Jeg keder mig ikke

Jeg elsker bare den dér "Work B**ich" Britney Spears sang. Den er så crappy, at den næsten har opnået kultstatus hos mig. Den er så tilpas crappy, at den næsten sætter det hele i bakgear og bliver god i stedet for. Hold da op... Haha... Åh, Britney... Vi to har altid haft et ambivalent forhold :)

Nå. Men det er jo gået hen og er blevet den 28. juli i dag. Det er en tirsdag. Dem er der jo nogle stykker af på et år. Der er ikke mange dage til, at René skal til møde på Køge sygehus. Faktisk, så er det på onsdag. Det bliver meget interessant. Jeg er meget, meget spændt på, hvad udfaldet bliver. Jeg er klar over, at René har en mere eller mindre negativ indstilling overfor det allerede, men det er sådan set mere eller mindre sidste udvej for ham. Køge Tværfagligt Smertecenter. Det ligger jo på Køge sygehus. Vi har aftalt med hans far, at han skal med. Jeg vil gerne med, men René og jeg har sammen snakket om det, og René valgte at følge mit råd og spørge sin far. Og han sagde ja. Jeg kan ikke holde hovedet koldt, og hans mor husker ikke så godt.

I dag har vi fået tykstegsbøffer til aftensmad. Det var en yderst delikat middag, som jeg lavede mens jeg snakkede i telefon med min farmor. Hehe. Jeg burde også ringe til min mor og fortælle hende, at jeg har haft besøg af en hjemmesygeplejerske i dag, som tog mål af mine ben, og vurderede at jeg havde fået pænere ben, og godt kunne få "rigtige" støttestrømper nu. Så hun har sendt bud efter nogle. Hun skrev alle målene ned, og ville sende dem afsted, så strømperne kan blive strikket, og så får jeg dem med posten. Cool. Jeg valgte dem med tæer og i sorte. Dem jeg har haft indtil nu har været beige og uden tæer, NO CAN DO. Men dem glæder jeg mig til.

Jeg har genoptaget kontakten til en veninde, jeg ellers ikke har talt med i lang tid. Hun skrev et indlæg på en anden side, hvor hun fortalte at hun ville stoppe med at skære i sig selv, og havde afleveret alle sine barberblade til personalet på det bosted, hun bor på. Jeg blev sgu så stolt, at jeg følte at jeg blev nødt til at skrive. And so I did. Og i sidste uge er vores venskab helt blomstret op igen, det er simpelthen så rart. Jeg har naturligvis også andre ting at foretage mig, og på lørdag kommer Jonna. Hehe. Hende har jeg ikke set i meget lang tid. Jeg synes da i hvert fald det virker som lang tid. Måske tager jeg fejl, men var det ikke før min mors fødselsdag? For så er det jo over en måned siden. Så er det jo halvanden måned siden. Jeg skal nok lige have læst lidt op på det der bibel-stuff, hun har "ordineret" til mig.

Kunne det ikke være superlækkert med iskoldt saftevand? Mums! Jeg har iskoldt saftevand, men jeg magter simpelthen ikke at gå ud og hente det lige nu. Lige foran mig står en Pepsi Regular. Den er kølig. Arh, jeg henter saftevandet. Øv, det blev lidt tyndt, fordi jeg ville lave 2x ½L. Men jeg har bare ikke behov for mere sukker lige nu. Jeg har allerede drukket 2 glas af Pepsien. Fun solbær light er klart en saftevand, som kommer til at blive købt oftere :) Kan I ikke huske, at der på et tidspunkt var noget saftevand der hed Bonanza? Det var der ikke ret længe. Hvad mon der blev af det... Da jeg var teenager, sådan... 15-16 år, og mine forældre købte en mikroovn, købte de altid mikropopcorn. Men de købte også sådan nogle æsker med pomfritter i - så ver der f.eks. 20 pomfritter i, i 20 separate huller. Det var papæsker, som skulle smides ud i dagrenovationen bagefter. Men ind i mikroovnen i ... var det 5 minutter eller sådan noget, og så havde man de lækreste pomfritter! Min mor og jeg var de største fans! Men man kan ikke få dem længere. En eftermiddag, hvor min mor sov efter endt nattevagt, og jeg var gået hjem fra skole, havde jeg besluttet mig for, at jeg fandeme skulle have æbleskiver. Jeg havde set min mor lave dem i mikroovnen, så jeg tog 3 æbleskiver og lagde dem på en tallerken og satte dem ind i mikroovnen på fuld styrke i 10 minutter. Pludselig begyndte der at stinke af røg, og jeg vidste straks, hvad det var. Så jeg skyndte mig at lukke døren til bryggerset, hvor mikroovnen stod, åbne den, og og åbne døren, fare ud på græsset og smide de forkullede æbleskiver fra mig og ind i rækkehuset igen for at skabe gennemtræk inden røgalarmen gik i gang. Det hele endte lykkeligt - bortset fra, at jeg ikke fik nogen æbleskiver.

Jeg har i øvrigt bidt mærke i, nu hvor min naturlige hårfarve er ved at blive invaderet af gråt og hvidt hår, at både "Mulle", mit første "rigtige" kæledyr, et marsvin, og så Emma, har de samme farver. Grå og hvid. Det er da lidt pudsigt at vi alle tre har de samme farver. Eller havde. Det er jo mange år siden Mulle døde. Mulle.

Dette er Mulle

En dag var jeg nede i gården for at lege med mine veninder. Jeg var den ældste - jeg var 8 år. "Gården" var den baggård, der hørte til, hvor jeg boede, altså ved opgangen på Sdr. Boulevard på Vesterbro. Jeg kan ikke huske huske om det var nummer 96 eller 94, men det var en af de to. Men jeg var jo så nede og lege, og pludselig kom der en dame en til mig. Hun sagde "Hej Rikke, vil du ha' et marsvin?" og jeg sagde selvfølgelig "ja", selvom jeg ikke vidste hvad et marsvin var. hun kom tilbage lidt efter med en hvid fiskekasse, hvor der stod "Sundby" på med blå bogstaver på siden Nede i var så dette marsvin. Damen sagde at hun havde to drenge, der havde marsvinet, men hun lige havde fået en søn, som var allergisk,og hun ikke kunne have det længere. Marsvinet hed Pjuske. Se på det billede. Ser det marsvin pjusket ud på nogen som helst måde? Der gik ikke mange timer før hun hed Mulle. Men jeg fik med stort besvær slæbt den der fiskekasse op i lejligheden og min mor og far så ret opgivende ud, for de havde ikke forventet at jeg skulle have et marsvin. Min mor tog sig af hende i starten. Da vi flyttede, og jeg blev lidt ældre, skulle jeg selv ordne hendes kasse. Hun blev boede i Sundby indtil hun døde. Men jeg kan ikke huske hvor tit jeg skulle skifte den åndssvage kasse, den fik bare en ny bund af tørre aviser, nyt savsmuld og nyt hø, og så fik hun selvfølgelig vand og 1 agurk. Hun ville ikke spise andet end agurk og mælkebøtteblade. Så hun fik en halv agurk om morgenen og en halv om aftenen. Ofte spiste hun mellemmåltider i form af ting hun kunne nå fra sin kasse, som IKKE skulle spises af marsvin. Karameller med frugtsmag. MAOAM, tror jeg, de hedder. Dem var hun helt ekset med. Vi havde en græsplæne, som var ret lille, og den var min fars hjertebarn. Vi måtte ikke betræde den, og han kunne se, hvis Mulle have gået på den. På et tidspunkt lagde han brosten ned imellem græsset, og så skulle min mor og jeg klippe græsset med køkkensakse. Men det er en anden historie. Mulle - hun kom jo naturligvis kun ud på de rigtig varme dage, og så var "fremmed græs" jo altså alt, hvad jeg kunne tilbyde. Til gengæld hævnede hun sig grusomt. Hun havde et særligt øre for åbning af slikposer. Og mine forældre åd megameget slik - lige så snart jeg var gået i seng! Så når Mulle begyndte at stå ovre i kassen og nærmest skrige "Dine forældre spiser slik", åbnede jeg døren og råbte "Hvad spiser I?" - hun fejlede aldrig. Haha. Dejlig dame. Jeg ved faktisk ikke, hvor gammel hun blev, men jeg havde hende  i hvert fald i 6 år.

Jeg er gået i gang med at skrive en historie, som bygger på en idé René kom og dikterede mig. Jeg ved ikke, om jeg, når jeg - hvis den bliver færdig - skriver ham på som forfatter eller medforfatter. Jeg har naturligvis skrevet en indledning, for ligesom at se, om jeg kunne skabe interesse, og han synes selv at den virker interessant - det er jo fair nok, når nu, det er hans egen idé!

Ellers tror jeg faktisk ikke, at jeg sådan rigtig laver noget. Jeg skal have ordnet køkkenet, i hvert fald, det ligner et bombet lokum. Det kunne være, at jeg skulle ordne køkkenet, og så skrive, og f.eks. klokken 22, vække René, så han kan få svaret på de spørgsmål, som han skal  have med på onsdag.

I'll give it a try

Jeg sidder foran min skærm nu, klokken er 2 om natten, og jeg er ikke så langt fra træt, som man kan komme, men ret langt derhen ad. Jeg har pludselig indset, at jeg faktisk slet ikke har særlig lang tid til at finde på og købe ind til Renés bryllupsgave. Det bliver en hård nyser i år. Det skal ikke være hverken film eller spil, han har alle de serier, hans hjerte kan begære, og hvad han ellers sådan vil kunne få brug for... Det kan jeg simpelthen ikke få øje på! Jeg ved, at han gerne vil have Simpsons huset i LEGO, men det har han stort set allerede fået på forhånd, i og med jeg har sagt til ham at han får det uanset hvad. Så hvad fanden skal jeg finde på? Noget ganske personligt i år, tænker jeg, men hvad? Det er svært. Jeg er sgu ikke så kreativ. I starten af året startede jeg på en tegneserie, som skulle handle om ham, Emma og mig. Men det gik bare ikke - for jeg kan ikke tegne. Jeg er rådden til at tegne. Såøh... Alene at skulle tegne helt ned i den størrelsesorden... Jeg bør se indad. Hvad har jeg at byde på, som han godt kan lide? Okay, så vi skal have en "candlelight dinner" og bagefter skal vi se en film. Så jeg skal købe en film. Men hvilken film? Den første film, vi så sammen, var "Little Nicky". Den første film, vi så sammen alene, kun i hinandens selskab, var "Queen of the Damned", efterfølgeren til "En vampyrs bekendelser". Det var det faktisk ikke, men det er sådan jeg husker det, fordi jeg virkelig elskede den film, og han gav mig den, og vi "så" den, sammen, mens vi lavede uanstændige ting på min sofa.

Ak ja. Tiden flyver afsted. Min screensaver siger "Tillykke med de 7 år". Det skrev René sidste år, da vi havde bryllupsdag. Og 1. november er vi nået til 8 år.

Jeg er i øvrigt blevet enig med mig selv om, at det kan blive ganske nødvendigt med et bedre system omkring Emma. Bare et system, i det hele taget. Så nu har jeg lavet et. Jeg har ikke tænkt mig, at det skal laves på computeren, men i kinabøger. Jeg har lavet en "prøve" i en kinabog, jeg allerede har, og det bliver sådan, at når man slår op, vil der på venstre side stå en liste med ting/spørgsmål, der skal besvares, og på den anden, højre side kan man skrive, hvis hun har opført sig anderledes end hun ellers gør, De ting, der kommer til at skulle udfyldes, er følgende:

Dato, Dag, Måned, År

Morgen: (hvilket produkter hun får og hvor meget)
Aften:

Godbidder, mor: (hvor mange gange)
Godbidder, far:

Er der fyldt rent vand på drikkefontænen
Til morgen:
Til aften:
Er den blevet gjort ren?
Er der skiftet filter
Er den blevet renset for kalk?
Hvem har haft med den at gøre?

Er der blevet skiftet kattebakke?
Er den renset med Rodalon?
Er der kommet nyt grus i?
Hvad er der i nu?
Hvad var der (evt.) i før?
Hvem har haft med den at gøre

Er der blevet smidt mad ud?
Ved hvilket måltid har det været værst?
Er det tørfoder eller vådfoder?

Disse spørgsmål bliver skrevet ind i massevis i en kinabog, jeg køber nok 2 med det samme, de koster 16,95 kroner stykket. Jeg vil gerne have en rød kuglepen at skrive med, så det er nok bedst at gå ned i f.eks. Kvickly og købe dem. Hvis jeg skal bestille dem hos Osuma, sammen med kinabøgerne, skal jeg bestille dem i en pakke med både sorte og blå kuglepenne, og hvis der er noget, jeg hader, så er det sorte kuglepenne. Men det kan være, at jeg måske kan lokke René en tur i Kvickly i morgen. Nu må vi se.

Men han vil have mig med i seng, så jeg giver det en chance.

Fredagens indlæg

Jeg har haft gæster i dag. Eller; måske ikke lige mig. Men René og jeg har haft gæster i dag. Det var ganske hyggeligt. Det drejede sig om Renés søster, hendes kæreste, og hendes ældste søn. Michael og jeg snakkede sammen, sådan, lidt mere end vi ellers har gjort, og jeg må sige, at jeg faktisk rigtig godt kan lide ham. I starten vidste jeg ikke helt hvor han var. Kender I ikke det? Når man ikke helt kan finde ud af, hvordan man skal forholde sig til folk? Michaels og min snak var faktisk utrolig hyggelig, og jeg fik et helt nyt billede af ham. Rar fyr.

Min dag har derudover været temmelig plaget af hovedpine og mavepine, for man skal da ikke nøjes med kun det ene. Jeg modstod da alligevel at bestille mad, fordi jeg har noget, der kunne ligne 15 pakker Knorr, købt på tilbud i Kvickly i sidste uge og ugen forinden, og lavede i stedet Orientalsk risret. Jeg lavede den med modifikationer, som sædvanligt: stegte 300g Quorn fars i oliemargarine, puttede krydderiblandingen i, samt ekstra karry, ekstra stærk karry, paprika og stødt chili i, samt ca. 7dl vand, og ved siden af kogte jeg basmatiris, jeg kan ikke sige hvor meget... I ved de der hvide kaffekrus fra Aida? Ganske almindelige standard kaffegrus? 2 kopper ris og 2½ kopper vand, ned i min riskoger, og da risene var kogt, svarede det til, at sovsen kogte, så den tog jeg af varmen og puttede risene over i gryden og rørte rundt, indtil jeg fik den konsistens, jeg helst ville have. Jeg har lidt ris tilbage. Jeg gemmer dem til i morgen/senere, fordi René muligvis får lyst til chili con carne, også fra Knorr, og der skal der bruges ris. Jeg bryder mig ikke om Chili Con Carne, så for mig er det ideelt at der ikke er så mange ris, og at jeg ikke behøver at koge nye. Selv vil jeg så spise Spaghetti Carbonara, fordi det er jeg supervild med. Og det er så supernemt, bare lige 5dl koldt vand i en gryde og så den der poses indhold.. Jeg er en skidegod "hjemmegående-husmors-madlaver", men lige i de sidste 2-3 uger, har vi levet af Knorr, fordi jeg ikke magter madlavning. Pinligt nok.

Jeg har en farmor, som hedder det samme som dette smukke pudebetræk

nemlig noget så fancy som 

Om min farmor er til salg i IKEA, ved jeg så ikke, men jeg tror det næppe. Hun minder heller ikke så meget om puden, selvom man kan få den i mange farver. Min farfar hed Gunner. Det har altid fascineret mig. De to sammen. Det svingede bare så godt. "Gurli & Gunner Jensen". Som med "Rikke & René Poulsen". Hehe. Min farfar sagde altid "Der er ikke 'g' på Gurli. Din farmor er ikke et lig" - der er nogen, der staver deres navn Gurlig, men altså ikke min farmor. Og min farfar sagde også "Jeg er sgu ingen nar" fordi hans navn var "Gunner" og ikke "Gunnar" som vist ellers er mest normalt. For 1 uge siden døde min farfars storebrors enke. Hun var den sidste, udover min farmor. Min farmor har ikke selv flere søskende tilbage. Hun er alene nu. Det må være lidt træls  at sidde i en ældrebolig, men hun har mange ting at foretage sig, som hun bare ikke gør brug af, og det er jo så røvdumt! Men altså... Vil man hjælpes eller ikke, you know?

Jeg har fået klistret mit whiteboard tavlefolie på køleskabet, det gik svært, men dog overraskende godt. Jeg er tilfreds med resultatet, og nu er jeg klar til at skrive romaner på min køleskabsdør. Yiha! Love it, absolutely. Hvorfor, husker jeg ikke, men: forleden havnede jeg på msn. Jeg mener at det var fordi jeg kom til at logge af hotmail, og så sad jeg jo der, i msn, og kiggede på forsiden, og der var sådan en up-date på, hvem der havde fået størst succes efter 25-års jubilæet på filmen "Clueless". I den film havde Alicia Silverstone hovedrollen, Brittany Murphy var med, Jeremy Sisto, Dan Hedaya, Breckin Meyer var også med, og Paul Rudd. Den, som har opnået størst succes siden dengang, er faktisk Paul Rudd. Hehe. Jeg var bare lun på ham i DAGEVIS efter jeg havde set "Clueless" i biffen. Dengang var det ikke sådan, at et crush holdt ret lang tid. Det længste, jeg har haft, har været på Dave Mustaine. Nå. Men klassen og jeg - for det var faktisk en klassetur, skolen betalte for en tur til Palads biografi København, hvor vi alle sammen fik en lille sodavand. Hvis vi ville have mere, skulle vi selv betale. Ret ufedt, egentlig, når man sådan sidder og tænker tilbage - tænk på dem, som ikke havde nogen penge? Men dem var der ingen af, så vidt jeg husker.

Med hensyn til at have de der crushes på de forskellige film- og musikstjerner; jeg husker en lørdag eftermiddag, hvor jeg sad oppe på mit værelse, og MTV kørte på mit tv i baggrunden mens jeg lavede et eller andet. Pludselig hørte jeg den mest skønne sang, "What Is Love" af Haddaway, og jeg kastede straks et skarpt blik på min skærm. Der stod han og sang, ham Haddaway. Og jeg skal da lige love for, at jeg blev helt vild. Når jeg ser videoen nu, tænker jeg "What the f....", for jeg kan virkelig ikke se, hvad hans sexappeal er i forhold til mig - han besidder ikke noget af det, jeg tænder på. Eller gjorde dengang. Haha. Men den holdt også kun en uges tid, den der crush. Hedder det "det der crush" eller "den der crush"?

I morgen er det, hvad nogen måske har nået at observere, lørdag. Jeg vil faktisk gerne i bad i morgen. Jeg skulle have været det i dag, men det er ikke altid at tingene går, som man ønsker. Men i morgen VIL jeg. Så kan jeg vride mine bh'er op, så kan jeg ringe dem op til tørre, når jeg kommer ud fra badet og har fået tøj på.

Men klokken er faktisk 22:10 nu, og jeg har ikke taget en eneste lur i dag. Det er jeg ret stolt over. Men jeg tror til gengæld, at jeg vil slappe af nu, og vil gå i seng. Den slags skal jo også passes. Tak fordi du gad at læse med :)

Jeg skal lige have læsset af

Ih! Jeg har fået en ny e-mail! Jeg har overvejet at oprette en e-mail, hvor man som anonym kan skrive til mig ang. mine tekster på min hjemmeside, men hvad skal det gøre godt for - i forvejen har jeg ikke haft noget nyt i oppe i 2 år, eller sådan noget, fordi jeg er UDE AF STAND til at skrive noget som helst. Jeg har nogle ideer, jeg sådan sidder og arbejder lidt med, men ikke noget af betydning. Det bliver bedre, når jeg lærer hvordan jeg skal uploade det lort til siden selv, så jeg ikke skal have René til det. At jeg skal bede ham om hjælp hver gang, sætter jo en begrænsning på.

Lige nu er klokken kvart i elleve om aftenen, og jeg skal sådan set i seng om lidt. Ikke fordi jeg har nogen flotte, fancy planer i morgen. Jeg skal bare klare at stå op. Måske kan jeg det. Jeg tror ikke, at jeg skal sætte mine forhåbninger for højt, men jeg vil satse på, at jeg kun behøver at tage... måske 2  lure, maks 3. Det vil jo være næsten en halvering!

Jeg skal have fundet ud af noget med Emmas mad. Jeg vil også gerne have lavet et nyt notat på hende. Dem laver jeg jo selv. Jeg har hendes mappe fra dyrlægen, hvor jeg normalt har lagt notater ind, hvor jeg har beskrevet hændelser som f.eks. opgylp eller anden aparte opførsel. Men jeg vil gerne notere lidt om hvordan hun har det nu. Og jeg er begyndt at skrive ned, hvad jeg giver hende at spise. Ikke hvor meget - jeg vejer ikke hendes mad. Hun får en lille smule tørfoder morgen og aften, og så en pose vådfoder morgen og aften, sammen med, for hun kan godt lide at "blande det lidt", mens hun spiser. Men jeg vil gerne have noget, der er mere "fast" i det, og jeg overvejer at starte med at bruge kinabøger. De er stort set altid tilgængelige, og om ikke andet, kan jeg vist bestille dem der, hvor jeg køber ind til dagligt, og så har jeg vist oven i købet allerede en nu. Men jeg har vist nok skrevet noget i den i allerede, som ikke har noget med dette at gøre.

Det er vigtigt at holde styr på det, og René, som overværede at jeg gav Emma mad her til aften, mente at jeg gav hende alt for lidt tørfoder, og gav hende en portion på samme størrelse oven i, og sagde at hun aldrig skulle sulte. Men hun sulter aldrig, jeg smider mad ud hver morgen og hver aften! Det er selvfølgelig fordi jeg forsøger at holde det til bestemte tidspunkter, for hvis jeg lader det stå, spiser hun det. Men det er irriterende alligevel. Men så må jeg jo bare tilbage til at afveje hendes mad.

Bare tæer på 3 døgn. Jeg ved sgu ikke, om svampen har godt af, at jeg render rundt med bare tæer. Jeg ved ikke engang, om jeg stadig har svamp, eller om neglene bare er gule stadigvæk. Men de bliver i hvert fald stadig penslet, og det er derfor jeg går så meget på bare tæer. Jeg kan ikke lide det. I do nok like.

Sære drømme hjemsøger mig, når jeg sover, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg føler at det er fordi jeg sover for meget, selvom det ikke giver mening. Jeg er begyndt at hade at drømme, men jeg drømmer så livagtigt, og jeg ønsker så meget at vågne. Men jeg sover sgu bare videre. Ikke godt for mig og min psyke, jeg er fuldstændig nedbrudt, på randen af et personligt sammenbrud, og jeg ved IKKE hvordan jeg skal håndtere Renés oven i!

Nå, men jeg må jo prøve. Nu går jeg sgu i seng. Klokken er 23:01. Det er på tide at slukke min gamle computer, som vist har det hårdt. Den trænger til en god støvsugning, så den kan trække vejret igen. Men jeg har fået en ældre, men stadig meget nyere model, af mine svigerforældre. Problemet er jo bare, at den skal sættes op, og René skal bruge min computer til det, og hvad søren skal jeg så lave imens? Det er i hvert fald hans argument for, hvorfor han ikke har gjort det endnu. Mine harddiske i denne computer skal jo med over i den nye,og det skal forsøges, om den kan opgraderes til Windows 8.1, og derefter til Windows 10, når det kommer. Jeg glæder mig.

Det er jo noget fjolleri

Bør jeg... få fjernet min livmoder? Jeg mindes at lægen sagde noget med "nedsunket" eller sådan noget. Jeg er 35, jeg skal ikke have børn. Er det så ikke bare at få den fjernet? Men kan det lade sig gøre, når nu jeg er så overvægtig, som jeg er? Er vejen frem at gå på kur, tabe så meget som muligt inden for en given periode, få livmoderen fjernet, og så forhåbentlig få et mindre smertefuldt liv?

"Livmoderen". Den skal fjernes. Måske. Jeg skal ikke have børn, det er ikke derfor, jeg tøver med at ringe til lægen. Men... Selvom jeg intet moderinstinkt har, er det alligevel noget kvindeligt, der bliver fjernet fra min krop. Vil jeg stadig kunne føle mig feminin? Jeg vil jo godt kunne dyrke sex med René, hvis vi en dag får lyst igen, men... livmoderen må man sige er ret meget forbeholdt for kvinder.

Jeg ved godt, at det hele bare er tankespind. Det er bare noget, jeg kommer til at føle. Jeg vil føle mig mindre som en kvinde, fordi jeg ikke har min livmoder længere. Men hvorfor, hvis jeg alligevel ikke har intentioner om at benytte mig af den?

Eller har jeg misforstået hele situationen og ikke hørt ordentligt efter hvad lægen sagde? Bør jeg i stedet skrive til ham og spørge, hvad han mente, og så søge information på nettet og tage stilling, før jeg kontakter ham med et forslag om at få den fjernet?

Star Trek og Picard - der er noget over ham

Jeg glemte, i går aftes, at skrive noget info. Captain Jean-Luc Picard i Star Trek: The Next Generation, som jeg skrev, at jeg forguder, kræver en forklaring. Jeg synes naturligvis, at manden havde et ydre, som virkelig var... hvad kan man kalde det... Han var en elegant mand. Jeg har ikke set noget med ham i årevis, men jeg elsker, elsker, elsker hans stemme. Og han lægger stemme til Avery Bullock i den animmerede tv-serie "American Dad", hvor han spiller bossen for C.I.A. Han er bare så genial, jeg ELSKER Patrick Stewart, som hans rigtige navn jo er. Men meget af det ligger altså i hans stemme, i hans accent, som er britisk, eftersom han stammer fra ... Er det Yorkshire? Noget i den stil.

Men jeg lægger ellers flot dagen ud med hovedpine. Jeg gik også i seng med hovedpine. Jeg har sgu ellers sovet godt. Jeg blev vækket, men jeg ved ikke af hvad. René sov, og Emma sov, inde i stuen. Der har ikke ringet på døren, og der kom ingen lyde udefra. Jeg skulle ikke på wc... Jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg er pokkers træt stadigvæk. Suk. Overvejer lidt at gå ind og lige tage en time inden Katja møder. Det kunne på den anden side også være meget rart, hvis jeg kunne blive oppe, for en gangs skyld. Men jeg ser sorte pletter for øjnene. Er det normalt? Jeg har taget den første vanddrivende, for ca. 25 minutter siden. Jeg skal huske at notere det, i øvrigt.

Jeg tror lige, at jeg lige taget en lur. Jeg lader indlægget stå, og skriver det færdigt senere. I øvrigt tror jeg, at grunden til, at jeg havde en trang til at kalde salven for fusilli, er fordi den hedder Fusidinsyre.

Jeg har Poul Pava service. Jeg har hvidt porcelæn med hvide tegninger på, lavet efter Poul Pava design. Det er godt nok 2. sortering, men de er købt i Imerco, og de fejler INTET. Absolut intet. Men nu har jeg brugt det i snart 2 år. Jeg er ikke træt af det. Eller jo, måske er det det, jeg er. Jeg ved det sgu ikke. Men før vi købte Poul Pava, havde vi jo noget andet service. Vi havde noget stentøjs-agtigt noget ude fra IKEA, som var med mat, sort glasur. Og det var bare så flot. Mon jeg kan finde et billede, hvor det kan ses... kigger...

Dette billede giver den ikke helt ret i dens smukke ... Det er en smuk frokosttallerken. Det, der ligger på, er hvidløgskartofler, som min veninde kalder dem. Jeg plejer at kalde dem cremefraichekartofler. Det er faktisk en yderst lækker spise. Du får opskriften her: du skal bruge 6-8 bagekartofler og 500ml cremefraiche. Så skal du bruge 6-7 store fed hvidløg, samt salt og peber. Det, du så gør, er at du enten bager kartoflerne helt møre eller koger dem i en gryde med rigeligt vand. Eller to gryder - jeg har personligt ikke en gryde, hvor der kan ligge 6-8 bagekartofler i, på én gang. Når kartoflerne er møre, lægges de på et spækbræt, så du kan se hvordan de "hviler" bedst - hvilken "stilling", der er den bedste for dem at stå fast i, uden at vælte. Så lægger du en kartoffel op i f.eks. et foldet viskestykke,og skærer toppen af. Herefter tager du en ske og graver  indholdet af kartoflen ud. Du skal have så meget kartoffel ud som muligt, uden at ødelægge skrællen. Det kartoffel, du fjerner, skal op i en skål, hvor det skal køres sammen med salt, peber, knust hvidløg og cremefraiche. Når det har en god konsistens, og du mener at det smager skidegodt, putter du fyldet tilbage i de hule kartofler, og så kan de serveres med det samme. Du kan også lave dem lidt før og genopvarme dem - men husk at hvidløg bliver grønt. Man kan også udvide repertoiret og putte f.eks. bacontern i, eller andre krydderier. Krydderurter vil sikkert også være lækkert. Man kan også bare skrælle kartoflerne på normal vis, koge dem og lave mosen og spise det som kartoffelmos.

Men det er nogle flotte tallerkener, ikke?

Besøg hos lægen

Jeg var hos lægen i går. Jeg var der af flere årsager, men hovedårsagen til, at jeg tog mig sammen og fik min røv derind, var celleprøven.Det viste sig så, overraskende nok, at min livmoder ligger forkert, ifølge lægen. Det var ikke "min egen" læge, som foretog undersøgelsen, men jeg har da gået hos i hvert fald 5 andre gynækologer, som intet har nævnt om det. Jeg nåede ikke at få spurgt om det, men det kan jo tænkes, at den har flyttet sig pga. overvægten, der er kommet pga. medicinændringer og alt det med benet, som lidt har forhindret mig i at komme ud, jeg har også i perioder agorafobi og kommer slet ikke ud overhovedet - tør dårligt at åbne vinduerne - at det kan være derfor mine menstruationssmerter er blevet så sindssygt smertefulde at jeg føler mig nødsaget til at skade mig selv fysisk andre steder på kroppen for at fjerne fokus fra underlivet. Men det er i hvert fald ikke sikkert, at lægen har kunnet tage celler nok, og så skal jeg til en gynækolog.

Jeg har stadig betændelse i benet, men ikke så meget at jeg skal  have penicillinkur, jeg skal bare smøre operationssåret (ja, fra 21. januar 2014) med det der penicillinsalve, lægen smed op på serveren, 3 gange dagligt. Jeg har en trang til at kalde det for Fusilli, selvom jeg godt ved at fusilli er en pastaform. Jeg har bare fået ind i hovedet at den hedder det.

Hvad angår neglesvamp på tæerne, og den farve, neglene har fået, fordi jeg nærmest er besat af at have mindst 2 par strømper på - jeg ses sjældent i færre par - gav ham mig et godt råd: en blanding af halvt vand og halvt Atemon og så pensle neglene. Så forsvinder svampen, og neglene bliver pæne igen - og man undgår medicin/salve.

Vanddrivende - Centyl i stedet for Furix. De er lidt mildere og skulle sørge for, at jeg har tid nok til at nå på wc.

Han sagde, at René og virker som et godt par, at vi ser ud til at elske hinanden rigtig meget. Han har naturligvis set os før, eftersom René har haft læge dér siden 2008, og jeg har siden 1988. Den læge har dog ikke været der siden 1988, men han kom før 2008. Hvornår præcis kan jeg ikke huske. Men han er et dejligt menneske.

Menøh... det der Star Trek... Jeg sidder og kigger på de gamle uniformer, og de er jo til salg nu. Altså, ikke de originale (selvom man da sikkert kan købe dem på auktioner), men reproduktioner - man kan selv gå ind og bestille størrelser. Denne smukke Captain's Uniform Dress i s-small koster f.eks. kun $350.

Det er fra den første serie; der har været en del Star Trek serier - min er personligt The Next Generation, fordi jeg forguder Captain Jean-Luc Picard. Men jeg er ellers ikke til Star Trek og ser det normalt ikke. Jeg har kun set det hele fordi jeg har en mand, som elsker alt. Mindre den første, og slet ikke Deep Space Nine, men han er lige nu i gang med en Voyager-maraton. Jeg bryder mig ikke om Captain Kathryn Janeway. Slut færdig.

Men jeg har ordnet opvask, kattebakke, kattemad, oprydning og nu er jeg træt og vil sove. Og jeg har sagt til René at jeg kunne nå det hele inden for 45 minutter, så jeg er sådan lidt i hast.