I morges skete der et mirakel uden lige! Det er helt sindssygt! Jeg sad på min stol, ganske som jeg plejer, og jeg spiste et æble. I det jeg skar det over, sprang stilken af og jeg mistede overblikket over hvor på gulvet den landede. Jeg så den ikke i flere timer. Men så skulle jeg på toilettet, og jeg rejste mig op og begyndte at gå. Pludselig mærkede jeg den under min fod og bøjede mig ned for at samle den op. Jeg har kompressionsforbinding på mit højre ben lige nu, så jeg kan ikke bøje mit knæ. Derfor var det sådan en "halv-hjertet" handling, hvor jeg forsøgte at gå ned i knæ på venstre ben og samtidig bøje mig ned via ryggen. Jeg fik fat i stilken med min tommel- og pegefinger. Men så kunne jeg mærke det komme lige så langsomt - men samtidig for hurtigt til at jeg kunne nå op: jeg fik overbalance. Jeg havde 2 muligheder: enten kunne jeg lade "benene løbe" og lade mig ligesom "fange" af dørrammen ud til entreen men vælte en helvedes masse på vejen derhen, eller jeg kunne bare ganske enkelt falde. Ingen af de to var særlig brugbare. Men så var det, at den kom frem. Denne fantastiske finger:
Fingeren kom, helt uden at jeg tænkte over det, og den tog over. Den bar hele min vægt, indtil jeg var stabil nok til at kunne rejse mig op selv. Er I mon klar over, hvor fantastisk det er? Jeg er ikke en sylfide, hvilket der nok ikke er nogen, som er i tvivl om. Om ikke andet, så kan man se det på mine pølsefingres størrelse på dette billede. Men denne ene finger reddede mig fra kaos på en måde, der var så heroisk, og jeg har fejret det i dag ved at vise den til mange. Smuk er den sgu. Det syntes jeg ikke før, men af og til skal der noget til før man ændrer mening.
Emmas blog er død for tiden, ligesom min musikblog. Jeg ved ikke lige, hvad der sker med musikbloggen, for jeg hører stort set intet musik for tiden. Meget ulig mig, men sådan er det. Jeg enten skriver/studerer, eller ser dokumentarer/film. Jeg sover også en del, og lægger meget makeup, plus at jeg planlægger bryllupsdagen som kommer om mange måneder. Jeg sætter mig selv op for stor skuffelse.
Men jeg tror at jeg skal finde en ny indgangsvinkel til Emmas blog, og jeg har faktisk fundet en fantastisk titel til den. Hvis den ikke er snatched allerede, laver jeg også selve adressen om til samme navn. Men jeg må lige se. Jeg skal også have sat den op først og alt sådan noget. Gonna take some time and some lovin'. Emmas farmor er i gang med at så en masse kattegræs til hende, fordi vi ikke kan gro det selv. Vi kan først og fremmest ikke få det til at vokse, fordi Emma æder spirerne lige så snart de bare kigger frem fra frøene, og vi har ingen steder, hun ikke kan nå, når vi ikke kigger. For det andet er det bare umuligt for os at holde uden at det mugner. Jeg ved sgu ikke, hvad vi gør forkert. Men heldigvis hjælper farmor.
I næste uge engang, regner jeg med, tager jeg nok lige på besøg hos de gamle. Jeg har haft nogle hjemmesygeplejersker i dag (det lyder flot, ikke? De kommer fast 3 gange om ugen...), og der blev taget mål til nye strømper, samt noget støttebind til knæ og lår, som bliver lukket med velcro. Det skulle også gerne komme i næste uge. Jeg skal have det på begge ben. Det vil sige fra tåspidserne og op til ca. toppen af låret. Men jeg tror, at jeg bliver glad for det. Siden de begyndte at lægge kompressionsforbindinger på mit ben den 20. juni, har jeg formået at "tabe" 9cm på det sted, hvor lymfødemet er værst.
Nå. Klokken er lidt i et om natten, jeg skal have ordnet Emmas bakke, så jeg kan komme i seng, for jeg er faktisk træt. Jeg har tænkt mig at farve mit hår i morgen. Det har fået en sådan lidt... hvad kan man sige... Nogle steder er farven falmet så meget, at den nærmest bare ligner gråt/hvidt hår, som er blevet tilsvinet af nikotin igennem mange år. Det er ikke den farve, jeg går efter. Men jeg har jo stadig gul farve tilbage til en farvning mere, og den tager jeg i morgen. Jeg regner ikke med, at der er en grund til at blege det mere lige nu. Derfor kan jeg godt gøre dette nu. I næste måned køber jeg en ny paryk, og gør jeg ikke det, køber jeg nok en ny hårfarve. Det bliver så¨nok bare en mere almindelig farve. Jeg har tænkt mig at vende "tilbage", men jeg er jo godt klare over, at jeg ikke kan smække mørkebrun farve i gråt hår. Der var også lidt en af de grunde jeg havde til ikke at ville farve det til at begynde med. Men jeg kan godt farve det i en rød-brun farve, og derefter i en mere "clean" brun, og så forsøge at lade de grå hår være grå. Jeg skal jo så bare have det gule ud... Måske er det i virkeligheden bedst slet ikke at farve det igen. Men det er jo kun (lige nu) tale mine to striber i tindingerne. FUCK jeg hader at være gammel! Frisørerne har sagt til mig i årevis at det var vildt flot og at de ville fremhæve det. Når de selv sidder som 30-årige med gråt hår, så kan de komme og fortælle mig hvor fantastisk smukt og dejligt gråt hår er. Psh.
Sov godt! Og nyd jeres sommerferie, hvis I har sådan en!
