Emma. En kat, som alle der kommer her straks synes om. Hun er min baby, jeg vil gå i døden for at redde hende, hvis jeg på nogen måde står i en situation, hvor jeg skulle det. René har det på samme måde. Det er dejligt at vi kan have det sådan begge to. Jeg ved godt, at mange sikkert vil sige "slap af. Det er bare en kat". Men ikke for os. Hun er så meget mere end det. Jeg tager 500 billeder og videoer af hende hver dag. Jo ældre hun bliver, jo mere bekymret bliver jeg.
Men her er hun:
Begge disse billeder er fra den 4. september. Det er min seng, hun ligger på. Efter jeg fik hospitalssengen, og den skulle rykkes ud hver aften, fandt vi ud af, at det er nemmere at vi bare sover ved siden af hinanden, sådan, med en halv meter i mellem os. Emma elsker at hoppe fra den ene seng til den anden. Men hun er 15 år nu. Hun er ikke en ung mis længere.
Dette billede er fra den 11. september:
Jeg elsker det virkelig. Hun ser så sær ud. Som om hun overvejer noget virkelig ondskabsfuldt. Men der er ikke en ond celle i hendes krop.
I går morges løb hun rundt og legede. klokken var omkring 6:30. Og lige pludselig sprang hun op på min brystkasse. Normalt er det ok, når jeg ligger i min seng, men jeg sov. Like, i dyb søvn. Og jeg ved ikke, om jeg havde et mareridt eller hvad, men da jeg slog øjnene op, var det ikke Emma, jeg så, og jeg skreg. Big time skreg. Jeg har altid spekuleret på, hvad der ville ske, hvis jeg stod i en situation hvor andre ville skrige, fordi det ikke ligger til mig at skrige. Men... I går morges skreg jeg. Så jeg kan åbenbart godt.
Jeg har opdateret min liste over godkendte hjemmesider og YouTubekanaler, og listen over den mest cool musik for tiden er også opdateret. Og nu smutter jeg ind på min anden blog, min makeup blog, og opdaterer den. Jeg er klar over, at den ikke på noget tidspunkt har klaret sig særlig godt, men... Do we really care? Du kan hoppe derover og læse om min (måske) nye karriere senere i dag, når jeg er færdig med at skrive derinde.
Hav en god dag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar