Et okay indlæg med en fantastisk nyhed

 Du sidder alene hjemme med din ægtefælle og en ven, bare en hyggelig aften. Pludselig bliver dit hus swattet af politi, som tager al de dømmer som bevis på at du har begået en masse uhyrligheder. Det viser sig, at din eksforlovede og dennes kæreste har besluttet at tvinge dig i knæ. Og det er ikke kun dem. De sender mails ud til alle andre du har haft noget at gøre med, de fabrikerer bevismateriale, der ikke eksisterer, og din chef fyrer dig, og du bliver smidt ud af dit firma. Du er nu alene. Du er på den anden side af 50 år, og er det sådan, det skal ende? Bebrejdet og nedgjort af hele den vestlige verden? Du tager på, bliver fotograferet hver gang du er ude, og billederne kommer online hurtigere end du kan sige  "Vil du ikke godt lade være?" Du bliver sagsøgt, og det står på i 3 år.  Du er nu helt på skideren. 15 mennesker lægger sag an mod dig, og du er nødt til at have sager mod hver enkelt af dem. Men til sidst beslutter du dig for, at det er gået for langt. Du skiller dig af med alle stofferne og alkoholen i dit liv, begynder at spise sundt og træne. Arbejde igen. Du finder et nyt firma, som gerne vil ansætte sig. Du starter blidt ud. Nice and easy. Men alle ved, at der er en ildstorm på vej. Endelig sker det. Du skal vise hvad du er værd. Hvad du er i stand til. Du bliver hyret som støtte til en gruppe andre kunstnere. Det viser sig, at folk elsker hvad du har lavet i den tid, du har været væk. Du får en masse arbejde, men du er ikke længere en støtte. Du er den, der styrer showet. Og folk elsker det. Og så kommer nyheden. Du er blevet frifundet for ALLE anklager som de skanky ass hoes har sagsøgt dig for. Sagen har stået på i 4 år. Og nu - hvor du er på den anden side af 50 og har lavet en masse plader, taget en  masse skade, din krop har været udsat for meget, står du nu her. På scenen sammen med bandet og spiller sangene fra den seneste nye plade, der udkom d. 22. november 2024. Du ser 30 år yngre ud, din stemme lyder bedre, nu hvor du er clean, og du var den, der grinte til sidst. Hvordan  mon Marilyn Manson følte, da han stod i denne situation i sidste uge? 

Jeg havde engang en morfar ("havde du virkelig? Hvor fængslende, det er der ingen andre der har haft.") Han arbejdede som mejerist. Jeg blev lige pludselig interesseret i, hvad der foregik dengang. Dengang morfar var ung. Han arbejdede på Nyråd Mejeri. Nyråd er en lille bitte by (landsby?) omkring Vordingborg. Min mor voksede op der. Men min far arbejdede som mejerist, og det var en stilling, som faktisk blev set ned på dengang. Sært, ikke? Men, nu skal du høre. I gamle dage (det vil sige da min mor var barn. Min mor er født i 1950) var fløde, sødmælk og skummetmælk. Fløde var naturligvis det fineste. Skummede man det, fik man sødmælk. Men hvis man så skummede sødmælken, blev det til skummetmælk. Det vil sige, at der dengang ikke var noget letmælk og minimælk, men at skummetmælk gik ind og dækkede over det, vi i dag kalder letmælk. Jeg kan ikke lige huske hvad min mor forklarede mig om kærnemælk. Men min morfar var mejerist. I mit barndomshjem var der aldrig noget mælk, andet end til madlavning. Der er ikke nogen af os, der kan lide mælk. Men min morfar tog skridtet videre, og tænkte "Ost! Det er der, jeg vil lægge alle mine arbejdstimer de næste 10 år!" Så han begyndte at arbejde hos Buko. Og det var bare noget, han virkelig elskede. Min mor sagde, at de altid havde ost derhjemme. Hjemme hos os var ost også altid noget, vi bare havde. Hvis man åbnede vores køleskab, var der ost og leverpostej. Det var det, der var. Den grovhakkede fra Stryhn's. Jeg kunne bedre lide den finthakkede, eller franske, jeg kan ikke huske hvad den hedder. Jeg køber nogen gange en til René, men jeg er ikke selv så vil med det længere. René elsker ost. René er psykopat når det kommer til mad. Hvem spiser leverpostej med remoulade? René. Hvem spiser ost med pålægschokolade? René. Hvem spiser leverpostej med ost og dilddressing? René. Hvem spiser ost med dilddressing og sky?  René. En typisk tallerken med madder til René er 2 skiver rugbrød og 1 skive toastbrød. Han får som regel 1 skive rugbrød med ost og boysenbærmarmelade, og en halv skive toastbrød med ost og boysenbærmarmelade. Så får han 1 skive rugbrød og halv skive toastbrød med det vi her kalder "fancy skinke", men som er ganske almindelig kogt skinke fra Italien. Prosciutto? Noget i den retning. På det får han så en dilddressing, som koster 33 kroner for et glas, fordi den eneste anden dilddressing han kan lide, som er den fra Lidl, ikke kan fås mere. I hvert fald ikke i mange måneder. Den koster normalt 13 kroner, men nu bruger vi så 33 kr på samme mængde... Jeg bryder mig faktisk ikke om rugbrød. Eller toastbrød. Jeg bryder mig ikke om brød. Af og til kan jeg godt lide det der tyttebær (?) rugbrød fra Pågen. Og jeg kan godt lide makrelkræs, noget, som er kommet til mig sidste år. Da jeg var yngre spiste jeg meget makrel i tomat, men der var altid ben i det fucking lort. Her er det fuldstændigt blendet til døde, og så tænker jeg ikke over det. Så spiser jeg 3 af de skiver med makrel. Men hvis der er noget, jeg virkelig, virkelig foretrækker til morgenmad, er det frugt direkte fra køleskabet. Jeg lægger al frugt i køleskabet (undtagen bananer), og når jeg kommer og skal nyde det senere, er det bare så... Hvis jeg kun måtte spise frugt resten af mit liv, ville jeg være tilfreds. Men vi har jo et problem i kun at spise frugt. I går lavede jeg spaghetti med kødsauce. Det er første gang i år, jeg har lavet mad. Haha. Det smagte så dejligt, at jeg faktisk tror, at vi køber ind til at jeg kan lave mad selv i hele næste uge. Lige nu har vi et underskud på 1.200, og der skal ikke købes ind før tidligst fredag. Jeg skal ned og vaske på fredag. Jeg glæder mig faktisk lidt. Jeg har været bange for at gå ud i meget, meget lang tid, men jeg føler lidt, at det er på tide nu, og vaskeriet ligger jo lige rundt om hjørnet. Birgitte kommer og hjælper mig. René er dog hjemme, hvis der sker noget. Så kan vi lige ringe til ham. Det er meget rart. 

Jeg havde egentlig planlagt hvad mine lommepenge i næste måned skulle gå til. Jeg ville købe et kabel som var langt nok, så min nye, fancy telefon kan virke. Jeg ville også købe nogle computerhøjttalere, sportsbh'er og en ny pakke med henna. Men jeg vakler lidt. Teknisk set behøver jeg ikke at sætte telefonen til, fordi den er købt til pynt. Vi har allerede en masse højttalere, jeg kan tage en af dem, eller bruge min tablet, hvis jeg skal bruge noget med lyd. Jeg har bh'er, og hvis jeg håndvasker dem, har jeg altid en eller to rene. Og ja, jeg elsker fregner, de klæder mig og jeg vil helst ikke leve uden.  Men jeg behøver ikke fregner i februar måned. For mit hår er ude af kontrol. Jeg vasker det, og det får lov at lufttørre. Det ser skidegodt ud. Men i det sekund jeg rører det, bliver det til en løvemanke, stor, voldsom, ingen form, bare en stor bunke hår på mit hoved. Jeg har altid håret sat op når jeg sover. Jeg har en hårklemme i, som jeg sætte oppe på issen, for at holde håret samlet uden mulighed for at blive uglet og frizzy. Men jeg kan sagtens stå op, rede håret igennem uden knuder (skal helst bruge vand, dog, fordi ellers gør det lidt ondt), men alle mine krøller er væk. De er der når håret er vasket men hvis jeg tænker på at sætte håret op - eller at rede det mens håret er tørt - så er det noget værre hø. Så jeg tror faktisk, at jeg hellere vil  bruge mine februar-lommepenge på en frisør denne gang. Og jeg ved godt, at jeg ikke kan komme ned til en frisør, men jeg har tilgivet hende, som var her sidst, så jeg får hende til at komme her igen. 

Og, som en sidenote: Jeg har indset, at jeg i mange år har vandret rundt på denne jord og tænkt at en totebag var en toadbag. Tudsetaske. Haha. Jeg undskylder, hvis jeg har lavet den lort herinde et par gange i forbindelse med julen og julegaverne til René. 

Glædelig tirsdag, y'all!

Sms fra Satan

 Findes der mon noget bedre end at få denne række sms'er lige inden man skal i seng? Det tror jeg ikke. 

Hvad I ikke ved, er at Satan har skrevet dette. Jeg kender Satan personligt. Han og hans forældre flygtede fra Iran da han var 8 år. Det må have været i 1986. Så Satan er ikke så gammel endda. Det er ikke altid nemt at være venner med Satan. Fordi af og til glemmer han, hvad hans religion er, og hvem han er. Og så beder han mig om at undersøge det. Men hvis jeg snakker om noget andet end satanisme, som f.eks. kristendom eller islam, lukker han ned og nægter at høre det. Jeg er træt.

Page 77

 (...) "lige nok til at have med Cushie at gøre, når de var ene med hende, men de fleste ønskede ikke at blive set, når de viste deres følelser for hende. Garp var ligeglad, så Cushie. Han holdt hende fast i hånden. Naturligvis var de vokset op sammen, men hun syntes ikke at de var særlig gode eller nære venner. I det mindste, tænkte Cushie, hvis Garp ønsker, hvad de andre ønsker, er han ikke bange for at vise, at han ønsker det. Det gjorde at Cushie kunne lide ham.

- Jeg troede, at du skulle være bryder, sagde Cushie til Garp.

- Jeg er bryder, sagde Garp, og jeg skal være forfatter

-  Og du skal giftes med Helen Holm, drillede Cushie ham.

- Måske, sagde Garp. Hans hånd blev lidt slap i hendes. Cushie vidste at dette var endnu et af hans humørforladte emner - Helen Holm og at hun skulle passe på.

En flok Steeringdrenge kom op ad flodstien mod dem. De gik forbi, og en af dem råbte tilbage: - Hvad er det, du roder dig ind i, Garp?

Cushie trykkede hans hånd. - Du skal ikke lade dem drille dig, sagde hun. 

- De driller mig ikke, sagde Garp.

-Hvad vil du skrive om? spurgte Cushie. 

- Det ved jeg ikke, sagde Garp.

Han vidste ikke engang, om han skulle på universitetet. Der var nogle universiteter og colleges i Midtvesten, der havde været irriteret i hans brydertalent, og Ernie Holm havde skrevet nogle anbefalinger. To steder havde de bedt om at se ham, og Garp havde besøgt dem. I bryderrummene havde han ikke så meget følt sig udkonkurreret som ud-ønsket. Bryderne på stedet syntes at være mere opsat på at vinde over ham, end at han var på at vinde over dem. Men ét sted havde man givet ham et forsigtigt tilbud - lidt penge og ingen løfter udover det første år. Det var pænt nok, når man tog i betragtning, at han var fra New England. Men Ernie havde allerede sagt til ham: - Det er en anden sport derude, min dreng. Du har godt nok evnerne - og hvis jeg selv skal sige det, har du fået en god træning. Men du har ikke haft hård konkurrence. Og du skal virkelig være vild med det, Garp. Du skal virkelig være interesseret. 

Og da han havde spurgt Tinch, hvor han skulle gå i skole med henblik på sine skriverier, var Tinch i typisk vildrede. - Et g-g-godt sted, velsagtens, sagde han. - Men hvis du skal skr-skrive, sagde Tinch, - kan d-d-du så ikke g-g-gøre det hvor som helst?

- Du har en pæn krop, hviskede Cushie Percy til Garp, og han trykkede hendes hånd til svar.

- Det har du også, sagde han ærligt nok. Faktisk havde hun en absurd krop. Lille, men helt udsprunget, en kompakt blomst. Hendes navn "(....)

Dette er side 77 fra "Verden ifølge Garp, skrevet af John Irving og udgivet i Danmark i 1985. Min kopi af bogen er en paperback, som jeg har fået af min farfar. Bogen er også filmatiseret med skuespillere som Robbin Williams.

Koreanske tv-serier og hjertesorg

 Lad os lige få en rar og nede på jorden snak. Jeg har fundet ud af, at Sydkorea laver fantastiske serier. Jeg har f.eks. lige set "GyeongSeong Creature" på Netflix. Den er fantastisk, selvom jeg var nødt til at se den med engelsk tale. Men jeg kunne rigtig godt lide den, jeg syntes at den havde alt, hvad en god tv-serie skal indeholde. Simpel romantik, gys, thriller, kriminalitet, action og smukke asiatiske mennesker. Jeg er vild med den serie. Der er vist 2 sæsoner oppe lige nu, og jeg kunne godt tænke mig en mere. Men mon det er noget, der kommer til at ske?

I forgårs startede vi på "Killing Eve" (fantastisk serie også, i øvrigt, indtil videre. Vi er dem der bingewatcher alt, så her om et par dage har vi fået set alle 4 sæsoner), men før det så vi endnu en Sydkoreansk serie kaldet "Behind Your Touch". Halvt inde i første afsnit, sagde jeg til René, at han nok ville komme til at se den alene. Den var lige lovligt "for koreansk" til mig. Men jeg blev hængende. Det er vitterligt spild af tid med den serie, den er så sær og... irriterende. Men mens vi så den, naturligvis med engelsk tale, lagde jeg mærke til, hvordan kvinderne snakkede. Det gjorde de ikke i den anden serie. Jeg mener; klart, det er ikke de samme skuespillere, der har lagt stemme til. Men hvis man rent faktisk lytter til kvinderne snakke, så er der utrolig meget... hvad er ordet... stønneri? Det er som om de altid er ekstra koncentrerede om at lægge et let touch af luft efter hver sætning. Jeg forstår det simpelthen ikke. Det er også meget anderledes at alle de unge, mandlige skuespillere i denne serie mere eller mindre er ens. Og der stort set ikke er nogle unge, kvindelige skuespillere, men dem, der er, kan man sagtens adskille fra hinanden. Og hvad er det for et plot? Hvem har siddet derhjemme og haft sig en ordenlig koger, og kommet på ideen om at en dyrlæge rører ved en kos røv en aften hvor hun er ude for at se til den, og i samme sekund, hun gør det, slår en meteor ned i stalden og hun bliver synsk! Men hun kan kun se folks gerninger hvis hun rører ved deres numser, og hendes hænder skal behandles yderst delikat fordi så kan hun bedre se dyrs oplevelser såvel som menneskers? Jeg hader at jeg har brugt så lang tid på den serie, men når man alligevel bare sidder og spiser og snakker, føles det ikke som så lang tid. 

Der er noget, som jeg har tænkt på i et stykke tid. Jeg kan ikke huske, om jeg har fortalt det før. Men da jeg boede hjemme, gik jeg på HTX. Min nabo gik i min parallelklasse og en aften holdt han en fest. Jeg var, nærmest obligatorisk, inviteret med. Jeg havde haft et big time crush på en af de drengebørn der gik i min parallelklasse, men jeg led bare i stilhed. Til den fest blev jeg vitterligt megafuld, og han fulgte mig hjem. Vi havde "sexual relations" og da jeg vågnede om morgenen, kunne jeg ikke huske en skid, andet at jeg ikke kunne lide at få blowjobs, og at jeg havde sagt til ham flere gange, at jeg drømt om det længe. Så senere på dagen (det var en lørdag) ringede jeg til ham. Jeg spurgte ham, om vi skulle være kærester. Han sagde at han godt kunne lide mig, men at det ikke var på den måde. Da vi kom i skole mandag morgen, stod han og hang op ad væggen sammen med en af pigerne i hans klasse, som jeg absolut ikke kunne fordrage. Men det mærkelige var... Jeg havde aldrig set dem så meget som se på hinanden, og nu stod de der og holdt om hinanden som om de havde været kærester i 20 år. I stedet for at sige til hende at han havde været hjemme hos mig i weekenden, sagde jeg ikke noget. For hun kunne ikke lide mig. Jeg var for... sær, vil jeg tro. Jeg passede ikke ind det miljø. Jeg passede ikke rigtigt ind nogen steder,  men jeg har altid haft det fint med det.

René og jeg blev gift i 2007, hvilket giver os et ægteskab der har varet i 17 år (indtil videre), og hvis vi begge eksisterer i levende live, og tæller i år med, selvom det først er i november, så har vi sølvbryllup om 8 år. 8 fucking år. Jeg kan huske det hele. Alle de 17 år, der er gået. De ting, de er der stadig. Alt andet i min hjerne er fried, men jeg husker 17 år som om der er gået måske et par måneder. Alle de gode ting, alle de lykkelige ting, alle vores problemer, skænderier, gaslights, alle vores øjeblikke hvor vi er alene i verden, og det hele er en drøm for bare os to. Alle de stjålne kys, alle de gange vi har snakket lort om folk vi kender (og dem vi ikke gør), og bondet over ting, som vi begge har prøvet. Alle de film, vi har set. Alle de serier, vi har set. Jeg kan huske den ringetone han havde på sin Nokia 3310 og det cover, han havde valgt til den. Da han gik væk fra 3310'eren, beholdt han ringetonen. "What's In It For Me" af Amy Diamond. Den første film vi så sammen var "Little Nicky". Jeg tror ikke, at vi har en fælles yndlings-top of the line skuespiller, men vi er begge to vilde med Lady Gaga. Der er vitterligt gået 17 år. Plus, skal man lige tænke over, at der gik 6 år før det. Han er den bedste. Men han er begyndt at blive ekstremt vred ret ofte. Det er noget han har fra sin far, og jeg tænker ofte over "er dette alt det besvær værd?" Men det må det være, fordi jeg bliver ved med at komme frem til, at jeg virkelig, virkelig elsker ham og ikke kan undvære ham. 

Der er nogen, der har trykket på "ON" knappen på Bella, og hun farer rundt som en skoldet skid. Haha. Jeg har fundet nogle forskellige bøger frem til min "page 77"-æra, og de ligger og venter på at blive skrevet ind. Jeg vil ikke indsætte for mange ad gangen, altså uploads, fordi jeg hader udseendet af flere uploads på én dag. Men senere på ugen smider jeg nok et op :)

Hav en dejlig dag. Og glem ikke den skindbare sandhed: Du er det værd.

Page 77

 "... forfattere, navnlig inden for frimurertraditionen, der betragter tempelridderne som de mystiske mestre og indviede, der vogtede over en hemmelig lærdom, der oversteg selve kristendommen.

Men uanset hvilket udgangspunkt den enkelte forfatter har, er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved tempelriddernes heltemod og nidkærhed eller ved det bidrag, de har ydet til historien. Der er heller ingen tvivl om at deres orden er en af de mest strålende og gådefulde institutioner i den vestlige kulturs annaler. Ingen beretning om korstogene, eller for den for den sags skyld om Europa i 1100- og 1200-tallet, kan undlade at omtale tempelridderne. Da de var på deres højeste, var de den stærkeste og mest indflydelsesrige organisation i hele den kristne verden, måske lige med undtagelse af selve pavemagten.

Og alligevel står visse nagende spørgsmål tilbage. Hvem og hvad var tempelridderne? Var de kun det, de så ud til at være, eller var var de noget andet? Var de bare jævne soldater, som man  senere hæftede en aura af legende og mystik på? Og i så fald, hvorfor? Eller var der faktisk et ægte mysterium i forbindelse med dem? Kunne  der have været et eller andet grundlag for de senere  broderinger på disse myter?

Vi betragtede først  de anerkendte beretninger om tempelridderne - de beretninger, der stammede fra respekterede og ansvarsbevidste historikere. På næsten alle punkter rejste disse beretninger flere spørgsmål end de besvarede. De brød ikke alene sammen under nøjere undersøgelse, men tydede også på en eller anden form for "tilsløring". Vi kunne ikke gøre os fri af den mistanke, at man med vilje havde skjult et eller andet og lavet en slags "dækhistorie", som senere historikere simpelt hen havde gentaget.

Tempelridderne - den ortodokse beretning

Så vidt man ved, stammer de første historiske oplysninger om tempelridderne fra en fransk historiker, Guillaume de Tyra, der  skrev mellem 1175 og 1185. Det var, da korstogene var på deres højeste, og de vestlige hære allerede havde erobret Det Hellige Land og etableret Kongeriget Jerusalem - eller, som tempelridderne selv kaldte det, "Outremer" - landet på den anden side af..."

Dette var alt hvad der står på side 77 i bogen "Helligt blod, hellig gral", forfattet af Michael Baigent, Richard Leigh & Henry Lincoln. Bogen blev udgivet i 1982.

Men nu er det jo nytårsaftensdag. Jeg har ikke fået skrevet meget i år. Jeg synes at 2024 er fløjet forbi som... Ja. Jeg vågnede op 1. januar 2024, blinkede et par gange, og nu er det 31. december 2024. Og det var det samme. De sidste to år har været ét ekstremt kort år, hvor jeg konstant er en måned bagud. Og jeg mener mindst en måned. Da vi var i oktober måned, var jeg stadig i tvivl om det var august eller september. Og når jeg kom i tanke om at det var ingen af delene... You know, I'm feeling old. Men at sidde her, på min stol og kan læse at jeg har fået  afslag på min ansøgning om en handicapbolig fordi min kat har for mange papkasser, så kan jeg ikke lade være med at grine. Mit hår er stort, viltert og gråt, og det vil absolut ikke se ud som jeg gerne vil have. Smerter steder jeg aldrig har hørt om. Men jeg har det godt. Jeg ved ikke hvordan jeg reelt har det, men jeg føler mig bedre tilpas i mig selv end jeg har gjort i lang tid. 

Er der nogen, der har fået lyttet til det nye Marilyn Manson album? Det er ret cool, ikke? Der er også et Dorothy album på vej, som jeg tror er virkelig godt!

Anyways - hav et dejligt nytår. I know I will! Det håber jeg da i hvert fald ;)

Page 77

 Jeg vil prøve noget. Jeg har tænkt mig at citere side 77 af alle mine bøger, bare sådan engang imellem. Jeg har valgt det tal, fordi tallet 7 altid har været mit yndlingstal. Der er ingen grund til det. Det ligger godt i hovedet, det er pænt at se på, og ja. Det er bare 7 thumbs up! Dette indlæg er det første, der kommer af den slags. Jeg vil gerne sige, at ikke alle mine bøger er gode, men jeg har besluttet mig for at være ligeglad.

"... do not adhere are given non of the currency of reverence. They are, in fact, denigrated and despised by the people.This sometimes culminates in a sickening ritual, practiced mostly by the muslims, called honor killings. 

        Honor killings are when a female (there are a decent number of instanced of males being killed in honor killings, but it's not nearly so widespread) is murdered by her family for dishonoring the code of their religion (I say religion, rather than society or culture, which is what the political correctness people have me say, because honor killings seems to have started to transcend culture. Even here in the US, honor killings seem to have started taking place.). According to a leading website on honor killings "over 5.000 women and girls are killed every year by family members in so-called honor killings, according to the UN.  These crimes occur where cultures believe that a woman's unsanctioned sexual behavior brings such shame on the family that any female accused or suspected must be murdered.Reasons for these murders can be as trivial as talking to a man, or as innocent as suffering rape."

        What a man, other than a violent sociopathic, would murder his own daughter because she was raped? A religious one. 

        Religions have codes, and if one doesn't adhere to those codes, one will seem dishonorable. And apparantly, for 5.000 families each year, the loss of a daughter seems a small price to pay to avoid the loss of honor. 

        So, when a politician or a commentator gets on the airwaves and starts weeping and wailing that honor is dead..."

Så, dette er side 77 i "The Douchebag Bible", skrevet af TJ Kirk, eller hans YouTubenavn, "The Amazing Atheist".

Black Friday haul!

 Hej! Er det mon ugen efter Black Friday? YEP! Jeg havde så mange spændende ting på listen. Men som en eller anden tosse, er jeg gået all in for notesbøger. Jeg viser min totalt flotte samling af Black Friday haul:

Dette er min nye kalender for 2025. Jeg synes at den er ekstremt elegant, og jeg køber nok  mine kalendere på Amazon fremover.

Jeg har notesbøger i mange farver, men ingen gule. Så jeg valgte denne gule, sennepsagtige farve.

Dette er en lille, smart notesbøger med 5 "kapitler", eller 4 faneblade. Love is so much.

Kuglepenne, som rent faktisk virker. Dette er en 10-pak, men hver kuglepen har rød, blå, grøn og sort farve, man kan bare skifte imellem dem.

En lille smart taske er også noget, man behøver at have. Hvordan skal jeg ellers se cool ud? Truth be told, er jeg stadig glad for både min Jeffree Star taske (den røde der var fremme for nogle år tilbage i forbindelse med valentins dag) og den lille søde faux-leather bat-taske med vinger, som der var i en mysterybox i forbindelse med halloween.

En notesbog mere, jeg mener, hvem kan få for mange notesbøger? Just asking for a friend.

I needed to have this. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde bruger det, eftersom der kun kan sidde 22 billeder i.

Naturligvis har jeg købt mange andre ting. Men de er en del af  gave-crewet, så jeg kan ikke bare sidde og lukke ud hvad jeg har købt. Okay, René følger ikke med. Jeg har købt en rygsæk og 2 toads i samme "decour" som alle de andre Disney ting her. Derudover får han en rullemadras til sin seng, som skulle virke nedkølende. Renés gave til mig (ja, jeg har selv bestemt hvad det skulle være) er 3 bh'er og et superfluffy tæppe med samme tema som resten. Bella for en ny kradsebænk. Astrid får en bog, en øjenskyggeprimer, em øjenskyggepalette samt en hårbøjle og scrunchie fra Harry Potter. Hamid har fået et gavekort til imusic, så vi kan se "Grimm" sammen, og Katja og hendes mand får to fotoalbums fyldt op med billeder af deres datter. Mine forældre får hver deres gave. Min mor får 3 LED-bloklys, og min far får nogle brændte mandler, jeg selv har lavet. Han er imod gaver. Så jeg spiser ham af med noget, jeg selv har lavet. Hehe. Mon der er flere, der er på gavelisten i år? Jeg synes at det er dejligt at det er jul, selvom et juletræ er et no-go. Men jeg modtog en reklame fra Omlet her for nogle dage siden, og de sælger nu kattetræer med lys i. Da jeg så det, tænkte jeg "Det er det tætteste vi kommer på jul resten af vores liv". 

Jeg er altså ved at få dannet et godt bånd til min lille mis-ling. Hun er begyndt at ligge sammen med mig nogle gange, hvis jeg ligger i sengen og ser fjernsyn, og hun accepterer at blive nusset. Det er ikke sådan, at hun sover på min mave, eller ligger og ser fjernsyn med hovedet på min skulder, som hun gør ovre hos René. I betragtning af, at han altid er efter hende, er det utroligt at hun overhovedet gider ham. Jeg prøver ligesom at træne hende med belønning, når hun hører efter hvad man siger, hvor René 4 ud af 5 gange får 5 føl på tværs og råber og skriger af hende. Af og til angriber hun ham. Så taler han ikke til hende i 2-3 dage. Jeg har prøvet at forklare ham, at det gør ikke, at hun forstår at hun har gjort noget forkert. Det virker mere som om at hun bliver trist og indelukket indtil han snakker til hende igen. Jeg tager mig ekstra af hende i den tid. Alligevel kalder han mig for en dårlig kattemor. Hm. Hun er dog en dejlig lille mis-pige. Eller panterpige. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at hun er en bombaykat. Det er så tydeligt! Like... OMG!