Det, du skal holde fast ved, er musikken. Dramaet er ligegyldigt

 Well, så jeg sidder her klokken halv fire om morgenen. Jeg vågnede fordi jeg havde hovedpine. Besluttede mig for at stå op og gå på WC. Jeg skal have foretaget en kikkertundersøgelse på onsdag. Så jeg er på afføringsmiddel. Men allerede i går, en halv time inden jeg skulle tage de første piller, begyndte diaren. Great. Men jeg har ikke været derude i nat. Andet for nummer 1.

Jeg tænkte, at jeg ville tage mig lidt tid til at snakke om ting, jeg har brugt tid på de sidste par dage. Vi har fået en ny konge. Det er ikke så tit at jeg rent faktisk kan finde godt materiale om det danske kongehus på YouTube, men jeg er interesseret i det. Ikke så meget for... Det jeg gerne vil sige er, at jeg er optaget af historien. Som f.eks. at Christian X blev kaldt "Europas svigerfar", fordi han stort set havde et barn i alle de europæiske monarkier. Han var gift med dronning Louise. Men hun kom fra Tyskland. Og i går faldt jeg over en gennemgang af alle Europas nuværende monarkiers indhold af tysk blod. De havde 10 monarkier på listen. Og vi var nummer to! Haha! Vi er stort set et monarki ledet af tyskere. Ej, men det er sjovt at se, hvor mange procent "danskhed" de forskellige royale personer i de andre kongehuse har. Jeg nød at se det. Jeg så naturligvis også at Frederik blev konge. Ikke direkte, og ikke på dansk tv. Jeg så nogle "recaps" på YouTube. Men den sidste af disse ting, vi så, var Kong Charles III, og jeg skal være ærlig at sige, at det var meget præget af "the old ways" og pomp og pragt. Fordi Elizabeth lige var død, var ingen glade, og det virkede som om folk ikke rigtig respekterede Camilla. Men her, ved Frederiks "kroning", var det så enkelt. Der blev underskrevet nogle papirer, og fordi Margrethe selv valgte at gå af, og ikke er død, var det en glædelig ting at se. Jeg kan godt lide at se Frederik og Mary sammen, for de virker så "rolige" sammen. Jeg synes at det er virkelig rart, at der ikke var det der middelalderlige islæt over det. Jeg synes at det er cool.

Jeg har planer for i dag, denne tirsdag januar dag. Jeg går i gang med et kreativt projekt, som jeg har ønsket at starte på længe, men som jeg har udskudt alt for længe. Men nu er der købt materialer. Jeg har også købt nogle kunstige fjer. Mine planer for dem, er ganske enkle. Men jeg afslører intet endnu. Ikke andet end 1 ting: Jeg skal bruge dem til noget, som jeg har set HopeScope på YouTube lave med dun. 

Nå. En uge senere. Intet er sket. Jeg er ikke kommet i gang med mit projekt, og jeg kom ikke til undersøgelsen pga. dårligt vejr. Men jeg har været hos lægen, og i går var min mentor her. Det var ret hyggeligt. 

Jeg har fået en ny tid til en ny endoskopi, hvilket betyder en ny omgang med afføringsmidler. Jeg har den sidste uge spist 2 pakker Nupo Breakfast Pancakes, drukket 1 Nuposhake, drukket ca. 4L Coop Cola Light, spist 3 fladbrød fra Lidl, spist 5 gulerødder, spist en portion fusilli med revet parmesanost, og torsdag aften begyndte mine lægge pludselig at lække vand. I går var den også helt gal. Jeg fik pludselig overdrevet ondt i maven, omkring klokken 22. Så jeg gik i seng. Men jeg fik kvalme. Jeg holdt det nede, men så skulle jeg på toilettet. Jeg har haft tynd mave hele ugen, og da jeg sad derude i går aftes ved 23-tiden, skulle jeg pludselig kaste op. Jeg formåede igen at holde det nede. Så gik jeg i seng. Sov til klokken 5. Vågnede med mavesmerter og havde ikke lyst til at drikke noget. Første gang jeg drak, var lidt over 8, da jeg drak et halvt glas Coop Cola Light. Senere drak jeg et halvt glas mere. Da klokken var 11, besluttede jeg at tage min morgenmedicin. René sov stadig. Jeg var sulten, men jeg havde ikke plads til mad overhovedet. Så jeg tog alle piller minus de 3 vitaminpiller. Og så drak jeg et halvt glas sodavand til pillerne. Da klokken var omkring 16, lavede jeg morgenmad. René fik flødekartofler med noget vegansk plantehalløj fra Vemondo, og jeg spiste lidt risengrød og drak 1 helt glas cola. Jeg har stadig dårlig mave, det er lørdag, og på mandag skal jeg starte med udtømningen igen.

Men alt det, der i morges, hvor jeg sad i skæret fra min bølgeprojektor og hyggede mig, kom jeg til at tænke på min sommerferie i 1992. Det var den bedste sommerferie ever. Jeg ved ikke helt, hvad der var så magisk ved den. Andet end at jeg ikke skulle møde op i skolen. Jeg havde opdaget Guns N' Roses. De var mit nye all-time yndlingsband. Jeg vågnede ved 8-tiden hver morgen. Jeg stod op, gik i bad, tog mine grønne Everlast joggingbukser på, og en Guns N' Roses T-shirt alt efter hvilken en der var ren. Og så satte jeg mig på en af de to gynger der stod på fællesarealet ude foran det rækkehus, mine forældre boede i. Jeg var kun 13 år. Jeg sad der, og jeg sad og ventede på at mine veninder skulle komme ud. Og når de kom ud, var der forskellige ting, vi lavede. Naturligvis rullede vi en del rundt på vores rulleskøjter. Men vi var efterhånden også nået op i en alder, hvor drenge var rigtig spændende. Og man skal ikke sige, at de ikke havde været spændende før, men der skete bare så meget. Guns N' Roses var HAPPENING, og vi var de piger, som vadede rundt med en ghettoblaster og blæste Guns N' Roses ud over Maglekæret. Cool days. Men den start på dagen... Det gjorde ikke engang noget, at solen skinnede og at det var varmt - for det var sommerferie, der var drenge i farvandet, og der var Guns N' Roses i min ghettoblaster. Og det bedste var, at mine veninders forældre var venner med mine forældre, og de ofte sad og hang ud hjemme hos os, ude på terrassen, drak en masse Lambrusco og grinte, spiste kiks og ost og lyttede til musik. Det var dage, den gang. Those were the days. Inden man for alvor fandt ud af at livet stinker det meste af tiden, indtil man finder sin plads i det. 

Jeg mindes hvordan vi havde det med de albums, som Guns N' Roses havde udgivet på det tidspunkt - det vil sige frem til "Use Your Illusion II". Jeg har sammensat en liste med de 20 sange, jeg bedst kan lide, og jeg har lavet en liste med de 5 bedste videoer.

Min top 20 sange kommer til at have nummer 1 som den første, og af grunde jeg ikke helt kan forklare, har den sang, jeg har valgt som nummer 1, bare altid været min yndlingssang med Guns N' Roses.

1. "Back Off Bitch"
2. "Civil War"
3. "Right Next Door To Hell"
4. "Welcome To The Jungle"
5. "Estranged"
6. "Paradise City"
7. "Think About You"
8. "You Could Be Mine"
9. "I Used To Love Her"
10. "Knockin' On Heaven's Door"
11. "Patience"
12. "Shotgun Blues"
13. "On In A Million"
14. "Perfect Crime"
15. "Pretty Tied Up"
16. "You're Crazy"
17. "Double Talkin' Jive"
18. "Get In The Ring"
19. "Nightrain"
20. "Since I Don't Have You" 

Den sidste sang er fra deres femte album, "The Spaghetti Incident", og det er den eneste gode sang, der er på den plade. Jeg er ret sikker på, at alle sangene på den plade er covernumre. Jeg kan godt lide sangen, jeg synes at den er god - men videoen er forfærdelig. 

De videoer, som jeg synes er bedst, har jeg valgt blandt dem, som jeg synes er "creme de la creme". 

1. "Garden of Eden"
2. "Yesterdays"
3. "Estranged"
4. "You Could Be Mine"
5. "Welcome To The Jungle"

 "Garden of Eden", som jeg sætter ind under denne beskrivelse, er den ubestridte vinder, fordi den er sjov. Det ser ud som om, at de havde det sjovt da de lavede den video. Jeg kan ikke lade være med at grine, når jeg ser den. 

"Yesterdays" har jeg valgt fordi det er en video, der ser ud som om det har det godt sammen. Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal beskrive det. Jeg kan godt lide det sort/hvide tema, og jeg synes at Axl ser sund ud i denne video.

Som afslutning på min Guns N' Roses turne igennem alle de gode minder, synes jeg, at vi ikke må glemme at hylde Axl for hans sans for dramatik. Han har altid en perfekt dans, som han virkelig kan fyre af, så man ikke kan lade være med at grine lidt af ham, eller da han svømmede med delfinerne i videoen til "Estranged", som var ved at være lidt for meget, men sangen er ret god, og videoen er sådan set også ret god, bortset fra delfin-halløjet. Ud af "Don't Cry", "November Rain" og "Estranged", er sidstnævnte klart den bedste, uden sammenligning. De andre to sange er ikke engang med på min top 20 over gode sange! Og hvad man slet ikke må glemme, er Axl sans for stil. Alle de fantastiske leggings, alle med forskelligt print, og hans tendens til at bære meget korte cykelshorts på scenen - havde han mon undertøj inden under? Og de ikoniske (dog ikke specielt pæne) Charles Manson T-shirts han havde på, da de turnerede med "Use Your Illusions"-albummene. En sidste, men meget vigtig ting, som man faktisk slet ikke KAN glemme, er at tilbage da Guns N' Roses var THE TITS, der sang Axl som en engel. Han havde den bedste stemme. Den var både sprød, skrigende, og på mystisk vis også følsom på samme tid. Han kunne synge disse sange, "Garden of Eden" og "Yesterdays", som ligger i hver sin ende af spektret, uden problemer. 

Jeg synes også at vi skal give en hånd til mig, der først for et år siden, ca., opdagede at Slash ikke er en solbrun hvid mand med krøllet hår og brune øjne. Jeg måtte rent faktisk høre det fra en anden, der sagde det som om det var noget alle vidste. Det burde jeg også have vidst, men jeg tænkte ikke over det. Jeg var interesseret i Axl. Jeg tror da heller ikke at det er mere end 2 år siden, da jeg så en dokumentarudsendelse om Mariah Carey, at det gik op for mig, at hun heller ikke er en hvid kvinde. Jeg mener... Come on. Er jeg totalt clueless? Heldigvis er det ikke noget, der betyder noget. Det betyder noget i det sekund det går hen og bliver negativt, men det er det ikke, jeg synes bare at det er sjovt (og lidt pinligt) at jeg aldrig har skænket det en tanke. 

René og jeg ser den amerikanske version af "The Office" for tiden. Jeg ELSKER den serie. Jeg tror, at det er ...Fjerde gang vi ser den nu, over en periode på måske 10 år. Vidste I, at det er den mest sete Sitcom i USAs historie? Det gør mig glad. Rigtig glad. Skadefro, faktisk. For hvem ligger nummer to? Det gør "Friends". Og hvem er med i "Friends"? Jennifer Aniston. Og nu indrømmer jeg noget, som jeg på ingen måde er stolt af. Jeg synes at det er pinligt, og jeg synes ikke at noget menneske burde have den slags følelser overfor en person de aldrig har mødt. Men hader Jennifer Aniston som pesten. Virkelig intenst. Fordi hun gik rundt og var så skide hellig da hendes mand forelskede sig i Angelina Jolie, som jeg absolut elsker. Og hun spillede offer overalt. Overalt var der forsider med Jennifer der indrømmede at det var hårdt at blive forladt af Brad Pitt, men at hun var en "tough cookie" og bla bla bla. Det kan godt være, at Brad Pitt ikke skulle have gjort som han gjorde. Men da han var sammen med Angelina, og faktisk også da de var separerede, lagde han ikke skjul på, at han var gået fra Jennifer fordi hun kedelig og han kedede sig ihjel, og at Angelina var det modsatte. Og jeg ved godt, at Angelina har været shady omkring den skilsmisse og trukket den ud alt for længe. BUT OH MY GOD den gut fortjener det. Ikke børnene. Kun Brad. Og så det åndssvage vinslot. Hele verden græd fordi de havde det vinslot sammen, der skulle sælges, da de gik fra hinanden. De lavede en aftale om hvordan det skulle foregå, og Angelina brød aftalen ved at finde en rig russer  der købte hendes andel. Men hvad gjorde Brad? Han tog sine vindruer og sine vintønder og lavede hudplejeprodukter, som koster mere end hvad almindelige mennesker kan betale. Og det bedste? HAN BRUGER IKKE SELV HUDPLEJEPRODUKTER! Det har han selv sagt! Han tjener kassen på at beholde det vinslot, og så kan det være det. Hvis Angelina har det godt, og hvis børnene har det godt, er jeg tilfreds. Men jeg grinte alligevel lidt, da jeg så et eller andet på YouTube hvor der var en liste, hvor de 5 bedst betalte  mandlige skuespillere var på. Og Brad Pitt lå som nummer 4, eller sådan noget, under Leonardo DiCaprio, som jeg heller ikke kan lide, men som jeg ikke hader. Men når alt kommer til alt, og jeg erkender at jeg er en (snart) 44 årig kvinde i Danmark, som aldrig har mødt hverken Angelina, Jennifer eller Brad (eller Leo, for den sags skyld), og stensikkert aldrig kommer til det - så er det virkelig dårlig stil at sidde  med disse følelser og hidse mig op over deres drama. Men jeg er kun et menneske. Et menneske, som tilbringer det meste af sin tid foran sin computer, og det kan ikke undgås at der kommer sladder ind.

BANG! ZIDADADA!

 Hey!

Så, i dag er vi midt i en kæmpe bunke af tankemylder. Det kan være svært at finde ud af at falde ned, når der er for mange tanker. Men jeg vil lige nævne noget andet først.

Jeg så "You People" på Netflix i går. Den var bedre end forventet, og jeg kunne godt lide den måde, den rejste spørgsmålet "var slavehandelen (afrikanere, der blev taget med til USA uden at have noget at skulle have sagt) værre end Holocaust eller omvendt?" For mig er der ingen tvivl om, at Holocaust var den værste af de to, selvom den varede i kortere tid. Jeg siger ikke, at slaverne i Amerika ikke havde det svært. Det havde de. De blev banket, pisket, voldtaget, måtte arbejde i mange timer, hårdt arbejde og ofte i stærk sol. De havde ingen rettigheder, de tilhørte deres ejere. Og det var jo i mange år, det skete. Men der var ikke en systematisk udryddelse af afroamerikanere i USA, som der var af jøder i Holocaust. 

Jeg har set på YouTube, at den er helt gal med de amerikanske skoleelever. Skolelærerne slår alarm, fordi en overvejende mængde af elever på 7. klasses niveau, faktisk ikke kan læse og skrive bedre end elever på 1. og 2. klasses niveau. De ved ikke hvem deres præsident er, hvilken stat de bor i, og de er ikke interesserede i at vide disse ting. For hvorfor skulle de? De fleste unge har en stor drøm om at blive populære influencers på f.eks. YouTube, Instagram eller TikTok. Og det kræver ingen uddannelse. Så hvorfor anstrenge sig?

Når jeg går i seng om aftenen, og skal til at sove, løber tankerne  igennem mit hoved. Det er meget filosofiske tanker. Som hvis du kender en, som er gammel nu, men som siger "ja, det var mig der var danser i den video", men der ikke er nogle lige-til-at-finde credits - vil man så tænke "Var min mormor virkelig med i den Rihanna video?" Eller vil det være mere som "Cool! Min mormor mødte Rihanna!"

Eller når man er så spændt på, hvad man skal lave dagen efter, så man man er nødt til at stå op og skrive en liste. Og det kan være sådan noget som "Arranger bøger i reol efter farve, størrelse, emne eller forfatter, alt efter hvad der ser bedst ud" (true story). Andre gange ligger jeg vågen i flere timer og tænker over, hvad for noget makeup jeg skal have på dagen efter. Hvilke farver øjenskygge, om der skal være et bestemt mønster, hvilken læbestift osv. Det er ekstremt hyggeligt. Eller når man ligger og er virkelig intenst indstillet på at sove, men man i stedet for ligger og tænker på, hvad man skal bruge sine lommepenge i den kommende måned. Eller bare hvad man skal huske at skrive på indkøbslisten. 

Lister er min last. Jeg har mange lister, jeg elsker lister, jeg lever for mine lister, jeg indånder dem, og hvis du vil se det, spiser jeg dem sikkert også. Jeg har arbejdet på en liste over vores dvd'er og Blu-Rays i LANG tid, men vi har så mange og der kommer hele tiden nye til. Jeg har det på samme måde med mine cd'er. Jeg elsker dem. Men i mangel af et anlæg/drev, lytter jeg ikke til dem lige nu. Jeg lytter meget til musik på YouTube, men også på Spotify. Og jeg skal virkelig holde hænderne i ro for ikke at lave lister over hvilke YouTube videoer jeg har gemt som et bogmærke i min browser, og især inde i Spotify, hvor jeg bliver sindssyg fordi jeg ikke har skrevet alle mine 115 playlister ned, så det er nemmere at finde rundt i det. Min plan er, at jeg på et tidspunkt køber alle de cd'er, jeg gerne vil have, for der er noget særligt over at have musikken selv. Jeg vil også gerne støtte de kunstnere/bands, jeg godt kan lide. Men det er blevet naturligt for mig at jeg lytter til sange  på Spotify inden jeg tager stilling til, om det er en cd jeg vil have. Min liste her vokser langsomt men stødt. 

Jeg har supermeget vand i kroppen i dag. Jeg skal vaske hår, jeg skal lægge makeup, og jeg har ikke engang nogle planer. Jeg har forestillet mig noget grønt i et par dage, men jeg er ikke sikker. Måske er sort eller grålig mere det, jeg skal vandre ud i, bare for en forandrings skyld! Eller måske et mere helt nøgent look med en meget stærk læbestift og en smule eyeliner? Hmm... Jeg må nok hellere tænke  over det.

Hav en dejlig dag, dig der læser dette, og vær klar over, at jeg sætter pris på at du gider. Jeg lytter til Gorky Park lige nu, og jeg kan berolige dig med, at jeg stadig synger teksten forkert. Min hjerne holder fast i "BANG! Zidadada! Tommy yes, lets build a fire!" Men hvis du gerne vil høre originalen, så kan du lytte til den her, og samtidig se den fantastiske mode som dette russiske band leverede i 1980'erne!

Jeg går helt og holdent ind for at man bare synger med på sangene, som man troede de blev sunget da man var barn og ikke forstod teksten!😁 

Michael Witwer: "Empire of Imagination - Gary Gygax and the Birth of Dungeons & Dragons"

 Denne måneds bog endte med at blive en bog, jeg aldrig havde troet, at jeg ville læse - og endda ville synes var ekstremt god. Ladies and gentlemen, I give you "Empire Of Imagination - Gary Gygax And The Birth of Dungeons & Dragons".

Skrevet af Michael Witwer og udgivet i 2015, beskriver denne bog livet levet af Gary Gygax, manden der opfandt Dungeons & Dragons. Bogen beskriver hans liv, fra han er barn og til hans død. Hans interesse startede i tegneserier, og på et tidspunkt endte det ud i Dungeons & Dragons. 

D&D er et rollespil, men det er ikke et larp-spil. "larp" står for "live action role play". Nej, Gary havde udviklet et spil der fungerede med terninger og et velfungerende sæt af regler, en dungeon master som styrede spillet, og selve navnet, som hans datter navngav.

Gary havde en stor familie. Og det var i sig selv ikke sært. Han så, hvordan hans familie blev større og større, og D&D udviklede sig til et kæmpe samfund af personer, der skulle bevise, at det ikke var taberagtigt at være en nørd. 

Der er mange små, søde anekdoter i historien om Garys liv. Som f.eks. da han havde været i biografen og havde set "The Thing", og på vejen hjem følte at han blev  forfulgt. Han så en skygge og tænkte ikke over det to gange, før han begyndte at løbe, for det var klart "The Thing" der var efter ham. 

Dungeons & Dragons, rollespillet der gjorde det at være en nørd til noget cool, blev på et tidspunkt solgt, og det var ikke med Garys gode vilje. Store dele af hans liv, levede han og hans familie på fattigdommens rand, men han kunne lige akkurat klare sig igennem. Når man tænker på Dungeons & Dragons tænker man sikkert på troldmænd og andre overnaturlige figurer. Men Gary og hans familie var faktisk fra Jehovas Vidner. Måske var det derfor, at han langsomt mistede dem.

D&D, som kom stærkt igennem 80'erne, satte gang i "The Satanic Panic" over i USA, men han klarede sig igennem, og Gary Gygaxs arv, spillet, der begyndte det hele, er hans arv til verdens entusiastiske rollespillere.

Bogen var spændende, den var godt fortalt. Det er en af dem, jeg nok godt kan høre igen. Jeg vil give den 8 ud af 10 RAPs. Nej. Den får 9 i stedet for. 9/10, fordi den vitterligt er så meget bedre end jeg havde forestillet mig at den ville være. 

2023

 Hej!

Så blev det den sidste dag her i 2023. Er det nu, man skal reflektere over hvordan året er gået? Det kan jeg heldigvis godt gøre. Så, 2023 har været et meget problematisk år for René og mig, rent fysisk, og vores lille bundle of joy, Bella, har heller ikke været så nem. Men selvom det er balladetid stort set hver nat, vil jeg ikke bytte hende for noget. Hun er jo trods alt kun en killing. Mere eller mindre, i hvert fald. Hun bliver 3 år her til april, så måske ikke killing, men meget ung kat. Og hun er smuk og dejlig. René har stadig ikke fået udredt sine problemer. Vi ved ikke, om hans nyreproblemer skyldes en sygdom (og i så fald hvilken) eller om hans problemer er en bivirkning af for tidlig fødsel. Min mormor har for nyligt fået konstateret kræft i halsen. Hun har klaret det meget godt, men i går blev hun hasteindlagt, fordi hun var dehydreret; hun har ikke kunnet få vand ned igennem sit spiserør fordi tumoren er så stor. Jeg snakkede med min mor i går, men vi afventer stadig nyt. Jeg har haft myoklonier igennem hele julen, hvilket ikke er noget, jeg sætter pris på. Men: Jeg kom igennem det. Jeg har fået et en masse gode film og tv-serier, lyttet til en masse gode bøger, og jeg har opdaget meget ny musik.

Jeg har også opdaget, at for at få øjenskygger som er gode, holdbare og pigmenterede, behøver jeg ikke at købe Jeffree Star øjenskygger. De er virkelig flotte, men lige ovre i England har de en butik, BeautyBay, som sælger øjenskygger (i alle farver) der er lige så gode, og de koster et fragtment af prisen, plus at  fragten her til Danmark kun er 65 kroner. Jeg køber alle mine øjenskygger dér fremover, regner jeg med. 

Efter at have haft min Huawei 20 Mate Pro (var det ikke det, den hed?) i lang tid, jeg tror at jeg har haft den i 4 år, eller sådan noget. Den blev købt da telefonen kom på markedet. Den tog virkelig crappy billeder. Jeg kunne ikke få de rigtige farver frem. De var altid falmede på en eller anden måde. Når man kiggede på det, man tog et billede af, og så det billede man havde taget, var det altid skuffelse man sad tilbage med. Men min nye telefon, Google 8 Pixel Pro (mener den hedder det) tager virkelig perfekte billeder. Farverne er flotte, og der er ikke noget, der ser forkert ud. Lige da vi fik dem, havde vi problemer med opkald. Folk  kunne ikke ringe til os. Kun engang imellem. Så kom der en opdatering, og det fiksede problemet. Det er også røv, ikke, når ens telefon er fra Google, og man ringer til Google, som så beder en om at lægge ens telefonnummer, så de kan ringe tilbage, men de har måske 15% chance for at komme igennem fordi telefonen er defekt. Men det blev ordnet, så det er dejligt. 

Jeg ved ikke, hvad mit "album of the year" er. Jeg har lyttet til SÅ meget musik, men det er ikke alt sammen fra i år, og det er ikke alt sammen hele albums. Skulle jeg vælge, må jeg nok sige, at Dorothy er den, der har været mest på repeat. Men Smah Into Pieces og In This Moment er også nogle af dem, jeg har lyttet meget til i år. 

Jeg har købt mig selv en ny parfume, "Taboo" af Naomi Jon, som jeg tror sagtens kunne gå hen og blive en god, standard duft for mig. Jeg har lige bestilt "Bite Me" også, som jeg tænker det samme om, men den har jeg ikke duftet til endnu. Jeg har også købt nogle Torino glaskrus fra Lyngby, jeg købte dem i Imercos webshop. Og så har jeg købt de basale ting, som jeg ligesom "skal have", så som foundation, concealer, settingpowder samt noget at fjerne det med igen. 

Jeg regner med, at min nytårsaften bliver cool. Vi har ikke planlagt hvilken, men jeg tror at vi ser en film mens vi spiser. Jeg regner med, at vi hører musik når folk begynder at skyde af (for Bellas skyld, selvom hun ikke er bange for fyrværkeri), så jeg har lavet en virkelig god playliste, som jeg tænkte vi kunne smække på. Problemet er lidt, at jeg bliver ved med at fjerne sange, og jeg har stadig 4 timers materiale. Maden er der styr på. René er i sin sandwich-æra, så vi køber nogle specielle fladbrød, noget pålæg i delikatessen (det er bestilt), og så is til dessert. Det skal nok blive hyggeligt. 

Men der er sket noget mærkeligt med mig. Jeg er begyndt at ... hvordan skal jeg forklare det... Af og til, når jeg køber ind, kigger jeg på kød. Jeg ser navne som "svinekæber" og "sprængt kalvetunge" og får det dårligt med det samme. Sådan har det altid været. Men nu er det blevet værre. Når jeg kigger på bøffer, hakket kød, kyllingebryster... Jeg har vitterligt ikke lyst til at spise det. Nu har vi jo kørt med plantebaseret fars og andre plantebaserede erstatninger i lang tid. Det, vi købte engang, Quorn, kan vi ikke længere købe. Så vi må købe Naturli'. Og det smager ikke lige så godt. Faktisk langt fra. Så der er det, plus at stort set alle veganere/vegetarer på et tidspunkt vender tilbage til at spise kød, fordi de bliver syge af det andet. Har jeg ladet mig fortælle. 

Men godt nytår til alle jer, der læser disse linjer i dag, og vel også i morgen og dagen efter det. Jeg regner med at have en boganmeldelse klar til i morgen! Jeg har en kat her, som er meget insisterende, så jeg smutter.

En opdatering (allerede)

 Jeg har en opdatering, der er så dejlig, at jeg må dele den med det samme, nu hvor jeg skrev så meget om det sidst. Min storebror, som blev gift i maj måned og skilt 3 måneder efter, er nu kommet oven på igen, og har fundet sig en ny kæreste. Han er head over heels, og det er dejligt at han virkelig er en "all for love" kinda guy. Hehe. Der er ingen tvivl om, at den gut virkelig er glad for at være forelsket. 

Og min niece tager på sprogskole i Australien først i januar. Hun har mod. Alle klamme dyr er 10 gange større og 20 gange klammere i Australien. Men okay, hun er ikke alene; hun kommer vel til at være hos sin morfar en del, hvilket jeg synes er cool. Det er cool at hun kan lære sin morfar bedre at kende. Han har boet der siden før hun blev født. 

Okay. Jeg ville bare lige fortælle om min dejlige familie. Og min mand, som er på vej ud af døren for at køre sin mor ned i slikbutikken, så hun kan få slik til sin fredags-slikdag. Hehe. Det er sødt at de har det forhold.

En sidste hilsen inden jul (regner jeg med)

 Hello wordlings!

Ja, man kan vel godt efterhånden sige glædelig jul. Jeg får højst sandsynligt ikke skrevet noget hverken lørdag eller søndag. Men jeg vil gerne ønske jer, der har været forbi her, eller som er her nu, en glædelig jul, eller bare en god ferie, og et godt nytår. 

Jeg har fået ordnet alt, hvad jeg havde sat mig for, og jeg har fået nogle fede gaver, som jeg selv har valgt og pakket ind, men som jeg venter med at pakke ud til søndag. Jeg tror, at det bliver meget specielt for mig. Ikke fordi jeg som sådan har brug for 3 lamper - men det er mere det de kan. Jeg vil se frem til at få dem sat til. Jeg skal nok fortælle mere om det, for eftersom jeg ikke selv har købt tingene, ved jeg ikke 100% hvad de forskellige ting kan og gør. Men det bliver spændende at finde ud af. 

Jeg brugte dagen i går på at lave chiliketchup til René. Men han sagde at det ikke smagte af ketchup, men mere af chilisauce. Han kunne dog godt lide den. Jeg havde købt ind til det, så jeg havde både et patentglas, Atamon, eddike, chilier og en rød peberfrugt. Hvidløg havde vi allerede, og der skulle også ketchup, tomatkoncentrat og sukker i, hvilket jeg havde hjemme. Jeg knuste nogle sorte peberkorn i en morter og puttede i, samt lidt tørrede chiliflager. Men jeg kunne ikke smage det til, fordi jeg kan ikke lide ketchup. Så det var meget heldigt, at René kunne lide den. Jeg var samtidig i gang med at bage et kanelbrød (troede jeg), men jeg ved ikke om jeg har brugt en anden opskrift end den jeg plejer, eller om jeg blev væk i tiden. Men der var så meget dej, at jeg var nødt til at lave 2 kanelbrød. Og der er HELT klart ikke nok remonce i. De smager næsten ikke af kanel. Det kan godt være, at de har virket lidt ekstra tørre, fordi jeg smagte det ene uden glasur på. Men jeg gad ikke at putte glasur på da jeg skulle smage. 

Pia har været forbi her, er her faktisk stadig, selvom det lyder som om hun er stilnet lidt af. Det var slemt i nat. Det var det sikkert ikke, hvis man bor længere nede. Men heroppe, hvor vi har den store glasvæg... Der har været super meget knirkeri hele natten, og jeg må indrømme at jeg fik lidt nervøse tiks da klokken var halv fire i morges. Jeg var bange for, at væggen ville blæse ind. Men jeg lagde mig i sengen med mit headset i ørerne, og jeg lyttede til Bobby Browns "Dirty Rocker Boys". Jeg har haft den liggende længe uden at høre den. Men jeg har allerede de næste 4 bøger, der skal anmeldes læst færdig, jeg ved ikke, om jeg smækker Bobby Browns bog ind, eller om jeg skifter en af de andre ud. 

Så... hvad har jeg ellers foretaget mig... Ikke rigtig noget, hvis jeg skal være helt ærlig. Mine forældre var her i tirsdags, det var superhyggeligt og rart at se dem. Det ville være rart, hvis de ikke boede hele vejen nede i Gedser. Men det tror jeg også selv at de synes. Jeg er lidt irriteret på en jeg kender, fordi han bliver ved (og det er ikke noget, jeg forestiller mig, det sker rent faktisk) at sige at jeg er paranoid. Og det er jeg ikke. Normalt ville jeg nok ikke tænke så meget over det, men når fakta er, at den der rent faktisk har en lang historie af paranoia er lige præcis ham, så begynder det at gå mig mere og mere på. Så skriver han ting, som han ved jeg bliver irriteret over, og hvis jeg siger det til ham, siger han "det er bare en joke. Sort humor." Og det irriterer mig også, fordi han ikke har sort humor. Han har en humor, men det er ikke en sort humor, og det er ikke den samme som min. Og hvis alt andet fejler, så skriver han at det bare er "et digt" og at jeg da må kunne se det, fordi "jeg er en bedre forfatter end H.C. Andersen" - Åh! So exhausting! Han komplimenterer mig (tror han) fordi han tror at jeg får det bedre med mig selv. Og jeg kan godt se hvor smålig og ynkelig jeg fremstår lige nu. Men vi har været venner siden jeg var 17 år, og et eller andet sted burde det nok ikke have varet så længe. Så siden han pissede mig af i fredags, har jeg sådan set ikke rigtig skrevet til ham. Og jeg ved, at det gør ham ked af det, og af grunde jeg burde forstå, men ikke kan, gør det mig ked af det. Det gør mig ked af det, fordi jeg et eller andet sted har dårlig samvittighed over at være blevet sur over noget ligegyldigt som at blive kaldt paranoid i en uge. Teknisk set er jeg jo paranoid skizofren. Det lyder diagnosen på. Men jeg har tit spekuleret over det, for det er sgu lidt sært. Jeg stoler på alle, indtil de har bevist at jeg ikke kan stole på dem. Indtil de har vist mig, at de er "up to no good". Nå, det skal ikke ødelægge min jul. Jeg skriver til ham senere. 

Har jeg nogensinde fortalt jer, at jeg har en storebror? Oh, but I do. Han har 2 børn med sin ekskone. Eller... Ja. Jeg har en niece og en nevø, som begge klarer sig ret godt. Min niece blev student i år, men vil gerne have et sabbatår, som hun vil tilbringe hos sin morfar i Australien, og virkelig suge noget af alt "australsk" til sig, inden hun vender tilbage til sine studier. Min nevø er åbenbart blevet spottet af en eller anden, fordi han startede til fitness med sine venner, og han kan virkelig godt lide den dér romaskine. Og nu er han vist blevet "udset" til måske at deltage i OL næste gang, eller i 2032. Lige nu er han jo kun 16 år. Nå. Han fyldte 16 år den 14. maj i år. Maj er en god måned, ikke? Jeg har fødselsdag, og mine forældre besluttede sig for at blive gift på min fødselsdag, fordi min mor havde en fantasi om at blive gift den 1. maj på Københavns rådhus, hvilket jo ret åbenlyst ikke kunne lade sig gøre, og så tænkte de "Den 4. maj, der skal vi alligevel fejre Rikkes fødselsdag!" Så det skete da jeg var 4 år. Og den 13. maj i år, dagen inden min nevøs 16 års fødselsdag, blev min bror og hans nye kæreste gift. De havde været kærester i ret kort tid, men ikke desto mindre var min bror fuldstændig væk. Han levede på og i en lyserød sky. Hans udkårne havde 2 børn, nogenlunde samme alder som min brors børn. Så dette nye, smukke par fandt et hus, hvor alle kunne være i. Så de blev gift, og flyttede ind i deres nye 9,5 millioner dyre hus i Brønshøj, med hele 4 etager. Der var værelser, så alle 4 børn kunne få deres eget værelse (selvom min niece har valgt at bo hos sin mor), og min bror og hans nye hustru kunne få deres soveværelse, og naturligvis skulle der være et gæsteværelse. De brugte nogle penge på gulvafslibninger og nye vinduer, men ellers var huset i tip top stand. Ved brylluppet, som jeg ikke var med til, holdt de nogle smukke taler til hinanden, og hun gav ham et smukt ur til 42.000 kroner. Min bror er den type, der er fattig hvis han ikke har 100.000 lagt til side til en rainy day. Han er også den type, der har en månedsløn på 100.000 kroner. Alt var bare rigtig smukt. Men efter 3 måneder smed hun ham ud. Som min bror sagde "Vi er åbenbart bedre til at være kærester end til at være gift". Så huset blev sat til salg, det er allerede blevet solgt for de 9,5 de selv gav, men de har så tabt de penge, de har brugt på gulvafslibning og de nye vinduer. Og den nye ex-kone bor der så indtil marts, når huset skal overtages af de nye ejere. Min bror og min nevø er flyttet til en lejlighed igen, som de gjorde da den første ex-kone smed ham ud. Alt dette er noget, jeg har fra min far. Jeg snakker ikke rigtig selv med min bror, andet end på fødselsdage. 

Mine fingre er iskolde, og Bella har gemt mine vanter. Jeg fandt lige nogle andre. Jeg har de der "one-size" fra H&M. De er tilpas små, så jeg kan have dem på når jeg sidder her ved mit keyboard og skriver fantastiske indlæg om min familie. Jeg har ikke mere spændende familiegossip. Well, jeg har lidt. Det er gammelt, men jeg har først lige lært om det nu. Min mors biologiske mor, som forlod hende og hendes storebror hos min morfar, er adopteret. Det vidste jeg godt. Men da jeg fortalte min mor, at jeg havde købt et testkit fra MyHeritage, kom vi til at snakke om det. Min mor sagde, at jeg havde mødt hende (hun hed Ellen. Min mormor, som jeg kender hende, hedder Emmy) da jeg var barn. Det viste sig, at Ellen ikke kunne holde sin mand (min morfar hed Verner) ud, men gerne ville tage del i min  mors liv, da hun blev voksen. Så de havde siddet og snakket, og Ellen havde spurgt min mor, hvad jeg så skulle kalde hende. Om "mormor" var okay. Min mor sagde, at jeg allerede havde en mormor, og Ellen foreslog "tante", hvilket også blev slået ned. Min mor besøgte Ellen, der havde en masse dyre, fine og gamle ting og møbler. Det viste sig at være hendes mors, som boede på plejehjem. Min mor sagde et eller andet om at det var for dårligt at Ellen havde alle de ting stående når hendes mor sad på et plejehjem. Min mor arbejdede på et plejehjem dengang. Hun vidste, hvordan det var. Så hun frabad sig yderligere kontakt fra Ellen. Men Ellen døde af kræft, så vidt jeg husker. Min mor fortalte mig det for mange år siden. Min mor har faktisk haft et ret hårdt liv, men det særeste er, at da hun blev gravid som teenager, kunne hun ikke blive godkendt til at få en abort. Min mormor var taget med, men den sygeplejerske, de snakkede med, sagde at min mor ikke virkede "nervøs" over at være "med barn", fordi hun "ikke bed negle". Så da min mor var 16 år, fødte hun en søn. Hun bortadopterede ham. Jeg tror ikke at hendes plan var at få børn. Hun har sagt at hvis hun ikke havde fået et barn når hun blev 30, ville hun ikke have børn. Men der havde været et medicinsk problem, jeg kan ikke huske hvad, og hun havde ikke taget P-piller i et stykke tid, selvom hun var sammen med min far. De mødtes i 1978. Det var i 1979, hun opdagede, at hun var gravid - og mine forældre er begge to 30 år ældre end mig. Så jeg er heldig at eksistere, faktisk. Havde jeg skulle svare på det for 20 år siden, havde jeg nok bare grinet hånligt og ønsket mig selv død endnu mere. Men jeg lever ret godt. Jeg er hverken ulykkelig eller fattig, for det meste har jeg det varmt og godt, jeg har en dejlig mand, og min kat er supersød, i hvert fald at se på, for hun laver meget ballade, hende Bellafisen. Men altså... Hun er 2½ år gammel. Hun er pisseirriterende, men hun er stadig en lille pige. Min plan er, at hvis jeg forsøger at lave mindre i løbet af en dag, og i stedet for lege mere med hende, bliver hun måske for træt til at lave al den ballade. Jeg vil også gerne have et tættere bånd til hende, selvom hun allerede er ret glad for os begge to. 

Nå, men der kommer en sygeplejerske om lidt, fordi jeg skal have skiftet støttestrømper. Derfor skal jeg lige have taget dem af, som jeg har på. Jeg vil derfor lukke ned for i dag. Hav en exceptionel god jul, y'all!

Idé

 Jeg sad lige og tænkte på, at en blog hvor jeg skriver om fordelene og ulemperne ved at være i et fast parforhold, ville være fantastisk. Jeg tænkte, at jeg ville kalde den noget i stil med "The Married Life with Rikke". Men jeg kan ikke administrere 2 blogs, jeg har prøvet flere gange. Jeg har overvejet at gøre det til en ugentlig, måske månedlig ting på denne blog, men... Jeg tænker nærmere over det. Lige nu ville jeg bare informere om mine tanker og ideer. Jeg har flere af dem, men lige nu tænker jeg over dette.