Hm. Ingen svar indtil videre. På prøverne, altså. Men jeg har været til neurolog i dag. Jeg skal starte på
Deprakine fra i morgen. Det er bare noget værre øv. Seriøst, det har virkelig dårlige bivirkninger. Men jeg skal have en lille bitte dosis, så jeg får nok ikke nogen af dem. Plus at de ikke har nogen effekt på noget af det andet medicin, jeg tager. Heldigvis.
Ellers, så har jeg... Ja, sovet. Jeg sov i bilen på vej derned. Jeg sov i bilen på vej hjem. Jeg sov mens René handlede. Jeg gik i seng, da vi kom hjem. Så stod jeg op omkring 15-15:30. Jeg har ikke sovet siden. Natten til i dag har jeg sovet fra klokken ca. 21:30-07:30. I går sov jeg i alt ca. 6 timer fordelt på 2 lure. Blandt andet sov jeg igennem et håndværkerbesøg i soveværelset uden at opdage at der var nogen. Jeg er umulig at vække, medmindre det er mit vækkeur, der ringer. Det vågner jeg altid af. Jeg ved ikke hvorfor. Måske fordi jeg har haft det i 15 år, og kender den bippen, det giver når det går i gang.
Deprakine øger mit søvnbehov. Og jo mere jeg sover, jo mere træt bliver jeg. En ond cirkel. Deprakine er i øvrigt også det præparat, der sammen med
Zyprexa er det præparat, der var så venligt at give mig en ekstra vægt på 40kg på 2 måneder. Jeg sover mit liv væk. Seriøst. Jeg tager normalt mellem 1-4 lure om dagen, og ofte går jeg i seng meget tidligt, selvom jeg bedst kan lide at være sent oppe. Det er selvfølgelig værre om vinteren, når det er tidligt mørkt. Om sommeren er det jo længe lyst, og indbyder en til at være vågen. Generelt er jeg nok vågen 6-8 timer i døgnet. Hvor må det være træls for René. Men jeg falder bare i søvn, f.eks. foran computeren, jeg kan snildt sidde her og sove i 2-3 timer, siddende. Og uden at opdage at øjnene glipper.
Jeg har besluttet mig for at få en hobby, der ikke involverer skrivning. Jeg vil bage og lave mad. Altså, ikke bage kager og den slags, men sunde ting. Jeg vil eksperimentere og lave mine egne retter. Det kan være, at jeg sammensætter en kogebog og smider den op på min hjemmeside. Men i hvert fald er det her ikke nok. Og jeg kan jo godt lide at lave mad. Så hvorfor ikke? Jeg må udforske madens verden, og finde på superlækre opskrifter. Jeg har jo heller ikke andet at lave hele dagen - flere langtidskogende gryderetter, f.eks. Det kunne da være interessant. Det smager også ofte superlækkert med sådan noget supermørt kød i en gryderet. Uh, og jeg vil lære at lave stege. Især oksesteg. Og måske finde nogle fifs til andebryster og flæskesteg. Mange kan jo ikke få sværene sprøde. Jeg er alligevel lidt kreativ, hvad mad angår, fordi vi ofte ikke lige har det, der skal til en hel ret, så fifler jeg lidt med det, vi har - og som oftest laver jeg god mad. Det synes René, og det er ham, der skal spise den - sammen med mig, selvfølgelig, men jeg er mere kritisk end René er.
Men nu har jeg lige holdt pause i "blogningen" og har været i bad på 15 minutter (hell yeah - det plejer at tage en halv times tid) og kastet tøj på kroppen, fået redt lokkerne og alligevel nå ned i Kvickly inden de lukkede. Faktisk har vi brugt 25 minutter på at gå hjem, og nu er klokken 20:13 - dvs de har haft lukket i 13 minutter. Jeg synes det er for dårligt, at de begynder at rydde varerne op, tælle kasse osv., når klokken er 19:30, når de først lukker klokken 20. Ej, jamen altså, igen: Jeg fordømmer Kvickly i Køge. I dag skal vi have noget så simpelt som ris med hakket oksekød og løg, i pitabrød med masser af lækker dressing. Det er egentlig bare fordi der er blevet så meget oksekød tilovers fra pizzaen i går, at jeg var nødt til at finde på den ret. Vi spiser ikke så tit stegte løg og stegt hakket oksekød med ris i pitabrød uden grøntsager, men det kan sagtens gå. Det er en "vi er sidst på måneden og har ingen penge" - nu er vi bare ikke sidst på måneden, og vi har da lidt penge tilovers. Jeg håber ikke, at jeg skal betale noget for Deprakinen i morgen. Det er altså dyr medicin, skulle jeg hilse at sige. I hvert fald af, hvad jeg kan huske.
Hold kæft, mand, jeg er stolt af, at jeg klarede bad, påklædning og en vanskelig hår-udredning på blot 35 minutter - det plejer at tage 45-50 minutter. Jeg kan bare det lort. Men jeg havde så også kun lige cirka 35 minutter. Det var bare at kaste tøjet på, på med overtøjet og afsted. Nu er min krop smadret - dvs. knæene. For guess what! Jeg har ikke ondt i ryggen! Yeah! Hvor totalt cool er det på en skala fra 0 til "NÅ JA!"
Allan kommer i morgen, vi må finde ud af noget med en dvd film eller noget. Vores dvd'er ligger i poser i et skab, men jeg kan jo bare smække de 5-6 skraldesække ned foran dem og bede dem om at vælge. De skal nemlig se det på det gamle, analoge fjernsyn. Computeren skal ikke flyttes igen, og der er ikke plads til LCD'eren derinde. Så den står på mit gamle, godt tunge Philips tv. Vi så faktisk "Luksusfælden" på det i tirsdags, og det var meget hyggeligt. Billedet stod fint, og det gør det jo også på en dvd. Så... Det er bare retten, jeg skal servere, jeg må finde på. Hehe. Jeg overvejer noget med lasagne eller sådan noget. Jeg ved det ikke. Jeg må lige konferere det med René. Det er jo trods alt hans kammerat.
Men jeg kan da konstatere, at "the do" sidder perfekt - utroligt nok efter bare lige at være håndklædeindpakket i 5 minutter og så redt ud og derefter udsat for en tur i Kvickly og hjem igen. Det er sgu alligevel noget af en hårpragt jeg har. Synd at hårtab kan forekomme ved indtagelse af Deprakine. SATANS LORTEMEDICIN. Men hey - jeg klarer det. Det gør jeg altid.
Men der skal laves mad - det nåede jeg jo ikke inden - og klokken er sgu snart 20:30 - det er ikke godt at spise så sent, tror jeg. Men jeg ved det ikke. Jeg er bare irriteret over, at jeg har glemt at følge min hårdt udregnede madplan. Hmpf! Jeg har kæmpet en vild og blodig kamp for at holde ugens forbrug på under 500 kroner ugentligt, og så glemmer jeg det?! Ej, det er sgu for dumt. Det er ikke optimalt. Tsk.
Hav en god aften, folkens! Det er nok ikke min sidste blog i dag - eller i hvert fald inden jeg går i seng, men for nu er det aftensmad tid. Yeah. Jeg er sulten.