Det er rent faktisk lykkes mig at støde ind i en kvinde, som er præcis som mig. Er det ikke sært? Det troede jeg faktisk slet ikke var muligt... Det føles rart, sådan, lidt skræmmende, men det er rart at jeg ikke er helt alene blandt dem, jeg kender. At jeg ikke er alene i verden.
Jeg fandeme sovet alt for længe, og jeg synes at jeg lige er vågnet, selvom klokken er kvart over fem om eftermiddagen. Men det betyder jo også, at jeg har været vågen i... Tja... 3 timer. Så det er stadig formiddag for mig, selvom dagen lakker hen mod aften. Jeg har følelsen af, at det bliver en crappy aften, og at jeg faktisk burde gå i seng nu. Jeg magter simpelthen bare ikke mere "23. oktober 2014" i dag. Lad os gå aftenturen nu, og så kan jeg komme i seng bagefter. Jeg kan bare lige koge noget sammen til René, han kan spise, jeg behøver ikke noget, hvis jeg alligevel bare skal sove. Det er planen. Jeg deler den lige med René, så kan den blive hurtigere afviklet, hans piller skal jo først virke og alt det pis. Måske kan jeg nå en lur mens vi venter?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar