Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 29. august 2014

Back in the day

Gosh... Megadeth er altså megafede... Jeg ved ikke, hvad det er, der gør dem så megafede, men måske findes ordene bare ikke? Kender I ikke det? At man gerne vil sige noget, men at man ikke kan beskrive det? 'Deth har været med mig i mange år, og jeg elsker dem højt og inderligt. Eller... Dave er min helt. Han er cool - så cool, man kan blive! Man kan se på ham, og vide, at han er cool. Hans stemme er virkelig genial, og hans guitarevner er jo fænomenale! De er mere end geniale! Jeg elsker den mand, altså. Han er så skøn  - masser og masser af humor. Det er også vigtigt. Og så skriver han megafede tekster. Yeah. Megadeth er et genialt band.


Min yndlingssang er selvfølgelig "Back in the Day"

(videoen er fra Youtube)

En sang, jeg vil anbefale, som egentlig ikke sparker røv, men hvor Dave er megasej, er "1000 Times Goodbye" Ej, okay. Den er faktisk monsterfed.

 Nå. Jeg vil bruge dette indlæg til at pege fingre af folk, som kun tænker på sig selv og er så dybt egoistiske, at det ikke er til at holde ud! Nogle dem, hvor man bare tænker "Get lost, bitch" - sådan en tror jeg, at René løb ind i, netop i dag. Han var rasende, da han kom hjem fra mor2, og da han fortalte hvorfor, forstod jeg hvorfor, han behøvede faktisk ikke engang at fortælle hele historien, for jeg vidste, hvad han havde at sige. Jeg kender hende også. No mercy næste gang. Så er der ingen hjælp at hente her.

Jeg skulle have været i bad i går. Men jeg tror faktisk ikke, at jeg kommer det. Eller; jeg kommer ikke i bad i dag, men jeg håber på en chance i morgen, inden Jonna kommer 13:30. Jeg kan såmænd godt gøre det nu, men det er et udluftningsspørgsmål, som kun kan besvares med et "nej" Her er i øvrigt pissekoldt. Hvem der bare var en kat, der kunne krølle sig sammen på en stol og sove godt og dejligt. 

Jeg har ikke mere på programmet lige nu. Jeg skal forsøge at tage mig sammen til at bage pølsehorn, men jeg skal vide, om René vil bruge ostepølserne, så teknisk set kan jeg slet ikke komme i gang før 21:30, når han skal vækkes. Men det er om 3 kvarter. 45 minutter. Måske skulle jeg bare gå i gang med dejen?

torsdag den 28. august 2014

Snigkig på forsiden

What to do... Min webmaster er blevet forhindret i at hjælpe mig med at lægge siden op på internettet. Men I kan være så heldige, at I kan få et smugkig på forsiden - for den er mere eller mindre det, der er mest forandret ved siden, siden den sidste sorte.


Den er meget anderledes, end de andre, jeg ellers har haft. Denne side har været utrolig let at lave, fordi jeg har kunnet lave den som et billede i Open Office (fantastisk, i øvrigt. Open Office har skriveprogram, regneprogram, tegnepogram and what not - ganske gratis!). Det kan jeg godt lide - vil nok gøre det igen en anden gang --> for der kommer nok en anden gang. Haha.

Midnat, næsten, og MOR kommer i morgen klokken 9. Damn... Det er fandeme tidligt... Skal lige ud og ordne mit køkken, det ligner Jerusalems ødelæggelse. Typisk. Jeg burde være gået i gang med det for længst... Psh...!

Så det nu! Slut med irriterende farver!

Det dér lavendelfarvede... Det er sgu alligevel ikke mig... I ved, til hjemmesiden? Det kører ikke for mig. Jeg vil have det sorte tilbage... Det var sådan, hjemmesiden skulle have set ud. Sort. Det ser altså bare bedre ud. Jeg har lavet et nyt design. Jeg er ved at finjustere det.

Jeg vågnede op i morges til Glamour! Perfekt hår og perfekt makeup! Begge dele fra i går!

Kan I se? Godt nok er det ikke fancy makeup, men mascaraen sidder perfekt, og håret sidder som jeg selv ville sætte det, selvom det lignede en katastrofe, da jeg kom hjem fra frisøren. Cool. Det kan jeg sgu godt lide! Haha. Love it!

Men som sagt kommer der igen, meget snart, et helt nyt design på min hjemmeside, jeg tester den netop nu, og jeg regner med, at den måske - hvis jeg er heldig - kan komme op at køre i aften.

søndag den 17. august 2014

Jeg nåede faktisk aldrig det med mapperne...

Regnen står ned i lårtykke stråler og jeg elsker det. Jeg sidder her og kigger udover fællesarealet og nyder at regnen driver ned ad mit stuevindue. Det er simpelthen så rart. Her mangler lidt "mood-setting", men det er bare at tænde en lampe. Det er er hermed gjort. Og nu er her superhyggeligt. Jeg er godt nok ved at glo tv med René, men han er på wc, så jeg er gået ind til mig selv.

Men klokken er halv otte, og det er på tide at rulle gardinet ned. Her til aften ruller jeg det ikke helt ned - hehe. Jeg har givet Emma mad nu, laksepaté fra Sheba. Jeg skal have udfyldt mine "stop-med-Abilify" papirer" - jeg har også overvejet at lave en hurtig liste over, hvad jeg har i mine elastikmapper. Jeg mener; jeg ved godt, hvor i mapperne tingene er, men det er sværere at finde ud af, hvilke mapper der er hvad. Men nu har jeg jo mange forskellige farver, så jeg kan måske få lavet en farvekode, så det er nemmere at finde rundt. F.eks. er mine journaler - den psykiatriske og den somatiske - begge i sorte mapper, og det er Renés vist også. Det kunne være rart at få skabt farvekoder - you know?

Jeg er også stadig i gang med mit projekt til Katjas bryllupsdag. Det bliver spændende at se, om jeg kan få noget ordenligt ud af det, jeg har besluttet... Ideen er i hvert fald ok god, synes jeg :)

Nogen her har sluppet en vind, og det er ikke mig. Jeg kigger på Emma, og hun stirrer trodsigt tilbage. Sådan lidt... Arrogant, ligeglad og hånlig. Som på dette billede, som godt nok er fra i går:

Lex & klatten
1998

"Hører du med sneglen gennem mørkegule gange 
lyden af en egen vinds vemodige sange, så stryg i hast
 - giv liv til en flamme!"

Uh, men da jeg havde kigget længe nok, gav hun efter og luskede væk. Forskellen var jo bare, at hun lå oven på mine elastikmapper. Det går sgu ikke. Man ligger ikke og fiser på mors elastikmapper.Nul putte.

Det er utroligt som jeg skal tisse konstant! Men okay, her er også kun 23,1 grader herinde. Nu har jeg taget en langærmet bluse på. Jeg tænker måske lidt hen i termostrømper, men lige nu må dette være nok. Lidt ad gangen, I ved.

Jeg tror ikke, at vi kommer ud at gå i dag, for det lader til, at René har meget, meget ondt. Jeg føler virkelig med ham - det gør jeg. Men han er selv skyld i at han ikke fik sin røv ned på apoteket i tide. Jeg synes dog, at det er ganske okay, at han så bruger sine sidste piller i morgen tidlig, på at hente nye piller, frem for at bruge dem nu, på at gå en tur. Det har jeg 218,9% forståelse for.

Damn... Hovedpine... Det kunne såmænd godt være mit mellemnavn lige nu. Jeg spekulerer på, om jeg skal satse på, at det bliver bedre og bare leve igennem det, eller være klar over, at det er en af dem, der skal tages i opløbet, og at jeg bør tage piller nu. Det drejer sig om 2 Ipren. Men er det en god idé?

Drømte i nat, at jeg kom ud på badeværelset, hvor jeg lige skulle sætte håret, og jeg opdagede, at mit hår var ved at trække sig tilbage og at der i tindingerne og der hvor der havde været hår, sad store, åbne sår. Derfor, da jeg vågnede, tog jeg en beslutning om, at jeg altså er NØDT til at komme i behandling med Bettamousse i aften. Jeg kan jo sådan set godt putte det i nu. Det skal bare masseres godt ind i hårbunden.

Og nu er medicinopfyldningen for de næsten 2 uger ordnet!

Nu mangler jeg bare køkkenet, så er jeg klar til at gå i seng... Jeg er sgu træt, nu, allerede.

lørdag den 16. august 2014

Godt med godt på - og monsterplanten!

Af og til må man bare se i øjnene, at ens kat er sødere end alle andres katte. Så er den bare ikke længere. Det har vi vist alle haft det. Hunde, ildere, rotter... Ens egne er altid den sødeste. Og det er officielt nu. 
Emma er verdens sødeste kat.
 Ja. That's right. Emma er verdens sødeste kat. Især i denne belysning, og hendes glæde for sit græs. Hun er ret glad for det dér græs. Hehe. Hun sover ved siden det, men det er mere af nød, fordi denne plante
er blevet stillet herind. Den stod på altanen, men hun drak dens vand. Jeg ved simpelt ikke, hvad det er for et monster, og ingen, vi kender, ved hvad det er. Det er en sukkulent. Kronerne ser således ud (med blitz på)
Planten er efterhånden vokset til en halv meter, da vi fik den, var den bare en lille stikling. Det var en gave fra vores nabo, Flemming, da René kom hjem fra sin rygoperation i 2010. Mærkelig mand, men en god nabo. Ærgerligt at vi flyttede, men jeg kan nu bedre lide Anna.

Det er ingen, der ved hvad denne plante er for et monster, og jeg kan ikke finde den på nettet. Men Emma drak som sagt dens overskydende vand, og min svigermor fortalte os, at det er giftigt. Det har i øvrigt taget meget af hendes jamren (Emmas, ikke min svigermor. Jeg ved faktisk ikke om min svigermor jamrer sig) af, at vi flyttede den herind :)

Derud over har René helt ødelagt min madplan for Emma. Hun plejede at få 34g tørkost om morgenen og 21g vådkost om  eftermiddagen og så 21g igen om aftenen. Men René ville give hende en HEL "dåse" paté om dagen. Det kan hun ikke engang spise!  Lige nu har hun spist de 34g fra i morges, og så de 21g laksepate jeg gav hende ved 16-tiden, og de 21g, hun fik ved 22-tiden. Og hun har ikke spist den sidste portion op. Jeg forstår ikke hvorfor hun skal have AL maden på en gang, altså, hun kan sgu da bare æde det, hun vil, når hun er sulten. I dag har hun været lang tid om at spise sit tørkost. Så har hun ikke været så sulten. Det har taget hende lidt over 6 timer at spise de 34g. Grunden til, at målene er, som de er, at Sheba portionspakkerne er på 85g, og at hun skal have 35g tørkost om dagen, i forhold til hendes vægt, men vores vægt kun vejer med 2-grams interval, så jeg vælger altid 34 frem for 36. 

Men hun ser ud til at have det rigtig dejligt. For første gang i lang tid ser jeg hende ligge på ryggen og sove.
Hun ligger sådan der og sover lige nu, billedet er lige taget, og jeg har vitterligt ikke set hende ligge sådan meget længe. René siger at hun har virket sky og en anelse nervøs.Vi har spekuleret på, hvad der kan have gjort, at hun er undvigende når vi rækker ud efter hende, men jeg har min egen idé. Det er på grund af kramperne. Og at René skriger konstant (af mig) fordi jeg ikke snakker højt nok, eller fordi jeg ikke har gjort et eller andet, som jeg tilsyneladende har lovet at gøre. Hun bliver nervøs omkring os, tror jeg, indtil hun finder vores "jargon", havde jeg nær kaldt det, men vores måde at være på, og det at jeg rent faktisk ret ofte falder.

Efter jeg er begyndt at rense hendes drikkefontæne hver 5. dag (oftere end anbefalet, men Emma er en savler) er hunbegyndt at drikke mere, og vandet er ikke så snasket og slimet. Så det gør jo godt. Og så drikker hun mere, hvilket er godt i denne varme, og hun tisser rigtig meget, og nu, hvor jeg har trumfet igennem at hun altså skal have Perfect Fit "Senior 8+" tørfoder, spiser hun jo det frem for vådfoderet, og det var det, hun gjorde sidst, så jeg vidste, at det ville være sådan - og derfor er hendes toiletvaner blevet helt anderledes. 

Så hendes jamren er minimeret, hendes kattebakke er fuld af det gode og hun bliver hverken for tyk eller for tynd  - hun får det, hun skal have. Det er sådan, det skal være, nemlig. Og hvis hun bliver for tynd, kan vi fylde lidt ekstra mad i. Det sker der absolut intet ved.

Alt i alt går det godt med Verdens Sødeste Kat.

fredag den 15. august 2014

On the road again

Jeg burde være glad. Men det er jeg faktisk også. Rigtig, rigtig glad. Jeg skider på Abilify og skal aldrig tage det lort igen. Yessir - aftalt med KBJ.  Fik jeg nævnt det? Jeg var hos KBJ i dag. Blev kørt derned, men gik selv hjem. Hell yeah, det var hård. Men jeg har ikke mere ond, at jeg højst sandsynligt kan gå igen om 1-1½ time. De smertestillende skal lige virke. Det er ikke noget fancy. Jeg har fået ordineret Ibumetin, som jeg har stående her (læs eventuelt det dér med med 100 piller med til 30 eller noget i den stil) men jeg tager så vidt muligt Ipren i stedet for, fordi Ibumetinen stopper med at virke efter ganske få gange. Men i dag har jeg taget 2 Ipren, 2 Pamol og 2 Tramadol. Så det er ikke sådan, at jeg sidder og fylder mig med morfin eller metadon. Det er jo alle tre til svage smerter.

Men: det fungerer godt for mig, det dér med at skrive tingene ned - jeg synes at det er en rar måde lige at holde lidt styr på sagerne. You know? Jeg er glad for, at jeg fandt på den ordning. Selvom jeg ikke selv har fundet på den - der er nok masser af mennesker i verden, som har brugt denne metode, og hvem den første var, er sikkert glemt. Men jeg er tilfreds.Det er sådan lidt en slags "post-it", bare på A5 papir. Det er ret smart, synes jeg.

Jeg kan se, at rullegardinet stadig er oppe i køkkenet - og den slags kan vi ikke lide her - René er jo typen, som render rundt nøgen her hele døgnet, medmindre der kommer nogen. Hehe. Men så jeg ruller det ned og ordner vores køkken, giver Emma mad og gør mig klar til dagens tur. Klokken er også snart 24. Det er jo så ikke "dagens tur" når jeg allerede har været ude at gå. Ellers var den anden en ekstra tur, og denne er "dagens tur" - one never knows...

Men nu vil jeg gå.

onsdag den 13. august 2014

Udnyttelse af situationen

Hold da op, hvor er det ærgerligt med Robin Williams, hva'? Tænk engang at han skulle begå selvmord. Men... Hvad nu, hvis han var død af alderdom? Ville nogen havde løftet et øjenbryn? Hele den vestlige verden krakelerer fuldstændig, når en kendt person begår selvmord eller er Michael Jackson. Der var da ikke så stor fokus på  Whitney Houston, så vidt jeg husker.

Men - Robin Williams begik selvmord, og alle selvmordstruede bruger det som PR. "Depression er en dødelig sygdom" og den slags. Det er udnyttelse, synes jeg lidt. Men okay; så kan de få den opmærksomhed i det tidsrum, der går før det er glemt igen.