2.000 kroner og one hell of a gift!

Jeg har lige proppet afspændingsmiddel i min opvaskemaskine. Og jeg aner ikke, hvordan jeg skal gøre. Jeg ved ikke, om jeg har gjort det rigtigt. Men indikatoren blinker ikke længere. Det er da noget. Jeg ved ikke, om jeg har fyldt nok i, men det er i hvert fald nok til en omgang, åbenbart. Jeg håber ikke, at René bliver pissed når han kommer hjem. Han er i gang med en lid dum ting. Han er i Kvickly og skal købe en liter is. Den har han valgt at købe FØR han skal i Maxizoo, som ligger forholdsvis langt fra, hvor vi bor. Psh. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke gjorde det omvend, eller i hvert fald smider varerne af her først. Men okay. Sådan er det jo bare.

Jeg har tidligere spekuleret på, hvad jeg skulle gøre ang. Hamid. Om jeg skulle skrive til ham, og lige høre hvordan tingene står til. Jeg har valgt ikke at gøre det, men i stedet lade ham kontakte mig, hvis han en dag får lyst til at genoptage vores venskab. Det er den bedste løsning, helt klart. Jeg kan ikke helt huske, hvem der gav mig det råd, men jeg mener at det var Katja. Hun er en fornuftig kvinde. Hun har i hvert fald sine øjeblikke - hehe. Nej, hun er en dejlig veninde at have, har man hende i ryggen, er man altid tryg.

Kender I det, når man pludselig indser, at det, man har gjort i årevis, har været noget så irriterende at høre på, og at man beslutter sig for at stoppe med at gøre det, men stadig er lidt i tvivl om man kan? Jeg kunne i hvert fald ikke holde mine intentioner om at lade være med at nævne René. Måske skulle jeg lave en ny plan, og kun snakke pænt om ham? Og jeg har besluttet mig for, at jeg vil stoppe med at beklage mig over sygdomme og den slags konstant. Man kan da godt lige sige "jeg er forkølet, så det er derfor det er vigtigt at jeg sover med hovedet højt" - men man behøver jo ikke at snakke om det heeele tiden. You know?

Jeg har her til aften - for nu er det aften - bestilt varer for knapt 2.000 kroner hos nemlig.com - det er ret vildt, faktisk. Men jeg synes bare, at der skal så mange ting til; som nogen måske har fået et hint om (hehe) har René og jeg været gift i 7 år på lørdag, og vi skal selvfølgelig fejre det - og det er der også købt ind til. Det bliver helt sikkert megahyggeligt. Vi kommer nok ikke til at tilbringe hele dagen sammen. Så bliver vi bims oven i hovedet. Men jeg regner med, at vi skal se en film eller to, og at der bare er lidt mere hygge over det, altså ikke seksuelt, men bare... Ja, det bliver rart. Rigtig rart. Jeg glæder mig. Om 40 minutter er det "i morgen" - yay!

Jeg har skrevet et smukt (haha) til René, som han får klokken 11:00. Eller så tæt på som muligt, i hvert fald. Vi har aftalt, at jeg ikke skal lave dessert, men at vi køber os fra det hos bageren. Hvis han/vi er hos bageren klokken 11:00, må han få gaven når vi er hjemme. Faktisk... Vi blev først gift omkring klokken 11:20. Vores vielse startede klokken 11, men den var først færdig 11:30. Så 11:15, 11:20 er nok et bedre tidspunkt at sætte på gavegivningen. Jeg regner med, at han får mit digt der, når klokken er 11:20, og så får han den rigtige pakke når vi har spist aftensmad. Hvis jeg kan holde det. Jeg vil insistere på det, overfor mig selv, men jeg er ikke helt sikker på, at jeg kan, for jeg er neurotisk med gaver. Hvis jeg har en gave til nogen, skal de have den med det samme, og det faktum, at Renés gave har ligget her i snart 2 uger, har drevet mig til vanvid, næsten. Jeg vil så gerne give ham den. Ih! Mine fingre klør efter at kaste den i skødet på ham og bede ham om at pakke den op med rystende stemme i spænding indtil han finder ud af, hvad det er - for der er no chance in hell han ved, hvad jeg har købt til ham. Det er så u-Rikke som noget kan være! Jeg synes bare at det er noget så genialt, og jeg glæder mig til at se hans ansigt! Haha! 30 minutter, så er det "i morgen"!

Nu vil jeg tømme Emmas kattebakke og rydde op i mit køkken. Så er det i hvert fald overstået. Så behøver jeg ikke at koncentrere mig mere om det - så er jeg fri til at gøre, som jeg vil. Jeg kan f.eks. gå i seng, hvis jeg har lyst! Ha!

10 over 10 - og 5 kvarter!

10 over 10. "De" kommer klokken 10:30. Det er dem fra kommunen, som skulle have været her i går. De blev forhindret. Jeg er ret nervøs. Jeg er rastløs, og mine fingre er iskolde. Det er de typiske tegn på at jeg er nervøs. Og så, selvfølgelig, rumsteren i maven. Men jeg har allerede været på wc, så det har noget ikke noget på sig (undskyld mit wc-snak). Jeg vil lade være med at poste dette indlæg før de er gået, så jeg kan skrive resultatet med - hvis den gamle hp'er ikke crasher imellem tiden. Det gør den af og til. Men den er også fuckergammel! Den var bestemt ikke den nyeste model, da jeg fik den i julegave i 2005. Så den er sgu snart 10 år gammel. Det er da meget godt gået, synes jeg. Jeg kender ikke nogen med en 10 år gammel computer. Jeg er one of a kind! Ej, den er jo så kun 9 år, medmindre den var et års tid gammel, da den blev købt. Det kunne jeg godt forestille mig, at den var.

10 minutter. Måske skulle jeg gøre klar. Det må jeg hellere.

Jeg nåede det lige præcis på sekundet. Det var da et hyggeligt møde. Ikke noget særligt. Jeg ved ikke, om jeg er ligeglad eller skuffet. Eller glad. Hm. Det betyder ikke noget.

Hvor om alting er, vil jeg nu gå i bad. Jeg er klam. Men jeg kan blive lækker igen, bare ved at dedikere 5 kvarter af mit liv et bad og et tøjskifte. Lækkert! Det vil jeg simpelthen gøre nu. Jeg trænger til det. That's for sure!

Depression og pandekager

Jeg er virkelig bare... Helt nede. Jeg var i bedre humør i formiddags, men ikke her til aften. Jeg ved ikke helt, hvad der skete. Jeg løb ind i en mur af depression. Jeg sidder og stener, nu, vi har gået aftentur, faktisk allerede inden klokken var 21, lige nu er den 21:40. Jeg overvejer at tjekke mælken, som er et par dage for gammel, og lave pandekager, hvis den ikke er, for der er ikke taget hul på den endnu, og det er synd at smide en hel liter ud. Desuden er jeg lækkersulten. Jeg overvejer om jeg har fået diabetes. Det eneste symptom, jeg har, er tørsten. Den er kommet snigende, tror jeg, jeg er faktisk ikke helt sikker. Men jeg dødeligt tørste konstant. Ikke som i at jeg er ved at dehydrere og får det dårligt. Men mit svælg udtørrer, og jeg kan ikke synke. Har det noget med sukkersyge at gøre? Jeg ved det ikke. Jeg ringer til min mor i morgen, tjekker med hende. Hun ved en del om det. Jeg er for doven til at søge på google.

Grunden til, at det lige er pandekager, jeg vil lave, er at jeg ikke har ingredienser til at bage en ordentlig kage. Hm. Sur røv, hm? René  kan ikke tåle pandekager, så det er lidt synd for ham. Jeg ved det sgu ikke... Jeg kan jo spørge ham. Jeg har heller ikke fået hjemmelavede pandekager i mange, mange år.

Jeg ser frem til i morgen formiddag. Min veninde møder ind klokken 8, så jeg kan chatte med hende fra klokken 8. Jeg vågner garanteret klokken 10. Vi var lige kommet ind i en god søvnrytme, men den er fucked igen. Jeg vil gå i seng tolv, halv et her i aften/nat, for så kan jeg nok godt være på benene omkring klokken 9, og forhåbentlig undgå kramper.

Jeg har fået skrevet lidt i dag, på bogen. Den er interessant at skrive på, jeg nyder det meget. Jeg skriver nok videre senere, men om ikke andet, så i morgen. Nu vil jeg se, om jeg finde noget at bruge min helt uåbnede mælk på.

23. oktober 2014

Det er rent faktisk lykkes mig at støde ind i en kvinde, som er præcis som mig. Er det ikke sært? Det troede jeg faktisk slet ikke var muligt... Det føles rart, sådan, lidt skræmmende, men det er rart at jeg ikke er helt alene blandt dem, jeg kender. At jeg ikke er alene i verden.

Jeg fandeme sovet alt for længe, og jeg synes at jeg lige er vågnet, selvom klokken er kvart over fem om eftermiddagen. Men det betyder jo også, at jeg har været vågen i... Tja... 3 timer. Så det er stadig formiddag for mig, selvom dagen lakker hen mod aften. Jeg har følelsen af, at det bliver en crappy aften, og at jeg faktisk burde gå i seng nu. Jeg magter simpelthen bare ikke mere "23. oktober 2014" i dag. Lad os gå aftenturen nu, og så kan jeg komme i seng bagefter. Jeg kan bare lige koge noget sammen til René, han kan spise, jeg behøver ikke noget, hvis jeg alligevel bare skal sove. Det er planen. Jeg deler den lige med René, så kan den blive hurtigere afviklet, hans piller skal jo først virke og alt det pis. Måske kan jeg nå en lur mens vi venter?

Rollator, you can't beat me...

Jeg ved sgu ikke, hvad jeg sige om i dag. Julen. Hvad sker der med den? Jeg skulle holde den med de gamle og min farmor. Det er ikke sikkert, at René kan klare jul med sin egen familie, og må blive hjemme. Så holder vi jul sammen, helt alene. Mine forældre blev inviteret ind hos min bror og svigerinde. Hos Renés forældre, som er et alternativ til at holde jul alene, er der nok en tand for mange mennesker til mig. So, what's the deal? Skal jeg blive hjemme, skal jeg tage med...? Skal jeg springe på mine forældres ryg og tage med ind til min bror? Jeg har faktisk mest lyst til bare at sidde her. Lige her, foran min computer. Slappe af. Glædelig jul. Det er stadig oktober, og julekalenderne er poppet op i butikkerne. Juleslikket er også så småt begyndt at stå hist og her, og der går nok ikke ret langt ind i næste uge, før de første lyskæder er på tilbud, og så kommer julepynten, så er det bare "Merry christmas" allerede i november måned. Det føles allerede nu som en hård vinter, men nogen siger at de har hørt noget andet et andet sted fra. DMI, vil jeg tro. Det er dejligt, så, at vi lige har brugt 3.200 kroner på vinterjakker. Hooraay on that one! Give me a break!

I morgen skal jeg til hudlægen, i Kvickly og hos Lollipop. Jeps. Jeg skal ind i en kæmpemæssig (for mit vedkommende) slikbutik med slik på alle hylder, fra loft til gulv, og fra gulv til loft, alle væggene i lokalet - for jeg skal hente min pakke fra Creativ Company, som ankom dernede i dag. Jeg håber inderligt, at min pakke med billeder fra Bilka kan være i min postkasse, og at jeg ikke behøver at skrive under - hvis det skulle ske, at jeg ikke er hjemme i det tidsrum. Men der er 45 billeder i det hele, de burde for helvede kunne komme igennem min postkasse, men jeg kan ikke huske om jeg skal skrive under. Jeg er ret sikker på, at jeg bare hentede den sidste forsendelse nede i postkassen, uden at skulle skrive under eller noget. Husker jeg mon rigtigt? Det satser jeg på! René skal også på apoteket og hente sin medicin. Temmelig vigtigt, vil jeg sige. Jeg satser på, at han kommer afsted, for han har ikke nok medicin til tirsdag aften med. Jeg håber at jeg kan gå med, men jeg kan jo ikke garantere noget.

Alt det her foregår med en rollator. Jeg skal ind i en flextransport med min ROLLATOR og gå rundt med den inde i Køge midtby, inde i Lollipop og inde i Kvickly - med min ROLLATOR. Damn, det bliver grænseoverskridende. Hate that shit. Rollator, you can't beat me - don't try to resist or I'll beat ya'!" (sammensurium af vrøvl, Dizzy Mizz Lizzy og Marilyn Manson)

Jeg har spist en pakke Stimorol Lakrids på under 10 minutter, og jeg har ondt i min kæbe. Jeg skal lige have ordnet køkkenet, have taget smertestillende piller - og min aftenmedicin, kan jeg se på uret - og så regner jeg da stærkt med, at vi skal ud at gå en tur, som vi har aftalt. Bortset fra det, så kan jeg bare ikke finde min mobiltelefon! Lortet er bare VÆK! Men okay, alarmen til aftenmedicinen ringer klokken 22, så kan jeg jo høre, hvor den er henne. Eller noget. Hm.

Fløde eller minimælk?

"... Når regnen regner oppe på taget, har regnen slet ikke oppedaget det kan regne nul ned - vi har stoppet hullet. Det ku' regnen jo ikke regne ud!" - Bamse fra Bamses Billedbog.

Jo. Regnen siler faktisk red. Det er så dejligt - koldt, dog. Jeg har glemt at tænde for varmen, efter jeg luftede ud i går, tror jeg. Men nu fik jeg tændt den, og fik et par varmere strømper på - så går det nok. Jeg synes at det er dejligt at det regner, det er altid så hyggeligt :)

Jeg bagte en killer marmorkage i går! Ikke alene smager den vildt godt, den er så meget marmor, at den slet ikke selv kan fatte det. Dejligt, ikke? Haha. Altid dejligt når tingene lykkes. Jeg skulle bruge 1 dl fløde, men valgte at bruge 1 dl minimælk  - og  det blev den fin nok med. Jeg ved jo af gode grunde ikke, hvordan den ellers ville have smagt, men min er lækker, så det er jeg ligeglad med. Ha!

René og jeg så "Total Recall" i går, den gamle, med Arnold, og bagefter snakkede vi lidt om ham. Nu sidder jeg og tænker over det med skuespillere. Min foretrukne skuespiller er Johnny Depp. Nej, ikke fordi han er smuk. Det er jeg i øvrigt ikke helt sikker på at han er. Men grunden til, at jeg foretrækker ham, er at han ikke er bange for udfordringer. Han spiller alle mulige slags roller. Og han klarer stort set alle sammen med et virkelig godt resultat. Han er alsidig og utrolig dygtig til sit fag. En rolle som "Cry-Baby" sammenholdt med "Edward Saksehånd" - eller "Gilbert Grape", "Dean Corso", "Jack Sparrow" - og "Ichabod Crane". Han er fantastisk. Han har en bred vifte af forskellige roller, som forskellige mennesker kan lide. Dem, jeg har nævnt her, er nogen af dem, jeg selv kan lide.

Men Arnold, han har faktisk en eller anden form for charme. Ellers er det hans film, der giver ham den. Hans film, jeg har ikke set så mange af dem, men dem, jeg har, er alle sådan lidt anderledes. Ikke på grund af hans accent. Han er bare... Han er Arnold, ikke? Altså... Det er bare det. Han er Arnold. Jeg elsker film som "True Lies", "End of Days" og nu også "Total Recall", som jeg så i går. Jeg har også set ham i rollen som 'Mr. Freeze' i "Batman & Robin", men jeg kan ikke sådan rigtig huske den. Men jeg kan godt lide Arnold, jeg har faktisk bare ikke rigtig tænkt over det før i dag.

Af kvindelige skuespillere er der kun én. Der er kun en eneste, og ingen kan tage titlen fra hende. Hun er så utrolig... jamen, wauw... Jeg er altid så glad og lykkelig, når jeg så set en af hendes film, og ønsker at se den igen, eller bare en af de gamle: Angelina Jolie. Hun er bare så... jamen... Wauw... Har I set "Salt"? Se den, for Guds skyld. Se "Mr. & Mrs Smith". Se "Girl, Interrupted" - de tre film - de er et must for Angelina Jolie elskere, eller bare folk, som ønsker at se hendes film. Der er MANGE flere imellem, men dette er dem, som jeg bedst kan lide, og som jeg anbefaler ALLE at se!

Punktum.

Noget af det fedeste i verden kan koges ned til 5 ganske enkle ting.

1. Man har sovet hele dagen, uden at gemme sit viskelæder væk, selvom man har en kat, som æder dem, og man så står op til et fuldkomment urørt viskelæder.
2. Man har haft grimt hår i flere uger, og dagen før man skal se cool ud, og har vasket håret, fordi det ikke kan lade sig gøre samme dag, og sætter det med lidt saltvandsspray, og får noget af det fedeste hår, man nogensinde har haft.
3. Man har ikke været ude at handle i 2 år, og så beslutter man sig for at gøre det, går i Netto, og er endda så modig at man tager sin rollator med, som man er svært flov over at blive set med.
4. Det øjenbryn, man næsten kom til at barbere af ved et uheld, er vokset ud, og det ser faktisk rigtig godt ud, bedre end ellers.
5. Man er smælderfed og køber noget tøj, som er for stort, netop som man troede at intet tøj var stort nok! Det er faktisk så stort, at man overvejer at bytte det, men beslutter sig for, at en dejlig, vamset skijakke er dejlig at have.

 Så enkelt er det. Sådan. Punktum.

I dag har jeg været i bad. "Hm. So what?" - Jeg har været i 'opretstående' bad. Jeg har ikke tyet til badebænken. Det ville jeg ønske at jeg havde gjort - men: jeg har fået menstruation, og jeg sidder simpelthen bare ikke på en badebænk og menstruerer mens jeg bader - heller ikke selvom der er huller i. Det er fandeme klamt.

Min veninde kommer i morgen. Cool. Hun er her ikke så længe, en time eller sådan noget, men det bliver rart bare at se hende :) Det er ikke noget, som sker så tit. Vi har jo også fået Emma, så nu kan hun slet ikke være her, fordi hun har allergi. Eller noget. Ellers kan hendes hun bare ikke lide katte. Hehe. Ej. Seriøst. Vi er nødt til at lukke Emma inde hos René mens hun er her, så hun ikke får det dårligt.

Nå. Der lød et skud. Hvem mon der var den uheldige denne gang?

Jamen... Jeg glæder mig virkelig til i morgen! Det bliver virkelig hyggeligt! Jeg elsker at hænge ud med hende. For det meste. Men sådan er det vel med alle veninder. Engang imellem gider man dem ikke, men for det meste er det rigtig rart.

Jeg er i gang med at lave aftensmad, gormeh sabzi, og jeg kan ikke bare sidde og skrive, selvom det ellers er hyggeligt! Men det er der så meget, der er.