Dette er mig tidligt fredag morgen - i dag. Jeg har næsten lige været i bad, fordi jeg skal se nogenlunde ud, når jeg skal ind til Køge og snakke med KBJ. Som sædvanligt ligner jeg en, der er ved at dø - jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal have den dér gule farve omkring øjnene. Er det fordi jeg er træt, eller er det bare den farve, min hud har? Lige gyldigt hvad, så irriterer det mig grusomt. Jeg synes ikke om det, vil jeg gerne erkende.
Men jeg kan heldigvis lægge makeup, som jeg har gjort her på det næste billede. Desværre har jeg ikke fået udjævnet det ordentligt, inden jeg tog billedet, men det er rettet. Det ser bedre ud nu. Helt klart. Jeg er glad for den øjenskygge, jeg har fået den af en veninde, jeg ikke har længere, men den passer rigtig godt til mig, synes jeg, og jeg håber at jeg kan få en nogenlunde magen til, når jeg ikke har mere. Men indtil videre har jeg rigeligt! Det er jo meget godt, for jeg tror ikke, at det er en specielt populær farve... Perlemor-lilla? Er det en populær farve? Anyways; jeg ser sådan ud nu, og jeg skal gå om ca. ½ time. Jeg skal mødes med René, når han er færdig, men hvor, er ikke færdigaftalt. Vi ringer sammen. Jeg skal have bussen 3 minutter over 9, så faktisk skal jeg gå om ca. 20minutter. Så er jeg i rigtig god tid, men jeg tør ikke at risikere at komme for sent!
Men jeg skal nok nå det. Jeg skal bare finde Renés hue, jeg tror at han selv har den med, men jeg ved det ikke. Jeg skal finde hans halstørklæde, men det ved jeg vist egentlig godt hvor er. Så skal jeg lige have pakket en taske, og så er jeg klar til at tage afsted! Yay!
Jeg er spændt på, hvor vi kommer til at mødes. Om det er på hjørnet af Nørregade og Jernbanegade, eller om det er i selve konsultationen... Det bliver spændende. Jeg håber at René kan nå det. Jeg kan godt, når jeg tager bussen 09:03, men René skal ind før mig, så det er jo lidt vigtigere, at han kommer til tiden. Han er først færdig til genoptræning 09:30, og jeg ved sgu ikke, om han kan nå det, men jeg krydser fingre! Teknisk set burde han kunne nå det, men det er sgu alligevel en lang tur... Men han går pænt stærkt. Desværre har vi ikke fået sat et plaster på hans sår her til morgen, så han har et åbent sår på lilletåen, hvilket gør, at han går langsommere. Jeg går ud fra, at han eventuelt tager bussen eller bliver kørt til stationen af ham chaufføren, der henter og bringer ham... For så kan han godt nå det. Det er bare utrolig nervepirrende. Men jeg må jo bare vente og se!
Menøh... Det er ved at være tid til at jeg får pakket min taske og får ordnet det sidste - så ikke mere blog for denne gang! Resumé af samtalen kommer på "Lust for life", når jeg er kommet hjem - hvis du ikke har lagt mærke til det, er Lust for life min "psykisk sygdom"-blog, som omhandler min tilstand, rent psykisk. Der har ikke været så mange opdateringer på det seneste, men jeg regner med at få ordnet det i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar