Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 3. september 2019

Alt imellem himmel og jord

Hello!

Tænk engang hvis jeg vidste, hvad jeg skulle fable løs om, ikke? Haha. Næsten færdig med min grimoire til Hamid, og jeg skal snart i gang med at lave nogle enkelte andre ting til en meget smuk dame.

Bryllupsgaverne er købt tidligt i år. De ligger faktisk og venter på at blive hentet nede i pakkeshoppen, fordi jeg var nødt til at bestille dem nu. Hvis jeg ventede til slutningen af oktober, ville de ikke have det, jeg gerne ville bestille. Så ... Ja.

Jeg har bøjet mig og er gået på slankekur. Eller; faktisk, så er jeg ikke på slankekur. Jeg har bare skiftet al mad ud med Nupo. Om fredagen har vi "almindelig mad- og slikdag", men vi spiser næsten aldrig det slik op, vi har købt. Det er begyndt at hobe sig op. Men jeg har tabt mig. En hel del. I starten af august købte jeg 2 nederdele, hvoraf jeg lige akkurat kunne lyne den ene op, og den anden kunne jeg bare kun lige trække op til lige under balderne. Men nu passer begge dele perfekt. Super. Feels pretty good, not gonna lie.

Men jeg kan ikke se det i mit ansigt, hvor folk ellers siger at de kan se det. Det eneste, jeg oplever, er vitterligt bare at det er nemmere at få tøjet på. Det er selvfølgelig også et megastort plus, så... Hell yeah. Og jeg har intet problem i at erstatte den mad, jeg spiste før, med 6-7 Nupo-måltider om dagen. Jeg behøver sådan set ikke slik, fordi Nupo i det store og hele smager som slik. De varianter, jeg har valgt, er jordbær shakes, mango/vanilje shakes samt blåbær/hindbær shakes (af dem, der skal rystes sammen af mig), og af dem, som er færdiglavede, kan jeg sådan set kun lide vanilje/banan-udgaven. Jeg spiser gerne 1 portion Nupo Breakfast Pancakes, men som oftest mere til aftensmad end til morgenmad. Der bliver ca. 3-4 pandekager ud af det på en lille pande, men det er "american-style", og de mætter godt. Derudover har jeg nogle One Meal Bars, og her har jeg valgt "Brownie Crunch" og "Lemon Crunch", og som en ekstra har jeg One Meal Replacement Bar, som stort set altid er "Toffee Crunch". Og fordi alt dette mere eller mindre smager som slik - ja, så har jeg ikke behov for slik. Jeg spiser mine 3-4 pandekager uden noget på. De smager fint. Jeg behøver ikke en sukkererstatning, marmelade uden sukker eller noget andet. Det er faktisk nok lidt at foretrække for mig at der ikke er noget på, eftersom jeg foretrækker at spise pandekager sådan - jeg spiser også jordbær "som de er". Jeg gider ikke at sidde og svømme dem rundt i mælk og/eller sukker, eller hvad folk nu bruger. Til gengæld, inden jeg gik på Nupo, kunne jeg godt finde på at spise jordbær- eller æblegrød, og der fandt jeg, at det lige gav det "ekstra", hvis man "fortyndede" det en smule med iskold minimælk.

Jeg er begyndt at dyrke neglelak igen. Jeg har købt 3 nye farver. Jeg blev nødt til det. Jeg lagde ud med at købe en hvid, fordi jeg pludselig blev virkelig bevidst om, at jeg blev nødt til at have en hvid neglelak, fordi det er bare det, der er "the shit" hos mig lige nu. Senere tilføjede jeg en tyrkis og en helt sådan nærmest postkasserød farve. Da René købte den hvide neglelak for mig, havde jeg først sendt ham afsted efter en hvid med perlemor i, fordi jeg troede at det var den eneste hvide, Essie havde. Men så opdagede jeg, at de havde en farve, der bare hedder "hvid" ("Blanc" - fransk for hvid), og så sagde jeg til ham at det skulle være den matte hvide. Så rodede han sig ud i et eller andet med ekspedienten nede i Matas, der sagde at hun havde en klar lak, der gør alle farver matte. Så René købte den for en sikkerheds skyld. Men når den kommer hen over den hvide lak, ligner det kridt, og det ser altså ikke godt ud. Money NOT well spent.

Ja, men ellers sker der vel ikke andet end at håret vokser, og motorvejen bliver bredere og bredere. Jeg har det lidt skidt med det. Teknisk set vil jeg gerne have farvet mit hår igen. Men jeg ved ikke helt, om jeg kan gennemgå alt det farvehelvede en gang til. Jeg havde rød hårfarve overalt i flere uger. Det smittede af overalt fordi jeg ikke ligesom fattede at jeg var nødt til at vaske håret oftere i den første tid for at få al den overskydende farve ud. Her til aften har jeg vasket mit hår, fordi jeg gerne vil have det krøllet. Det er nemmere at gøre det om aftenen. Så jeg regner med, at når mit hår er tørt, at jeg går ud og sætter mig i køkkenet med mit krøllejern. Jeg har puttet noget varmebeskyttende creme i mit hår. Jeg har jo en del krøller i forvejen. Men - jeg vil gerne have nogle krøller, som ser pæne ud. Dem jeg har fungerer ikke for mig. Jeg kunne egentlig godt tænke mig lidt langt hår igen, her til vinter. Jeg kan beslutte mig om jeg vil klippe det når vi når frem til sommer til næste år. Men kan jeg få den farve, jeg har nu, i en boksfarveversion? Hmm... Det må vel være den der hedder Mørk Mahogany eller sådan noget.

Min mentor kommer i morgen. Jeg glæder mig meget. Hver gang hun kommer, snakker vi om forskellige ting. I morgen kommer vi til at høre musik. Jeg har fundet nogle sange, som er betydningsfulde for mig, som ikke er originaler, og så har jeg fundet originalerne. Jeg har gemt dem, givet dem et nummer så de kommer i den rækkefølge jeg har valgt og ikke i alfabetisk rækkefølge, og så kommer titlen, og i parentes har jeg sat kunstnernes navn med CAPS på. Og de bliver så kopieret ind i Windows Media Player, så vi kan lytte til sangene og se videoerne samtidig med at vi snakker lidt om hvorfor jeg har valgt de sange, jeg har. Der er 23 sange på listen - jeg har 90 minutter. Disse 23 sange tager ca. 85 minutter. Så har vi lidt tid til at sige hej og lave en ny tid, inden hun går.

Hun var har i onsdags i sidste uge, hvor vi fejrede hendes fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt. Jeg syntes at det var mægtig rart! Jeg havde bagt "Queen B" muffins, glutenfri, fordi Birgitte ikke kan tåle gluten, og jeg havde købt noget sorbet lavet på mousserende hvidvin og champagne, samt friske hindbær og jordbær. Det var mægtig festligt. Hun har ikke fødselsdag endnu - der er faktisk næsten 2 uger til, så jeg var 3 uger for tidligt, næsten, men ... jeg tænkte "hvis jeg er først ude, så husker hun nok min fejring bedre end så mange af de andre". Og jeg havde samlet nogle småting sammen fra Dermaspace og GoodieBox'en, pakket dem smukt ind, og det var alt sammen meget hyggeligt. Jeg havde det rigtig dejligt, for normalt lader hun mig ikke slippe afsted med at fejre hende.

Men jeg har det godt, synes jeg. Glad? Der kan jeg godt sætte hak ved, i hvert fald, og jeg kan også sætte hak ved "Ved godt mod" når det kommer til ting som vægten. Jeg har ved et uheld fået trænet Emma til at når hendes bakke er blevet skiftet om aftenen, skal en af os gå med første gang hun skal derud. Hun kommer selv og siger hvornår hun vil have den skiftet, og så når jeg har skiftet den, går René med hende derud, og roser hende fordi hun har lavet pølser, og bagefter skal hun have godbidder. Det er en seriøst dårlig vane. Det startede med, at jeg roste hende fordi hun havde lavet pølser, fordi hun var i en lidt "nervøs" periode hvor pølser var sparsomme. Men så tog René lidt over, og nu er det kammet helt over. Hun må være en af de mest forkælede katte. Selvom der sikkert er nogle, der er mere forkælede end hun er. Jeg er forsøgt at skabe et bedre bånd til hende, hende og jeg, fordi jeg havde en tendens til at sætte hende ned på gulvet, når hun kom op til mig på mit bord og jeg lavede noget. I stedet besluttede jeg mig for at jeg ville stoppe op, lægge tingen fra mig og lige koncentrere mig om Emma i den halve time eller hvor lang tid hun nu valgte at være hos mig. Og vi er blevet tættere, så det er fedt. Emma er den mest cool kat i verden! Hun er også den største diva. Eller måske er hun mere ... Sassy?

Nå... Det var det hår der... Det krøller ikke sig selv. Eller; jo, det gør det, men ikke på den måde jeg vil ha' det! Undskyld for de sparsomme uploads - jeg har vitterligt bare haft hænderne fulde.

søndag den 25. august 2019

Talk vs. mica?

Hvorfor er jeg aldrig med? Jeg har for længe siden lært, at talk i makeup kan være inficeret af asbest, og når de firmaer, der leverer talk til makeupfirmaerne, ikke tjekker for asbest inden de "kvæerner" deres talk, overføres asbesten med talkummet til de produkter, der indeholder talk. Som f.eks. puddere og øjenskygger.

Et godt "andet valg" har i mange år været mica, som ikke har asbest i sig. Det var jo nærmest et vidunderprodukt, der kom direkte fra jorden, i det østlige Indien. Det havde endda et bedre udseende i makeuppen end talkummet havde!

Og så nu, i dag, faldet jeg over en video,uploadet af Refinery29 den 4. maj i år, at Mica i mange tilfælde bliver minet af børn, uden nogen sikkerhed, og at flere børn omkommer hvert år, fordi de går ned i huller/miner, som hvert øjeblik kan styrte sammen over dem, fordi de ikke er forstærket.

Gæt hvem der pludselig fik dårlig samvittighed. Jeg har nu lært, at det ikke er alt mica, der bliver minet af stakkels sultende indiske børn der skal hjælpe med at give deres familier en indkomst. Der er også miner, der bruger voksne arbejdere. Men der er så meget shadyness omkring det, at det stort set er umuligt at finde ud af, hvem der tager hensyn til dyrene OG børnene, og hvem der "bare" er imod testning på dyr.

Jeg har efterhånden en del makeup, og meget af det er sikkert noget, der indeholder mica som indiske børn har minet. Men jeg har købt det, jeg har tænkt mig at bruge det. Vil jeg forsøge at sætte mig mere ind i det inden mit næste køb? Ja. Men jeg kommer nok ikke til at droppe makeup som helhed, for jeg elsker det lort.

Jeg græder alt for meget.

Peace OOOT!
(Gotta love them canadians!)

torsdag den 15. august 2019

Jeg tror, at jeg har fundet på en idé! (men jeg afslører den ikke nu)

Jeg tror, at jeg har fået en rigtig god idé. Jeg kan ikke lige dele den med jer lige nu, for jeg skal lige gennemtænke alting. Men jeg tror, at det er noget, der kan fungere. Noget, jeg ikke har kunnet få til at fungere ind i andre planer. Jeg er temmelig tændt på det lige nu. Hehe. Mere om det i morgen eller i løbet af weekenden!

Intetsigende titler?

Do we all remember:

"It says here you need to be saved to go to heaven!
But the way I see it, you only gotta be yourself to go to hell!
We will no longer be oppressed by the fascism of Christianity!"

- Marilyn Manson, shouting at random concerts

Kan vi lige tage lidt tid til at sætte pris på det... Haha. Det er sgu alligevel gennemtænkt på en ganske banal måde. 

Anyways - Jeg har kigget serier på NETFLIX. Pludselig slog det mig: De engelske og amerikanske serier har titler som "Pretty Little Liars", "Six Feet Under", "The IT-Crowd", "Don't Trust The B---- In Apartment 23", "What We Do In The Shadows", "Orange Is The New Black", "Chilling Adventures of Sabrina", "Unbreakable Kimmy Schmidt", "How I Met Your Mother", "Dear White People", "Trailer Park Boys" (canadisk), "Santa Clarita Diet", "American Horror Story", "Crazy Ex Girl Friend", "The Bold And The Beautiful" (på dansk: "Glamour" - genialt at oversætte en engelsk titel til en anden engelsk titel). Kortere serienavne kan nævnes f.eks. "Great News", "Sex Education", "Selling Sunset", "Workin' Moms", "Stranger Things", "New Girl", "Arrested Development", "Modern Family", "Gossip Girl" og "House of Cards". Gør vi det helt enkelt, kan vi nævne f.eks. "Grimm", "Happy", "Lucifer", "iZombie", "Dexter", "Neighbours" (australsk - Kylie Minogue startede sin karriere her), "Blackadder" (engelsk satire fra back in the day when it was good), "Dallas", "Dynasty" (på dansk: "Dollars", og igen - godt at erstatte en engelsk titel med en anden engelsk titel), "Moonlighting" og "A-Team". 

Når man så ser på danske titler, på danske tv-serier, finder man et utal, og jeg mener virkelig et utal og et overvejende antal af serier, der kun har ét ord i titlen. "Krøniken". "Rejseholdet". "Broen". "Riget", "Arvingerne". "Bedrag". "Klovn". "Borgen". "Taxa". "Forbrydelsen". "Bryggeren". "Ørnen". "Matador". "Sommer". Jeg er ikke sikker på om "Edderkoppen" er dansk, men jeg tror det. Jeg mener - det her er sgu for dumt. Især "Krøniken", hvilket nok er derfor, jeg har den som nummer et. Man ser titlen og tænker "FEDT! Jeg skal se en cool serie om eventyr, om adventures og quests, riddere der kæmper mod ildspyende drager for at redde prinsesser i tårne!" og så går serien i gang, og så handler det om fjernsynsfabrikker i Danmark dengang fjernsynet kom til Danmark... Jeg mener... What a let-down...

En person er kommet tilbage i mit liv, som jeg sætter stor pris på, og jeg er superglad over det. Det er en af den slags ting, der kommer som en glædelig overraskelse, for det viser sig, at vi havde ledt efter hinanden, og den eneste grund til at hun fandt mig, var denne blog. Hvad kan jeg sige andet end tak til mig selv for at lave sådan en crappy blog? Haha. Ej, seriøst, så er jeg glad for, at hun fandt mig. 

Jeg har fået en foto-idé, i øvrigt. Jeg vil gerne have taget et billede af René og Emma, hvor han sidder med hende i armene, og det skal være i sort/hvid. Og så vil jeg have det fremkaldt i en stor størrelse, sat i en ramme og op på min væg. René og jeg snakkede i går om de der gammeldags malerier af en kvinde, der ligger og slænger sig på chaiselonger, mens de holder et glas vin og spiser vindruer, og en mand står ved siden af med en vifte og sørger for at hun forbliver afkølet. Vi blev enige om, at vi må have sådan et billede af Emma. Vi blev enige om, at vi finder et godt billede, hvor hun ligger med alle fire poter i vejret, hvilket hun gør ofte, og så får vi det simpelthen malet. Eller fremkaldt på et lærred. Men jeg skal helt klart begynde at tage flere billeder af René. Jeg har stort set kun billeder af Emma og af mig selv. Problemet er, at René altid har bar overkrop, og jeg synes at jeg bedre kan lide at tage billeder af ham når en har en T-shirt på - det er mere stilfuldt. Og han ser latterligt godt ud i en sort T-shirt. Det kan være at jeg kan overtale ham til at få taget nogle senere. I dag skal han ud at gå, så det går nok ikke i dag - men jeg kan måske få det klaret alligevel?

Jeg skal have lavet en aftale med min svigermor, fordi vores pakker med ansigtsmasker fra DermaSpace er kommet, René henter dem i dag, og vi har lavet en aftale om at vi pakker dem ud sammen.  Så... Jeg skal have fat i hende. I dag er der 1 måned til at hun bliver 70 år, og hun har tænkt sig at holde en lille sammenkomst. Men der er så mange mennesker, jeg endnu ikke har mødt. Og det giver mig så meget angst, at jeg allerede er begyndt at gå i panik... Måske skal jeg bede min psykiater om nogle beroligende piller. Det virker bare så formålsløst, for selvom jeg bedøver mig selv, vil jeg alligevel ikke have det rart og hyggeligt så længe det står på. Jeg kender de piller, jeg har fået benzodiazepiner før.

onsdag den 31. juli 2019

Bevis på at jeg stadig eksisterer!

Jeg er så glad lige nu. Lige i dette øjeblik. For jeg fryser. Jeg har iskolde fødder, jeg har ondt allevegne, det eneste, der ikke gør ondt, er mine fingre, som er varme lidt endnu. Er det ikke skønt? Det er 18 grader uden for. Klokken er 19:57. Jeg har hadet denne sommer lige siden den begyndte, fordi varmen var uudholdelig. Men i dag, for første gang siden sommeren trådte ind, fryser jeg. Sådan, rigtig. Som i "Jeg burde tage noget mere tøj på" - fryse.

Jeg har dog tænkt mig at ræse igennem så meget af det jeg skal nå i dag, og så lægge mig over under min varme dyne. Det glæder jeg mig til. Det er bare en af de dage. Jeg kan se på træplankerne på min terrasse at det har regnet for nyligt. Jeg kan også se, at der er noget algebelægning i den ene side. Det burde jeg vel egentlig fjerne? Åh, så skal jeg til at købe ind til det også. Hvordan renser man sådan noget af træ, hvis man ikke har en højtrykspuler?

Jeg ved godt, at jeg ikke skriver noget herinde. Det er over en måned siden jeg har skrevet sidst. Men jeg lover jer, som gider at følge med,  at der er en god grund. Jeg vender tilbage så snart jeg har mulighed, og sikkert også lidt ind i mellem.

Jeg håber at alle har en god sommer, og at det kun er mig, der lider under varmen!

tirsdag den 25. juni 2019

Jeg ville have slået den kinesiske regering ihjel

WHAAAAAAT?! Jeg har lige læst, i dag, fra en artikel fra i dag, på websiden "Viden om dyr", at eksperter i 1950 vurderede at der var over 4.000 eksemplarer af den sydkinesiske tiger. Men krybskytteri har bragt antallet ned på omkring 80, og det usandsynligt smukke dyr er ved at uddø. Og så læser jeg, med mine egne øjne, og derefter igen, med briller på (for at være sikker på at jeg havde læst det rigtigt), at den kinesiske regering i 2018 (ja, sidste år) overvejede at legalisere kommercialisering af tigerknogler. WHAT THE F...?! Jeg fik seriøst lyst til at hoppe  på det næste fly til Kina (for lige dér tænkte jeg at jeg bare lige skulle ud af min dør og til det direkte fly til Kina), og så slå alle de skide kinesere ihjel, som stemte ja til denne plan. Også selvom de blev enige med sig selv om at "vente og se tiden an", fordi resten af verden pressede dem til det. Jeg tænkte "Hvem har undersøgt om kinesiske menneskeknogler mon ikke kan være godt for noget?" og var parat til at være rigtig grov. Men jeg fik behersket mig, fik lidt koldt vand plasket i ansigtet og begyndte i stedet at læse om katte. Jeg ville finde en god opskrift på hjemmelavet kattemad til Emma til på fredag, når hun fylder 14. Men jeg ved det ikke lige, jeg fandt nogle, jeg lige vil kigge på, og jeg må lige spørge René om hjælp.

Lige nu må jeg nok hellere forberede mig på sengetid. Nattevagterne er her nok snart.

lørdag den 22. juni 2019

Hår, brændt hår og Cleopatra VII

HEJ.

Dette er mit hår som det så ud den 11. april.
Jeg var lige kommet hjem, her, og havde fjernet hårfarve-rester omkring mit ansigt. Jeg vad glad og syntes om farven. 
Dette er mit hår den 16. juni, 65 dage senere. 
Det går ikke rigtig for mig, vel? Heldigvis har jeg fundet et vidundermiddel, så jeg kan lige spraye mine rødder med en mørkebrun retoucher, og det går faktisk meget godt. Den samme dag, som jeg tog dette billede, den 16. juni, tog jeg dette billede, efter at have puttet min retoucher i og lagt makeup.
Jeg ved godt, at man ikke kan se det så tydeligt her, men hvis I klikker på billedet, bør der komme en større version frem, så I kan se at det rent faktisk ser bedre ud når hårbunden er sprayet en smule. Måske er dette billede bedre:
Jeg har ikke fyldt det helt ud, så der er lidt gråt tilbage at se. Men jeg er freaking stolt af mig selv, for jeg har HELT SELV glattet mit hår. Sidste år på et eller andet tidspunkt købte jeg et glattejern. Af producenten Christina Aguilera. Ej, jeg ved ikke hvem producenten er, men hendes navn står på, og jeg var noget så heldig at få en masseproduceret autograf med. Wauw. Men jeg kunne bare ikke finde ud af at bruge det lort. Jeg havde endda gjort mig den ulejlighed at købe varmebeskyttende spray. Men nu ved jeg, at hvis jeg bare har en times tid eller halvanden, så kan jeg glatte mit hår. Nice! Men jeg foretrækker HELT klart mit krøllejern. Damn, jeg elsker mit krøllejern. Jeg er ikke sikker, men det er vist bare Babyliss.

Nå. Det, jeg egentlig ville skrive om, var at jeg så en Brad Mondo video på YouTube. Den handlede om at klippe sit hår med ild. Der kørte en video på hans computer, som blev vist på skærmen, og jeg tænkte "Jeg er nødt til at se den video": Så da jeg havde set Brads video færdig, fandt jeg den anden. Og den kvindelige frisør, som var med, snakkede om at f.eks. Cleopatra stylede sit hår med varme knivblade, blandt andet for at slippe af med lus. Men jeg tænker...

... Er der ikke noget med, at de der gamle egyptere havde så mange lus, at stort set alle egyptere bare ragede al deres hår af? Altså, på hele kroppen? Og at de, når der var noget, de skulle deltage i, brugte parykker? Og når de ikke holdt længere, så røg de ud til fordel for en ny paryk? Jeg er ret sikker på, at det var sådan. Eller var det kun mændene? Mange af de buster m.v. der er fundet af både kvinder og mænd fra det gamle Egypten, har ikke noget hår, de har en hat af en art på, som regel har hver deres konge/dronning hver deres symboler, og derfor "personalized hats". 
 
Men nu har jeg lige "læst op på det", og Cleopatra, som der blev snakket om i den der hår-video, var Cleopatra VII. Hun var af græsk afstamning, og ja, hun havde højst sandsynligt barberet sit hår af - eller klippet det virkelig kort - til fordel for en paryk. Jeg har fundet kanalen Facts Verse, der d. 30 maj 2018 lagde videoen  "This Is What Historical Figures Really Looked Like" og i den viser de mig et billede af, hvordan man nu mener, at Cleopatra VII så sådan her ud:
Det hår, hun har her, er højst sandsynligt en paryk, fordi: lus. Udseendet de er nået frem til her, er blandt andet baseret på nogle mønter, der er fundet fra hendes tid som regent, som havde hendes profil på. Men Cleopatra var ekspert i mange ting, blandt andet vidste hun meget om kemi, og hendes øjenmakeup var f.eks. fyldt med bly, fordi det var med til at holde fluer og øjensygdomme væk. Hun havde en parfumefabrik, hvor hun selv lavede opskrifterne. De blev bevaret i en bog som blev opbevaret i biblioteket i Alexandria, som jo desværre brændte. Men hun var klog AF. Hun var også, tilsyneladende, et produkt af en stor familie fyldt med incest. Da hendes mor døde, tog hun tronen og regerede med sin far. Da hendes far døde, giftede hun sig med sin bror. Hun var da 18 år. Han var 10. Da han senere døde, giftede hun sig med en anden af sine brødre. 

Cleopatra VII siges altid at have været datidens smukkeste kvinde. Men se billedet. Det tror jeg ikke, at hun var. Men udseendet er ikke alt. Hendes intelligens, hendes charme, hendes evne til at erobre stort set alt - det er virkelig fascinerende. Jeg vil lære mere. Ha. Tænk at alt det kom fra en Brad Mondo video - dem ser jeg ellers kun, når jeg keder mig.