at sige fra - og i visse religioner er det en dødssynd ikke at være religiøs. Tag f.eks. islam. Hvis du ikke tror på Allah, eller hvis du troede på ham, men ikke længere gør det, er det rent faktisk lovligt for regeringen i flere muslimske lande bare at slå dig ihjel. I flere kristne religioner bliver du skubbet ud og ingen af dine familiemedlemmer og venner må tale til dig, hvis du siger "jeg tror ikke på Gud", eller alternativt "Jeg tror ikke længere på Gud".

Og skal vi ikke huske på den historie tanten fortalte om at hun blev gift væk som 14-årig? I de fleste (hvis ikke alle) islamiske lande, er en pige klar til ægteskab når hun når puberteten. Og det regnes fra 9-års alderen, ca. Muhammeds første kone var 9 år. Tænk på alle de 9-årige piger, som bliver gift med brunstige midaldrende mænd. Og så er en sexet dans noget, som er oprivende?

Jeg kan godt se, at den dans, de piger danser er hyperseksualiseret, og at filmplakaten ikke havde behøvet at blive ændret da Netflix købte filmen. Men plakaten viser det, filmen handler om. Jeg kan godt se, at dansen er for piger langt ældre end disse 11-årige piger, men er det i virkeligheden det, den film handler om? 

For mig handler den film om en pige, der flytter ind et nyt sted, ikke kan finde  sig til rette med de ting der bliver pålagt hende, prøver at skabe noget oprør/rebellere, for til sidst at indse at hun trods alt stadig er - bare en pige. En 11-årig pige, der hellere vil hoppe i sjippetov og lege end at danse en sexet dans. 

Jeg synes at mange lægger alt for mange ting i den film, der ikke eksisterer i filmen. De har travlt med at være fordømmende over de forkerte ting. Hvad med at være fordømmende over, at man i Iran f.eks. kan gifte sin 9-årige datter væk til en mand på hvilken som helst alder, og at en kvinde kun kan bede om skilsmisse hvis hendes mand ikke kan give hende børn eller hvis de er blevet enige om at søge skilsmisse, så han giver "lov" til det. 

Hvad med alle de kvinder, der snakker om, at sharialovgningen i virkeligheden er virkelig god for feminister? Har de nogensinde besøgt et land som har den lovgivning? Fordi når jeg hører de to begreber sammen, er det ikke "Godt" jeg tænker på. Sharialovgivningen er på ingen måde god for feminister. Kvinder der siger det, har ikke boet i den slags lande. Det er fuldstændig åndssvagt.

Som en ekstra sidenote, vil jeg lige kommentere, at jeg har brugt uanede mængder til på at lytte til "WE ARE CHAOS" siden i fredags. Det er den bedste goddamn plade jeg nogensinde har hørt. Love it! Den er smuk, har en positiv lyd, er virkelig velskrevet, velproduceret, veludført og har alle de rigtige detaljer med sig. Det er den bedste gode rockplade jeg har hørt i lang, lang tid. Den er 100% fed. Der er vitterligt ikke en eneste dårlig sang på. Jeg ved ikke, hvilket wizardry Marilyn Manson har fået fat i for at skabe denne plade, men det er intet mindre end et mesterværk. Det er den bedste plade, hands down, jeg har hørt i år. Den er virkelig, virkelig melodisk, harmonisk og stadig har den Marilyn Manson skrevet all over. Den er cool. Angiveligt inspireret af David Bowie. Jeg har ikke hørt så meget David Bowie så det gør noget. Men denne plads er FanFuckingTastic. Jeg kan ikke få armene ned. Min yndlingssang er dem alle sammen. Det bliver spændende at se, om der kommer noget, der kan overgå den senere på året. Jeg tror det ikke, for både Lady Gaga og In This Moment har allerede udgivet noget i år, og det har været virkelig fedt.  Den nyeste Ozzy er også cool. Så indtil videre ser min top 5 for 2020 således ud:

1. Marilyn Manson, "WE ARE CHAOS"
2. In This Moment, "Mother"
3. Lady Gaga, "Chromatica"
4. Ozzy Osbourne, "No Ordinary Man" 

Så... Nummer 5 må vente til jeg har fundet den 5. udgivelse i år, som kan tage dens plads. Nu er klokken halv to om natten. Jeg er ikke supertræt, men jeg bør gå i seng. René gik i seng for flere timer siden. Eller - han faldt i søvn, og jeg nænnede ikke at vække ham. Han vågner nok i de tidlige morgentimer. 

Er her stadig nogen?

Hello... Is there anybody out there?

Jeg har ikke skrevet i MEGA lang tid, fordi jeg har haft travlt med andre sysler. Jeg har begravet mig i COVID-19 studier, og jeg er meget investeret i den retssag som Johnny Depp har kørende mod The Sun/Amber Heard lige i disse dage. Jeg følger med i den sag på daglig basis, og jeg er faktisk meget, meget interesseret. Det kan vel dårligt komme bag på nogen, at Johnny er min yndlingsskuespiller, og at jeg af den grund alene nærer et indædt had til Amber Heard - og dertil kommer Elon Musk som spiller smart, selvom han er en pervers stodder, der ikke skulle have haft sex med en gift kvinde. "De var ikke længere sammen" holder ikke, ELON MUSKY BALLS! Du begyndte at besøge Amber i hende og Johnnys fælles bolig kun et år inde i deres ægteskab, og kun når Johnny ikke var hjemme - og altid sent om aftenen til langt ud på natten. Jeg har en tendens til at blive meget oprørt over Ambers opførsel, og jeg er faktisk yderst sober i mit sprog, når jeg kalder hende for Amber her. Alle andre steder, hvor jeg snakker om hende eller skriver om hende i mit private "område", som f.eks. i mails eller når jeg snakker med venner, omtaler jeg hende som "Skøgen". For mig vil hun altid være "Skøgen", selvom hun ikke er den eneste. Der er andre skøger, jeg også hader. Der er bare andre vilkår for deres "omstændigheder". Min yndlingsskuespillerinde er Angelina Jolie. Og ja, Brad Pitt var stadig sammen med Jennifer Aniston, da han blev forelsket i Angelina. Men Jennifer blev "overrasket" og var et "offer for en homewrecker" (Angelina), og da det så efter nogle måneder kom frem, at Brad Pitt i lang tid havde kedet sig i forholdet, fordi han var træt af at de altid lavede det samme og at de bare var ... kedeligt, og han så oplevede Angelina, som var spændende, rejste rundt i verden og havde børn - noget, som Brad virkelig gerne ville have, og som Jennifer ikke ville - så ja. Han har endda sagt, at de ikke rigtig var sammen længere, da han fandt sammen med Angelina, de havde bare ikke fundet ud af detaljerne. Eller noget i den stil. Det er mange år siden, min hjerne er 40 år gammel - give me a break. Ud over at Angelina er sjovere end Jennifer er, mere spændende, mere elegant, 1000 gange smukkere, mere sexet og en god mor for sine børn, så er hun bare dygtigere i alt hvad hun gør i forhold til Jennifer. Jeg går glip af mange gode film, fordi Jennifer er med i dem. Jeg kan ikke holde ud at se på hendes fjæs længere. Og jeg hører jer. "Du er sgu da ikke smuk, Rikke, hvorfor snakker du om hvem der er smukkere end hvem?" Fordi jeg vil. Andre har dømt mig på mit udseende hele mit liv, jeg gør det selv, og jeg accepterer det. Det er en del af livet at blive set på. Om det er fordi man er smuk eller grim eller midt i mellem, er vel egentlig bare... op til, hvordan man selv har det med sig selv.

Og NEJ. Jeg følger ikke med i YouTube dramaet. Jeg kan ikke magte det. Men jeg kan sige, at jeg er glad for min Jeffree Star Cremated Eyeshadow Palette. Den kostede mig 395 kroner, plus 258 kroner i importafgift. Så 653 kroner. Den er så smuk... Jeg elsker alle de looks, man kan lave med den. Jeg har prøvet en del forskellige efterhånden, og jeg er selvfølgelig mest glad for den mørke, meget dramatiske farvekombination mellem den sorte farve helt oppe i venstre hjørne og den der fantastiske Angel Of Death glimmer-agtige sorte ved siden af. Jeg fik dette ud af det den dag, jeg havde gang i de to farver:

Closeup:

Jeg har ikke  andet på her end øjenskygge, mascara, eyeliner og læbestift. Normalt ville jeg have haft foundation på, jeg ville også have ordnet (tegnet op med en blyant) mine øjenbryn, bronzet mit ansigt lidt op, puttet lidt blush på og en smule highlighter. Men siden jeg fik Cremated, har jeg mest koncentreret mig om at skabe smukke og spændende looks. 

Jeg skal have kontaktet min svigerinde og spurgt hende, om hun gider at komme og klippe mit hår. Jeg gjorde det jo selv for nyligt, men ... Jeg har brug for at der kommer mere at nu, fordi det er vokset for langt til mine parykker. Og det er lige akkurat kort nok til at jeg ikke selv kan klippe det... 

Jeg har en superdårlig højre hofte i dag. Det gør skideondt. Jeg ved ikke, hvad jeg har lavet. Anyways, jeg må hellere gå i seng. Klokken er mange og jeg er ikke træt. Det er, hvad der sker. Livet sker. Altid og hver gang. Sur røv. Jeg elsker det for mig selv. At jeg bare hver aften slet ikke er træt, selvom jeg er stået for tidligt op. Jeg hader at jeg aldrig er træt, bortset fra når jeg ikke SKAL være træt. 

Mine julekort og julegaveindpakninger i år er planlagte, de er "ready set buy!" og jeg glæder mig til at kunne købe ind til de ting, jeg skal bruge. Jeg har en bestemt plan i mit hoved, som jeg vil benytte hvis det falder godt ud. Hvis ikke, så ser vi på det igen. Men under alle omstændigheder, så er min plan hjemme! Det føles godt at have planlagt det allerede, I must say!

WTF...

Det er lidt sådan... What the FUCK is going on over at YouTube?! Jeffree Star er en endnu større villain end jeg først havde frygtet, Shane Dawson er nærmest helt dæmonisk, og Jenna Marbles har valgt at tjekke ud med en undskyldning hun postede den 25., og sagde at hun nok ikke ville komme tilbage igen. YouTube er virkelig bare ikke et godt sted for NOGEN af dem, jeg ellers så. Jeg kan sgu ikke holde det ud, altså.

Så jeg begraver mig i andre ting. Jeg har lige læst "Det Okkulte Danmark", som er en fantastisk spændende bog. Jeg er gået i gang med at læse "En Kort Historie om Næsten Alt", som indtil videre også er spændende. Og når jeg har læst den, glæder jeg mig til at kaste mig over "Heksens Håndbog".

René og jeg laver planer om at rykke rundt i lejligheden, og for at jeg kan få udfyldt den rolle, jeg har i dagligdagen, har jeg været nødt til at ty til lister. Ikke skemaer, for jeg kan ikke overholde dem. Jeg er i stedet gået over til, at jeg hver aften laver en liste over, hvad jeg skal dagen efter, og så, i løbet af dagen, sætter jeg flueben ud for de ting, der er blevet ordnet, indtil alt er ordnet. Indtil videre fungerer det fantastisk.

Min mor fylder snart 70, min far har rundet 70, og jeg vil gerne have, at min mor kommer her og besøger mig. Men jeg har svært ved at overtale hende. Min far sendte mig en sms i dag, efter jeg havde talt med ham om det, at han ikke kunne love noget, når det kommer til min mor, men at det virker som om han er ved at "nå ind til hende". Jeg ved ikke, hvornår de kommer, hvis de kommer, og hvad min far skal lave imens. Han tager nok ind til min farmor. Jeg har købt to bøger til ham, og det har vist sig at være noget rod, men jeg må jo løse det på bedst mulig vis... Eller noget.

Jeg har fået nye støttestrømper. Det var naturligvis også  på tide, for de gamle var slidte. Men teknisk set får jeg 2 par årligt, men de er gået hen til at jeg kan få 4 par om året, dvs. 2 par 2 gange om året. Det, der var så superdejligt denne gang, var at jeg har tabt 4cm omkring det ene lår, og 3cm omkring det andet. Og eftersom jeg har nogle ret store lårbasser grundet lymfødem, er det dejligt nyt. Hende, som var her og tage mål, sagde til  mig "Jamen, Rikke, du har sådan nogle dejlige, faste lår". Haha. Det tror jeg ikke, at nogen har sagt til mig før. Men jeg elsker at være lettere, jeg går bedre, og alting er generelt set bare nemmere.

Nu venter jeg bare lige på nattevagterne, som kommer og giver mig nogle natbind på. Det er sådan nogle bind, der er lavet af et neopren-agtigt stof, som mine lår bliver pakket ind i, og som bliver strammet til og lukket med velcro. Problemet er, at det til det venstre ben kom i december, og det andet først kom her i starten af foråret, fordi det var blevet væk i posten. Så de er allerede for store nu. Der blev jo taget mål til dem tilbage i september eller sådan noget.... Jeg har tabt 10kg siden da.

Nå. Jeg tror  bare lige at jeg hopper i seng nu. Det kan være, at strømperne lige skal rettes, inden de natbind kommer på.

Negative as fuck

Okay - jeg kendte svaret allerede i onsdags. Men man skal have taget 2 tests, åbenbart, når man står som muligvis smittet fra en kommunal ansat. Eller sådan noget vrøvl. Jeg var i hvert fald hele vejen til Roskilde to gange. Den 5. juni

var jeg afsted, og jeg fik svaret søndag. Negativ. Og så fandt jeg ud af om mandagen, at jeg skulle have taget endnu en test. Og så var jeg afsted igen den 9. juni

Det var i tirsdags. Og i onsdags ringede en eller anden, tror det var sekretæren nede fra lægen, og sagde at vi var negative. Cool.

Har muligvis været udsat for smitte

And so... For to dage siden ringede en person fra kommunen og fortalte mig, at jeg har været i kontakt med en COVID-19 smittet medarbejder, som har været i  mit hjem. Derfor skal René og jeg nu testes for COVID-19. Og det skal vi i dag. Jeg tror ikke, at vi har det, nogen af os, men jeg tænker da over det. Vi har passet skidemeget på. Og så viser det sig, at det muligvis har været for intet, at vi måske er blevet smittet, lige her, hjemme i vores eget hjem...

Jeg skriver lige en linje eller to, når jeg kender svaret. Er det to dage, der går? Men der er weekend, jeg ved ikke, om de arbejder på det i weekenden. Jeg må jo bare lige spørge på podningsstationen.