Bornholmeren

Shoot! Bornholmeruret vil ikke virke, selvom vi lige har trukket det op. Vi har smadret en lille glasskål og en sæbedispenser i keramik. Det går slet ikke for os. Vi smadrer MORs hjem totalt. Jeg har lige vasket op. Der kravler megasølvfisk på badeværelset. René spiser popcorn. Jeg har overvejet at lave mig nogle brune kartofler. MOR har nemlig både sukker og kartofler. Og jeg har margarine. Mmm... Det er så længe siden, jeg har spist slik. Og jeg har ikke noget. Man kan jo dele dem over, så der også er til i morgen.

Jeg drikker Faxe Kondi, den med sukker, fordi der skal være cola light nok til René. Jeg er ikke specielt vild med Faxe Kondi - but hey; it beats water. Jeg skal huske at bestille piller hos lægen, det gør jeg om lidt, hvis jeg ikke glemmer det. Det har jeg lidt en tendens til. Det er ikke huskeren, der er gang i, if you know what I mean...

Luffe har været stille i dag, han er ikke så irriterende, og også Emma har været sød i dag. De har mest bare sovet. I dag har vi så heller ikke været så meget hjemme - måske er det derfor. Jeg tror, at vi var her omkring 16:30. I morgen skal René ned til smerteklinikken (en narkoselæge) og have en snak samt justeret medicinen. Jeg har overvejet at få en tid til en lungetest, bare lige for at tjekke, hvorfor min vejrtrækning er så tung. Min mor siger, at jeg har trukket vejret forkert i minimum 1½ måned, og det godt kan være det, der er skyld i, at jeg er så konfus og forvirret. Måske er det rigtigt. Jeg går ikke til lægen med det, men jeg kan da godt lige prøve at få testet lungerne. Men hjerneskaden vil jeg ikke have undersøgt. Ikke medmindre den bliver meget værre.

Apropos det, så holder Cenia 18-års fødselsdag ude, og det bliver et sted, hvor jeg ikke skal med. Alt, alt for mange mennesker. René skal nok med, medmindre han har for ondt. Men onsdag er også den dag, jeg skal til KBJ, og det ser jeg frem til. Jeg synes at jeg har så meget at fortælle ham. Måske er det bare en illusion. Jeg ved det ikke. Måske en liste er sagen? Det vil jeg tro. Jeg glæder mig sådan til at fortælle ham hvordan det går, selvom det teknisk set ikke går særlig godt. Pyt med det, ikke? Han er jo vant til det, for det går stort set aldrig godt. Er det ikke skørt? At alting er sur røv, dag ud, dag ind? Ej, sådan er det jo heller ikke. Det er jo sådan, at jeg har mange gode dage, mange følelsesløse og mange dårlige. Det går nok lige op med en tredjedel af hver. Uanset hvad, så er han vant til at høre på ynk - det er hans job. Det går ud på at lytte til folk, der ynker. Hvis man ikke havde noget at ynke over.... Så behøvede man jo ikke at gå til psykiater, right?

Men ... hvad det nu end er, tilside, så har jeg haft en seriøs dårlig dag, lige fra jeg stod op. Det går ikke. Jeg skriver på T o x i c om lidt. Jeg er glad for, at jeg ikke har skullet en skid i dag, og bare har haft en hjemmedag med supermeget rar hygge. Vi har ikke set film eller noget, vi har bare spist aftensmad sammen, og så ser vi en film i morgen, når vi skal hygge os derhjemme. Vi bliver nødt til at sove der. Vi skal muligvis mødes med Anja tirsdag, så hun kan aflevere sin bærbare computer til René. Den har fået en orm, og den skal formateres og geninstalleres. Eller noget i den stil. Men Anja har spurgt om hjælp, og René vil gerne hjælpe hende. Super. Hun arbejder som postbud i Køge, men vi er jo mest i Faxe. Men vi kan evt. lige finde ud af at mødes et sted tirsdag. Ved bare ikke hvor.

Men planen i morgen starter med at vi besøger MOR klokken 11:30. Derefter kører vi til Køge og opholder os hjemme indtil klokken 16:30, når René skal afsted til smerteklinikken i Solrød. Så kommer han hjem omkring 17:30-17:45, og så hygger vi, og i løbet af aftenen ringer Anja,og vi aftaler et tidspunkt, og når vi har afhentet computeren, kører vi hjem. Det er sådan, at hvis Anja ikke kommer om tirsdagen, tager vi hjem mandag aften

Derudover er mit brandsår helet utrolig pænt. Jeg kan ikke huske hvornår, vi købte det. Men se lige her!

Det ser godt ud, ikke? Jeg synes at det er blevet pænt. Billedet tog jeg i formiddags, men her ved madlavningstid kom jeg til rive sårskorpen af - men det ser stadig pænt ud. Jeg er i hvert fald glad for, at det ikke gjorde mere ondt, end det gjorde! Jeg er lidt en tøsedreng når det kommer til smerte - skægt, når man tænker på, at jeg i 6 år skar løs i mig selv. Hehe.