Af og til må man bare se i øjnene, at ens kat er sødere end alle andres katte. Så er den bare ikke længere. Det har vi vist alle haft det. Hunde, ildere, rotter... Ens egne er altid den sødeste. Og det er officielt nu.
Emma er verdens sødeste kat.
Ja. That's right. Emma er verdens sødeste kat. Især i denne belysning, og hendes glæde for sit græs. Hun er ret glad for det dér græs. Hehe. Hun sover ved siden det, men det er mere af nød, fordi denne plante
er blevet stillet herind. Den stod på altanen, men hun drak dens vand. Jeg ved simpelt ikke, hvad det er for et monster, og ingen, vi kender, ved hvad det er. Det er en sukkulent. Kronerne ser således ud (med blitz på)
Planten er efterhånden vokset til en halv meter, da vi fik den, var den bare en lille stikling. Det var en gave fra vores nabo, Flemming, da René kom hjem fra sin rygoperation i 2010. Mærkelig mand, men en god nabo. Ærgerligt at vi flyttede, men jeg kan nu bedre lide Anna.
Det er ingen, der ved hvad denne plante er for et monster, og jeg kan ikke finde den på nettet. Men Emma drak som sagt dens overskydende vand, og min svigermor fortalte os, at det er giftigt. Det har i øvrigt taget meget af hendes jamren (Emmas, ikke min svigermor. Jeg ved faktisk ikke om min svigermor jamrer sig) af, at vi flyttede den herind :)
Derud over har René helt ødelagt min madplan for Emma. Hun plejede at få 34g tørkost om morgenen og 21g vådkost om eftermiddagen og så 21g igen om aftenen. Men René ville give hende en HEL "dåse" paté om dagen. Det kan hun ikke engang spise! Lige nu har hun spist de 34g fra i morges, og så de 21g laksepate jeg gav hende ved 16-tiden, og de 21g, hun fik ved 22-tiden. Og hun har ikke spist den sidste portion op. Jeg forstår ikke hvorfor hun skal have AL maden på en gang, altså, hun kan sgu da bare æde det, hun vil, når hun er sulten. I dag har hun været lang tid om at spise sit tørkost. Så har hun ikke været så sulten. Det har taget hende lidt over 6 timer at spise de 34g. Grunden til, at målene er, som de er, at Sheba portionspakkerne er på 85g, og at hun skal have 35g tørkost om dagen, i forhold til hendes vægt, men vores vægt kun vejer med 2-grams interval, så jeg vælger altid 34 frem for 36.
Men hun ser ud til at have det rigtig dejligt. For første gang i lang tid ser jeg hende ligge på ryggen og sove.
Hun ligger sådan der og sover lige nu, billedet er lige taget, og jeg har vitterligt ikke set hende ligge sådan meget længe. René siger at hun har virket sky og en anelse nervøs.Vi har spekuleret på, hvad der kan have gjort, at hun er undvigende når vi rækker ud efter hende, men jeg har min egen idé. Det er på grund af kramperne. Og at René skriger konstant (af mig) fordi jeg ikke snakker højt nok, eller fordi jeg ikke har gjort et eller andet, som jeg tilsyneladende har lovet at gøre. Hun bliver nervøs omkring os, tror jeg, indtil hun finder vores "jargon", havde jeg nær kaldt det, men vores måde at være på, og det at jeg rent faktisk ret ofte falder.
Efter jeg er begyndt at rense hendes drikkefontæne hver 5. dag (oftere end anbefalet, men Emma er en savler) er hunbegyndt at drikke mere, og vandet er ikke så snasket og slimet. Så det gør jo godt. Og så drikker hun mere, hvilket er godt i denne varme, og hun tisser rigtig meget, og nu, hvor jeg har trumfet igennem at hun altså skal have Perfect Fit "Senior 8+" tørfoder, spiser hun jo det frem for vådfoderet, og det var det, hun gjorde sidst, så jeg vidste, at det ville være sådan - og derfor er hendes toiletvaner blevet helt anderledes.
Så hendes jamren er minimeret, hendes kattebakke er fuld af det gode og hun bliver hverken for tyk eller for tynd - hun får det, hun skal have. Det er sådan, det skal være, nemlig. Og hvis hun bliver for tynd, kan vi fylde lidt ekstra mad i. Det sker der absolut intet ved.
Alt i alt går det godt med Verdens Sødeste Kat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar