Så kedelig ser jeg ud i dag. Hehe. Det ene øje hænger - det gør det altid, når jeg er træt. René skeler. Mit øje hænger. Menøh... This is me!
Jeg har stadig ikke sådan rigtig... I ved... Jeg skrev med CC i går, og pludselig skrev hun, at hun skulle i seng. Da var klokken omkring halv elleve. Men en halvanden time senere så jeg, at hun netop havde kommenteret et indlæg, en anden havde skrevet. Jeg tænker sådan lidt... What the fuck, altså, ja, jeg blev vred og sagde nogle mindre pæne ting - men jeg mener ikke at jeg skal undskylde, jeg mener ikke, at hun skal undskylde. Vi er voksne mennesker begge to, for fa'en. Men altså... Ja. Hun er åbenbart sur på mig, fornærmet eller irriteret - whatever - og har valgt at lade være med at tage en konfrontation, fordi hun måske har opdaget mit meget hidsige gemyt. Jeg synes altså bare ikke, at det her er optimalt. Jeg føler mig temmelig meget til grin. Sådan, rigtig meget. At skrive til en, der dybest set ikke vil have at man skriver til dem... Not cool. Så jeg tror jeg dropper det. Jeg tror at jeg faktisk bare skal have en pause, en "lav profil"-pause. Ikke at jeg tror at det forbedrer mine ups'ere, men så kan jeg nå at komme mig, rent psykisk, inden jeg kaster mig ud i at være social igen. Ja... "Social" er vel egentlig ikke et ord, der kan bruges i denne sammenhæng?
Jeg føler mig i hvert fald temmelig dum. Det er jeg måske også. Menøh... Sådan er det altså bare. Sket er sket. "I'm gonna do what's good for me" - som 2 Unlimited sang for mange år siden. Jeg må lære at acceptere at andre ikke kan acceptere mig og min hidsighed. Det er vel også okay - man kan ikke forvente at folk står model til hvad som helst. Men det er sådan, jeg er. Jeg er hidsig. Så man må tage hele pakken eller intet. Det er der visse folk, der forstår. Men ikke alle. Det er der ikke noget at gøre ved.
Nu vil jeg i stedet glæde mig over at der indtil videre er en bedring i humøret/den psykiske tilstand i dag, i forhold til i går! Yay! Det er da positivt ad helvedes til! Jeg er begejstret. Jeg har ventet sygt længe på det. Og nu begynder det ligesom at tage form. Godt, at jeg startede på Risperdal igen. Godt nok kun 1mg, men det er jo så åbenbart nok. I hvert fald for nu!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar