Er her stadig nogen?

Hello... Is there anybody out there?

Jeg har ikke skrevet i MEGA lang tid, fordi jeg har haft travlt med andre sysler. Jeg har begravet mig i COVID-19 studier, og jeg er meget investeret i den retssag som Johnny Depp har kørende mod The Sun/Amber Heard lige i disse dage. Jeg følger med i den sag på daglig basis, og jeg er faktisk meget, meget interesseret. Det kan vel dårligt komme bag på nogen, at Johnny er min yndlingsskuespiller, og at jeg af den grund alene nærer et indædt had til Amber Heard - og dertil kommer Elon Musk som spiller smart, selvom han er en pervers stodder, der ikke skulle have haft sex med en gift kvinde. "De var ikke længere sammen" holder ikke, ELON MUSKY BALLS! Du begyndte at besøge Amber i hende og Johnnys fælles bolig kun et år inde i deres ægteskab, og kun når Johnny ikke var hjemme - og altid sent om aftenen til langt ud på natten. Jeg har en tendens til at blive meget oprørt over Ambers opførsel, og jeg er faktisk yderst sober i mit sprog, når jeg kalder hende for Amber her. Alle andre steder, hvor jeg snakker om hende eller skriver om hende i mit private "område", som f.eks. i mails eller når jeg snakker med venner, omtaler jeg hende som "Skøgen". For mig vil hun altid være "Skøgen", selvom hun ikke er den eneste. Der er andre skøger, jeg også hader. Der er bare andre vilkår for deres "omstændigheder". Min yndlingsskuespillerinde er Angelina Jolie. Og ja, Brad Pitt var stadig sammen med Jennifer Aniston, da han blev forelsket i Angelina. Men Jennifer blev "overrasket" og var et "offer for en homewrecker" (Angelina), og da det så efter nogle måneder kom frem, at Brad Pitt i lang tid havde kedet sig i forholdet, fordi han var træt af at de altid lavede det samme og at de bare var ... kedeligt, og han så oplevede Angelina, som var spændende, rejste rundt i verden og havde børn - noget, som Brad virkelig gerne ville have, og som Jennifer ikke ville - så ja. Han har endda sagt, at de ikke rigtig var sammen længere, da han fandt sammen med Angelina, de havde bare ikke fundet ud af detaljerne. Eller noget i den stil. Det er mange år siden, min hjerne er 40 år gammel - give me a break. Ud over at Angelina er sjovere end Jennifer er, mere spændende, mere elegant, 1000 gange smukkere, mere sexet og en god mor for sine børn, så er hun bare dygtigere i alt hvad hun gør i forhold til Jennifer. Jeg går glip af mange gode film, fordi Jennifer er med i dem. Jeg kan ikke holde ud at se på hendes fjæs længere. Og jeg hører jer. "Du er sgu da ikke smuk, Rikke, hvorfor snakker du om hvem der er smukkere end hvem?" Fordi jeg vil. Andre har dømt mig på mit udseende hele mit liv, jeg gør det selv, og jeg accepterer det. Det er en del af livet at blive set på. Om det er fordi man er smuk eller grim eller midt i mellem, er vel egentlig bare... op til, hvordan man selv har det med sig selv.

Og NEJ. Jeg følger ikke med i YouTube dramaet. Jeg kan ikke magte det. Men jeg kan sige, at jeg er glad for min Jeffree Star Cremated Eyeshadow Palette. Den kostede mig 395 kroner, plus 258 kroner i importafgift. Så 653 kroner. Den er så smuk... Jeg elsker alle de looks, man kan lave med den. Jeg har prøvet en del forskellige efterhånden, og jeg er selvfølgelig mest glad for den mørke, meget dramatiske farvekombination mellem den sorte farve helt oppe i venstre hjørne og den der fantastiske Angel Of Death glimmer-agtige sorte ved siden af. Jeg fik dette ud af det den dag, jeg havde gang i de to farver:

Closeup:

Jeg har ikke  andet på her end øjenskygge, mascara, eyeliner og læbestift. Normalt ville jeg have haft foundation på, jeg ville også have ordnet (tegnet op med en blyant) mine øjenbryn, bronzet mit ansigt lidt op, puttet lidt blush på og en smule highlighter. Men siden jeg fik Cremated, har jeg mest koncentreret mig om at skabe smukke og spændende looks. 

Jeg skal have kontaktet min svigerinde og spurgt hende, om hun gider at komme og klippe mit hår. Jeg gjorde det jo selv for nyligt, men ... Jeg har brug for at der kommer mere at nu, fordi det er vokset for langt til mine parykker. Og det er lige akkurat kort nok til at jeg ikke selv kan klippe det... 

Jeg har en superdårlig højre hofte i dag. Det gør skideondt. Jeg ved ikke, hvad jeg har lavet. Anyways, jeg må hellere gå i seng. Klokken er mange og jeg er ikke træt. Det er, hvad der sker. Livet sker. Altid og hver gang. Sur røv. Jeg elsker det for mig selv. At jeg bare hver aften slet ikke er træt, selvom jeg er stået for tidligt op. Jeg hader at jeg aldrig er træt, bortset fra når jeg ikke SKAL være træt. 

Mine julekort og julegaveindpakninger i år er planlagte, de er "ready set buy!" og jeg glæder mig til at kunne købe ind til de ting, jeg skal bruge. Jeg har en bestemt plan i mit hoved, som jeg vil benytte hvis det falder godt ud. Hvis ikke, så ser vi på det igen. Men under alle omstændigheder, så er min plan hjemme! Det føles godt at have planlagt det allerede, I must say!

WTF...

Det er lidt sådan... What the FUCK is going on over at YouTube?! Jeffree Star er en endnu større villain end jeg først havde frygtet, Shane Dawson er nærmest helt dæmonisk, og Jenna Marbles har valgt at tjekke ud med en undskyldning hun postede den 25., og sagde at hun nok ikke ville komme tilbage igen. YouTube er virkelig bare ikke et godt sted for NOGEN af dem, jeg ellers så. Jeg kan sgu ikke holde det ud, altså.

Så jeg begraver mig i andre ting. Jeg har lige læst "Det Okkulte Danmark", som er en fantastisk spændende bog. Jeg er gået i gang med at læse "En Kort Historie om Næsten Alt", som indtil videre også er spændende. Og når jeg har læst den, glæder jeg mig til at kaste mig over "Heksens Håndbog".

René og jeg laver planer om at rykke rundt i lejligheden, og for at jeg kan få udfyldt den rolle, jeg har i dagligdagen, har jeg været nødt til at ty til lister. Ikke skemaer, for jeg kan ikke overholde dem. Jeg er i stedet gået over til, at jeg hver aften laver en liste over, hvad jeg skal dagen efter, og så, i løbet af dagen, sætter jeg flueben ud for de ting, der er blevet ordnet, indtil alt er ordnet. Indtil videre fungerer det fantastisk.

Min mor fylder snart 70, min far har rundet 70, og jeg vil gerne have, at min mor kommer her og besøger mig. Men jeg har svært ved at overtale hende. Min far sendte mig en sms i dag, efter jeg havde talt med ham om det, at han ikke kunne love noget, når det kommer til min mor, men at det virker som om han er ved at "nå ind til hende". Jeg ved ikke, hvornår de kommer, hvis de kommer, og hvad min far skal lave imens. Han tager nok ind til min farmor. Jeg har købt to bøger til ham, og det har vist sig at være noget rod, men jeg må jo løse det på bedst mulig vis... Eller noget.

Jeg har fået nye støttestrømper. Det var naturligvis også  på tide, for de gamle var slidte. Men teknisk set får jeg 2 par årligt, men de er gået hen til at jeg kan få 4 par om året, dvs. 2 par 2 gange om året. Det, der var så superdejligt denne gang, var at jeg har tabt 4cm omkring det ene lår, og 3cm omkring det andet. Og eftersom jeg har nogle ret store lårbasser grundet lymfødem, er det dejligt nyt. Hende, som var her og tage mål, sagde til  mig "Jamen, Rikke, du har sådan nogle dejlige, faste lår". Haha. Det tror jeg ikke, at nogen har sagt til mig før. Men jeg elsker at være lettere, jeg går bedre, og alting er generelt set bare nemmere.

Nu venter jeg bare lige på nattevagterne, som kommer og giver mig nogle natbind på. Det er sådan nogle bind, der er lavet af et neopren-agtigt stof, som mine lår bliver pakket ind i, og som bliver strammet til og lukket med velcro. Problemet er, at det til det venstre ben kom i december, og det andet først kom her i starten af foråret, fordi det var blevet væk i posten. Så de er allerede for store nu. Der blev jo taget mål til dem tilbage i september eller sådan noget.... Jeg har tabt 10kg siden da.

Nå. Jeg tror  bare lige at jeg hopper i seng nu. Det kan være, at strømperne lige skal rettes, inden de natbind kommer på.

Negative as fuck

Okay - jeg kendte svaret allerede i onsdags. Men man skal have taget 2 tests, åbenbart, når man står som muligvis smittet fra en kommunal ansat. Eller sådan noget vrøvl. Jeg var i hvert fald hele vejen til Roskilde to gange. Den 5. juni

var jeg afsted, og jeg fik svaret søndag. Negativ. Og så fandt jeg ud af om mandagen, at jeg skulle have taget endnu en test. Og så var jeg afsted igen den 9. juni

Det var i tirsdags. Og i onsdags ringede en eller anden, tror det var sekretæren nede fra lægen, og sagde at vi var negative. Cool.

Har muligvis været udsat for smitte

And so... For to dage siden ringede en person fra kommunen og fortalte mig, at jeg har været i kontakt med en COVID-19 smittet medarbejder, som har været i  mit hjem. Derfor skal René og jeg nu testes for COVID-19. Og det skal vi i dag. Jeg tror ikke, at vi har det, nogen af os, men jeg tænker da over det. Vi har passet skidemeget på. Og så viser det sig, at det muligvis har været for intet, at vi måske er blevet smittet, lige her, hjemme i vores eget hjem...

Jeg skriver lige en linje eller to, når jeg kender svaret. Er det to dage, der går? Men der er weekend, jeg ved ikke, om de arbejder på det i weekenden. Jeg må jo bare lige spørge på podningsstationen.

Yeah. This is the new and improved me!

I know... Det hører ikke hjemme på denne blog. Men jeg er nødt til at tilstå noget. Her til morgen. Like, klokken 5 eller sådan noget. Tog jeg 2 frisørsakse og satte mig ud på badeværelset og choppede halvdelen af mit hår af. Der var så meget, og jeg kunne ikke have min paryk på. Og jeg ville gerne gå mere med paryk. Så skal jeg heller ikke koncentrere mig så meget om hårfarvning! Så jeg klippede bare lortet af. Eller.. Sådan ...

Efter jeg havde vasket mit hår, fik det lov at tørre, så tog jeg min wigcap på, og nu ser jeg således ud:

And you know what? I REALLY, really like it. Jeg er faktisk pænere med den lyse farve. I starten føltes det mærkeligt at have parykken på. Også selvom der teknisk set var plads til håret indenunder. Men man skal lige vænne sig til det. Men nu er der gået 2½ time, og jeg har næsten ikke nogle problemer længere! Jeg freaking elsker dette look!

NY ALT!

Oh shi... Det er vitterligt længe siden jeg sidst har skrevet noget herinde, hva'...? Hehe. Der er ingen grund til det. Eller; jo, men jeg har ikke været syg eller noget. Ingen jeg kender har (så vidt jeg ved) været syg. Men jeg har haft fødselsdag og har fået en malebog for voksne, som jeg har været dybt optaget af - og er stadig meget optaget af - og jeg har endelig fået startet min nye hjemmeside op. Det er en side, der indeholder både noveller, digte, andre tekster, tegninger, fotografier, makeup og blogging. Jeg regner med, at jeg på et tidspunkt lukker alt andet end end denne nye side. Den er både på engelsk og dansk. Det er lige nu lidt kaotisk, fordi jeg stadig lærer den at kende, men jeg synes at det går... den har samme adresse som alle andre ting, jeg har lavet. Denne blog hedder rapoulsen, min makeupblog her hedder makupbyrapoulsen, og jeg har (et års tid mere) en hjemmeside der hedder rapoulsen.dk. Men alt bliver samlet under den nye side, som altså bliver denne:

www.rapoulsen.com

Det går ellers godt her hos mig. Jeg får ikke rigtig arbejdet så meget på de ting, jeg gerne vil, men til gengæld har jeg fået arbejdet på andre ting, og jeg synes selv at jeg hygger mig meget godt. Jeg er lykkelig, forelsket, elsker det seneste album fra In This Moment ("Mother") og fra Ozzy Osbourne ("Ordinary Man"). Jeg har set de forskellige videoer, og jeg ved godt, at jeg er en virkeligt ekstremt 40-årig over-sensitiv kvinde. Men videoerne til "No Ordinary Man" og "Under The Graveyard" er fantastiske. Jeg græd over begge to. Og jeg er normalt ikke engang særligt interesseret i Ozzys musik. Den eneste grund til, at jeg overhovedet kastede mig ud i at lytte til "Ordinary Man", var Alex Hefner fra YouTube, der havde lavet en reaction-video. Han viste ikke videoen,  men spillede sangen. Jeg var interesseret i at se videoen, og jeg så den. Jeg var solgt. Jeg så tilfældigvis "Under The Graveyard", det var ikke en af dem, Alex spillede - men den video er fucking fantastisk! 

Jeg har fået renset mit keyboard, jeg har modtaget en pakke - og jeg har bestilt mere makeup. På mandag kommer min mentor, og på tirsdag - skal min lille Miss Emma til dyrelægen. Hun skal igennem 100km tjekket, vaccineres og have renset tænder. Så fra mandag midnat skal hun faste, for hun skal i narkose. Det hader jeg intenst! Hun er ustyrlig, når hun kommer hjem.

Om en måned eller to har jeg måske råd til at købe mig en ny computerskærm, og det er noget, jeg ser frem til! Den jeg har, er lille! Det er et levn fra... Jeg ved faktisk ikke, hvem der havde den før mig. Jeg tror at den er 21". Jeg vil gerne have en større skærm. Det siger René. Hehe. Ej, jeg er sådan meget tilfreds med denne lille skærm, bortset fra når jeg skriver. Fordi ofte har jeg to vinduer åbne samtidig, som jeg skifter imellem, og det kunne være så fedt, hvis jeg kunne have to vinduer åbne samtidig - ved siden af hinanden. Vi har snakket om at lave vores stue om til dedikeret arbejdsværelse, i stedet for, hvad det er nu, og så rykke vores senge ind i det, der skulle have været Renés værelse, fordi  der er køligere på den side. Men kan vi undvære hinanden i alle de mange timer? Jeg tilbringer meget tid foran min pc, og René tilbringer meget tid i sin seng. Han har jo ekstreme smerter. Men det betyder som sagt at vi skal opholde os i hvert vores rum - og er vi klar til det? Det har vi ikke gjort i... Ja, 4-5 år eller sådan noget... Vi er vant til altid at være sammen... Vi må jo... eventuelt finde ud af noget andet. Vi må have sådan et sæt walki-talki tingester, så vi kan være i kontakt med hinanden, for hvis René ligger inde i det andet værelse, og jeg sidder her og har hovedtelefoner på, kan jeg ikke høre ham. Hvad med babyalarmer? Tja... Hvorfor ikke. Jeg vil da foreslå det for ham.

Nu stopper jeg sgu lige for i dag, men husk at jeg nok ikke får skrevet ret meget mere herinde, og at jeg fremover vil skrive på min nye blog, hvor I gratis kan tilmelde jer med en email, hvis I vil have besked når jeg uploader!

Jeg kan ikke med dyremishandling

Hej alle!

Og velkommen til de sidste 50 minutter af min 40-års fødselsdag! Hvad er der sket af positive ting for mig i dag? Lad os tage det i stiv arm:

Min bror startede dagen i gang ved at sende en sms klokken 6:30. Jeg havde fået en sms fra Hamid ved midnatstid, men det var mere sådan "midnat". Så fik jeg en sms fra min svigermor, jeg fik en mail fra min far, og senere skrev min veninde, at hun nok ikke kunne komme forbi i dag alligevel, fordi hendes datter var stået tidligt op, og derfor nok var træt når hun blev hentet i vuggestuen, og vi aftalte at hun bare lige kommer forbi i morgen med den fødselsdagsgave, hun har til mig. Så ringede min svigermor, for en sms var ikke nok (dejligt at hun ringede, det skal ikke forstås på andre måder), min svigerinde ringede, min mor ringede også. Jeg ringede selv til min farmor, fordi jeg vidste at hun ikke kan finde ud af at bruge sin telefon. Hamid skrev en sms mere, og da René tog ud for at hente aftensmad, stod der en buket blomster foran min dør. De var fra min mentor, oppe fra kommunen. Så jeg er blevet superforkælet med hilsner alle steder fra. Dejligt. René har været om mig i dag, med komplimenter og søde ord. Han har sagt til mig flere gange, at jeg ligner en på 30. Jeg ser sådan her ud i dag:

Jeg ligner ikke en på 30. Jeg ligner en på 40, måske lidt ældre. Men det er sødt at han siger det. Han ser stadig ung ud. Han ligner en, som kunne være i starten, eller midten, af 30'erne, men han blev 44 her i starten af april.

Jeg så en READY TO GLARE video på YouTube i dag, og jeg var dødeligt skræmt. Hun sagde, at hun ville sløre alle billeder af de mishandlede katte, der blev vist, men lige pludselig så man en kat, der blev slået med en kæp, og det var ikke sløret overhovedet. Jeg fik ondt i mine indvolde, overalt, og lukkede straks videoen ned. Jeg har det stadig dårligt over det. Hvad tænkte jeg på, da jeg klikkede på den video? Jeg har forsøgt at suge al min kærlighed og glæde tilbage, ud af Emma, men efter jeg havde siddet og nusset med hende og kysset hende og vi havde set en film sammen "Sherlock & Watson", gad hun ikke mere, og jeg var nødt til at lade hende løbe sine egne vegne. Ud i køkkenet, hvor hun har sådan en pude, der ligger på et "opbevaringsbord", som hun elsker at ligge på. Puden er beregnet til kattebrug, og den er faktisk lavet, så man kan spænde den fast til ens vindueskarm. Men vores vindueskarme er ikke den rigtige størrelse til beslagene. Så pladen ligger bare på bordet. Hun kan lide at ligge på den, så det er ok.

Vi har planer om omrokering af lejligheden. Det er noget, der sker ofte, og nu sker det nok snart igen. Hvis vi kan finde en plan, der virker godt for os begge to, vil det være virkelig perfekt. Vi kommer ikke til at se så meget til hinanden, så, fordi René meget af tiden vil være i et andet rum end det jeg befinder mig i. Jeg ser kun én anden mulighed: at jeg optager en hobby, der ikke betyder at jeg er en slave af min computer. Hvis vores plan skal lykkes, skal vi vænne os til meget tid hver for sig, og vi skal vænne os til at leve på en anderledes måde end den, vi lever på nu. Kan vi det? Hmm... Det finder vi ud af!

Ugh, mit hår er helt uglet. Jeg ved simpelthen ikke hvad det er, jeg laver med det hår, som gør det så uglet! Det er virkelig enerverende. Det er løst lige nu, og jeg har krøller nogle steder, ugler andre, og så er der mit pandehår, som er helt lige. Det er mere lige end en lineal. Det er fuldstændig utæmmeligt. Jeg burde bare sige "wild hair, don't care", men mit hår er noget af det, jeg går mest op i. Ved mig selv, altså, jeg er sgu lige glad med, hvad andre gør med deres hår. Når det er sagt, bør jeg nok vaske mit eget hår inden jeg går i seng. Faktisk nu, så det kan tørre en smule.

Der er stadig et kvarter tilbage af d. 4. maj - lad os huske dem, der faldt under krigen, og dem, som overlevede. Det var trods alt om aftenen d. 4. maj, at danskerne fik meddelelsen om, at tyskerne havde kapituleret, og at der ikke længere var mørklægnings-påbud. Så kan vi fejre Danmarks Befrielsesdag officielt i morgen!