Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 14. oktober 2011

Mad - igen

Jeg er smuk. Det er jeg. I hvert fald i dag. Jeg føler mig langt mere menneskelig i ordentlige bukser, fremfor de dér joggingbukser. Jeg følte mig som en bums. Seriøst. Og de var alle sammen ens. Hvad tænker folk om folk, som har de samme bukser på altid? Jeg var en bums. Jeg var ikke et menneske, jeg var bare en blob. Faktisk troede jeg, at jeg ville blive endnu federe af kun at gå i joggingbukser. Men så er det gået den anden vej. Jeg føler mig kvindelig, kan have makeup på med god samvittighed og sætte håret op. Jeg kan møde verden som en kvinde, og jeg føler mig smuk. Også selvom maven buler lidt ud over. Det dækker tøjet nogenlunde. Jeg føler virkelig en ændring. Jeg har lyst til at se andre mennesker, jeg har lyst til at være glad og se glad ud. Jeg er et helt andet menneske - og ja, på grund af bukser. På grund af, at jeg ikke længere kun kan iføre mig T-shirts, men også almindelige bluser. På grund af alle de tre ting. Jeg er virkelig bare vendt tilbage, meget mere overskud, mange flere kræfter til at klare det, selvom jeg godt nok løb tør for kræfter i dag, da jeg havde vasket og støvsuget. Men da jeg kom på benene tog det mig ca. 10 minutter at rydde op i køkkenet, ordne sofabordet og bære dvdfilm ind i stuen. Det tog mig 5 minutter at få kluns på og putte mascara på, og jeg fik lige hurtigt sat håret. Nu er jeg i gang med at bage hvidløgsflutes, jeg har lavet en dej, og om lidt skal jeg ud og pensle med olie, putte tomatkoncentrat i samt lidt mozzarellaost, og så i ovnen med de svin. Det er en snack, fordi der er ca. 3 timer til, at maden bliver færdig. Mindst. Vi skal have gormeh sabzi, men efter 2 dages overvejelser kom vi først i tanke om det her for 1½ time siden, og så smed jeg kalkunen i vand (bare rolig - den var ikke levende) og regner med at skære den i stykker om en times tid, og så tager det cirka 2-2½ time at lave maden færdig. Det bliver spændende om Allan kan lide det. Jeg har serveret det for en del mennesker, og ingen har sagt at de ikke kunne lide det. Allan er kræsen lige som jeg er, men jeg satser på, at han kan lide det. Ellers må han få lidt flere hvidløgssnacks. De skal laves nu.

Min opskrift på gode hvidløgsflutes er urimeligt nem. Man kan forme dem, som man vil, men mine ser sådan her ud:
I dag er mine runde, som boller. Men opskriften er supernem. Jeg skriver den lige ned, så kan I evt. selv gå i gang.

Hvidløgsflutes:
3 dl lunkent vand
50 g gær
ca. 300 gram mel (men jeg går bare efter, hvornår dejen er smidig)
1 stor dåse tomatkoncentrat
½ dl olie
5-6 fed hvidløg
250g mozzarellaost

Opløs gæren i vandet og put mel og gerne lidt salt i. Lad det hæve i 20-30 minutter med et viskestykke over.
Pres imens ca. 5-6 fed hvidløg og put det i en halv deciliter olie, f.eks. rapsolie. Når dejen har hævet, rulles den ud og skæres i kvadrater. Olien pensles på, og ½-1 teske tomatkoncentrat smøres ud over, og mozzarellaost puttes på i midten. Kvadraterne foldes nu, som man synes, og de sættes i en 200 grader varm ovn, og de skal bages til de ser færdige ud, ca. 15 minutter på varmluft. Og så har man lækre hvidløgsflutes.

Hey, har jeg fortalt jer, at jeg kan passe mine jeans? HAHA! Genialt. Det kommer jeg til at leve højt på længe. Jeg har lige ringet til min mor og blæret mig. Jeg har også blæret mig til min farmor i dag. Så jeg mangler faktisk kun min svigermor. Men hun er vist gået i seng nu, klokken er jo snart 17:30. Måske jeg alligevel lige skulle ringe? Bare for at blære mig. Jeg ved ikke, hvem jeg ellers skal blære mig til, før Katja kommer tilbage på arbejdet på mandag... Jeg skal også lige have ringet til Majbrit ang. hvad tid vi skal komme på søndag. Og om vi overhovedet stadig skal komme.

Nå. Det skal vi. Hyggeligt nok. I morgen "holder vi fri" - vi har talt om Anders og Dorte, men Anders har svigtet lidt for meget her på det sidste, og René synes at Anders må tage det næste skridt. Derfor inviterer vi dem ikke. Vi tager en afslapningsdag. Der bliver sikkert også en masse mad tilbage, som vi kan spise i morgen - så behøver vi ikke at lave mad! Det lyder som en god idé i mine tanker.

Anyways... Mine blogge har vist været ret lange det sidste stykke tid, så jeg vil slutte her! Håber I får en rar aften med masser af hygge - og druk for nogens vedkommende. Hehe. Pas på jer selv!

Yeah! I'm so awesome!

Jeg har i 3 måneder bevæget mig rundt i joggingbukser, fordi jeg var blevet lidt for fed til at lukke mine bukser. Faktisk, så var der næsten 15cm mellem siderne, så det var umuligt at lukke dem. Jeg voksede og voksede. Seroquel Prolong gjorde sit arbejde godt. Jeg blev smælderfed. Men så skete der det, at jeg i går skulle til neurolog. Og vi lånte svigerforældrenes bil. Bilen med verdens korteste seler. René plejer altid at lukke min, fordi der skal så mange kræfter til. Han lukkede den også  i går. Og det gik som en leg. Og i dag... I dag har jeg prøvet mine jeans. Og JEG KAN LUKKE DEM! Screw joggingbukser, jeg er tilbage i ordentlige bukser! Jeg kan endda sidde ned! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg blev sat ned i Seroquel Prolong - Men det har virket! Hvis det er det, vel at mærke. Men hvem går op i det? Det geniale er, at jeg kan passe mine bukser!

Jeg gik i gang med mine pligter 10:45, og jeg har ikke siddet ned før nu. 13:15 satte jeg mig her. Jeg har kun vasket tøj og støvsuget... Jeg mangler at komme i bad og vaske op. Men jeg bar brugt AL energi på det lort. Og hvad sker der for, at jeg har vasket tøj for knapt 28 kroner, 2 maskiner og 1 tørretumling til sammen, når jeg sidste gang vaskede 3 maskiner og 2 tumlinger for 78 kroner? én vaskemaskine koster 11 kroner. Jeg ved ikke præcis hvad priserne er, men jeg har kun betalt 6 kroner for 30 minutters tørretumling. Det er jo tydeligvis en fejl, men jeg har da ikke tænkt mig at rette den.

Pyh, hvor er jeg træt... Jeg kunne god lige tage 2-3 timer på øjet. Blah. Det får jeg ikke lov til. Dumme diktator. Ej, men okay, hans kammerat kommer inden for 1½ time, så er det jo heller ikke cool at hustruen ligger og sover.

Men jeg er fandens træt. Husk at tjekke "Black Jesus" med Everlast. Megacool sang - i øjeblikket på min linkliste. Jeg ved godt, at D:A:D og Lady Gaga har ligget der længe - men jeg er stadig dybt fascineret af dem.

Jeg er skredet for nu. Take care.

Det er altid den sidste bh

Kender I det; man er nede på ALLER sidste bh, man SKAL over at vaske for at få en på, og BANG! Så knækker bøjlen og graver sig ud igennem stoffet og borer sig ind i huden, så man er nødt til at tage den af? Kender I så den situation, når man har lange tasker og absolut hader at svinge rundt med dem i offentligheden? Fandens! Nu må jeg over at vaske, det kan ikke gå hurtigt nok, heldigvis har jeg et par rene bukser, jeg kan have på - eller nå nej. Jeg er i KRISE! Jeg skal på apoteket, jeg skal handle ind, jeg skal rydde op og gøre rent - alt sammen inden klokken bliver 13, hvor Allan nok kommer - og nu er klokken 10:34, det er en time siden, jeg stod op, og jeg bliver nødt til at kaste mig ud i den vask. Men hvad gør jeg med bukserne? Damn! Hvorfor har jeg ikke vasket noget før? HVORFOR?!

Og jeg modtager e-mails fra Jørg'nsen, som tydeligvis ikke er sendt af ham, men som bare består af links, og jeg skrev til ham i dag, at hans computer er inficeret med den dér virus, der går ind og bruger hans e-mailadresse til at sende de links til alle på hans kontaktliste. Han svarede, at han også ofte får den virus af andre, men at han bare sletter de e-mails, så hans hotmailadresse ikke er inficeret. Hvad skal jeg svare på det? Hvad fanden skriver man til det dér? Ligesom da Hamid forleden skrev at han havde sat sit tower til sit tv. Man kan jo godt kalde et ganske almindeligt computerkabinet for tower, men et tower er oftest en meget høj computer med mange harddiske. Det skrev jeg til ham, og han skrev  "okay. Tak for at have lært mig det. Vi snakkes. Kysssssss" - og siden har jeg ikke hørt fra ham.  Det var i tirsdags,

Men nu er klokken 10:41 og jeg bliver nødt til at finde et par bukser og komme over i det åndssvage vaskeri.

torsdag den 13. oktober 2011

Dumme ændringer i medicinen

Hm. Ingen svar indtil videre. På prøverne, altså. Men jeg har været til neurolog i dag. Jeg skal starte på Deprakine fra i morgen. Det er bare noget værre øv. Seriøst, det har virkelig dårlige bivirkninger. Men jeg skal have en lille bitte dosis, så jeg får nok ikke nogen af dem. Plus at de ikke har nogen effekt på noget af det andet medicin, jeg tager. Heldigvis.

Ellers, så har jeg... Ja, sovet. Jeg sov i bilen på vej derned. Jeg sov i bilen på vej hjem. Jeg sov mens René handlede. Jeg gik i seng, da vi kom hjem. Så stod jeg op omkring 15-15:30. Jeg har ikke sovet siden. Natten til i dag har jeg sovet fra klokken ca. 21:30-07:30. I går sov jeg i alt ca. 6 timer fordelt på 2 lure. Blandt andet sov jeg igennem et håndværkerbesøg i soveværelset uden at opdage at der var nogen. Jeg er umulig at vække, medmindre det er mit vækkeur, der ringer. Det vågner jeg altid af. Jeg ved ikke hvorfor. Måske fordi jeg har haft det i 15 år, og kender den bippen, det giver når det går i gang.

Deprakine øger mit søvnbehov. Og jo mere jeg sover, jo mere træt bliver jeg. En ond cirkel. Deprakine er i øvrigt også det præparat, der sammen med Zyprexa er det præparat, der var så venligt at give mig en ekstra vægt på 40kg på 2 måneder. Jeg sover mit liv væk. Seriøst. Jeg tager normalt mellem 1-4 lure om dagen, og ofte går jeg i seng meget tidligt, selvom jeg bedst kan lide at være sent oppe. Det er selvfølgelig værre om vinteren, når det er tidligt mørkt. Om sommeren er det jo længe lyst, og indbyder en til at være vågen. Generelt er jeg nok vågen 6-8 timer i døgnet. Hvor må det være træls for René. Men jeg falder bare i søvn, f.eks. foran computeren, jeg kan snildt sidde her og sove i 2-3 timer, siddende. Og uden at opdage at øjnene glipper.

Jeg har besluttet mig for at få en hobby, der ikke involverer skrivning. Jeg vil bage og lave mad. Altså, ikke bage kager og den slags, men sunde ting. Jeg vil eksperimentere og lave mine egne retter. Det kan være, at jeg sammensætter en kogebog og smider den op på min hjemmeside. Men i hvert fald er det her ikke nok. Og jeg kan jo godt lide at lave mad. Så hvorfor ikke? Jeg må udforske madens verden, og finde på superlækre opskrifter. Jeg har jo heller ikke andet at lave hele dagen - flere langtidskogende gryderetter, f.eks. Det kunne da være interessant. Det smager også ofte superlækkert med sådan noget supermørt kød i en gryderet. Uh, og jeg vil lære at lave stege. Især oksesteg. Og måske finde nogle fifs til andebryster og flæskesteg. Mange kan jo ikke få sværene sprøde. Jeg er alligevel lidt kreativ, hvad mad angår, fordi vi ofte ikke lige har det, der skal til en hel ret, så fifler jeg lidt med det, vi har - og som oftest laver jeg god mad. Det synes René, og det er ham, der skal spise den - sammen med mig, selvfølgelig, men jeg er mere kritisk end René er.

Men nu har jeg lige holdt pause i "blogningen" og har været i bad på 15 minutter (hell yeah - det plejer at tage en halv times tid) og kastet tøj på kroppen, fået redt lokkerne og alligevel nå ned i Kvickly inden de lukkede. Faktisk har vi brugt 25 minutter på at gå hjem, og nu er klokken 20:13 - dvs de har haft lukket i 13 minutter. Jeg synes det er for dårligt, at de begynder at rydde varerne op, tælle kasse osv., når klokken er 19:30, når de først lukker klokken 20. Ej, jamen altså, igen: Jeg fordømmer Kvickly i Køge. I dag skal vi have noget så simpelt som ris med hakket oksekød og løg, i pitabrød med masser af lækker dressing. Det er egentlig bare fordi der er blevet så meget oksekød tilovers fra pizzaen i går, at jeg var nødt til at finde på den ret. Vi spiser ikke så tit stegte løg og stegt hakket oksekød med ris i pitabrød uden grøntsager, men det kan sagtens gå. Det er en "vi er sidst på måneden og har ingen penge" - nu er vi bare ikke sidst på måneden, og vi har da lidt penge tilovers. Jeg håber ikke, at jeg skal betale noget for Deprakinen i morgen. Det er altså dyr medicin, skulle jeg hilse at sige. I hvert fald af, hvad jeg kan huske.

Hold kæft, mand, jeg er stolt af, at jeg klarede bad, påklædning og en vanskelig hår-udredning på blot 35 minutter - det plejer at tage 45-50 minutter. Jeg kan bare det lort. Men jeg havde så også kun lige cirka 35 minutter. Det var bare at kaste tøjet på, på med overtøjet og afsted. Nu er min krop smadret - dvs. knæene. For guess what! Jeg har ikke ondt i ryggen! Yeah! Hvor totalt cool er det på en skala fra 0 til "NÅ JA!"

Allan kommer i morgen, vi må finde ud af noget med en dvd film eller noget. Vores dvd'er ligger i poser i et skab, men jeg kan jo bare smække de 5-6 skraldesække ned foran dem og bede dem om at vælge. De skal nemlig se det på det gamle, analoge fjernsyn. Computeren skal ikke flyttes igen, og der er ikke plads til LCD'eren derinde. Så den står på mit gamle, godt tunge Philips tv. Vi så faktisk "Luksusfælden" på det i tirsdags, og det var meget hyggeligt. Billedet stod fint, og det gør det jo også på en dvd. Så... Det er bare retten, jeg skal servere, jeg må finde på. Hehe. Jeg overvejer noget med lasagne eller sådan noget. Jeg ved det ikke. Jeg må lige konferere det med René. Det er jo trods alt hans kammerat.

Men jeg kan da konstatere, at "the do" sidder perfekt - utroligt nok efter bare lige at være håndklædeindpakket i 5 minutter og så redt ud og derefter udsat for en tur i Kvickly og hjem igen. Det er sgu alligevel noget af en hårpragt jeg har. Synd at hårtab kan forekomme ved indtagelse af Deprakine. SATANS LORTEMEDICIN. Men hey - jeg klarer det. Det gør jeg altid.

Men der skal laves mad - det nåede jeg jo ikke inden - og klokken er sgu snart 20:30 - det er ikke godt at spise så sent, tror jeg. Men jeg ved det ikke. Jeg er bare irriteret over, at jeg har glemt at følge min hårdt udregnede madplan. Hmpf! Jeg har kæmpet en vild og blodig kamp for at holde ugens forbrug på under 500 kroner ugentligt, og så glemmer jeg det?! Ej, det er sgu for dumt. Det er ikke optimalt. Tsk.

Hav en god aften, folkens! Det er nok ikke min sidste blog i dag - eller i hvert fald inden jeg går i seng, men for nu er det aftensmad tid. Yeah. Jeg er sulten.

onsdag den 12. oktober 2011

Blod og bekymringer

Ja. Jeg har ENDELIG fået taget de dér blodprøver, jeg tog derind i morges (vi tog derind - René var selvfølgelig med, han skulle jo også have taget blodprøver), jeg skulle også have et hjertekardiogram - det kom lidt bag på mig. Men hun tog 4 glas, så nu kan jeg bare vente på svar - håber at høre noget i morgen. Det er så spændende. De sender jo svarene pr. mail til mig, og ofte dagen efter jeg har fået dem taget - og i dag indfandt jeg mig på sygehuset klokken 7 - fik endda nummer 1! Så der er nok svar på nogen af dem i morgen. Jeg glæder mig også rigtig meget til Renés blodprøvesvar. De er faktisk mere interessante. Blodprocent og hans type 2 diabetes test. "Gammelmands sukkersyge" - hehe. Ej, sukkersyge er ikke noget at spøge med.

I øvrigt har jeg lige opdaget, at de konditorfarver, jeg købte i Netto i går for 10 kroner stykket, dem har jeg betalt 15 kroner for, stykket. Ikke at det gør noget, men jeg er lidt irriteret over det, for i lørdags blev jeg også snydt - men i Kvickly. De søde mennesker har taget 2x 36,95 kroner for 2 liter is, som jeg skulle have betalt 40 kroner for. Den dér dag med baconen, slog han dobbeltpakken ind 2 gange - den betaler man kun én gang for. Hvad fanden er det her for en snyderi-by?! Og så har jeg været nede og købe medicin i dag. Vi købte medicin for 545,50 kroner, og det meste er mit. Mine P-piller og Frisium. Jeg er lidt flov, for jeg købte en pakke Seroquel Prolong, fordi jeg var sikker på, at jeg var ved at løbe tør - og så hentede jeg en i sidste uge... Pinligt. Men heldigvis har jeg ikke betalt noget kontant for den. Og jeg skal jo tage dem. Går jeg ud fra. Jeg skal først til KBJ den 8. november. Men jeg skal til neurolog i morgen formiddag. Jeg løber tør for Frisium, som jeg tager mod epilepsi, netop nu. Så jeg har ingen til i morgen - derfor har jeg lige købt en kasse til 289 kroner - så hvis hun laver om på det, har jeg intet at bruge dem til, og har dermed spildt 289 kroner, som mere eller mindre er nødvendige for os.

Derudover har René modtaget et brev fra Køge kommune, der nærmest lyder som en trussel.  Det er ikke løgn, det er næsten som en dummebøde. Men okay; de skal jo have deres penge. Så har Seas-nve sendt et brev. De vil også have penge. Hvornår stopper det her helvede?! Så vi skal i hvert fald, medmindre vi får flere regninger, betale rundt regnet 9.000 kroner inden 1. december. Det er fandeme ikke fair altså, jeg har lyst til at lægge mig til at tude. Hvor skal vi skaffe 9.000 kroner henne? Tiden er kommet til at gå i banken. Banken, hvor jeg allerede skylder 160.000 kroner. Plus et lån hos L'easy på 4.000 kroner. Jeg betaler 2.200 kroner af på mit banklån om måneden. Det er 26.400 kroner årligt. Og de ca. 20.000 kroner går til renter. Herligt, ikke? Hvor kan man dog være dum, når det lige pludselig bliver muligt at låne penge til de ting man gerne vil have, til at hjælpe de folk, der er i pengenød... En dag ringede jeg til banken for at få et bevilliget overtræk på 200 kroner. Bankrådgiveren rådede mig til at tage en kassekredit på 30.000 kroner, det var hendes anbefaling, og jeg kunne jo "bare lade dem stå". 25 år. Ville I "bare lade dem stå"? Mange fristes sikkert til at sige "ja" - men det er ikke så let, når man bare kan køre dankortet igennem. Jeg fik en Ikanokonto. Som nogen måske ved, er det dem, der styrer IKEAs lån. Jeg lånte 10.000 kroner for at shoppe i IKEA, og Ikano blev ved med at sende mig lånetilbud, som jeg tog imod. Jeg blev ved med at flytte mine udenomslån over på mit banklån, som bare voksede og voksede. Sygt. Men folk havde brug for penge, jeg havde brug for ting, og ja... Nu skal jeg betale 2.200 kroner de næste mange år. Jeg vil være med i Luksusfælden og få rentestop og fjernet halvdelen af min gæld.  Men jeg melder mig ikke til Luksusfælden. Først og fremmest fordi jeg ikke vil udstille mig selv på tv, og for det andet ville jeg nok ikke blive taget med, fordi jeg "kun" skylder 160.000 kroner. Plus de 4.000 kroner hos L'easy. Pis. Jeg skulle aldrig have startet den dér lånevane. Jeg har allerede betalt 2 lån i banken på hver især 20.000 og 30.000 kroner af. Det lån her, jeg har nu, har været oppe på 185.000 kroner. Det er fandeme mange penge at skylde væk! I hvert fald når man intet ejer.

Men åh... Alle de pengesager går mig på. Jeg bliver stresset. Jeg kan bare mærke det som en tung byrde på mine skuldre. René siger "Du skal ikke bekymre dig om det, det skal jeg nok styre" - og han bliver sur, når jeg tvivler på, at han kan. Vi er nødt til at gå i banken. Tigge dem om at øge vores lån. Er det ikke bare den værste lort man kan stå i? Glæde over at være kommet 25.000 kroner ned i gæld, og så er man nødt til at låne dem igen. Ikke alle 25. Men de 10.000 er vi nødt til at låne. Jeg får stress. Jeg føler bare depressionen, aggressionen, irritabiliteten, utålmodigheden og rastløsheden banke på, og hvad fa'en gør man? Hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke tåle de antidepressive præparater. Jeg kan ikke betale en psykolog. KBJ er ikke trænet i samtaleterapi. Suk. Jeg magter ikke det her længere. Kender I det? Måske jeg skulle snakke med René om det. Det er sikkert bedst at han ordner det med pengene, men jeg kan ikke klare at jeg ikke har styr på tingene. Jeg kan ikke lide, at jeg ikke er "oplyst". Jeg kan ikke give ham mit nøglekort, for jeg bruger det jo til andre ting. Men jeg kan selvfølgelig bare bede om det, når jeg skal bruge det. Jeg tror jeg bliver nødt til at slippe det her, opgive at holde styr på økonomi, og lade René overtage. Det er for det bedste. Det tror jeg virkelig, selvom jeg vil få det dårligt af det. Det er der ligesom bare ikke noget at gøre ved.

En stresset Rikke vil takke af for i dag (det rimer - hehe) og gå i seng. Jeg er totalt træt, har siddet og rodet med papirer, vasket op, lavet mad, været oppe klokken 6 og så videre, og jeg trænger til at koble af. Bare... Forsvinde i søvnen. Glemme alt. Bare sove... bare sove. Dumme verden.

tirsdag den 11. oktober 2011

"Bakerman is baking bread" - Laid Back

For helvede, mit venstre knæ er ondt imod mig. Jeg kan dårligt gå, altså... Det er vildt. Man skulle ikke tro, at jeg havde været i Netto...! Men det gør sygt ondt nu, jeg troede ikke, at jeg skulle komme op ad trappen. Jeg troede jeg skulle bo for enden af trappen. Men jeg fik manøvreret mig op. Og så gik jeg i gang med at bage. Det gik fint. Indtil jeg satte mig ned. For hver gang, jeg skulle bruge noget, som ikke var inden for rækkevidde, og jeg skulle op at stå, var det som at lide en langsom død.

Men nu er René på vej hjem, mine snegle er færdige, jeg har boller og grovboller i ovnen, og jeg skal bage pizza og hvidløgsflutes. Det bliver dog først senere! Lige nu skal jeg altså lige slappe lidt af - plus at ALLE bageplader og riste er i brug. De kan ikke bare sådan lige få flået indholdet af og tilsat nyt, uden jeg brænder fingrene!

Men den er sgu alligevel hurtig nok til at bage, den ovn. Det er bare rundstykkerne, den ikke vil varme. Eller... Det vil den gerne. Den vil bare ikke brune dem. Medmindre man vil have dem brændte, for det sker stort set fra minut til minut. Mærkelig ovn. Men min dejlige mand kommer hjem om lidt! Woohoo! Jeg burde gå ned og vente på ham, vi skal jo bære sodavand op. Jo, det gør jeg!

Ih, nu er han kommet hjem, og hvor var det skønt at se ham igen. Han sagde også, at han havde savnet mig! Det elsker jeg, når han siger, når han ikke har været væk så længe. Han er en kærlig mand. Jeg skal snart til at lave pizzadej, jeg laver den gode dér, og så skal jeg have bagt hvidløgsflutes. De kan ligeså godt komme i ovnen samtidig. Men nu har jeg snegle, jeg har boller og jeg har grovboller. Det var meningen at jeg ville give Basse nogle kanelsnegle med hjem, men glasuren kunne ikke nå at tørre, og man kan jo ikke bare gå ud fra, at han og Kirsten har flormelis derhjemme.

De gav os et gavekort til Kop & Kande på 500 kroner i indflytningsgave! Det er godt nok vildt... Jeg mener, det er dejligt nok, men det er pokkers mange penge. Vi har lige fået et brev ind ad døren, hvor der står, at vi skal betale 5.350 kroner til kommunen inden 1. december. Wow! Hvor pokker skal vi få DE penge fra?! De er villige til at lave en afdragsordning, så vi kontakter dem lige i morgen. Godt så. Så må jeg jo få opdateret mine udregninger til banken, når vi skal til møde dernede. Det er for mig selv, for de har jo tallene på computeren. Jeg har købt 3 par Everlast tennissokker til René, fordi de virker rare,og så købte jeg 2 par rag sokker til mig selv, fordi jeg alt for ofte har kolde fødder. Det er min last, det har jeg haft siden barnsben.

Måske jeg skulle samle dejen til pizzaen nu; den skal jo hæve i 20 minutter, og jeg skal også skære alt det dér gejl ud. Jeg tror måske, at jeg venter med hvidløgsflutesene til senere. Jeg har simpelthen ikke plads til alle de forskellige ting. Der er SÅ meget halløj derude, altså... Men i det mindste smager det godt. Ej, det håber jeg. Jeg har ikke smagt noget af det endnu. Jeg skal bage den dér pizza. Det bliver nok bedre end sidste gang, hvor jeg kom til at lave en deep pan pizza. Dejen var ca. 1 cm tyk i bunden. Den skulle gerne være tyndere. Hehe.

Men jeg nåede ikke over for at vaske. Pis. Jeg fik heller ikke ringet til lægen og spurgt, om jeg skulle være fastende. Ej, sikke noget rod. Måske jeg kan skrive en e-mail, men de kan nok ikke nå at svare på min e-mail inden i morgen tidlig 6:40. Damn, det er tidligt. Men så får vi ganske gratis kørsel. Det er jo udmærket. Så tager vi selv hjem. Jeg aner ikke, hvad jeg skal have målt, så det kunne være rart at vide, om jeg skal være fastende. Jeg kan huske at der stod, at jeg ikke behøver at være medicinfastende, men må jeg spise, og må jeg drikke andet end vand? Skal jeg spise? Nogle blodprøver kræver jo, at man har spist. Men det er så tidligt, så jeg ikke kan indtage noget alligevel. Jeg skal have fat i René. Han skal være fastende i 8 timer før han skal have taget blodprøver. Det betyder, at han skal være fastende fra klokken 23. Men der er vi gået i seng, når vi skal op så tidligt. Jeg krydser fingre for, at jeg ikke har kramper eller får et epileptisk anfald hverken på vej derind, mens jeg er derinde, eller på vej hjem. Jeg hader at være epileptiker. Men det gør alle epileptikere nok.

Nå. Men det var jo den dér reol, I lige skulle se. Her er den. Smuk er den ikke, og den ryger ud, når jeg får noget ordentligt, men for nu er den fin nok.
Mit kællingegrej på øverste hylde, lidt forskelligt på anden hylde, dog mest kællingeting, mine papirer på hylde 3, og på den nederste hylde... Står mine solbriller og "se skat, vores første fælles julepynt" fra forrige år. Haha. Han er nu sød.

Lidt om en reol

Yeah. Jeg har fået samlet reolen fra Kaj, og den passer perfekt til mine vigtigste ting, og så virker den ret stabil, så jeg tør også at stille min samling af makeup på den! Det er perfekt! Jeg snupper et billede senere; lige nu har jeg gang i kontakten for at oplade min mp4 - yeah man, you heard it. Jeg har fundet min konverter, så jeg kan få opladet det lort. Og så tager jeg den, der er i stykker bagefter. Og SÅ får I billedet af min nye reol. Jeg har ikke så mange stik herinde, der er 3, og 2 af dem er computer- og routerkontakter. Så er der én tilbage, og den bliver som sagt brugt til opladning af min smukke, grønne mp4 afspiller fra DENVER og ikke det dér iPod pis. Mit kamera er et "batteriet dur ikke længere og der findes kun 1 producent, der vil have 750 kroner for det, og 150 kroner for at sende det fra England til Danmark og kan derfor kun fungere i med ledning" -kamera. Jeg har også et spejlreflekskamera, men det kører på batterier, som jeg tager ud, når jeg ikke bruger kameraet, og så er det sådan lidt svært at finde en god plads til batterierne - og nu er de blevet væk. Har en idé om, hvor de er - men jeg aner ikke hvor kameraet er henne. Supernederen. Så det må vente.

Jeg har en håndværker her, som skal lave de ting, der er på fejl og mangellisten, og typisk nok kom han ½ time efter René tog afsted. Men han havde selv en liste med. Jeg sidder og lytter til musik, dejligt nok, men han har pillet altandørene af og sidder på altanen. Som man så på tidligere plantegninger, har jeg herindefra dobbeltdør ud til altanen. Han sidder og nynner en skide irriterende sang, og jeg hører musik - i det lave område, selvfølgelig - og det lyder ikke særlig godt sammen, må man sige. Men nu får vi da lavet alt det, der var i stykker. Damn, solen er skarp når rullegardinerne ikke er rullet ned. Jeg ved sgu ikke helt, hvad jeg synes om solskin. Regn og sne er irriterende, når man er uforberedt og ikke er påklædt til det, men solskin er fandeme altid til gene. Eneste tidspunkt solen er cool på, er en forårssol efter en lang og hård vinter. Og det er kun første dag. Men det bliver en hård vinter i år. Det kan jeg mærke. Og jeg glæder mig. Yeah. Er I mon klar over, hvor meget det larmer at få sat en vinduesliste på? Damn... Men jeg har en fornemmelse af, at jeg godt kan gå ned i Kvickly bagefter og købe ind til at bage. Det er dælme længe siden, vi har fået bagværk. Det bliver lækkert nok! Regner med bare at bage nogle snegle. Det er så dejligt nemt, det er billigt, og så har jeg mel. Måske jeg også skulle købe en pakke gær mere og lige smække nogle hvidløgsflutes sammen? Vi har jo tomatkoncentrat, så det er bare en pose ost. Det kan jeg godt klare. René har smidt 200 kroner, jeg kan "shoppe" for, men jeg skal jo stort set ikke bruge noget, så mon ikke det går?

Det er kedeligt, når Kaj er på kursus. Det er hun nu, og hun kommer først tilbage på mailen den 17. oktober. Der er fandeme længe til - hvad skal jeg tage mig til i al den tid? Oh dear... Men nu har jeg også fundet opladeren til mit kamera, så når ham håndværkeren er smuttet, tager jeg lige billedet af min nye reol, som nok mest er til værktøj, men som jeg har brug for alligevel. Jeg skal have skrevet regningerne ind, men René er løbet med bonerne. Jeg har kun den ene. Pis. Jeg glæder mig sådan til at bage. Jeg glæder mig også til at finde ud af, om René spiser hjemme, eller om han spiser hos Basse. Han sagde at han ville ringe. Måske jeg skulle flotte mig og købe 2 af de dér stenovnspizzaer? Dem kan jeg smække i ovnen, hvis han skal spise her, og selv finde på noget, hvis jeg ikke skal.

Hold da lige op hvor det regner. Sygt meget - mere end sidste gang, jeg snakkede om vejret. Jeg håber at det bliver ved længe nok til, at jeg kan komme ud i det, når håndværkeren er gået. Det har slet ikke regnet så meget, mens jeg har boet her! Vildt alligevel. Jeg krydser fingre for, at jeg kan nå ud i det. Ellers er der jo ikke noget at gøre ved det. Der er en, der har opført sig godt, som har fødselsdag i dag, hva' Hell? Hehe.
 Nå. Så stoppede det med at styrtregne. Hell, du har ikke opført dig så godt alligevel.

Ej, jeg har sgu ondt i maven... Øv. Det er noget røv. Eller... Ja. Jeg har fået en tid hos gynækologen den 10. november. Fair nok. Og det er så lige ovre på den anden side af gaden. Fair! Jeg elsker den slags.

Menøh... Håndværkeren skrider vist snart, så jeg skal ned og handle. Oh yeah! Jeg skal lige huske at lave en indkøbsseddel. Det er vigtigt. Det gør jeg med det samme. Tuttelu!