Talk vs. mica?

Hvorfor er jeg aldrig med? Jeg har for længe siden lært, at talk i makeup kan være inficeret af asbest, og når de firmaer, der leverer talk til makeupfirmaerne, ikke tjekker for asbest inden de "kvæerner" deres talk, overføres asbesten med talkummet til de produkter, der indeholder talk. Som f.eks. puddere og øjenskygger.

Et godt "andet valg" har i mange år været mica, som ikke har asbest i sig. Det var jo nærmest et vidunderprodukt, der kom direkte fra jorden, i det østlige Indien. Det havde endda et bedre udseende i makeuppen end talkummet havde!

Og så nu, i dag, faldet jeg over en video,uploadet af Refinery29 den 4. maj i år, at Mica i mange tilfælde bliver minet af børn, uden nogen sikkerhed, og at flere børn omkommer hvert år, fordi de går ned i huller/miner, som hvert øjeblik kan styrte sammen over dem, fordi de ikke er forstærket.

Gæt hvem der pludselig fik dårlig samvittighed. Jeg har nu lært, at det ikke er alt mica, der bliver minet af stakkels sultende indiske børn der skal hjælpe med at give deres familier en indkomst. Der er også miner, der bruger voksne arbejdere. Men der er så meget shadyness omkring det, at det stort set er umuligt at finde ud af, hvem der tager hensyn til dyrene OG børnene, og hvem der "bare" er imod testning på dyr.

Jeg har efterhånden en del makeup, og meget af det er sikkert noget, der indeholder mica som indiske børn har minet. Men jeg har købt det, jeg har tænkt mig at bruge det. Vil jeg forsøge at sætte mig mere ind i det inden mit næste køb? Ja. Men jeg kommer nok ikke til at droppe makeup som helhed, for jeg elsker det lort.

Jeg græder alt for meget.

Peace OOOT!
(Gotta love them canadians!)

Jeg tror, at jeg har fundet på en idé! (men jeg afslører den ikke nu)

Jeg tror, at jeg har fået en rigtig god idé. Jeg kan ikke lige dele den med jer lige nu, for jeg skal lige gennemtænke alting. Men jeg tror, at det er noget, der kan fungere. Noget, jeg ikke har kunnet få til at fungere ind i andre planer. Jeg er temmelig tændt på det lige nu. Hehe. Mere om det i morgen eller i løbet af weekenden!

Intetsigende titler?

Do we all remember:

"It says here you need to be saved to go to heaven!

But the way I see it, you only gotta be yourself to go to hell!

We will no longer be oppressed by the fascism of Christianity!"

- Marilyn Manson, shouting at random concerts

Kan vi lige tage lidt tid til at sætte pris på det... Haha. Det er sgu alligevel gennemtænkt på en ganske banal måde. 

Anyways - Jeg har kigget serier på NETFLIX. Pludselig slog det mig: De engelske og amerikanske serier har titler som "Pretty Little Liars", "Six Feet Under", "The IT-Crowd", "Don't Trust The B---- In Apartment 23", "What We Do In The Shadows", "Orange Is The New Black", "Chilling Adventures of Sabrina", "Unbreakable Kimmy Schmidt", "How I Met Your Mother", "Dear White People", "Trailer Park Boys" (canadisk), "Santa Clarita Diet", "American Horror Story", "Crazy Ex Girl Friend", "The Bold And The Beautiful" (på dansk: "Glamour" - genialt at oversætte en engelsk titel til en anden engelsk titel). Kortere serienavne kan nævnes f.eks. "Great News", "Sex Education", "Selling Sunset", "Workin' Moms", "Stranger Things", "New Girl", "Arrested Development", "Modern Family", "Gossip Girl" og "House of Cards". Gør vi det helt enkelt, kan vi nævne f.eks. "Grimm", "Happy", "Lucifer", "iZombie", "Dexter", "Neighbours" (australsk - Kylie Minogue startede sin karriere her), "Blackadder" (engelsk satire fra back in the day when it was good), "Dallas", "Dynasty" (på dansk: "Dollars", og igen - godt at erstatte en engelsk titel med en anden engelsk titel), "Moonlighting" og "A-Team". 

Når man så ser på danske titler, på danske tv-serier, finder man et utal, og jeg mener virkelig et utal og et overvejende antal af serier, der kun har ét ord i titlen. "Krøniken". "Rejseholdet". "Broen". "Riget", "Arvingerne". "Bedrag". "Klovn". "Borgen". "Taxa". "Forbrydelsen". "Bryggeren". "Ørnen". "Matador". "Sommer". Jeg er ikke sikker på om "Edderkoppen" er dansk, men jeg tror det. Jeg mener - det her er sgu for dumt. Især "Krøniken", hvilket nok er derfor, jeg har den som nummer et. Man ser titlen og tænker "FEDT! Jeg skal se en cool serie om eventyr, om adventures og quests, riddere der kæmper mod ildspyende drager for at redde prinsesser i tårne!" og så går serien i gang, og så handler det om fjernsynsfabrikker i Danmark dengang fjernsynet kom til Danmark... Jeg mener... What a let-down...

En person er kommet tilbage i mit liv, som jeg sætter stor pris på, og jeg er superglad over det. Det er en af den slags ting, der kommer som en glædelig overraskelse, for det viser sig, at vi havde ledt efter hinanden, og den eneste grund til at hun fandt mig, var denne blog. Hvad kan jeg sige andet end tak til mig selv for at lave sådan en crappy blog? Haha. Ej, seriøst, så er jeg glad for, at hun fandt mig. 

Jeg har fået en foto-idé, i øvrigt. Jeg vil gerne have taget et billede af René og Emma, hvor han sidder med hende i armene, og det skal være i sort/hvid. Og så vil jeg have det fremkaldt i en stor størrelse, sat i en ramme og op på min væg. René og jeg snakkede i går om de der gammeldags malerier af en kvinde, der ligger og slænger sig på chaiselonger, mens de holder et glas vin og spiser vindruer, og en mand står ved siden af med en vifte og sørger for at hun forbliver afkølet. Vi blev enige om, at vi må have sådan et billede af Emma. Vi blev enige om, at vi finder et godt billede, hvor hun ligger med alle fire poter i vejret, hvilket hun gør ofte, og så får vi det simpelthen malet. Eller fremkaldt på et lærred. Men jeg skal helt klart begynde at tage flere billeder af René. Jeg har stort set kun billeder af Emma og af mig selv. Problemet er, at René altid har bar overkrop, og jeg synes at jeg bedre kan lide at tage billeder af ham når en har en T-shirt på - det er mere stilfuldt. Og han ser latterligt godt ud i en sort T-shirt. Det kan være at jeg kan overtale ham til at få taget nogle senere. I dag skal han ud at gå, så det går nok ikke i dag - men jeg kan måske få det klaret alligevel?

Jeg skal have lavet en aftale med min svigermor, fordi vores pakker med ansigtsmasker fra DermaSpace er kommet, René henter dem i dag, og vi har lavet en aftale om at vi pakker dem ud sammen.  Så... Jeg skal have fat i hende. I dag er der 1 måned til at hun bliver 70 år, og hun har tænkt sig at holde en lille sammenkomst. Men der er så mange mennesker, jeg endnu ikke har mødt. Og det giver mig så meget angst, at jeg allerede er begyndt at gå i panik... Måske skal jeg bede min psykiater om nogle beroligende piller. Det virker bare så formålsløst, for selvom jeg bedøver mig selv, vil jeg alligevel ikke have det rart og hyggeligt så længe det står på. Jeg kender de piller, jeg har fået benzodiazepiner før.

Bevis på at jeg stadig eksisterer!

Jeg er så glad lige nu. Lige i dette øjeblik. For jeg fryser. Jeg har iskolde fødder, jeg har ondt allevegne, det eneste, der ikke gør ondt, er mine fingre, som er varme lidt endnu. Er det ikke skønt? Det er 18 grader uden for. Klokken er 19:57. Jeg har hadet denne sommer lige siden den begyndte, fordi varmen var uudholdelig. Men i dag, for første gang siden sommeren trådte ind, fryser jeg. Sådan, rigtig. Som i "Jeg burde tage noget mere tøj på" - fryse.

Jeg har dog tænkt mig at ræse igennem så meget af det jeg skal nå i dag, og så lægge mig over under min varme dyne. Det glæder jeg mig til. Det er bare en af de dage. Jeg kan se på træplankerne på min terrasse at det har regnet for nyligt. Jeg kan også se, at der er noget algebelægning i den ene side. Det burde jeg vel egentlig fjerne? Åh, så skal jeg til at købe ind til det også. Hvordan renser man sådan noget af træ, hvis man ikke har en højtrykspuler?

Jeg ved godt, at jeg ikke skriver noget herinde. Det er over en måned siden jeg har skrevet sidst. Men jeg lover jer, som gider at følge med,  at der er en god grund. Jeg vender tilbage så snart jeg har mulighed, og sikkert også lidt ind i mellem.

Jeg håber at alle har en god sommer, og at det kun er mig, der lider under varmen!

Jeg ville have slået den kinesiske regering ihjel

WHAAAAAAT?! Jeg har lige læst, i dag, fra en artikel fra i dag, på websiden "Viden om dyr", at eksperter i 1950 vurderede at der var over 4.000 eksemplarer af den sydkinesiske tiger. Men krybskytteri har bragt antallet ned på omkring 80, og det usandsynligt smukke dyr er ved at uddø. Og så læser jeg, med mine egne øjne, og derefter igen, med briller på (for at være sikker på at jeg havde læst det rigtigt), at den kinesiske regering i 2018 (ja, sidste år) overvejede at legalisere kommercialisering af tigerknogler. WHAT THE F...?! Jeg fik seriøst lyst til at hoppe  på det næste fly til Kina (for lige dér tænkte jeg at jeg bare lige skulle ud af min dør og til det direkte fly til Kina), og så slå alle de skide kinesere ihjel, som stemte ja til denne plan. Også selvom de blev enige med sig selv om at "vente og se tiden an", fordi resten af verden pressede dem til det. Jeg tænkte "Hvem har undersøgt om kinesiske menneskeknogler mon ikke kan være godt for noget?" og var parat til at være rigtig grov. Men jeg fik behersket mig, fik lidt koldt vand plasket i ansigtet og begyndte i stedet at læse om katte. Jeg ville finde en god opskrift på hjemmelavet kattemad til Emma til på fredag, når hun fylder 14. Men jeg ved det ikke lige, jeg fandt nogle, jeg lige vil kigge på, og jeg må lige spørge René om hjælp.

Lige nu må jeg nok hellere forberede mig på sengetid. Nattevagterne er her nok snart.

Hår, brændt hår og Cleopatra VII

HEJ.

Dette er mit hår som det så ud den 11. april.

Jeg var lige kommet hjem, her, og havde fjernet hårfarve-rester omkring mit ansigt. Jeg vad glad og syntes om farven. 

Dette er mit hår den 16. juni, 65 dage senere. 

Det går ikke rigtig for mig, vel? Heldigvis har jeg fundet et vidundermiddel, så jeg kan lige spraye mine rødder med en mørkebrun retoucher, og det går faktisk meget godt. Den samme dag, som jeg tog dette billede, den 16. juni, tog jeg dette billede, efter at have puttet min retoucher i og lagt makeup.

Jeg ved godt, at man ikke kan se det så tydeligt her, men hvis I klikker på billedet, bør der komme en større version frem, så I kan se at det rent faktisk ser bedre ud når hårbunden er sprayet en smule. Måske er dette billede bedre:

Jeg har ikke fyldt det helt ud, så der er lidt gråt tilbage at se. Men jeg er freaking stolt af mig selv, for jeg har HELT SELV glattet mit hår. Sidste år på et eller andet tidspunkt købte jeg et glattejern. Af producenten Christina Aguilera. Ej, jeg ved ikke hvem producenten er, men hendes navn står på, og jeg var noget så heldig at få en masseproduceret autograf med. Wauw. Men jeg kunne bare ikke finde ud af at bruge det lort. Jeg havde endda gjort mig den ulejlighed at købe varmebeskyttende spray. Men nu ved jeg, at hvis jeg bare har en times tid eller halvanden, så kan jeg glatte mit hår. Nice! Men jeg foretrækker HELT klart mit krøllejern. Damn, jeg elsker mit krøllejern. Jeg er ikke sikker, men det er vist bare Babyliss.

Nå. Det, jeg egentlig ville skrive om, var at jeg så en Brad Mondo video på YouTube. Den handlede om at klippe sit hår med ild. Der kørte en video på hans computer, som blev vist på skærmen, og jeg tænkte "Jeg er nødt til at se den video": Så da jeg havde set Brads video færdig, fandt jeg den anden. Og den kvindelige frisør, som var med, snakkede om at f.eks. Cleopatra stylede sit hår med varme knivblade, blandt andet for at slippe af med lus. Men jeg tænker...

... Er der ikke noget med, at de der gamle egyptere havde så mange lus, at stort set alle egyptere bare ragede al deres hår af? Altså, på hele kroppen? Og at de, når der var noget, de skulle deltage i, brugte parykker? Og når de ikke holdt længere, så røg de ud til fordel for en ny paryk? Jeg er ret sikker på, at det var sådan. Eller var det kun mændene? Mange af de buster m.v. der er fundet af både kvinder og mænd fra det gamle Egypten, har ikke noget hår, de har en hat af en art på, som regel har hver deres konge/dronning hver deres symboler, og derfor "personalized hats". 

 

Men nu har jeg lige "læst op på det", og Cleopatra, som der blev snakket om i den der hår-video, var Cleopatra VII. Hun var af græsk afstamning, og ja, hun havde højst sandsynligt barberet sit hår af - eller klippet det virkelig kort - til fordel for en paryk. Jeg har fundet kanalen Facts Verse, der d. 30 maj 2018 lagde videoen  "This Is What Historical Figures Really Looked Like" og i den viser de mig et billede af, hvordan man nu mener, at Cleopatra VII så sådan her ud:

Det hår, hun har her, er højst sandsynligt en paryk, fordi: lus. Udseendet de er nået frem til her, er blandt andet baseret på nogle mønter, der er fundet fra hendes tid som regent, som havde hendes profil på. Men Cleopatra var ekspert i mange ting, blandt andet vidste hun meget om kemi, og hendes øjenmakeup var f.eks. fyldt med bly, fordi det var med til at holde fluer og øjensygdomme væk. Hun havde en parfumefabrik, hvor hun selv lavede opskrifterne. De blev bevaret i en bog som blev opbevaret i biblioteket i Alexandria, som jo desværre brændte. Men hun var klog AF. Hun var også, tilsyneladende, et produkt af en stor familie fyldt med incest. Da hendes mor døde, tog hun tronen og regerede med sin far. Da hendes far døde, giftede hun sig med sin bror. Hun var da 18 år. Han var 10. Da han senere døde, giftede hun sig med en anden af sine brødre. 

Cleopatra VII siges altid at have været datidens smukkeste kvinde. Men se billedet. Det tror jeg ikke, at hun var. Men udseendet er ikke alt. Hendes intelligens, hendes charme, hendes evne til at erobre stort set alt - det er virkelig fascinerende. Jeg vil lære mere. Ha. Tænk at alt det kom fra en Brad Mondo video - dem ser jeg ellers kun, når jeg keder mig.

Triste nyheder... men kun måske

Jaja... Jeg ved det. Jeg har alle de plader, Megadeth har lavet igennem årene siden de sendte "Killing Is My Business... And Business Is Good" på gaden i 1985. Jeg havde et ganske særligt forhold til bandet i deres 90'er lineup, hvor det før og efter måske ikke er noget, jeg som sådan har været så meget opmærksom på. Men da jeg læste, at Dave har fået konstateret halskræft... Jeg blev ramt af en indre bombe, tror jeg. Siden jeg mistede Peter Steele fra Type O Negative i 2010, har jeg bare gået rundt og frygtet at få en nyhed som denne at vide om enten Dave eller Marilyn Manson. Dave Mustaine har udtalt at han er sat i behandling, og lægerne har givet ham 90% chance for at overleve.

Men... Han er Dave Mustaine. Det er vigtigere end noget andet i mit liv. Jeg ved godt, at jeg lyder som en tosse lige nu. Da jeg var 14 år, og var dybt psykotisk, men ikke vidste det, var det Dave, som hjalp mig igennem det. Jeg havde et billede af ham, en plakat i A4 størrelse, som jeg havde lamineret og som jeg havde med mig overalt. I starten talte jeg bare til ham om alting. Pludselig en dag kom der et smil tilbage, og en dag begyndte han at svare. Og selvom det kun var hans overkrop, som var på den plakat, så "holdt han mig i hånden" når jeg havde de slemme psykoser, hvor jeg havde stor angst. Han var min bedste ven - og jeg var dybt forelsket i ham. Jeg vidste da godt, at han var 19 år ældre end mig, men da jeg var 14 år, var jeg ligeglad. Jeg spurgte ham hver aften inden vi lagde os til at sove, om han snart kom og hentede mig og tog mig væk fra det helvede, jeg var i. Efter et års tid fandt jeg i en butik inde i en lille sidegade til Strøget i København "Evolver - The Making of Youthanasia". "Youthanasia" er den studieplade, Megadeth udsendte i 1994.  Jeg købte det VHS-bånd og jeg tror jeg så det 10 gange om dagen i de næste 3-4  år. Jeg ønskede at være Megadeths manager. Det var min drøm. Hvis jeg havde vidst, at jeg var en skizofren tosse, som faktisk ikke var skoletræt, men superdepressiv, ville tingene måske se anderledes ud.

Men Dave og jeg snakkede meget ofte sammen. På engelsk, naturligvis, så han kunne forstå hvad jeg sagde. Pludselig en dag havde jeg bare ikke brug for det længere. Men selvom han er blevet "genfødt som kristen", og mange af hans politiske holdninger er virkelig "out there" - så er han stadig Dave Mustaine. Han er min "første". Nogen vil måske sige, at det var Axl Rose. Jeg kunne godt lide Axl Rose dengang i starten af 90'erne. Musikken var fed, Axl var cool - indtil jeg opdagede at han mere eller mindre helt alene med sine storhedsideer havde splittet Guns N' Roses i flere stykker. Så kunne jeg ikke holde med Axl længere. Og hvorfor skulle jeg? Der gik 10 år før det næste Guns N' Roses album kom på gaden, og Axl var eneste originale medlem. De er vist sammen igen nu, men den aften i april 1994, da min "veninde" Camillas kæreste sagde det magiske navn "Megadef" til mig, havde jeg ikke sådan rigtigt noget fast standpunkt.

Nu vidste jeg jo godt, at Klavs læspede, og at han mente Megadeth. Men det var stadig det fedeste bandnavn jeg nogensinde havde hørt. Jeg mener, like, ever! Dagen efter var det lørdag, og min far kørte mig ind til TP Musik i Valby hvor jeg havde valget mellem "Killing Is My Business... And Business Is Good", "Peace Sells... But Whos Buying?", "So Far, So Good... So So What!", "Rust In Peace" og "Countdown To Extinction".

(Killing er fra 1985, Pece Sells er fra 1986, So Far er fra 1988, Rust er fra 1990, Countdown er fra 1992 og Youthanasia fra 1994. Efter disse plader er der udkommet 9 studiealbummer mere. Det er disse: "Cryptic Writings" fra 1997, "Risk" fra 1999, "The World Need A Hero" fra 2001, "The System Has Failed" fra 2004, "United Abominations" fra 2007, "Endgame" fra 2009, "Thirteen" fra 2011, "Super Collider" fra 2013" og som rosinen i pølseenden, "Dystopia" fra 2016 - Megadeth er i studiet nu og er i gang med at indspille en efterfølger til Dystopia.)

Da jeg stod der, og kiggede på de 5 plader (den 6. af dem, jeg har vist her, var endnu ikke udkommet), valgte jeg naturligvis den, som havde det allerfedeste coverart. Og jeg ville gerne være soldat, så jeg faldt for Megadeth's 3. studiealbum. Da jeg satte det i, og lyttede til det første lydspor, som var "Into The Lungs Of Hell" - instrumentalt, noget, jeg ellers altid springer over - var jeg med det samme fanget. Da jeg hørte Daves stemme synge  på den første sang på pladen, "Set The Wworld Afire", var jeg forelsket med det samme. I det hele. Musikken, manden (som jeg ikke vidste hvordan så ud endnu, fordi der ikke stod navne på billedet i bookletten), sangen, teksten... Og det blev bare bedre og bedre. 

Jeg elsker virkelig dette band. Måske hører jeg det ikke så ofte som jeg engang gjorde - men hvad betyder det? Så længe jeg kan høre det, når jeg vil, er det vel okay... Men jeg har siddet oppe hele natten, lyttet til Megadeth, og vurderet hvor meget jeg tør håbe på at de 90% er noget, Dave falder indenfor, og at han måske endda stadig kan synge...Jeg er ikke kommet frem til noget, jeg kan bruge. Kolde facts. Men jeg har haft brugt for denne tid til at sidde med min Deth i hovedtelefonerne og tænke. Jeg skylder mit liv og meget andet til Dave Mustaine og hans musik. Dammit. Jeg fucking elsker Megadeth.