Når tasterne sætter sig fast

Springer du ud af sengen når vækkeuret ringer, får kramper, taber 2 liter sodavand ned på tæerne, falder over en kat inden du kommer i sikkerhed, så har du en morgen ligesom mig. Pyha. Den var hård. Men jeg sidder i sikkerhed nu, det er 1½ time siden jeg stod op, og der er kun tung, tung hovedpine tilbage. KBJ har lige ringet, jeg har fået lavet en ny tid hos ham - havde ellers en tid i dag. Men så skulle vi jo til Faxe, og det passede ikke helt så godt sammen. Men nu skal jeg derind den 6. december. Fair enough.

Faktisk har jeg - spændende nok - taget to billeder af "mit" vaskeri, fordi jeg elsker det. Det er så 45.000 gange bedre end det, vi havde før. Og så har det døgnåbent!  Det er da ren luksus. Før blev vaskeriet åbnet klokken 7 og lukket klokken 22. Nu kan jeg gå hen og vaske klokken 4 om natten! Skøre ting, man bliver begejstret over, når man er over 30. Haha. Jeg smider dem lige ind, for det skal ses af alle!

- Se! Kunstige bregner og det hele! Det er bare så rart at være derhenne, masser af blade, varm kakao, (eller kaffe, alt efter hvad man nu er til) og masser af plads til at lægge tøjet sammen på. Så kan det bare ikke blive meget bedre! Hehe. Jeg sagde det jo. Over 30. Så bliver I sådan. Det kan ikke undgås.

Sagen er egentlig den, at jeg har det mægtig skidt. Klokken er 10, vi skal snart ud til MOR, og jeg ser bare hvordan det hele kollapser og jeg gør både mig selv, René og MOR til grin.... Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til René. Vil han kunne forstå det? Vil han kunne tage afsted alene? Vil jeg turde at være alene hjemme? Hmm... Don't really know...


Mit tastatur er gået i stykker. How about that!! Jeg sender vrede tanker til mit tastatur.

Dagdrømmeri

Man... I'v had the worst day ever! I dag er det cool. Men siden jeg skrev sidst, har jeg haft problemer med mit mentale helbred - det var som om jeg ikke kunne finde rundt. Jeg stod i badet og forventede en anden lejlighed, når jeg kom ud, og hver gang jeg åbnede en dør, blev jeg overrasket over, hvad der var derinde. Det var som om alle de steder, jeg har boet, bare blev blandet sammen. Så begyndte jeg at glemme basale ting, og i går sad der en frø på min kind, som jeg desperat forsøgte at få væk - jeg troede at jeg forsøgte at "daske" den væk, men jeg kan godt se i spejlet i dag, at jeg rent faktisk har revet mig selv - ikke lidt, men meget. Og det var ikke min hensigt at skade mig selv. Måske var det fordi jeg tidligere i går skrev et indlæg, hvor det pludselig gik op for mig, at jeg er selvskadende, selvom det ikke er så voldsomt nu, som det var "dengang" - jeg sidder bare her med et 5cm langt sår, der er begyndt at komme sårskorpe på, men hvordan pokker skal jeg forklare folk, at der kravlede en frø på min kind? Jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke altid er helt god til at skelne mellem virkeligheds-fantasier (modsætning, I know) og psykoser. Det, jeg har valgt at kalde virkeligheds-fantasier, kan bedst beskrives som en form for "dagdrømmeri" men ikke altid om dejlige ting. Af og til er det noget øv. Men det er det, der er i mit hoved, så jeg "ser" det for mine øjne. Det er noget, jeg for nyligt har lagt mærke til. For jeg er ikke psykotisk særlig tit, faktisk, der er meget af det dér dagdrømmeri. Lidt som når jeg siger "Jeg har ondt i ryggen i dag" og faktisk burde sige "Jeg har ondt i musklerne"... For ømme muskler er ikke det samme som "ondt i ryggen". Men det er først for nyligt jeg har fundet ud af det. Jeg kunne ikke mærke forskel. Men så en dag lod jeg være med at tage piller, og opdagede, at jeg faktisk ikke havde ondt i selve rygsøjlen den dag, men musklerne omkring. Og jeg ved godt hvorfor. Det var fordi jeg havde siddet foroverbøjet ved sofabordet og skrevet julekort.

Jeg overvejer at gå i seng, selvom klokken ikke engang er 21:30. Men René er vist ret træt, og jeg gider ikke at sidde oppe alene. Så jeg overvejer om jeg burde gå med i seng, selvom det ikke er lysten, der trækker. Jeg er nemlig ikke træt. Oh well... Så må jeg tage det med. Sleep tight, y'all

Bornholmeren

Shoot! Bornholmeruret vil ikke virke, selvom vi lige har trukket det op. Vi har smadret en lille glasskål og en sæbedispenser i keramik. Det går slet ikke for os. Vi smadrer MORs hjem totalt. Jeg har lige vasket op. Der kravler megasølvfisk på badeværelset. René spiser popcorn. Jeg har overvejet at lave mig nogle brune kartofler. MOR har nemlig både sukker og kartofler. Og jeg har margarine. Mmm... Det er så længe siden, jeg har spist slik. Og jeg har ikke noget. Man kan jo dele dem over, så der også er til i morgen.

Jeg drikker Faxe Kondi, den med sukker, fordi der skal være cola light nok til René. Jeg er ikke specielt vild med Faxe Kondi - but hey; it beats water. Jeg skal huske at bestille piller hos lægen, det gør jeg om lidt, hvis jeg ikke glemmer det. Det har jeg lidt en tendens til. Det er ikke huskeren, der er gang i, if you know what I mean...

Luffe har været stille i dag, han er ikke så irriterende, og også Emma har været sød i dag. De har mest bare sovet. I dag har vi så heller ikke været så meget hjemme - måske er det derfor. Jeg tror, at vi var her omkring 16:30. I morgen skal René ned til smerteklinikken (en narkoselæge) og have en snak samt justeret medicinen. Jeg har overvejet at få en tid til en lungetest, bare lige for at tjekke, hvorfor min vejrtrækning er så tung. Min mor siger, at jeg har trukket vejret forkert i minimum 1½ måned, og det godt kan være det, der er skyld i, at jeg er så konfus og forvirret. Måske er det rigtigt. Jeg går ikke til lægen med det, men jeg kan da godt lige prøve at få testet lungerne. Men hjerneskaden vil jeg ikke have undersøgt. Ikke medmindre den bliver meget værre.

Apropos det, så holder Cenia 18-års fødselsdag ude, og det bliver et sted, hvor jeg ikke skal med. Alt, alt for mange mennesker. René skal nok med, medmindre han har for ondt. Men onsdag er også den dag, jeg skal til KBJ, og det ser jeg frem til. Jeg synes at jeg har så meget at fortælle ham. Måske er det bare en illusion. Jeg ved det ikke. Måske en liste er sagen? Det vil jeg tro. Jeg glæder mig sådan til at fortælle ham hvordan det går, selvom det teknisk set ikke går særlig godt. Pyt med det, ikke? Han er jo vant til det, for det går stort set aldrig godt. Er det ikke skørt? At alting er sur røv, dag ud, dag ind? Ej, sådan er det jo heller ikke. Det er jo sådan, at jeg har mange gode dage, mange følelsesløse og mange dårlige. Det går nok lige op med en tredjedel af hver. Uanset hvad, så er han vant til at høre på ynk - det er hans job. Det går ud på at lytte til folk, der ynker. Hvis man ikke havde noget at ynke over.... Så behøvede man jo ikke at gå til psykiater, right?

Men ... hvad det nu end er, tilside, så har jeg haft en seriøs dårlig dag, lige fra jeg stod op. Det går ikke. Jeg skriver på T o x i c om lidt. Jeg er glad for, at jeg ikke har skullet en skid i dag, og bare har haft en hjemmedag med supermeget rar hygge. Vi har ikke set film eller noget, vi har bare spist aftensmad sammen, og så ser vi en film i morgen, når vi skal hygge os derhjemme. Vi bliver nødt til at sove der. Vi skal muligvis mødes med Anja tirsdag, så hun kan aflevere sin bærbare computer til René. Den har fået en orm, og den skal formateres og geninstalleres. Eller noget i den stil. Men Anja har spurgt om hjælp, og René vil gerne hjælpe hende. Super. Hun arbejder som postbud i Køge, men vi er jo mest i Faxe. Men vi kan evt. lige finde ud af at mødes et sted tirsdag. Ved bare ikke hvor.

Men planen i morgen starter med at vi besøger MOR klokken 11:30. Derefter kører vi til Køge og opholder os hjemme indtil klokken 16:30, når René skal afsted til smerteklinikken i Solrød. Så kommer han hjem omkring 17:30-17:45, og så hygger vi, og i løbet af aftenen ringer Anja,og vi aftaler et tidspunkt, og når vi har afhentet computeren, kører vi hjem. Det er sådan, at hvis Anja ikke kommer om tirsdagen, tager vi hjem mandag aften

Derudover er mit brandsår helet utrolig pænt. Jeg kan ikke huske hvornår, vi købte det. Men se lige her!

Det ser godt ud, ikke? Jeg synes at det er blevet pænt. Billedet tog jeg i formiddags, men her ved madlavningstid kom jeg til rive sårskorpen af - men det ser stadig pænt ud. Jeg er i hvert fald glad for, at det ikke gjorde mere ondt, end det gjorde! Jeg er lidt en tøsedreng når det kommer til smerte - skægt, når man tænker på, at jeg i 6 år skar løs i mig selv. Hehe.

For helvede!

De kan ikke finde en kørestol, der passer til MOR, og det er ikke sikkert, at genoptræningsteamet kan finde plads til hende. Hun er med andre ord totalt på skideren og skal selv sørge for alt, selvom hun ikke må støtte på benet i 6 uger. Hun kan jo ikke være indlagt på hospitalet i 6 uger! Totalt vanvid! Jeg ved vitterligt ikke, hvad vi skal gøre. Gitte (den anden datter) er også helt oppe i det røde felt, for det er jo ganske forfærdeligt. Hun kan jo ikke bare... NEJ! Det er bare ikke acceptabelt. Hun var imod denne operation, det er DEM der har flækket hendes lårben, og det er DEM der skal sørge for hende. Dumme læger og sygeplejersker. Vi skal der ind i morgen, og vi er simpelthen nødt til at få et svar. Bare en guideline, bare noget. Det kan ikke være rigtigt, at ingen ved noget som helst! Jeg regner med, at vi tager tidligt derind i morgen, så vi måske kan nå at få noget info af en læge/sygeplejerske. Jeg synes det er for meget at hun ikke bliver taget hånd om! For helvede! Hun er sgu da også et menneske, og så stor er hun sgu heller ikke.

Jeg ved vitterligt ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg mener; jeg vil gerne passe hendes katte i 6 uger, men... Det er synd for hende, hvis hun skal være på hospitalet i 6 uger, de må da have en form for... noget for folk som hende? Jeg er allerede godt vred, jeg synes fandeme at det er uforsvarligt, altså. Så kan hun jo ligge herhjemme og rådne op med liggesår og ingen mad og ingen drikke.... Det kan jo slet, slet ikke gå! De kan ikke bare overlade hende til sig selv! Det er 6 uger, det drejer sig om! Goddamn!

I can't live in a fairytale of lies

It makes me what I am

Yeah. Just so you know

Redeemer

Jeg er svært betaget af Dave Mustaine. Jeg elsker ham. Altså, ikke på René-måden, men som min første rigtige forelskelse, som min mentor, som min læremester, som min vært på mit "hemmelige sted" - min "pretend-ven". Jeg har egentlig ikke så meget at sige. Jeg har slappet af hele dagen, og det har været skønt. Jeg har endda sovet! Elsker at sove. Stod op klokken 21, men nu er den snart 1, og jeg skal i seng igen snart, for René skal tidligt op i morgen. Yeah. Han skal hen hos Basse. Så jeg være alene. Mærkelig nok glæder jeg mig til at være alene. Det bliver rart, tror jeg. Det er rart når René er her, men det er også rart, når han ikke er.

Når jeg læser noget virkelig spændende, er det næsten som... ja, you know. Det er forløsende, på en måde, og jeg føler en sær nydelse. Det er derfor, jeg skal læse Daves bog i morgen. Glæder mig allerede. Det bliver awesome.

Always out, stalking prey

In the dark I hide

Update

Jeg har tænkt mig at læse i dag, i "Mustaine". Jeg har været udstationeret siden i mandags, og i morgen tager vi ind og besøger MOR. Hun ligger pt på Næstved Sygehus, og René og jeg er kattepassere i Faxe.

Jeg har været inde hos KBJ i dag. Det skriver jeg lidt om på T o x i c  lige om lidt. Jeg har fået en ny kopi af min Mustainebog, fordi omslaget manglede, og jeg vil læse i den her til aften. Jeg synes bare, at jeg ville opdatere lidt, for det er længe siden jeg har skrevet sidst.

Jeg har lavet mad i spandevis, og jeg skal fryse det hele ned i en minifryser, som er fyldt med æbleskiver... Damn. Nu er jeg desværre nødt til at spise dem. Sikke noget øv, hva'? Satans. Den ene af de to katte, vi passer - Luffe - er godt nok lige i overkanten. MOR og Gitte er så forblændet af den kat, der bare er flyttet ind, fordi den elsker at nusse og lege. MOR har angiveligt udtalt "Rikke vil ELSKE Luffe". Men virkeligheden er, at Rikke hader Luffe, for han er bare så irriterende. Han er så utrolig irriterende at man får lyst til at smide ham ud og lukke vinduet, selvom jeg er imod at lade katte løbe rundt på fællesarealer. Men der er jo det der med, at der også er Emma, som jo er den kat, der oprindeligt boede her. Hun blive lige så langsomt jaget ud af Luffe, som er skideligeglad med ALT. Emma får sin mad på køkkenbordet, fordi Luffe ellers æder den. Vi er nødt til at gøre det samme, selvom det er imod vores principper at fodre katte på bordet. Han overfalder hende, skubber hende væk fra både vand og tørfoder... MOR er så utroligt glad for Emma - men Emma kommer kun hjem for at spise, og det er ikke hver dag, hun gør det. Hun gider ikke at være her, når Luffe ødelægger hendes liv, altså. Før var hun meget hjemme. Nu er hun aldrig hjemme.

Jeg har haft Anja, min kusine, på besøg i dag. Det var simpelthen så hyggeligt. Jeg lavede bare risengrød, fordi vi havde alt, bortset fra penge, så det var en god løsning. Det var en god, lille opdatering, ikke? Hehe. Better learn, bitches!