Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 13. september 2022

René er indlagt.

 Jeg ved ikke... Mandag morgen var jeg nødt til at ringe til lægen, fordi René fik kramper. Lægen ringede efter en ambulance, som hentede René. Han skal være indlagt indtil fredag. Jeg føler mig ekstremt ensom, men det er værre for Bella, tror jeg, der tilsyneladende er stoppet med at spise. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har ham på medhør, når han ringer, så hun kan høre hans stemme, og det er som om hun reagerer positivt lige bagefter. Jeg ved det ikke... Lige nu er det hele bare noget bæ.

Alle jeg kender, som ikke har hørt fra mig, eller ikke hører fra mig i den nære fremtid, og som læser dette: dette er årsagen. Jeg vender tilbage.

søndag den 14. august 2022

Halloween i juli, men ingen tvang

 Det var midt i juli da jeg så de første videoer på YouTube, der indeholdt nye, in-store 2022 halloween produkter. Juli måned. Det er lige tidligt nok. Efteråret er en rigtig hyggelig tid, men er det virkelig så hyggeligt at man skal leve i Halloween Town hele året? Er den by ikke ret meget reserveret til Jack Skellington og hans slags?

Men jeg har lagt makeup i dag. Det er første gang i lang tid, jeg har gjort det. Jeg har lagt en efterårs makeup til at fejre halloween som er flere måneder væk, fordi jeg intenst hader sommervejret. Jeg uploader ikke et billede, men jeg har brugt brændt orange og guld, samt en mørk bærfarve på læberne. 

Nyd jeres ... hvad det så end der, når I læser dette. Hvis I læser dette. Der er ingen tvang.

mandag den 8. august 2022

Snyd, allergi og verdens bedste læge!

 Og så kom den. Depressionen. Hvorfor? Jeg er blevet gammel. Meget gammel, meget hurtigt, og det går mig for meget på. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvordan jeg skal opholde mig i min gamle krop, fordi jeg ikke føler mig gammel i mit hoved. Og det har resulteret i en depression. Ikke en tung, selvmordstruende depression. En depression, der gør at jeg ikke sådan rigtig kan overkomme noget som helst, og som gør, at jeg græder over mere end jeg normalt gør. 

Jeg har lyttet til en bog på Audible, "An Immigrant's Love Letter To The West", skrevet af Konstantin Krisin. Eller Kresin. Tror at det er det første, men jeg skal nok lige tjekke. Det er en utrolig god bog, som giver en ekstremt god beskrivelse af vores samfund. Jeg nød den virkelig meget. Mange af de ting, som jeg hørte, var ting hvor jeg sad og tænkte "Ja! Hvorfor har jeg aldrig tænkt over det!" Men nu er den slut. Og nu er jeg gået i gang med en trilogi af Anne Rice. Noget hekseri. Jeg må hellere følge med fra starten af, så jeg ikke misser noget. Jeg sidder og lytter til det, fordi min telefon skal til opladning, men opladeren ikke er ledig lige nu, da Renés telefon er i gang med at oplade.

Jeg har købt 4 nye læbestifter hos JSC. Jeg tænker lidt "Hvorfor købte jeg Weirdo, den er sort, hvor ofte går jeg med sort læbestift", men så tænker jeg også "måske går jeg ikke med sort læbestift fordi jeg ikke har en, der er særlig god". Så nu bliver det spændende.

Der er oprettet planer om, hvad René skal have i bryllupsgave, men ikke i julegave. Det kan godt være, at han får bryllupsgaven i julegave, eftersom han skal købe to dyre ting her til oktober alligevel. Hmm... Men okay; vi har da lidt penge sparet sammen. 

Jeg har købt en gave til min mentor. Hun har fødselsdag midt i september. Hun må ikke tage imod gaver fra mig. Men hun har fået den i dag, jeg sendte den til hende - og hun har ferie nu. Så er det teknisk set en hun har fået i sin fritid. Jeg har heldig, fordi jeg kendte ikke hendes adresse. Jeg slog hendes navn op på nettet, og der var kun én med hendes navn i den by, som jeg ved at hun bor i. Hendes mand, hvis navn jeg ikke kan huske, stod ikke på adressen, men deres søn gjorde, og hans navn kunne jeg huske. Men ved et uheld kom jeg til at sende pakken til naboen. Da jeg skrev til hende, at jeg havde sendt pakken til naboen, og at hun lige eventuelt måtte tale med ham/hende om det, viste det sig, at de tog på ferie i går eftermiddags, og pakken kom først frem i morges. Så jeg var heldig. Det var held i uheld. Hehe. Jeg  kommer også til at bage nogle muffins til hende, som er klar når hun kommer næste gang, fordi det er ca. 10 dage før hendes fødselsdag, og hun normalt er her 1 gang om måneden. Jeg har et design til glasuren klar i mit hoved!

Bella, som ligger her ved siden af mig, rolig for en gangs skyld, er blevet testet for allergi, og hun er på allergifoder nu. Jeg ved endnu ikke om det har virket, men hendes  pels - OMG! Det er den mest silkebløde, fantastiske pels i verden. Jeg elsker at røre ved den. Og Bella elsker at blive nusset, så det er jo heldigt. Men hun er noget af en håndfuld. Hun er en ballademager uden lige, man kan stort set ikke lade noget ligge. Vent. Stryg "Stort set". Hun bider i alt. Min telefon, mit keyboard, min monitor, mine kabler, og hvis jeg har papirer liggende og stikkende ud et sted, er de flået i småstykker næste gang jeg vender tilbage. Hun er mest aktiv om natten, som katte jo er. 

Og nu er det ved at være nat, jeg skal i hvert fald snart sove. Jeg har få ting, der skal ordnes inden jeg kan gå i seng. Såsom at ordne Bellas kattebakke og give René hans medicin. Jeg skal også have taget min egen aftenmedicin. Jeg er så træt af det lort. Men jeg er også træt af alt muligt andet. Jeg har fået en tid på neurologisk ambulatorium sidst på måneden, fordi jeg er begyndt at have ekstremt meget hovedpine. Det er hele vejen til Roskilde. Jeg hader den tur. Jeg håber at det er regnvejr. Det er hyggeligere at køre i bil når det regner. 

Jeg håber at dem af jer, der læser dette, får verdens bedste uge. Jeg har været på slankekur siden i onsdags, med kun én dag hvor vi spiste junkfood fordi jeg var døden nær pga. menstruationssmerter, og jeg har det allerede bedre med mig selv end før jeg gik på slankekur. Alt skal nok blive godt igen. Jeg har verdens bedste læge!

Forresten fik jeg lige tjekket det, og forfatterens navn på den bog, jeg skrev om tidligere, er Krisin. Konstatin Krisin. Lyt eller læs den bog, den er virkelig exceptionel. Ti ud af ti herfra.

søndag den 24. juli 2022

Jeg har snart været gift i 15 år...

 Shit just got real REAL fast! Jeg har en kat, som  bider i absolut alt, muligvis har allergi, min krop er ved at bryde sammen (ellers er jeg bare blevet meget ældre meget hurtigt), og jeg har mistanke om at en jeg kender smider de selfies (altså, vi taler almindelige selfies, jeg er en gift kvinde, jeg sender ikke nøgenfotos til andre. Ja, jeg sender dem faktisk heller ikke til René) jeg sender ham, videre til andre han taler med, som jeg ikke kender. Hvorfor tror jeg det? Fordi han konstant sender mig billeder af alle dem, han snakker med på Facebook... Så nu har jeg bedt ham om at vi udarbejder en aftale om, at ingen af os viser andre hinandens fotos  uden at bede om lov først. 

Men det er cool at han har fundet denne kvinde, for hun er satanist. Det betyder, at han kan få afløb for alt det pis, vi plejer at blive uvenner over, til hos hende. Hun er ikke fra Danmark, og hun er allerede "taget". Jeg har naturligvis stort set alle andre oplysninger end lige hendes navn - men jeg er lige glad. Jeg føler mig bare så afslappet nu. 

Jeg elsker ellers meget godt den indretning, jeg har fået skabt mig her i mit "hjørne". Men jeg føler ikke, at det er helt færdigt. Med en kat, der konstant gnaver i kabler, er jeg nødt til at "begrave dem" så godt som muligt. Jeg har arbejdet på det i et stykke tid, men jeg har en idé om, at jeg i morgen går i gang med sidste del af min omflytningsplan. 

Mit følelsesliv er kørt af sporet. Jeg græder virkelig ekstremt meget, mere end sædvanligt. Normalt græder jeg over reklamer, lykke som ulykke, glæde som sorg, akavede ting, virkelig gode tilbud, jeg ikke har råd til, samt når jeg er syg og har ondt. Men nu græder jeg også når jeg bevæget over noget andre siger til mig, eller når jeg bliver pinligt berørt over at være blevet snuppet i at græde. For ja. Efter 15 års ægteskab, synes jeg stadig at det er pinligt, selvom jeg af og til græder så meget snot, at jeg bare opgiver ret hurtigt, og sidder med køkkenrullen parat til både tårer og snot. 

15 år. Wauw... Til november har jeg været gift i 15 år... Det er godt nok vildt... 

Apropos at føle sig gammel: jeg var inde på Megadeths hjemmeside fordi jeg skulle tjekke efter noget bestemt merchandise (nej, jeg fandt det ikke), men opdagede, at det album, der udkommer den 2. september, "The Sick, The Dying and the Dead", har forskellige release-muligheder. Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal beskrive det. Der er de sædvanlige LP/vinyl muligheder. Der er cd'erne. Men de har sgu bragt kassettebåndene tilbage! Wauw! Jeg har ikke set sådan et i... Fra ny tilstand, altså købt med et pre-recorded album på, siden engang midt i 90'erne. Det er lidt vildt. Og anderledes. Man kunne næsten fristes til at bruge en formue på en Walkman, ikke? Hehe. Så vidt jeg ved er de ikke i masseproduktion længere, og det er mere når man kan finde en her eller der på ebay, og de er ikke billige. Jeg glæder mig til dette nye Deth album. Jeg har hørt de første to singler, og jeg kan helt klart bedst lide den første. Men det er fordi den lidt kører på et riff samt noget fra omkvædet fra "Black Friday" fra "Peace Sells... But Who's Buying?", der udkom i 1986. Det bliver fedt at høre noget virkelig cool igen. Nu har jeg jo kun hørt disse to sange, men indtil videre er der gang i den, det er noget virkelig heavy shit. I LOVE IT! Ville putte sangene på min hitliste, men hverken teksterne eller videoerne er noget, der burde blive vist herinde. 

Jeg håber at I alle har haft en dejlig weekend, at vejret har været, som I godt kan lide det, og at I ikke har haft uforklarlige sår på maven, der blev gjort værre fordi I fik kemiske forbrændinger af limen på et antibakterielt plaster, I åbenbart ikke kunne tåle! HAPPY WEEKEND!

lørdag den 18. juni 2022

Saml en strålende sol og vær med i kapløbet om et virtuelt knus!

 Okay! Jeg indrømmer det. Jeg er fuldstændig absurd besat af kontorartikler - og jeg har altid været det. Blokke, papir, blyanter, kuglepenne, viskelædere, papirclips, hæfteklammer, postits... Jeg købte mine egne kladdehæfter da jeg gik i folkeskole. De var 100% magen til dem man fik udleveret gratis på skolen. Men jeg cyklede op i Boguglen i Solrød Center, hvilket dengang var den lokale boghandel og købte mine kladdehæfter. I lang tid har jeg ikke sådan rigtig haft noget særligt. Men. René og jeg er begyndt at se "Jane The Virgin" på Netflix. En okay serie, men Jane er forfatter, og flere steder noterer hun ting  på en blok. Og det var en stor, fed, tyk A4 blok med spiralryg. Det er der ingen normale mennesker, der kan stå for. Så jeg søgte internettet tyndt for notesbøger, jeg ville have. Men der var ingen! Så jeg fandt nogle på Amazon i Tyskland, hvilket var meget heldigt, fordi jeg glemte at købe noget andet sidst jeg købte ind på Amazon (tidligere i denne måned). Jeg er begyndt at eksperimentere meget med faux freckles. Siden jeg var barn har jeg elsket fregner, men jeg har aldrig haft dem. Én gang tegnede jeg dem på inden jeg gik i skole. Men jeg blev tvunget til at vaske dem af i frikvarteret af nogle piger, som var populære (det var jeg ikke). Det var i starten af 1990'erne. Det var dengang, hvor INGEN gad at have fregner. Men siden det lige pludselig blev populært igen, har jeg ønsket at købe et produkt, der kunne give mig fregner. Og nu har jeg købt det. For €9. Jeg er ved at lære hvor de skal placeres og hvor mange jeg skal lave. Det er en to-pak, med en lysebrun og en mørkebrun. I går, da jeg modtog dem, kom jeg stensikkert ALT for mange på. De var helt ude på kinderne også. I dag har jeg koncentreret mig mere om... Hmm... Hvis man laver en omvendt trekant som starter hen over øjenbrynene og går ned til næsetippen, med enkelte fregner uden for, er det nok meget der, jeg har placeret dem i dag. Og ja, i dag har jeg også husket øjenlågene. Jeg kan ikke beslutte mig for om jeg skal putte concealer eller foundation over, for at dæmpe dem lidt. Lige nu nyder jeg bare mine fregner, og jeg skal ikke noget, så - hvem går op i det?

Jeg har fået betændelse i min finger. Min langfinger på højre hånd. Der er tilsyneladende et sted lige omkring neglebåndet, hvor noget har gennemtrængt huden. Jeg tænker at det muligvis kan være Bella, som stadig er lidt af en vild-mis, som vi er ved at afvænne. Hun bider meget. Ikke hårdt, men fordi hun tror at det er en del af legen. Nu er det jo så bare sådan, at en kattemund ikke er det mest rene sted i verden, og Bella slikker sig  meget "bagi" fordi der nok er noget i vejen (vi har bestilt tid hos dyrelægen, men for at mindske de antal gange, hun skal afsted, er vi nødt til at slå det sammen med hendes undersøgelse/vaccination d. 28. juni, medmindre det bliver meget værre). Men nu har jeg så denne betændte finger, og kan stort set ikke bruge mine fingre på højre hånd.

Jeg må indrømme, like, for alvor, at jeg er rimelig træt af den retssag mellem Johnny og Amber, og jeg var glad da den var overstået. Så begyndte Ambers advokat at holde den der serie af sære interviews, men jeg synes stadig at Amber selv løber med førstepræmien, da hun blev interviewet af en NBC journalist, som stillede hende en masse spørgsmål som hun svarede virkelig undvigende på. Men da journalisten spurgte Amber, om hun mente, om Johnny måske ikke bare havde haft bedre advokater og Amber svarede "Says the lawyer for the man who convinced the world he had scissors for hands". I mean, come on! Det er det dummeste jeg har hørt  længe! Hvad så med Amber selv? Overbeviste hun verden om at hun kan trække vejret under vand, da hun spillede Mera i Aquaman (og tilsyneladende stadig gør)?

Jeg er i gang med at lave om på mit "set" herhjemme. Mine reoler kommer til at se anderledes ud end hvad de tidligere har gjort. Jeg pakker så mange ting som muligt ned i Goodieboxes, som jeg stadig samler på, og jeg finder ud af, hvordan tingene skal placeres på hylderne. Jeg er i gang med at pakke mine cd'er ned. De bliver ikke sat ned i kælderen, de kommer bare ind i en anden plads i reolen, og det bliver et sted hvor de er pakkede så der  kan være alle mine cd'er på hvad der svarer til hvad der før var 3 hylder. Jeg tror at jeg havde 5 inden jeg pakkede ned. Planen er at vi skal have købt låger til reolerne. Men det er vi ikke nået til endnu. Lige nu er jeg bare begejstret over indretning. For der var engang i tidernes morgen, hvor jeg tænkte at det ville blive min karriere. Jeg skal have  kigget på nogle ting, blandt dem vi har, og så skal jeg have ompakket dem også. Jeg har planer om at kigge lidt på vores "wedding album" og pifte det lidt op. Der er for få billeder i til at fylde det ud, men det er også sådan lidt... BORING!, som Homer Simpson ville sige. Jeg tror, at jeg kan finde en måde at ordne det på. Jeg har også  det andet fotoalbum, som er mere et almindeligt et, men de billeder der sidder i dér, skal måske lige vurderes engang, for vi har et tons af billeder der kunne passe ind dér, men som ikke gør det, fordi jeg bare har smidt dem ind. Jeg sad i øvrigt i går og tænkte på, at selvom vi vist allerede har et våbenskjold som en del af pakken da vi blev Lord og Lady Poulsen, så vil jeg gerne lave et, som passer til os. Os alle 3, som vi er lige nu. Jeg har overvejet om Emma skulle være med på, fordi hun var med, da vi blev Lord & Lady, men ... Hun er her ikke nu. Jeg tænker over det. 

Her forleden kom jeg pludselig i tanke om en sang jeg godt kunne lide da jeg var teenager. Det eneste jeg kunne huske var, at det var den første single med Westlife. Men jeg kunne ikke finde den skide sang. Pludselig, i går, sagde René at Ronan Keating var med i Boyzone. Og jeg vidste tilfældigvis at Ronan Keating sang rigtig meget på den sang, jeg godt kunne lide. Men gruppen Boyzone er vitterligt fuldstændigt slettet fra min hukommelse. Jeg tror aldrig, at jeg har hørt noget af Westlife's musik. Men så fandt jeg selvfølgelig lynhurtigt YouTube frem og  fandt "Love Me For A Reason" frem - søgte på "Boyzone diskografi", og eftersom det var deres første single, var det den første sang - og jeg kunne straks genkende titlen. Så jeg lyttede til den. Den var ikke lige så god som jeg huskede at den var. Til gengæld, Ronan Keating, som jeg hader virkelig intenst, og endda uden anden grund end hans musik efter han gik solo var virkelig slet ikke i den retning jeg havde udviklet mig i (som var mere 100% metal), faktisk havde et virkelig sødt tandsæt i videoen til "Love Me For A Reason". Det fik ham til at se helt drenget ud. Men det var han vel egentlig også dengang. Fra Ronan Keating til et andet Boyzone medlem, Stephen Gately, som døde (jeg har glemt hvordan), så lavede han jo den sang, som jeg huskede for evigt, men som jeg bare aldrig fik købt. Og nu har jeg lige husket at finde den på YouTube, jeg har lyttet til den, og den er supergod. Jeg fornemmer at jeg skal have opdateret min lytteliste... Haha. Det minder mig også om andre sange, jeg ikke har hørt i årevis! Er det kun mig, der kan huske Shit & Chanel og deres "Smuk og Dejlig"? Det er vist et Anne Linnet 70'er band. Eller Sneakers' "Voodoo".

Okay. Jeg laver en opdateret afspilningsliste. Jeg vil gerne forklare lidt om nogle af de sange, jeg har valgt. Udover dem, jeg allerede har nævnt, har jeg nemlig et nært forhold til enten kunstnerne (uden at kende dem personligt) eller bare til selve nummeret, jeg har valgt. Hvis jeg bare skal starte fra en ende af, så vil jeg starte med Thomas Helmig. Ham var jeg ret vild med, da jeg var barn/preteen, og min storebror plejede at købe musik til mig, og da jeg havde den alder, var det ofte Thomas Helmig. Jeg synes at "Nu hvor du har brændt mig af" er det bedste nummer på "Vejen væk", som nok ellers er mest kendt for "Det er mig der står herude og banker på". Den er ikke god. Ikke længere. Men "Nu hvor du har brændt mig af" har holdt i alle disse år. Sanne Salomonsen (som også er sanger i Sneakers, som jeg nævne tidligere, med "Woodoo") har jeg ikke altid lyttet så meget til, men en af de plader, hun har lavet, som jeg har elsket mest, har været "Sanne". Jeg kan ikke huske, hvem der gav mig båndet, men jeg havde kassettebåndet, og det var vist en fødselsdagsgave. Det kan også have været en julegave, men som sagt kan jeg ikke huske fra hvem. Jeg synes helt klart at "Sæt fri" er den fedeste sang på pladen, selvom jeg tror at "Kærligheden kalder" har fået mere opmærksomhede. Dodo & The Dodo's. Ah  ja. De gode timer mine veninder og jeg tilbragte på den ødegård i Sverige, hvor vi øvede en danserutine, så vi kunne optræde for deres forældre og deres forældres venner (mine forældre var ikke med). Det var godt nok mere til "Vågner i natten", men jeg kan bedre lide "Vi  gør det vi kan li'". Jeg fik Ray Dee Ooh's "Radiofoni" af min moster. Og det var vist i fødselsdagsgave. Jeg kan ikke huske hvilket år. Men det var også på kassettebånd. Og her synes jeg klart at "Vred ung mand" er den bedste sang. Kim Larsen har lavet en del gode numre, men jeg ser ikke mig selv som en "elsker af Kim Larsens musik". Men jeg er en elsker af "Tarzan Mama Mia" fra filmen af samme navn. Jeg så den film i biografen. Hehe. Nephew er, i forhold til mange andre (hvis ikke alle) bands på denne liste, meget unge, men deres coverversion af Kim Larsens  "Byens Hotel" er faktisk rigtig god. Det giver mig også mulighed for at have to forskellige typer musik med, som ellers ville have været fra samme kunstner. Johnny Madsen er ikke noget, jeg lytter til normalt, og  udover "Udenfor sæsonen", har jeg nok ikke sådan rigtig "hørt" noget. Men min far lyttede meget til det, og jeg faldt over denne sang, som har et dejligt omkvæd. One Two er bare et must-have når vi snakker dansk 80'er musik, selvom denne liste ikke udelukkende er dansk 80'er. Jeg har også TV2 på, med deres "Bebabalula" fordi den bare er skidegod, og jeg er vild med TV2. Deres tørre humor er virkelig bare... Chef's kiss. Sidste sang, jeg har på, er Søren Kragh Jacobsens "Kender du det", fordi - jeg elsker den sang. Den er ikke fra min ungdom, ikke engang fra min barndom, men jeg kan bare godt lide den. 

Så med denne forklaring, går jeg nu ind og ændrer min playliste, og jeg noterer lige i overskriften at man kan finde en forklaring på mit sangvalg på denne dags upload. Tak fordi du læste med. Du får en strålende sol. Når du har samlet 10 af dem, får du et virtuelt knus som tak!

tirsdag den 7. juni 2022

Jeg magtede ham bare ikke længere


Denne her blog irriterer mig. Mon jeg lærer den at kende igen? Lige nu (og de sidste par dage) har jeg ikke kunne svare på kommentarer. Så nu gør jeg det her: Tak, Miro, for din velkomst til Bella. Hun er i gang med at vokse og lave ballade som hvis hun havde tid der skulle indhentes, og det er dejligt. At der er en lille i huset igen.  

Jeg har taget afsted med min ven fra gamle dage. Vi har prøvet at få det til at fungere. Men det gik ikke. Hans humor gik ikke med min ... hvad det så end er, jeg lider af i øjeblikket, og han skrev ting til mig, som han mente var dødskægge, men som jeg fandt virkelig fornærmende.  Og jeg blev sur på ham, hakkede på ham, til sidst sagde han, at vi ikke kunne være venner, hvis jeg altid gjorde det. Og der havde han lige presset på min sidste knap, føltes det som, så jeg skrev "Fint. Farvel". Det er lidt over en uge siden. Jeg har ikke fortrudt det. Han fik flere dårlige følelser op i mig til sidst end gode, så... Ja. Jeg ved ikke lige hvad der er sket med den penneveninde, jeg genfandt på et tidspunkt, jeg har ikke hørt fra hende siden december, men jeg har ikke kommunikeret særlig meget med omverdenen, så jeg bør nok skrive til hende. Og til dig, Thomas - jeg har ikke glemt dig, jeg skal nok skrive til dig en af dagene. 

Min "private" rengøringsdame er stoppet. Hun var nødt til at fokusere på sin uddannelse og job, og det har jeg naturligvis fuld forståelse for. Men når dem der ellers kommer her for at hjælpe, vitterligt ikke kan gøre rent, er det virkelig træls. Lina var min venindes tidligere kollega, som havde mistet sit job på grund af stress, og som enlig mor til 2, var hun nødt til at tjene ekstra penge ved siden af hendes dagpenge. Så kom hun ind på en uddannelse, hun blev gift, har et job i udsigte, men med to børn hvoraf ingen af dem klarer sig særlig godt i skolen (ikke bogligt, mere... mentalt, uden at gå ned i specifikke detaljer) havde hun ikke overskud til os længere. Men min veninde skrev en sms til mig for en måned siden, hvor hun fortalte at hun havde fundet en ukrainsk kvinde på Facebook som lige pt bor her i nærområdet og hun gør rent. Min veninde skrev at hun var fantastisk, og at hun ikke tog ret meget for det. Jeg blev naturligvis  straks interesseret, for min lejlighed lignede et bombet lokum. Den ukrainske kvinde, som hedder enten Olena eller Lena (jeg må huske at spørge hende). Hun var her for ca. 1 måned siden. Knoklede løs i 1½ time, jeg måtte ikke hjælpe til med det  mindste. Hun kan ikke dansk, og kun få engleske ord, så det foregår over google translate på telefonen. Først frygtede jeg lidt at det ikke ville fungere, for som I måske har regnet ud, er jeg ikke teknisk anlagt. Men jeg fik styr på det til sidst. Og da hun var færdig, gav vi hende 300 kroner. Men hun insisterede på, at det var alt for meget, og hun ville kun have de 200 kroner. Så prøvede vi at overbevise hende om at tage imod de sidste 100 kroner som drikkepenge, fordi vores lejlighed ikke havde været så ren i månedsvis, men det nægtede hun. Så i stedet har vi nu, fordi min veninde (der har udviklet et venskab med denne kvinde) har sladret om at Lena har to børn, som elsker at gå i skole her i Danmark fordi der ikke er særlig mange lektier, masser af tid til leg og at DE ELSKER SLIK, ISÆR CHOKOLADE. Derfor har René været nede og købe lidt slik, 2 af hver slags, så jeg lige kan sammensætte to slikposer i morgen. Til hendes børn. Hun er en rigtig, rigtig sød kvinde, kun 28 år, og hun er her på grund af krigen i Ukraine. Så hvis vi kan hjælpe hende eller give hendes børn lidt ekstra glæde i en hyggestund, så gør vi det. 

Mine scrapbooking-ting som jeg har købt på Amazon til at fremstille 3 scrapbøger om Bella ankom i dag, men efter at have snakket med min mor, besluttede jeg mig for at bruge den ene til Emma. Hun fik aldrig sin egen. Men det får hun nu. 

Hvad er der ellers sket? Hmm... Jo, jeg farvede hår i går aftes. Det trængte jeg til. Hold da op. Men nu har jeg smukt hår igen! Faktisk har jeg samme makeup på som jeg har på det billede jeg har sat ind af mig selv her, bare med en nude læbestift i stedet for rød lipgloss. I morgen skal jeg ned og vaske, og jeg glæder mig til at få vasket. Det er min mentor, som kommer og skal hjælpe mig med det. Jeg har ikke fortalt hende om Bella, men jeg har skrevet til hende og spurgt om hun kan komme lidt tidligere, fordi jeg har en hun skal hilse på. Desværre overlapper min tid med min mentor den tid hvor Lena er her, for Lena kommer klokken 11, og jeg skal være i vaskeriet klokken 12. Men René er jo hjemme, det skal nok gå. 

Man skal virkelig tænke sig om når man køber kattegrus man ikke er vant til. Jeg tænkte, at plantebaseret kattegrus. Tror det jeg købte hedder Greenwood. Jeg købte det, fordi det ikke skulle støve, og der ikke skulle være nogle sære dufte som katte ikke kan lide, og at det samtidig skulle være blødt for små fine kattepoter. Men her STINKER. Af vådt... træ og kattepis. De plantefibre eller hvad pokker det er, ligger spredt i hele lejligheden, og jeg har fået nok af det. Jeg har bedt René om at købe noget andet, men desværre blev det købt 10 minutter efter Maxizoo skulle have lukket dørene, så det eneste han kunne gå efter, er at det er et velrenommeret mærke. Vi ved ikke noget om hvad det er for noget grus. Emma foretrak fint, klumpende silikagrus. Måske skal vi bare finde sådan en pose til Bella. Måske er det noget, hun også vil foretrække. Hun er  begyndt at spise. Hvor hun var før, spiste hun meget lidt tørfoder og  kun suppe. Men hos os spiser hun godt til. I dag har hun fået 50g killingetørfoder, 50g voksentørfoder (mikset sammen) samt 85g killingevådfoder. Hun skal have det lidt endnu, indtil hun kan gå over på fuld voksendiæt. Lige nu er hun meget lille, og skal helt klart fedes lidt op, men det virker også lidt som om hun aldrig har oplevet mad før. Hende som vi har købt hende af sagde at hun ikke sådan rigtig gad at spise, men her står hun bogstaveligt talt på mit lår mens jeg sidder og fylder hendes skåle op. Hun er helt ustyrlig. Det virker lidt som om hun har været sulten i LANG tid. 

Oh well. Hav en dejlig tirsdag aften, og nyd resten af ugen!

søndag den 29. maj 2022

Udvidelse af vores familie

 Efter 3 lange, hårde måneder uden min lille pige, har jeg ny fået en ny lille pige. René og jeg kunne ikke blive enige om et navn, så vi gik på kompromis. Hun hedder Bella. Hun hedder lige præcis det, hun er. Smuk. Hun har den smukkeste farve, jeg nogensinde har set en kat have. Emma var verdens smukkeste kat. Men hun er her ikke længere, og nu er der en ny. Bella ligger og kigger på mig lige nu, med sine søvnige gule øjne. Hun har gnasket sig lidt omkring halen, og mangler noget hår. Dyrelægen mener, at det nok er fordi hun har været gravid og har fået killinger. Killinger, der alle døde, fordi hun var underernæret og ikke særlig gammel. Lige nu er hun kun 1 år gammel. Hun har en nøgen plet på sit ben, hvor blodprøver er blevet taget, og hun har en nøgen plet på maven, hvor hun er blevet neutraliseret. Hun vejer 3,2kg, og det er alt for lidt. Så vi passer godt på hende, og sørger for at hun får mere mad og bliver en større kat. Men hun er en dejlig, smuk kat. Hun vandt vores hjerter med det samme. Og af uvisse årsager, stoler hun blindt på os. Dejligt for os, selvfølgelig, men... Wauw. Har vi virkelig lov at være så heldige 2 gange?

Disse billeder af Bella er taget henover weekenden. Vi hentede hende i Faxe i fredags. 

Dette er taget en time efter vi kom hjem, den farvede plet i højre hjørne er René. Han vil ikke være på internettet. Men hun elsker klart René.
Hun kan også godt lide denne kattepude, der er blevet installeret på et bord ved siden af mit skrivebord. Hun ligger her normalt, når jeg sidder her.
Her ligger hun i min seng. Som det kan ses, har hun gnasket i halen, men som kattehjemmets foretrukne dyrelæge sagde, kan det være noget hormonelt. Vi tager hende dog snart til dyrelægen selv, da der lige skal følges op på visse ting.

Det sidste billeder her er ikke et jeg har taget, og det er ikke fra vores hjem. Det er fra kattehjemmet. Jeg har det med, fordi det viser hendes smukke, helt unikke farve. Damn. Den kat er smuk. Når solen ikke skinner direkte på hende (eller andet lys), ser hun sort ud. Hun er meget tillidsfuld og venlig. Jeg glæder mig til at tage flere billeder, efterhånden som hun får sin pels igen. 

Det var det, jeg ville. Blære mig med min nye, lille pige. Håber at I har haft en fantastisk weekend!