Blod og bekymringer

Ja. Jeg har ENDELIG fået taget de dér blodprøver, jeg tog derind i morges (vi tog derind - René var selvfølgelig med, han skulle jo også have taget blodprøver), jeg skulle også have et hjertekardiogram - det kom lidt bag på mig. Men hun tog 4 glas, så nu kan jeg bare vente på svar - håber at høre noget i morgen. Det er så spændende. De sender jo svarene pr. mail til mig, og ofte dagen efter jeg har fået dem taget - og i dag indfandt jeg mig på sygehuset klokken 7 - fik endda nummer 1! Så der er nok svar på nogen af dem i morgen. Jeg glæder mig også rigtig meget til Renés blodprøvesvar. De er faktisk mere interessante. Blodprocent og hans type 2 diabetes test. "Gammelmands sukkersyge" - hehe. Ej, sukkersyge er ikke noget at spøge med.

I øvrigt har jeg lige opdaget, at de konditorfarver, jeg købte i Netto i går for 10 kroner stykket, dem har jeg betalt 15 kroner for, stykket. Ikke at det gør noget, men jeg er lidt irriteret over det, for i lørdags blev jeg også snydt - men i Kvickly. De søde mennesker har taget 2x 36,95 kroner for 2 liter is, som jeg skulle have betalt 40 kroner for. Den dér dag med baconen, slog han dobbeltpakken ind 2 gange - den betaler man kun én gang for. Hvad fanden er det her for en snyderi-by?! Og så har jeg været nede og købe medicin i dag. Vi købte medicin for 545,50 kroner, og det meste er mit. Mine P-piller og Frisium. Jeg er lidt flov, for jeg købte en pakke Seroquel Prolong, fordi jeg var sikker på, at jeg var ved at løbe tør - og så hentede jeg en i sidste uge... Pinligt. Men heldigvis har jeg ikke betalt noget kontant for den. Og jeg skal jo tage dem. Går jeg ud fra. Jeg skal først til KBJ den 8. november. Men jeg skal til neurolog i morgen formiddag. Jeg løber tør for Frisium, som jeg tager mod epilepsi, netop nu. Så jeg har ingen til i morgen - derfor har jeg lige købt en kasse til 289 kroner - så hvis hun laver om på det, har jeg intet at bruge dem til, og har dermed spildt 289 kroner, som mere eller mindre er nødvendige for os.

Derudover har René modtaget et brev fra Køge kommune, der nærmest lyder som en trussel.  Det er ikke løgn, det er næsten som en dummebøde. Men okay; de skal jo have deres penge. Så har Seas-nve sendt et brev. De vil også have penge. Hvornår stopper det her helvede?! Så vi skal i hvert fald, medmindre vi får flere regninger, betale rundt regnet 9.000 kroner inden 1. december. Det er fandeme ikke fair altså, jeg har lyst til at lægge mig til at tude. Hvor skal vi skaffe 9.000 kroner henne? Tiden er kommet til at gå i banken. Banken, hvor jeg allerede skylder 160.000 kroner. Plus et lån hos L'easy på 4.000 kroner. Jeg betaler 2.200 kroner af på mit banklån om måneden. Det er 26.400 kroner årligt. Og de ca. 20.000 kroner går til renter. Herligt, ikke? Hvor kan man dog være dum, når det lige pludselig bliver muligt at låne penge til de ting man gerne vil have, til at hjælpe de folk, der er i pengenød... En dag ringede jeg til banken for at få et bevilliget overtræk på 200 kroner. Bankrådgiveren rådede mig til at tage en kassekredit på 30.000 kroner, det var hendes anbefaling, og jeg kunne jo "bare lade dem stå". 25 år. Ville I "bare lade dem stå"? Mange fristes sikkert til at sige "ja" - men det er ikke så let, når man bare kan køre dankortet igennem. Jeg fik en Ikanokonto. Som nogen måske ved, er det dem, der styrer IKEAs lån. Jeg lånte 10.000 kroner for at shoppe i IKEA, og Ikano blev ved med at sende mig lånetilbud, som jeg tog imod. Jeg blev ved med at flytte mine udenomslån over på mit banklån, som bare voksede og voksede. Sygt. Men folk havde brug for penge, jeg havde brug for ting, og ja... Nu skal jeg betale 2.200 kroner de næste mange år. Jeg vil være med i Luksusfælden og få rentestop og fjernet halvdelen af min gæld.  Men jeg melder mig ikke til Luksusfælden. Først og fremmest fordi jeg ikke vil udstille mig selv på tv, og for det andet ville jeg nok ikke blive taget med, fordi jeg "kun" skylder 160.000 kroner. Plus de 4.000 kroner hos L'easy. Pis. Jeg skulle aldrig have startet den dér lånevane. Jeg har allerede betalt 2 lån i banken på hver især 20.000 og 30.000 kroner af. Det lån her, jeg har nu, har været oppe på 185.000 kroner. Det er fandeme mange penge at skylde væk! I hvert fald når man intet ejer.

Men åh... Alle de pengesager går mig på. Jeg bliver stresset. Jeg kan bare mærke det som en tung byrde på mine skuldre. René siger "Du skal ikke bekymre dig om det, det skal jeg nok styre" - og han bliver sur, når jeg tvivler på, at han kan. Vi er nødt til at gå i banken. Tigge dem om at øge vores lån. Er det ikke bare den værste lort man kan stå i? Glæde over at være kommet 25.000 kroner ned i gæld, og så er man nødt til at låne dem igen. Ikke alle 25. Men de 10.000 er vi nødt til at låne. Jeg får stress. Jeg føler bare depressionen, aggressionen, irritabiliteten, utålmodigheden og rastløsheden banke på, og hvad fa'en gør man? Hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke tåle de antidepressive præparater. Jeg kan ikke betale en psykolog. KBJ er ikke trænet i samtaleterapi. Suk. Jeg magter ikke det her længere. Kender I det? Måske jeg skulle snakke med René om det. Det er sikkert bedst at han ordner det med pengene, men jeg kan ikke klare at jeg ikke har styr på tingene. Jeg kan ikke lide, at jeg ikke er "oplyst". Jeg kan ikke give ham mit nøglekort, for jeg bruger det jo til andre ting. Men jeg kan selvfølgelig bare bede om det, når jeg skal bruge det. Jeg tror jeg bliver nødt til at slippe det her, opgive at holde styr på økonomi, og lade René overtage. Det er for det bedste. Det tror jeg virkelig, selvom jeg vil få det dårligt af det. Det er der ligesom bare ikke noget at gøre ved.

En stresset Rikke vil takke af for i dag (det rimer - hehe) og gå i seng. Jeg er totalt træt, har siddet og rodet med papirer, vasket op, lavet mad, været oppe klokken 6 og så videre, og jeg trænger til at koble af. Bare... Forsvinde i søvnen. Glemme alt. Bare sove... bare sove. Dumme verden.